Holdet 23-ad-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Heinemeier, Trine Toft Otykier
Hold 23-ad-HI (23-ad-HI, 23-ad-HI, 23-ad-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Industrialisering i Danmark (DHO-forløb)
Titel 3 Slavenation Danmark
Titel 4 Europæisk middelalder og korstog
Titel 5 Nyere tid: Fra renæssance til frihedsrevolutioner
Titel 6 Industri og imperialisme
Titel 7 Mellemkrigstid, nazisme og folkedrab
Titel 8 Danmark mellem stormagter
Titel 9 Kina efter 1949
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Forløbet dækker vikingetiden og middelalderen og har haft fokus på Danmarks tilblivelse. Eleverne har i relation til vikingetiden arbejdet med periodiseringsprincipper, baggrunden for vikingernes ekspansion, trosskiftet (Adam af Bremen og Widukind), de første tegn på en dansk stat samt historiebrug. Eleverne har i relation til middelalderen arbejdet med kirken som magtfaktor (Knud den helliges gavebrev 1085), feudalisme samt forholdet mellem konge og stormænd (Danmarks første håndfæstning 1282). Eleverne har løbende læst relevant fremstillingsstof i bl.a. Overblik – Danmarkshistorie i korte træk. Forløbet sluttede af med en prøveeksamen om Erobringen af Rygen, hvor begreber og metode blev afprøvet i arbejdet med et kildesæt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialisering i Danmark (DHO-forløb)

Forløbet var flerfagligt med dansk og dækker Danmarks historie i 1800-tallet, som blev belyst gennem  arbejde med kilder til arbejderbevægelse (Louis Pios Maalet er fuldt, 1872), levevilkår i byen (Uddrag af Fabriksloven 1873, statistik) og kvinders stilling, herunder sædelighedsfejde og seksualmoral (Elisabeth Grundtvigs Nutidens sædelige lighedskrav, 1887). Eleverne har løbende suppleret kildelæsningen med fremstillingsstof fra Overblik. . Eleverne har arbejdet med videnskabsteoretiske begreber diakron, synkron, faktuel og normativ i arbejdet med kilder og fremstillingsstof. Forløbet var en optakt til elevernes dansk-historie-opgave og den mundtlige prøve i slutningen af 1.g. Der er derfor arbejdet med skriftlighed (den historiske redegørelse) samt formalia og opgaveteknik i større opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Slavenation Danmark

Som optakt til forløbet så vi filmen Viften (2023), som foregår i året 1848 på St. Croix.

Forløbet dækker Danmarks kolonihistorie i Vestindien i 1600-1700-tallet gennem emnerne: den transatlantiske slavehandel (trekantshandel), forholdene for slaverne i det vestindiske samfund, forbuddet mod slavehandel og senere ophævelsen af slaveriet.  Forløbet afsluttes med en afprøvning af argumenter i den aktuelle debat om, hvorvidt Danmark skal sige undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien. Her har eleverne arbejdet med kollektiv erindring.

I arbejdet med emnerne har eleverne læst fremstillingsstof og kilder:
"Baggrunden for den danske slavehandel" + "slaverne" (https://historieportalen.systime.dk/?id=134)
"Det vestindiske samfund" (Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Marianne Rostgaard m.fl., 2010, s.89, 91, 94)
"Slavehandelens ophør" (Vores Danmarkshistorie, Peter Frederiksen, 2021, s. 123-125)
-Gardelins reglement 1733, (Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
-J.L. Carstens' beskrivelse af husslaverne ca. 1740, (Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
- J.L. Carstens' beskrivelse af plantageslaverne ca. 1740,  (Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
-Haagensen: De er skabt til at være trælle 1758 (Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
-Ludvig Holberg om slaveri, 1716 (Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
- DR's dokumentar serie: Slavenation Danmark afsnit 1, 2 og 3.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk middelalder og korstog

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem 500 og 1500 og går i dybden med europæisk middelalder og korstog, herunder kulturmødet mellem kristne og muslimer i middelalderen. Der har været et særligt fokus på den katolske kirkes rolle og betydning for samfund og individ i Europa i perioden.
Der veksles mellem overblikslæsning og kildeanalyse samt opstilling af problemstillinger. Eleverne er blevet introduceret til forskellen på et materialistisk og idealistisk historiesyn ift. at forstå drivkræfter i en historisk udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyere tid: Fra renæssance til frihedsrevolutioner

Emnet dækker de lange linjer i europæisk historie fra middelalder til de første borgerlige revolutionen. Renæssance og reformation blev belyst vha. kapitel 8 i Peter Frederiksens Verdenshistorie 1 med fremstillingsstof og kildetekster (Mirandola, Rucellai & Luther). Desuden læste holdet kildetekster om det nye videnskabssyn (F. Bacon og Galilei), og eleverne arbejdede i små grupper med udvalgte eksempler på renæssancens kunst og arkitektur og fremlagde disse for klassen. Vi så en dokumentar om Tycho Brahe.
Herefter skiftede holdet til Overblik - verdenshistorie i korte træk og arbejdede i grupper med både grundbogsstof og kildemateriale, som blev fremlagt i matrixregi (og i skriftlig form).
Kildematerialet belyser opdagelser, styreformer (især), hekse og slavehandel. Herunder talte vi også om kildelæsningens metode.
Afsluttende læste vi ved klasseundervisning om den amerikanske og den franske revolution og kilder hertil, herunder Menneskerettighedserklæringen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industri og imperialisme

Emnet er industrialiseringen af Vesteuropa og imperialismen efter 1870, hvor vi læste generelt fremstillingsstof (fra Den hvide mands byrde), men i øvrigt belyste emnet ud fra tre cases: den britiske kolonisering af Matabeleland, jordfordelingen i Kenya og danskeres rolle i Belgisk Congo som opdagere, erobrere og hjælpere.
Der indgik tekster, som belyste det imperialistiske tankesæt, herunder europæernes syn på indfødte og deres kultur.
En del af teksterne blev læst og fremlagt i par- og gruppearbejde.
Som afslutning på emnet arbejdede vi med et eksamenssæt. Og vi beskæftigede os med folkedrab: En foredragsholder introducerede emnet for hele årgangen, vi arbejdede med kildemateriale om Rwanda i 1994 og anvendte et digitalt dilemmaspil.
I de afsluttende moduler læste vi om årsager til 1. verdenskrig, om sønderjyske soldaters krigsoplevelser og så en dokumentar herom.
I det sidste modul besøgte vi mindesteder i Haderslev, bl.a. med tilknytning til verdenskrig og genforening.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mellemkrigstid, nazisme og folkedrab

Vi læste om fredsslutningen efter 1. verdenskrig, herunder W. Wilsons Fourteen Points.
Holdet arbejdede herefter relativt kort (fra Verden i krig og krise) med datidens ideologier: kommunismen i USSR, fascismen i Italien og den liberale samfundsmodel i USA (i 1930erne), ledsaget af kildemateriale.
Dernæst læste vi i P. Frederiksens "Det tredie Rige" om udviklingen i Tyskland fra Versailles-freden til magtovertagelsen (kapitlerne 3-5, s. 21-43), idet dette stof blev fremlagt ved elevforedrag og gruppe- og matrixarbejdsformen. Sideløbende læste holdet kildemateriale, herunder partiprogrammet fra 1920 og raceteori.
Vi beskæftigede os efterfølgende med opbygningen af det nazistiske diktatur og lagde fokus på styrets antisemitisme, faserne heri og overgangen til folkedrab fra 1941, idet vi inddrog kildemateriale, så en film om et offers historie og sammenlignede med Stantons 10 punkter. Emnet blev afsluttet med elevforedrag om indsatsgrupperne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark mellem stormagter

Forløbet omfatter i brede træk dansk sikkerhedspolitik fra 1933 til i dag. Undervejs beskæftigede vi os med Grønlandsoverenskomsten af 1941 og en senere udlægning af augustoprøret.  Endvidere arbejdede holdet med tilslutningen til Atlantpagten, DK's sikkerhedspolitiske handlerum og den militært prægede aktivisme efter 1989.
Øst-vestforholdet/den kolde krig i internationalt perspektiv indgik i kortere form som baggrund for dansk sikkerhedspolitik.

I et flerfagligt forløb på fem moduler med engelsk repeterede vi videnskabsteoretiske grundbegreber, og eleverne skulle individuelt udarbejde et talepapir. I dette forløb beskæftigede vi os med danske kvinders stilling i familie og samfund i tiden ca. 1940-80.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina efter 1949


I dette korte forløb beskæftigede vi os med Kina (som et samfund udenfor den europæiske kulturkreds), idet vi først læste meget kort om tiden før 1949, men lagde hovedvægten på den kommunistiske tid, herunder Dengs reformer og Kina i det 21. århundrede.
Vi læste tekster om den kommunistiske  samfundsmodel, kulturrevolutionen og begivenhederne i 1989 og berørte statens overvågning af borgerne.
Vi analyserede ikke-skriftlige kilder i form af politiske plakater o.a.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer