Holdet 23-x-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Dalby
Hold 23-x-HI (23-x-HI, 23-x-HI, 23-x-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens historie
Titel 2 Danmark fra vikinger til enevælde
Titel 3 Danmark i 1800-tallet, dansk-historie fællesforløb
Titel 4 Grænseland
Titel 5 Kulturmøder 1, Islam og Korstogene
Titel 6 Vores historie - Danmark ca.1960-1980, projekt SDU
Titel 7 Kulturmøder 2: 1400-1900
Titel 8 Revolutioner og ideologier
Titel 9 FF5 (Fællesforløb med matamatik)
Titel 10 Krigens århundrede 1, 1914-1945
Titel 11 Krigens århundrede 2, Den kolde krig
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens historie

Faglige mål, der er fokus på i dette forløb
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer antikkens Europa
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i oldtiden
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (årsagsforklaringer)
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid med fokus på styreformerne i antikken.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, som berøres i dette forløb:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (Antikkens samfund)
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner (landbrudsrevolutionen)
• demokratiet udvikling
• historiebrug og –formidling

Materiale:

Introduktion - historisk tid:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 16-21 (6 s.)
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=pOznETH5nGY (1 s.)

Mesopotamien:
Hammurabis lov (3 s.)

Kolonitid:
Peter Fredriksen, Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 24-27, 29 (3,5 s.)
Trailer fra Troja

Perserkrigene og det athenske demokrati:
Peter Fredriksen, Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 30-31, 33-34, 37-40, 42 (9 s.)

Krig og græsk kultur
Peter Fredriksen, Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 41, 43-47 (5 s.)

Roms grundlæggelse og opfattelsen af Romerriget
Peter Fredriksen, Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 52-55 (4 s.)

Kort dokumentarfilm om Romerriget:
https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark fra vikinger til enevælde

Vi vil i dette historieforløb undersøge:
• Hvem har haft magten i Danmark fra vikingetiden og frem til enevældens indførelse i 1660 og hvorfor?
• Hvorfor har magtfordelingen ændret sig gennem tiden?
• Hvordan hænger magtfordelingen og samfundsstrukturerne sammen?
• Hvordan kan vi perspektivere til i dag?

Vi vil i forløbet bl.a. arbejde med:
• Forskellige materialetyper (fremstilling, kilder, billeder, film)
• Historisk metode – kildeanalyse
• IT i historieundervisningen


Forløbet fokuserer på følgende punkter fra læreplanen for historie
Faglige mål
Indhold: I skal kunne:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie med udblik til Europa.
• Redegøre for sammenhænge mellem den nationale og europæiske udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund fra vikingetid til enevældens tid.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestoffet for historie, som berøres i forløbet er:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder


Materiale

Fremstilling:
Ole Ravn m.fl.: Dansk historie og litteratur, Systime 2010, s. 7-8 (2 s)
Lars Peter Visti Hansen: Overblik - Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal 2011, s. 19-20, 23-26, 29, 31-32, 37-41, 45, 47-53, 69-77 (22 s)
Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks Historie, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 73-74 (2 s)
Schou og Ørnstrøm: Danmark i verden, Columbus 2011, s. 43-47 (5 s)
Jesper Bek: Magtens billeder, Gyldendal 2000, s. 27-28
HistorieLAB, Den Sønderjyske Historiekanon: Reformationen: https://historiekanon.dk/hoejdepunkter/reformationen/ (1 s)


Kilder:
”Den valgte konge” (Hal Koch)
”Den voldelige konge” (Erik Kjersgaard).
Fra Jesper Bek: Magtens billeder, Gyldendal 2000, s. 11-12 (2 s.)
”Jellingestenene”. Fra Danielsen m.fl.: Fokus 1 – fra antikken til reformationen, Gyldendal 2010, s. 84 (1 s)
”Widukind/Adam af Bremen om Haralds omvendelse til kristendommen”. Fra Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006-2010, s. 44. (2 s)
Kongeportrætter: Frederik I og Frederik V (2 s)
”Frederik IIIs Håndfæstning 1648” og ”Kongeloven, 1665”. Fra Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006-2010, s. 114-115, 115-117 (4 s)


https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden (1 s.)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hans-den-aeldre-1521-1580 (1 s.)

Film:
DR Danmarkshistorien del 3 (7 s)
DR Danmarkshistorien del 4 (7 s)

TV-SYD: Reformationsfejring i Haderslev: https://www.tvsyd.dk/haderslev/reformationen-fejres-den-udgik-fra-haderslev (1 s.)


Sider i alt: ca. 63
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i 1800-tallet, dansk-historie fællesforløb

Formål med fællesforløbet i dansk og historie

Formålet med forløbet er at skabe historisk overblik og sammenhæng mellem de to fag.
Desuden skal forløbet klæde eleverne på til opgaveskrivningen i de to fag i uge 16

Faglige spørgsmål vi vil søge svar på undervejs:
• Hvilke samfundsforhold gør sig gældende i perioden ca. 1800-1915?
• Hvordan påvirkes litteraturen/kunsten af samfundsforholdene?
• Kan litteraturen/kunsten også påvirke samfundet og måske være med til at skabe forandringer?
• Hvad er national identitet og hvor kommer den fra?
• I hvor høj grad kan udviklingen aflæses i vores samfund i dag?

Metode, som vi skal arbejde med:
- Historisk kildekritik (kildeanalyse)
- Danskfaglig analyse og fortolkning
- Hvordan man skriver man opgave i gymnasiet


Materiale (historie):

Lars Peter Visti Hansen m.fl.: Overblik - Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal 2010, s. 79-101 (22 s.)

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet/ (1 s.)
https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/national-identitet (2 s.)

Kilder:
Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1820)
Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (1848).
Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, 5.juni 1849
"En ufaglært kvindes erindringer". Taget fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 231-235.
"Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik, 1890"
(9 sider)

Foredrag (online) om Treårskrigen: https://www.youtube.com/watch?v=sCV4uSKnIv0, 19.25 min (2,5 s.)
Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet: Historien om de 7 f'er: https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig&t=6s (1 side)

Film:
DR: Historien om Danmark, afsnit 8, fra min. 32 (4 s.)
Slagtebænk Dybbøl, Klaus Birch, 2014, 58 min (8 s.)

I alt læst ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grænseland

Formål:

Med dette miniforløb sætter vi fokus på grænselandets historie fra 1864-1920 med perspektivering til i dag.
Vi skal have fokus på national identitet og kulturmødet i grænselandet samt årsager til og virkningen af genforeningen 1920.

Faglige mål:

Faglige mål, der er fokus på i dette forløb
Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grænselandets historie i perioden 1864-1920.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling med fokus på resultaterne af 1. VK.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Berørt kernestof:

- Hovedlinjer i Danmarks historie (Grænselandets)
- Kulturer og kulturmøder
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Mindesmærker/erindringskultur

Materiale:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/nationale-mindesmaerker/

Film:
HistorieLab: Genforeningen, https://www.youtube.com/watch?v=hbAELeyAmQQ (1 s.)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/genforeningen-1920-den-danske-splittelse/ (1 s.)

Kilder:
Genforeningsplakater (6 s)
København-Bonn-erklæringerne (4 s.)
Andreas Jensen Lorenzens erindringer fra 9. april 1940 til 5. maj 1945 (3 s.)


Sider i alt: 16
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder 1, Islam og Korstogene

Faglige mål, der fokuseres på:

Vi skal i dette temaforløb om kulturmøder undersøge følgende overordnede temaer/problemstillinger:
- Islams opståen og ekspansion
- Hvilke motiver og forudsætninger var der for korstogene, og hvad blev konsekvenserne for de områder, der fik uventet besøg?
- Var der tale om kulturmøder eller kultursammenstød?

Metoder:
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Årsagsforklaringer, bl.a. aktør/struktur

Anvendt materiale:

Fremstilling:
- Bryld, Carl Johan, Verden før 1914, (afsnittet "Korstogsbegrebet i eftertiden", inkl. kildeuddrag (2 s.)
- Danielsen, Kim Bech: Fokus 2 – kernestof i historie: Fra antikken til reformationen,  Gyldendal 2010, s. 125-142 (17 s.)
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 88-90 (3 s.)

Kilder:
- Kalif Omars Pagt med de kristne. Taget fra Kim Bech Danielsen: Fokus 2 – kernestof i historie: Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2010, s. 143-144 (1 s.)
- Pave Urban 2’s tale i Clermont 1095, taget fra Kim Bech Danielsen: Fokus 2 – kernestof i historie: Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2010, s.144-146 (3 s.)
- Araber om frankisk lægekunst, fra Medieval sourcebook, oversat til dansk (1 s.)

Film:
Ridley Scott (2005): Kingdom of Heaven (10 s.)

I alt s. 27


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vores historie - Danmark ca.1960-1980, projekt SDU

Formål:

Klassen har deltaget i projektet "Vores historie" på SDU. Projektet er et såkaldt Citizen Science-projekt, hvor borgere - i dette tilfælde eleverne og deres informanter - bidrager til forskningen gennem interviews, efterbehandling og slutprodukt.

Emnet er "Familierevolutionen 1960-1980" og har fokus på de omvæltninger, der sker i familien, som følge af kvindernes store indtog på arbejdsmarkedet samt udbygningen af velfærdsstaten i 1960'erne og frem.

Forløbet er tilrettelagt sådan, at eleverne først tilegner sig baggrundsviden om perioden, dernæst skal de interviewe en bedsteforælder eller en anden fra bedsteforældregenerationen. Interviewet skal danne baggrund for udarbejdelsen af en poster, der kobler informantens historie med den generelle historie fra perioden. Eleverne skal således finde den gode historie i informantens beretning. Historien formidles dels på den udarbejde poster, dels ved mundtlig fremlæggelse (pitch) af denne ved et afslutningsevent på SDU, hvor produktet vurderes af et dommerpanel bestående af historikere ved SDU.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er fokus på i forløbet:

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materialet, der anvendes er udarbejdet af SDU og ligger digitalt på forløbet i lectio.
https://libguides.sdu.dk/vh2024

Baggrundsmateriale
Servicesamfundets fremvækst. Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Servicesamfundets_fremv%C3%A6kst,_ca._1960-1980

Video om kvinder på arbejdsmarkedet:
https://libguides.sdu.dk/vh2024/kvinder_arbejde

Podcast om statens familiepolitik og "En ny familie"
https://libguides.sdu.dk/vh2024/velfaerd_familiepolitik (ligger på samme side)

Podcast om familierevolutionen og kønsroller,
https://libguides.sdu.dk/vh2024/koensroller

Podcast om Rødstrømperne: https://www.dr.dk/lyd/p1/revolution-og-soestersind/revolution-og-soestersind-1/1-4-ned-med-patriarkatet-11532140001 (4 s.)

Kilder:

Kvindernes erhvervsfrekvens:
https://libguides.sdu.dk/vh2024/erhvervsfrekv

Kvinders arbejdsfunktioner:
https://libguides.sdu.dk/vh2024/arbejdsfunk

"Betænkning vedrørende Kvindernes stilling i samfundet", her vedr. børns
pasning udenfor hjemmet (1966): https://libguides.sdu.dk/ld.php?content_id=35166800

"Det er godt at have sin egen konto" DR-program, 1974, https://libguides.sdu.dk/vh2024/fordele

Opgavesættet: Familielivet i tal:
https://libguides.sdu.dk/vh2024/familielivet

Statistik om arbejdsfordeling:
https://libguides.sdu.dk/vh2024/arbejdsfordeling

Sådan siger danske kvinder: https://libguides.sdu.dk/ld.php?content_id=35166811

Ligestilling i hjemmet - dengang og i dag?
https://libguides.sdu.dk/vh2024/ligestilling

https://www.hk.dk/-/media/images/om-hk/sektorer/privat/hkprivat/pdf/epinion_for_hk_privat_maj_2021.pdf?la=da&hash=67BE60B872ECD191253835E5F749917E

Egne interviews

I alt: Ca 40 s.

Problemstillinger:
- Hvilke strukturer ligger til grund for kvindernes indtog på arbejdsmarkedet?
- Hvilke aktører?
- Hvilke konsekvenser får "familierevolutionen" (for samfundet, kvinderne, kønsroller, familieliv)?
- Hvordan kan vi koble den lille og den store historie?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder 2: 1400-1900


Problemstillinger:
Vi skal undersøge følgende overordnede problemstillinger:
- Hvad kendetegner de kulturer/civilisationer, som opstod i Mellemamerika, eksemplificeret med aztekerne?  
- Hvorfor begyndte europæerne at rejse ud i "verden" (motiver og forudsætninger), og hvad blev konsekvenserne for de områder, der fik uventet besøg?
- Er der tale om kulturmøder eller kultursammenstød?
- Hvordan er kolonisering af den nye verden foregået og med hvilke konsekvenser - eksemplificeret ved Danmark som kolonimagt.
- Hvilke motiver og opfattelser af de fremmede kan vi knytte til koloniseringen og imperialismens tidsalder?


Kernestof, der berøres:
Kernestoffet er:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra 1400-1900 (opdagelser, kolonisering, slaveri, imperialisme)
• Forandringer i teknologi (renæssancen og de store opdagelser)
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (Europa og "den nye verden")
• Menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv (slaveri)
• Globalisering (1. bølge)
• Historiebrug og -formidling (den historiske dokumentar)
• Historiefaglige teorier og metoder.


Forløbet er opdelt i 3 underforløb/temaer

- Aztekerne før opdagelserne (der tages afsæt uden for Europa)
- Renæssancen og de store opdagelser
- Kolonisering og imperialisme


Anvendt materiale:

Aztekerne:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 195-206, 213. Inkl. kilder (13 s.)

Renæssancen og De store opdagelser:
Baggrundsartikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/med-renaessancen-loeb-europa-fra-resten-af-verden (3 s.)
Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik, Gyldendal 2005, s. 80-89 (10 s.)
Perspektivering: https://www.information.dk/debat/2008/07/indianerforfoelgelse-mexico

Dramadokumentar: Krigere 4: Hernan Cortez, DR 2, 50 min. (7 s.)

Kilder:
Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne, Gyldendal 1999, s. 46-52: Kilder til rollespil: Er indianerne rigtige mennesker (7 s.)

Foredrag ved Helge Wiingaard om renæssancen og bogtrykkerkunsten

Kolonisering og imperialisme:
Inge Adriansen m.fl: Fokus 2., Gyldendal 2016, s. 197-202.(7 s.)
Peter Fredriksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019, S. 53-60 (inkl. kilder) (9 s.)
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, s. 117-125 (inkl. kilder) (9s)
Rostgaard og Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, 2010, s. 20-21 (Fremmedbilleder), (2 s.)

Tidlinje over Grønlands historie: https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/tidslinje-groenland (2 s.)
Undskyldningsdebat: http://www.sortsamvittighed.dk/undskyld.html (1 s.)

Kilder:
Vi er ikke længere en koloni, 2006. Fra Rostgaard og Schou: Kulturmøder i dansk
kolonihistorie, 2010, s. 54-55. (2 s.)
Argumenter for og imod kolonier. Fra Bender og Gade: Imperialismen og 1.Verdenskrig 1870-1918. Munksgaard, 1986, s. 51-53. (3 s.)

Dokumentarfilm:
- "Slave af Danmark", afsnit 1: DR 2025 (58 min.), (8 s.)
- Trailer til dokumentaren: "Danmarks sorte samvittighed": https://www.youtube.com/watch?v=PwQ43Of4PJA (1 s.)
- Rigsfællesskabets historie, episode 1, DR Kultur, 2016 (29 min.) (4 s.)


I alt  s. 88
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Revolutioner og ideologier

Formål: I skal
- Opnå viden om oplysningstidens tanker og undersøge hvor ideologierne stammer fra.
- Opnå kendskab til de store revolutioner (den amerikanske, den franske og den industrielle).
- Arbejde med årsagsforklaringer, kildeanalyse og udarbejde problemstillinger.

Grundbog:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020, s. 64, 73-105, 110-115, 117-119, 124-126

Film:
BBC:
Verdenshistorie, afsnit 6, Revolutioner, DR2 2012 (50 min.)
Verdenshistorien, afsnit 7, Industrialiseringen, DR2 2012 (50 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Krigens århundrede 1, 1914-1945

Formål

I forløbet fokuseres på ideologiernes kamp i perioden 1914-1945 - fra 1.verdenskrigs udbrud til 2.verdenskrigs afslutning.

Fokuspunkter/problemstillinger

- Hvad var årsagerne til og forløbet af 1.verdenskrig, og hvad blev konsekvenserne for Tyskland?
- Hvad var årsagerne til og konsekvenserne af den russiske revolution?
- Hvorfor opstod nazismen i kølvandet 1.verdenskrig, og hvordan kom Hitler til magten?
- Hvordan var livet i Nazityskland og hvordan blev befolkningen nazificeret (med fokus på ungdommen)
- Hvordan kunne folkedrabet på jøderne finde sted?
- Hvordan kan vi bruge Stantons teori om udvikling af folkedrab? Her perspektiveres til historiedag om Folkedrab i 2.g., hvor vi fokuserede på Rwanda.

Materiale:

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2019, s. 14-15, 32-37, 40-42, 52-56, 68-89, 111-116, 119, 125.
Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen, Columbus s. 76 (om fjendebilleder) (1 s.)

Kilder:
Propagandaplakater (1 s.)
En tysk skolepiges syn på jøderne (1 s.)

Film:
"Intet nyt fra Vestfronten" (15 s.)
"Første verdenskrig": https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4 (5 s.)

https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-grundelementer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Krigens århundrede 2, Den kolde krig

Formål:
I skal kunne:
• dokumentere viden om centrale udviklingslinjer under den kolde krig, herunder sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer samt ideologierne det liberale demokrati og kommunismen
- opnå viden om tiden efter den kolde krig i korte træk
• formulere historiske problemstillinger
• forklare samfundsmæssige forandringer
• forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår.
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til det.
-Formidle og remediere historisk viden

Grundbogsmateriale:

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2021, s. 123-126, 131-140, 256-257, 260-261, 274-277.

Mathias Strand: På sporet af den kolde krig, Praxis 2024, s. 87-93.

Øvrigt materiale:

- En vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren, 1976 (1 s)
- En østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren, 1977 (1 s)
- BNP pr. indbygger i Østeuropa og Vesteuropa (1/2 s)
- Billede af Berlinmurens fald, 1989 (1/2 s)

Pjecen "Hvis krigen kommer", Statsministeriet 1962 (uddrag), (3 s.)
"Duck and cover", uddrag fra youtube.

NATO: Defence and Article 5.
DR: Om Donroe-doktrinen

Film:
DR2 dokumentar: Den kolde krig, afsnit 1; Kammerater (7 s.)

Berlinmurens fald, dokumentar DR2 (4 s)

Besøg i Haderslev Katedralskoles Kommandobunker fra den kolde krigs tid.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Formål:

- At give eleverne historisk overblik og sammenhæng.
- At repetere forløbene, vi har været igennem i løbet af de 3 år.
- At kigge på periodisering.

Eleverne arbejder i grupper med de gennemgåede forløb, som sættes i kronologisk sammenhæng. De får tildelt en kilde til forløbet, som skal kobles med den historiske kontekst og danne udgangspunkt for udarbejdelsen af problemstillinger til kilden/forløbet. Forløbet afsluttes med fremlæggelse for de andre i klassen.

Kilder til forløbet

Antikken:
”Aristoteles om demokratiet efter Perikles”

Danmark fra vikinger til enevælde:
”Christoffer 2.’s håndfæstning”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christoffer-2s-haandfaestning-1320 (1320)

Danmark i 1800-tallet:
Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871

Kulturmøder 1:
Urbans brev til Flandern om støtte til korstoget” (1095)

Kulturmøder 2:
Aztekernes beretning om europæernes indtog” (1529-1590)

Ideologier og revolutioner:
”Teselskabet i Boston” (1773)

Krigens århundrede 1:
Keynes:”Versaillesfreden og dens følger” (1919)

Krigens århundrede 2:
”Ambassadør Novikov om USA’s politik” (1946)

Vores historie:
”Pot og pande med en ny tid” (1966)
Danmarks statistik: ”65 år i tal” (2010)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer