Holdet 23-u-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Heinemeier
Hold 23-u-HI (23-u-HI, 23-u-HI, 23-u-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb #1: Dansk historie før 1800
Titel 2 Forløb #2: Danmark 1800-1915 med DHO
Titel 3 Forløb #3: Europas oldtid med hovedvægt på Rom
Titel 4 Forløb #4: Eur. middelalder & renæssance
Titel 5 Forløb #5: Nyere tid - Verdenshistorie1500-1815
Titel 6 Forløb #6: Industri og imperialisme
Titel 7 Forløb #7: Mellemkrigstid, nazisme og folkedrab
Titel 8 Forløb #8: Danmark mellem stormagter
Titel 9 Forløb #9: Kina efter 1949
Titel 10 Forløb #10: Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb #1: Dansk historie før 1800

Med basis i bogen Overblik - Danmarkshistorie i korte træk (Gyldendal, 2010) læste vi Danmarkshistorie fra jernalder til landbrugsreformer. En særlig vægt blev lagt på emnet Danmarks tilblivelse, hvori kildelæsning indgik. Kilder indgik også i beskæftigelsen med emnet kirke og kongemagt.
Eleverne arbejdede i grupper med kildetekster til vikingetid og tidlig middelalder med fremlæggelse i matrixgrupper.
Stoffet i Overblik om perioden mellem reformation og Englandskrigene (kapitel 4-6) blev der også arbejdet med i grupper med henblik på både skriftlig og mundtlig fremlæggelse (i matrixgrupper). Hertil hørte også arbejdet med kilder til hekse, enevoldskonger (portrætter) og dansk kolonitid.
Vi så undervejs de afsnit af tv-serien Historien om Danmark, som var relevante for emnet og talte om seriens virkemidler.
I forløbet indgik en introduktion til kildekritikkens grundbegreber og konkrete øvelser i brugen heraf.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb #2: Danmark 1800-1915 med DHO

Dette emne er det "obligatoriske forløb i samspil med dansk", som danner grundlag for elevernes udarbejdelse af den flerfaglige opgave, DHO. Forløbet omfattede perioden 1800-1915. Fremstillingsstoffet blev overvejende fremlagt for klassen gennem elevoplæg, ligesom det også var tilfældet med de fleste kildetekster. I kildelæsningen blev der lagt vægt på flg. temaer: Englandskrige og nationalfølelse, nationalliberale fald og grundloven, sociale forhold - herunder fattigforsorg, folkelige bevægelser og kvindesagen.
Vi så de relevante afsnit fra Historien om Danmark.
Supplerende læste og hørte vi et par sange: De snekker mødtes, Jeg elsker de grønne lunde og Snart dages det.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb #3: Europas oldtid med hovedvægt på Rom

Emnet omfattede højkulturerne i Mesopotamien og Egypten. Desuden Grækenland, hvor vi udover grundbogsstof læste to tekster om sport og opdragelse, suppleret med en dokumentar om datidens OL.
Som angivet i titlen ligger fokus dog på Romerriget, hvor vi ret kort læste om de politiske forhold, men lagde hovedvægten på slaveriet. Vi læste om landbrugs- og husslaver og gladiatorer, om slaveoprør og om det marxistiske syn på Roms slaver.  Kildetekster indgik løbende, herunder materiale om forhold på land og i by. Der blev overvejende arbejdet med disse tekster i grupper med efterfølgende matrixfremlæggelse. Afsluttende arbejdede holdet i grupper med eksempler på romersk arkitektur og statuer.
Holdet så to dokumentarfilm om Romerriget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb #4: Eur. middelalder & renæssance

Overblik, s. 45-72 (kap. 4-5 og starten af kap. 6) bearbejdes i grupper og fremlægges i matrixformat. I tilknytning hertil arbejder grupperne også med kilder til emnerne godssystem/feudalisme, forholdet mellem muslimer og kristne, korstog og pesten.
Renæssancen bliver belyst vha. det relevante kapitel i Fokus 1 med fremstillingsstof og kildetekster (Mirandola, Rucellai & Machiavelli). Desuden læser holdet kildetekster om det nye videnskabssyn (F. Bacon og Galilei). Eleverne arbejder i små grupper med udvalgte eksempler på kunst og arkitektur og fremlægger disse for klassen. Vi vil også læse et uddrag af Th. Moores Utopia.
Afsluttende behandler vi kulturmøder mellem europæere og indfødte i Amerika og Indien ud fra grundbog og enkelte kildetekster.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Forløb #6: Industri og imperialisme

Emnet er industrialiseringen af Vesteuropa og imperialismen efter 1870, hvor vi læste generelt fremstillingsstof (fra Den hvide mands byrde), men i øvrigt belyste emnet ud fra tre cases: den britiske kolonisering af Matabeleland, jordfordelingen i Kenya og danskeres rolle i Belgisk Congo som opdagere, erobrere og hjælpere.
Der indgik tekster, som belyste det imperialistiske tankesæt, herunder europæernes syn på indfødte og deres kultur.
En del af teksterne blev læst og fremlagt i par- og gruppearbejde.
Som afslutning på emnet arbejdede vi med et eksamenssæt. Og vi beskæftigede os med folkedrab: En foredragsholder introducerede emnet for hele årgangen, vi arbejdede med kildemateriale om Rwanda i 1994 og anvendte et digitalt dilemmaspil.
Afsluttende læste vi om årsager til 1. verdenskrig, om sønderjyske soldaters krigsoplevelser og så en dokumentar herom. I det sidste modul besøgte vi nogle erindringssteder i Haderslev.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb #7: Mellemkrigstid, nazisme og folkedrab

Vi læste om fredsslutningen efter 1. verdenskrig, herunder W. Wilsons Fourteen Points.
Holdet arbejdede herefter relativt kort  med datidens ideologier (fra Verden i krig og krise): kommunismen i USSR, fascismen i Italien og den liberale samfundsmodel i USA (i 1930erne), ledsaget af kildemateriale.
Dernæst læste vi i P. Frederiksens "Det tredie Rige" om udviklingen i Tyskland fra Versailles-freden til magtovertagelsen (kapitlerne 3-5, s. 21-43), idet dette stof blev fremlagt ved elevforedrag og gruppe- og matrixarbejdsformen. Sideløbende læste holdet kildemateriale, herunder partiprogrammet fra 1920 og raceteori.
Vi beskæftigede os efterfølgende med opbygningen af det nazistiske diktatur og lagde fokus på styrets antijødiske politik, dennes faser og overgangen til folkedrab fra 1941, idet vi inddrog kildemateriale, så en film om et offers historie og sammenlignede med Stantons 10 punkter. Emnet blev afsluttet med elevforedrag om indsatsgrupperne og en diskussion om folkedrab som begreb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb #8: Danmark mellem stormagter

Forløbet omfatter i brede træk dansk sikkerhedspolitik fra 1933 til i dag. Undervejs beskæftigede vi os med Grønlandsoverenskomsten af 1941 og en senere udlægning af augustoprøret.  Endvidere arbejdede holdet med tilslutningen til Atlantpagten, DK's sikkerhedspolitiske handlerum og den militært prægede aktivisme efter 1989.
Øst-vestforholdet/den kolde krig i internationalt perspektiv indgik i kortere form som baggrund for dansk sikkerhedspolitik.

I dette forløb ses også læste tekster, en set film o.a. som indgik i et obligatorisk flerfagligt forløb med biologi, hvor holdet repeterede videnskabsteoretiske grundbegreber og individuelt udarbejdede et talepapir som forberedelse til SRP. Emnet i forløbet var eugenik, som vi hørte en forelæsning om på AU under en endagsekskursion, og som vi derefter arbejdede med i tre moduler på skolen.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb #9: Kina efter 1949

I dette korte forløb beskæftigede vi os med Kina (som et samfund udenfor den europæiske kulturkreds), idet vi først læste meget kort om tiden før 1949, men lagde hovedvægten på den kommunistiske tid, herunder Dengs reformer og Kina i det 21. århundrede.
Vi læste tekster om den kommunistiske  samfundsmodel, kulturrevolutionen og begivenhederne i 1989 og berørte statens overvågning af borgerne.
Vi analyserede ikke-skriftlige kilder i form af politiske plakater o.a.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer