Holdet 23-t-DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Pernille Hegnby Sørensen
Hold 23-t-DA (23-t-DA, 23-t-DA, 23-t-DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I gymnasiet - intro til tekstnær læsning
Titel 2 Middelalder: Folkeviser/Folkeeventyr
Titel 3 Fra heks til 4. bølge feminist (Værk) - DHO
Titel 4 Retorik og argumentation
Titel 5 Sproghandlinger
Titel 6 Dokumentar (medieværk) - SRO
Titel 7 Romantik og romantisme (Periodelæsning)
Titel 8 Positive bogmøder og skriveprocesser (Værk)
Titel 9 Det moderne gennembrud
Titel 10 Køn, kultur og eksistens  (Værk: drama)
Titel 11 Modernismer efter 1. verdenskrig (lyrikværk)
Titel 12 Eksistens og menneskets frie valg
Titel 13 Medier og nyhedsformidling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I gymnasiet - intro til tekstnær læsning

Vores omgivelser og vores miljø påvirker os. Som individer bevæger vi os ustandseligt fra rum til rum: fra vores værelse til stuen, fra vores hus til arbejdspladsen, fra vores land til udlandet. Og hver gang vi skifter rum, gælder der nye regler. Nogle rum er lettere at afkode end andre; nogle har simple regler og konventioner, andre er sværere at navigere i. Nogle steder er man fri, andre steder er man fastlåst. Gymnasiet er også et sted med egne regler og normer. Det afspejler tidernes skiften – værdier og menneskesyn – men det er altid sin egen verden. Det er denne verden over tid, som vi skal undersøge i forløbet I gymnasiet.

Kernetekster
1) Jørgen Leth, "Hvad er forbudt her?"
2) Dan Turèll, "Min skoletid"
3) Nina Möger Bengtsson, "I kampen for at blive til noget, har vi glemt at blive til nogen" (Information, 29.08.2014)
4) Hans Scherfig, "Det forsømte forår" (1940, uddrag) + samme scene fra filmen af samme navn
5) Malthe Engelsted, "Hos inspektøren" (1885)
6) Sonja Hauberg, "Syv år for Lea" (1944, uddrag)
7) Klaus Rifbjerg, "Den kroniske uskyld" (1958, uddrag)
8) Anders Bodelsen, "Snyd" (1963)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder: Folkeviser/Folkeeventyr

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejder eleverne med middelalderens litteratur med fokus på folkevisen som genre og dens tematikker om kærlighed, skæbne og mødet mellem menneske og overnaturlige kræfter. Gennem analyser af folkeviser som “Germand Gladensvend”, “Torbens datter”, “Harpens Kraft”, “Agnete og Havmanden” og “Hr. Bøsmer i Elverhjem” undersøger eleverne genretræk, symbolik og fortælleformer.
Forløbet perspektiveres til eventyr gennem Brødrene Grimms “Rapuntzel” og til moderne bearbejdninger i musik, film og kunst, bl.a. Sorten Muld, Walt Disneys "To på flugt", Charlotte Weitzes “Vinter” og Julie Nords billedkunst. Der arbejdes med adaptation, remediering og motivers vandring på tværs af tid og medier.

Kernetekster:
"Germand Gladensvend"
"Torbens datter"
"Harpens Kraft"
"Agnete og Havmanden"
"Hr. Bøsmer i Elverhjem"
Brdr. Grimm, "Rapuntzel"

Øvrige kernetekster
Sorten Muld, "Venelite"
Sorten Muld, "Bonden og Elverpigen"

Walt Disney: "To på flugt" (Fokus: Adaptation og remediering)
Sangtekst: "Jeg ser lyset klart" (I see the light")
Charlotte Witze, "Vinter" (1999)
Julie Nord, "The lighthouse" (2011)
Julie Nord, "Bedroom" (2011)
Julie Nord, "Little Mummy" (2011)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stedprøve 1. Folkeviser 05-09-2024
Genaflevering af stedprøve 5/9 16-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Fra heks til 4. bølge feminist (Værk) - DHO

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med fremstillinger af kvinder og køn gennem forskellige perioder fra tidlig moderne tid til nutid. Forløbet har fungeret som den faglige ramme om klassens arbejde med DHO (Dansk-Historieopgaven) og har haft fokus på, hvordan litteratur, kunst og kultur både afspejler og udfordrer samfundets forestillinger om kvinder.

Forløbet tager afsæt i ældre forestillinger om kvindelighed gennem eventyr og satire, bl.a. Hans og Grete af Jacob Grimm og Wilhelm Grimm samt uddrag fra Niels Klims underjordiske rejse af Ludvig Holberg. Derudover er Georg Brandes’ indledning til Hovedstrømninger inddraget i arbejdet med det moderne gennembruds syn på køn, individ og samfund, perspektiveret gennem Den sidste Balkjole af Herman Bang.

Forløbet har også inddraget billedkunst fra perioden, bl.a. værker af Vilhelm Hammershøi (Stue i Strandgade med solskin på gulvet) og J. F. Willumsen (En Bjergbestigerske), som led i analyser af kvindefremstillinger og kønsroller i kunsten.

I arbejdet med nyere og nutidige perspektiver har eleverne læst uddrag af "Mor" af Maja Lucas og romanen Voksbarnet af Olga Ravn. Derudover er nutidige stemmer fra populærkultur og debat inddraget, bl.a. "Ding Dong" af Tessa, "Jeg elsker alt, hvad du hader ved mig" af Angående Mig samt uddrag af standup og debat fra Sanne Søndergaard.

Gennem analyser og perspektiveringer har eleverne arbejdet med kønsroller, magt, identitet og feministiske strømninger, fra historiske forestillinger om kvinden som heks eller afviger til nutidens fjerdebølgefeminisme. Forløbet har samtidig trænet elevernes kompetencer i tekst- og medieanalyse, perspektivering og historisk kontekstualisering i forbindelse med DHO-arbejdet.

Kernematerialer
Olga Ravn, "Voksbarnet" (Værk)
Brdr. Grimm, "Hans og Grete" (1812)
Ludvig Holberg, "Niels Klims underjordiske rejse" (Landet Cocklecu)
Georg Brandes, af indledningen til "Hovedstrømninger" (1871)
Herman Bang, "Den sidste Balkjole"  (1887)
Vilhelm Hammershøi, "Stue i Strandgade med solskin på gulvet" (1901)
J.F. Willumsen, "En Bjergbestigerske" (1912)
Tessa, "Ding Dong" (2023)
Angående mig, "Jeg elsker alt, hvad du hader ved mig" (2020)
Sanne Søndergaard, "Sindsyge kælling" (2019) - 6 minutters uddrag
Sanne Søndergaard, "Solo med mit køn" (2015) - uddrag
Maja Lucas, "Mor" (2021) - uddrag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Retorik og argumentation

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sproghandlinger

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med sproghandlinger og mundtlig kommunikation. Med udgangspunkt i kommunikationsanalyse har eleverne undersøgt, hvordan sprog ikke blot formidler information, men også udfører handlinger i sociale situationer.
Eleverne har arbejdet med centrale begreber inden for samtaleanalyse, herunder sproghandlinger, optoning og nedtoning, turtagning og gambitter. Derudover er der arbejdet med samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet samt hvordan talere bruger sproget til at skabe eller beskytte relationer.

I analyser af forskellige dialoger og kommunikative situationer har eleverne undersøgt undertekst, facework og ansigtstruende handlinger, og hvordan sproglige strategier bruges til at håndtere konflikter, skabe høflighed eller påvirke modtageren. Formålet har været at styrke elevernes forståelse af sprogets funktion i sociale interaktioner samt deres analytiske blik på mundtlig kommunikation.

Kernetekster
1) "OK støtter sporten. Hurtigsvømmer Jeanette Ottesen" (Youtube)
2) "Hvilken stemme giver du videre?"(Youtube)
3) "Giv din tryghed videre" (Youtube)
4) "Lad os dele hundeglæden" (Youtube)
5) "Compeed vabelplaster" (Youtube)
6) "Kan det virkelig passe, at forældre i Middelfart er så ligeglade..." (Facebook-indlæg og tilhørende kommentarspor)
7) "Prostitution vs. Anne-Grethe Bjarup Riis" (Go' Morgen Danmark, 17. november 2011)
8) Helle Helle, "Køreplaner" (1999)
9) "Dennis" (kortfilm)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Dokumentar (medieværk) - SRO

[bStudieretningsopgave (SRO)[/b]
I dette forløb har eleverne arbejdet med dokumentargenren i dansk i samarbejde med samfundsfag som led i forberedelsen til studieretningsopgaven i 2.g. Forløbet indgår i et flerfagligt tema om social ulighed sammen med samfundsfag og matematik.

Eleverne har analyseret dokumentarfilm med fokus på dokumentarens virkelighedsfremstilling og formidlingsformer. Der er arbejdet med centrale begreber som fakta- og fiktionskoder, fortæller, dramaturgi, argumentation og filmiske virkemidler, samt hvordan dokumentarer konstruerer fortællinger om virkeligheden og påvirker modtagerens forståelse.

Som hovedværk er der arbejdet med udvalgte afsnit af På røven i Nakskov (TV2, 2015), hvor eleverne har analyseret fremstillingen af social ulighed og programmets dokumentariske virkemidler. Derudover har eleverne arbejdet med kortere dokumentariske klip, bl.a. Our Planet, Indefra med Anders Agger, traileren til Testamentet, Thor Ochsners 1989: Dengang jeg var 5 år gammel samt uddrag fra Scandinavian Star. Branden.

Gennem analyser og diskussioner har eleverne opnået indsigt i dokumentarens genrer, virkemidler og troværdighed samt udviklet deres evne til kritisk analyse af dokumentariske fremstillinger af virkeligheden.

Kernematerialer
TV2: "På røven i Nakskov", afsnit 1 + 2 (produceret for Tv2 af Thomas Heurlin og Anne Eberhardt, 2015)
TV2: "På røven i Nakskov", afsnit 6

Supplerende materialer
Netflix "Our Planet | One Planet" (2020)  (2 minutter)
DR: "Indefra med Anders Agger - Vildkattens telefondame"(2024)  (2 minutter)
DOX Bio: "TESTAMENTET trailer"  (2012) (2 minutter)
Thor Ochsner, "1989: Dengang jeg var 5 år gammel" (2014) (11 minutter)
DR: "Scandinavian Star. Branden. (Episode 1, 2020)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantik og romantisme (Periodelæsning)

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med romantikken og romantismen med fokus på centrale idéer, æstetik og menneskesyn i perioden. Gennem tekstanalyser og læreroplæg har eleverne fået indsigt i forskellige retninger inden for romantikken, herunder universalromantik, nationalromantik og romantisme.

Forløbet har haft fokus på centrale begreber som det romantiske geni, det sublime øjeblik, organismetanken og forestillingen om naturens og verdens sammenhæng. I den forbindelse er der arbejdet med filosofiske idéer som pantheisme, monisme og dualisme, bl.a. med udgangspunkt i et læreroplæg om platonismen og dens betydning for romantikkens verdensopfattelse.

Derudover har eleverne arbejdet med periodens kulturelle og æstetiske strømninger, herunder guldalderens idealer og biedermeierkulturens fokus på det nære og hjemlige. I arbejdet med romantismen er der desuden sat fokus på det interessante, menneskets skyggeside og det grimmes æstetik, hvor litteraturen i højere grad udforsker det mørke, gådefulde og psykologiske i mennesket.

Kernematerialer
Romantikken
1) H.C. Andersen: Danmark mit Fædreland (1850)
2) Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (1856) (norsk)
3) Richard Dybeck: Du gamla, du fria (1844) (svensk)
4) Peter Sommer: Når studenterhuerne letter (2022)
5) Oh Land: Sådan ligger landet (2022)
6) Adam Oehlenschlager: Simon Peder (1803)

Romantismen
7) Emil Aarestrup: Angst (1838)
8) Emil Aarestrup: I en Landsbykirke (1838)
9) Emil Aarestrup: Paa Maskeraden (1838)
10) Steen Steensen Blicher: Marie (1838) (Kanon)
11) H.C. Andersen, "Skyggen" (1847)
12) N.F.S Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (1855) (Kanon)

Samlet omfang: ca. 103 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Positive bogmøder og skriveprocesser (Værk)

Forløbet har haft "det positive bogmøde" og kreative skriveprocesser som omdrejningspunkt.
Eleverne har sammen med en bibliotekar valgt en bog, som opfylder læreplanens danskfaglige krav, og de har derefter arbejdet med deres bøger i grupper, hvor de har fået forskellige opgaver.

1) Een gruppe har arbejdet med at lade deres karakterer møde hinanden i nye miljøer og har hereefter arbejdet med kreative skriveprocesser, hvor karakterer fra de forskellige bøger mødes med fokus på personkarakteristik: Hvordan ville de tale sammen? Hvordan ville deres personligheder og baggrunde påvirke samtalen? Brug citater og analyse til at understøtte dialogen.

2) En anden gruppe har arbejdet med at skabe nye miljøer, hvor handlinger fra alle bøgerne kan udspille sig. Dette kunne være en parallelverden eller en fremtidsverden. Fokus har været på en detaljeret miljøkarakteristik og en refleksion over, hvordan de nye omgivelser ville påvirke karaktererne og handlingen?

3) En tredje gruppe har arbejdet med en podcast, hvor de har iscenesat en samtale mellem bøgernes fortællere (1.-person, 3.-person, alvidende osv.). Efterfølgende har de skulle diskutere, hvordan fortællertype og synsvinkel påvirker handlingen og læseoplevelsen.

4) En fjerde gruppe har arbejdet med at skrive et nyt kapitel til en bog, hvor elementer fra alle bøgerne flettes sammen til en fælles historie. Gruppens fokus har været at  arbejde med komposition: Hvordan man kan skabe en sammenhængende fortælling med mange forskellige delelementer?

5) En femte gruppe har arbejdet med billedsprog og artefakter.

Grupperne har derefter fremlagt deres produkter for hinanden i en "bogcafé".

Efterfølgende har klassen arbejdet med kreative skriveprocesser som optakt til at skrive en reflekterende artikel om "Positive bogmøder". Disse skriveprocesser har været individuelle og fremlagt for hinanden to og to.

Forløbet er godkendt af fagkonsulenten (Nicolai Revke Eriksen) som værklæsning. Da elevernes bøger har varierende længde, men minimum skulle være på 150 sider, er det aftalt, at forløbet har et samlet sidetal på 150 sider.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel 09-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Det moderne gennembrud

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med det moderne gennembrud og dets opgør med romantikkens idealer. Med udgangspunkt i tekster af Amalie Skram, Herman Bang og Henrik Pontoppidan har eleverne analyseret, hvordan litteraturen i perioden sætter sociale problemer, kønsroller og samfundsforhold til debat. Eleverne har i deres DHO-forløb desuden læst indledningen til "Hovedstrømninger" af Georg Brandes.

Der er arbejdet med centrale periodiske begreber og litterære strømninger, herunder realisme, naturalisme og impressionisme, samt hvordan forfatterne skildrer individets vilkår i et samfund præget af sociale normer og forandringer.

Som perspektivering har eleverne arbejdet med en moderne filmatisering af "Et dukkehjem" af Henrik Ibsen. Her har fokus været på, hvordan periodens problemstillinger om ægteskab, køn og frihed kan fortolkes og aktualiseres i en nutidig kontekst.

Gennem analyser og diskussioner har eleverne arbejdet med tekstnær analyse, begrebsanvendelse og historisk perspektivering for at opnå forståelse af litteraturens rolle i det moderne gennembruds samfundsdebat.

Kernemateriale
1) Georg Brandes, af "Indledningen til Hovedstrømninger" (1871)
2) Herman Bang, "Skøgens juleaften"
3) Herman Bang, "Den sidste balkjole" (1887)
4) Henrik Pontoppidan, "Ane-Mette"
5) Vilhelm Hammershøi, "Stue i strandgade med solskin på gulvet" (1901)
6) J.F. Willumsen, "En bjergbestigerske" (1912)


Øvrigt materiale:
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
H.C. Andersen, "Skyggen" 09-10-2025
Mini refleksion 21-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn, kultur og eksistens (Værk: drama)

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejder vi med, hvordan teateret kan bruges som rum for identitetsundersøgelser, personlige fortællinger og sociale konflikter. Gennem både praktisk teaterarbejde og læsning af dramatik undersøger vi, hvordan kønsidentitet, kønsudtryk, kultur og tilhørsforhold bliver formidlet og udfordret på scenen. Eleverne har desuden arbejdet med autofiktion som genre

Klassen har læst teatermonologen "Den unge Elias’ lidelser". Et autofiktivt værk som skildrer en ung homoseksuel mand med anden etnisk baggrund, der kæmper med sin identitet og sin plads i verden. Teksten kredser om eksistentielle spørgsmål, selvforståelse, skam og modet til at være den, man er.
Klassen har desuden set teateropsætningen "Spejlvendt", hvor de efterfølgende har arbejdet med karakterer, scener og udtryk, der sætter fokus på kønsidentitet og kønsudtryk.

1) Elias Sadaq, "Den unge Elias' lidelser" (2019)
2) Glenn Bech, "Nytårstale" (2023)
3) Glenn Bech, af "Jeg anerkender ikke jeres autoritet" (2022)
4) Helle Malmvig, "Er jeg berettiget til en traumatisk barndom, Glenn Bech" (Weekendavisen, 1. juni 2023)
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Modernismer efter 1. verdenskrig (lyrikværk)

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med modernismens frembrud i begyndelsen af det 20. århundrede, særligt i tiden omkring og efter 1. verdenskrig. Forløbet har haft fokus på, hvordan kunst og litteratur reagerer på modernitetens erfaringer med teknologisk udvikling, urbanisering, krise og nye måder at forstå mennesket og verden på.

Eleverne har arbejdet med forskellige modernistiske strømninger, herunder futurisme, ekspressionisme, ekspressionisme, symbolisme og surrealisme.

Et centralt fokus i forløbet har været lyrikanalyse, hvor eleverne har arbejdet med digtenes form, billedsprog, stemme, motivkredse og modernistiske brud med traditionelle udtryksformer. Som nutidigt perspektiv er der arbejdet med digte af Lone Hørslev (Data bare tag det, Bid ikke negle og Farven grøn), der i dialog med futurismen tematiserer teknologi, samtid og menneskets forhold til moderniteten.

Gennem analyser og perspektiveringer har eleverne opnået indsigt i modernismens æstetik, tematikker og udtryksformer samt udviklet deres analytiske kompetencer inden for især lyrik.

Kernematerialer
1) Emil Bønnelycke, "Aarhundredet" (1918)
2) Johannes V. Jensen, "Maskinerne" (1901)
3) Lone Hørslev, Data bare tag det" (2018)
4) Lone Hørslev, "Bid ikke negle" (2018)
5) Lone Hørslev "Farven grøn" (2018)
6) Umberto Boccioni, " Elasticità" (1882-1916)
7) Tom Kristensen, "Angst" (1930)
8) Edith Södergran, "Landet som icke är" (1922)
9) Rudolf Broby-Johansen, "Blod" (værk)
10) Edvard Munch, "Adskillelse"
11) Edvard Munch, "Skriget"
12) Otto Dix, "Der Krieg" (1929)
13) Gustaf Munch-Petersen, Det underste land" (1933)
14) Sophus Claussen, "Ekbátana" (1896)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistens og menneskets frie valg

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med eksistentialisme med udgangspunkt i Søren Kierkegaard og hans tanker om menneskets eksistens og livsvalg. Centralt i forløbet har været Kierkegaards forståelse af menneskets livsførelse gennem forskellige stadier, herunder spidsborgeren, det æstetiske -, etiske - og religiøse stadium.

Forløbet har inddraget tekster, der tematiserer valg, ansvar, frihed og meningsskabelse i menneskets tilværelse, herunder "Hvile" af Peter Seeberg, "Ringen "af Karen Blixen og "Agerhønen" af Martin A. Hansen. Derudover er der arbejdet med uddrag fra "Det ordentlige menneske" af Henrik Jensen, som perspektiverer eksistentielle spørgsmål i en moderne kontekst.

Eleverne er også kort blevet introduceret til den franske eksistentialisme gennem Jean‑Paul Sartre og Albert Camus, hvor fokus har været på begreber som frihed, ansvar og det absurde.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med litterær analyse, begrebsanvendelse og filosofisk perspektivering for at undersøge, hvordan litteraturen tematiserer menneskets eksistens, valg og ansvar.

Kernesmaterialer
1) Peter Seeberg, "Hvile" (1962)
2) Søren Kierkegaard, af "Forførerens dagbog" (1843)
3) Karen Blixen, "Ringen" (1958)
4) Martin A. Hansen, "Agerhønen" (1947)
5) Henrik Jensen, af "Det ordentlige menneske" (2009)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Medier og nyhedsformidling

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
–– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Medier:
Introduktion til aviser, avisnyheder og andre avisgenrer. Karakteristik af journalistisk sprog. Sammenligninger af nyheder i aviser, på tv og på nettet. Analyse af internetsider, herunder blogindlæg, diskussion af clickbait, fake news og junkmedier.
Eksempler på genrer og meningsjournalistik inddrages løbende i det skriftlige arbejde og undervisningen fremover.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer