Holdet 23-u-re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Thomas Gregers Mortensen
Hold 23-u-re (23-u-re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Forløb-1-Kristendom
Titel 3 Forløb-2-Islam
Titel 4 Forløb-3-Buddhisme
Titel 5 Forløb-4-Religion i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Kort intro til faget religion og præsentation af nogle enkelte gennemgående teorier, nemlig Smart, Glocks teori om fem former for deprivation (økonomisk, social, organisk, etisk, psykisk deprivation), Starks ”Rational Choice Theory” (forkortet RCT) samt Durkheims religionsdefinition fra 1912 og Armin Geertz’ og Caroline Schaffalitzky de Muckadells lidt nyere ditto.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb-1-Kristendom

Formål:
Punkter fra lærerplanen:
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Vi har set på kristendommens formative, historiske og nutidige skikkelser.

Vi har metodisk haft fokus på tekstanalyser, og herunder Blooms taksonomiske niveauer. Vi har læst helligtekster fra såvel GT som NT, hvor vi har bl.a. har set på Gudsbilledet i kristendommen med den treenige, men dog monoteistiske guddom og dens ophav i jødedommen. Endvidere har vi haft zoomet ind på gudsbilledet ifm. Jesus-figuren med begreber som Jesu dobbeltnatur, den historiske og mytiske Jesus og Messias-begrebet. Vi har ligeledes beskæftiget os med begrebet ”myte”. Herunder har vi arbejdet med begreberne ”Skabelsesmyte”, ”Problemmyte” og ”Løsningsmyte” (samlet kendt som ”Den kristne grundmyte”) og de forskellige særlige kendetegn ved GT og NT, herunder forskellen i pagtstanken.
Af helligtekster har vi læst både fra GT (1.Mosebog 1-2 (Skabelsesberetningerne) og 1.Mosebog kap.3 (Syndefaldsmyten) og 2.Mosebog kap.1-17 (De 10 bud) og NT (Markus 1:29-34 + 5:11-17 + 5:45-52 – Matt 6:19-21 + 8:14-17 + 14:22-34 + 21:1-5 – Lukas 5:29-32 + 12:32-34); i NT med fokus på de synoptiske evangelier. Vi har arbejdet med to- og fire-kildehypotesen for alle de synoptiske evangelier og med Messiashemmeligheden i Markus-evangeliet.
Via læsning af NT-tekster som Bjergprædikenen, Den gyldne regel, Den barmhjertige samaritaner og Den fortabte søn har eleverne opnået indsigt i den kristne etik, herunder også begrebet sindelagsreligion. Som yderligere uddybning har vi beskæftiget os med begrebet ”lignelse”, herunder analysebegreberne ”Lignelsen som pædagogisk redskab” og ”Lignelsen som kodesprog” (sidstnævnte også kaldet ”allegorisk tolkning”). Vi har her arbejdet med ”Lignelsen om den Barmhjertige samaritaner” og ”Lignelsen om den fortabte søn”.
Vi har læst om Martin Luther og Reformationen. Vi har haft fokus på udvalgte begreber fra Luthers teologi, nemlig gerningsretfærdighed, Luthers 5 soli (sola fide, sola gratia, sola sciptura, sola Christus, sola Deo Gloria), Luthers opgør med sakramenterne samt en smule med den protestantiske arbejdsmoral. Vi har kigget på Luthers betydning for kristendommen historisk set, herunder betydningen af Reformationen i dagens senmoderne samfund i Danmark. Hertil er benyttet Dobbelaeres sekulariseringsteori samt teorien om ”Fra sekulariseringstese til individualiseringsteori”, om det religiøse billede i Danmark.
Afsluttende har vi arbejdet med begrebet ”helbredelse”, både i bibelen og i den virkelige verden i det senmoderne danske samfund. Hertil er brugt Max Webers karismateori med de tre udformninger af karisma som værende heroisk, profetisk og magisk karisma samt begrebet ”rutinisering” ifm videregivelsen af noget af den magiske karisma. Vi har derfor læst såvel helligtekster fra NT som artikler om helbredelse for at kunne sammenligne. Som en yderligere uddybning har vi læst Ella Paldam, som har kigget ind i hvordan sygdom og tro hænger sammen samt hvilke sygdomme, der oftest bliver helbredt via kristen bøn. Vi har i den forbindelse haft mest fokus på pinsekirken og de karismatiske kirkesamfund, fx ifm Hans Berntsen. Dertil har vi brugt Jan Hjärpes model for at finde ud af hvilken slags religiøst troende, vi har at gøre med samt begreberne ”fortryllet – affortryllet - genfortryllet” til at definere helbredelse i den senmoderne danske samfund.

Materiale:
”Religionsnørden” fra Youtube
1.Mosebog 1-2 (Skabelsesberetningerne) og 1.Mosebog kap.3 (Syndefaldsmyten)  
2.Mosebog kap.1-17 (De 10 bud)
Markus 1:29-34 + 5:11-17 + 5:45-52
Matt 6:19-21 + 8:14-17 + 14:22-34 + 21:1-5 + følgende uddrag fra ”Bjergprædikenen”: 5,1-2 + 5,17-48 + 6,9-14 + 6,19-21 + 6,24-34 + 7,1-6 + 7,12-14 + 7,28-29.
Lukas 5:29-32 + 12:32-34
Myteteori: udgangspunkt i afsnittet ”Myter” i ”Begrebsnøglen” – med egne tilføjelser og præciseringer.
Den kristne grundfortælling: her fra i-bogsversionen af ”Kristendom – tro og praksis”, systime.
Paulus' brev til romerne kap.7, v.19.
Romerbrevet kap.5, v.19
Om de synoptiske evangelier:
Et kommenteret sammenklip af især to kilder, nemlig Jens Forman: ”…Og han tog bolig iblandt os” s.63-67 og http://www.bibelselskabet.dk/OmBibelen/DetNyeTestamente/Indhold.aspx
Om lignelse:
https://sites.google.com/site/kristendommenoglignelser/home/hvad-er-en-lignelse + www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-en-lignelse + Lignelserne: ”Den barmhjertige samaritaner” (Lukas 10,25-37) og ”Den fortabte søn” (Lukas 15,11-32)
Om Luther:
Eget materiale om Luther, dog med udgangspunkt i https://www.religion.dk/undervisning/n%C3%A6stek%C3%A6rlighed-i-kristendommen og følgende bibeltekster:
Markus 12,17 +
Paulus’ brev til Efeserne kap.2 v.8-9 + Paulus’ brev til Galaterne kap.3 v.11 + Paulus’ andet brev til Timotheus kap.3 v.16-17 + Paulus’ første brev til Timotheus kap.3 v.5 + Peters første brev kap.2 v.9 + Peters første brev kap.4 v.11 +
Forholdet til sakramenter: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-et-sakramente
Teori til Luther og sekularisering: sakset og kommenteret fra ”Begrebsnøglen” (afsnit: ”Berger og Dobbelaere”), i i-bogsudgave.
Uddrag fra: Jan Lindhardt: ”Ind i det ydre – kirke, kamp og krop”, s.43-44, Hovedland 2001.
Om nutidig katolicisme:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/guds-influencer-har-nu-faaet-helgenstatus-som-den-foerste-fra-generation-y

Weber og Karisma:
”Begrebsnøglen”, i i-bogsform, her uddrag fra afsnittet: ”Karismatisk ledelse”.
Lukas 4,1-44
Matt 16,13-20
Markus 16,9-20
Sundhed og sygdom i Bibelen: https://www.religion.dk/viden/sundhed-og-sygdom-i-bibelen
Om Pinsebevægelsen:
https://www.fs-oest.dk/kirkelige-retninger/pinsebevaegelsen/
Hjärpes model: i-bogsversionen af ”Klar til KS”, copyright Systime A/S.
Om gudstjeneste i karismatiske kirker: https://www.youtube.com/watch?v=lHUFTPfFJ6Q
Om mirakuløs helbredelse: Ella Paldam, ”Mirakuløs helbredelse – forventninger flytter bjerge blandt karismatiske kristne i Danmark”, udgivet fra CSR (Center for Samtidsreligion).
Artikler om kristen helbredelse:
https://udfordringen.dk/2024/03/ellen-blev-helbredt-for-gigt-og-slap-af-med-haevelser-i-haenderne/
”Videnskabelig bøn ændrede mit liv”, https://dk.herald.christianscience.com/more-languages/dansk/arkiver/2021/videnskabelig-boen-aendrede-mit-liv, her fra: Kristen Videnskabs Herold - 9. juni 2021. Denne artikel blev oprindeligt trykt i april 5, 2021 nummeret af Christian Science Sentinel

Supplerende materiale:
Egen analysemodel til tekster i religion
Chatbot-øvelse om jødedommen
Minds of 99: ”Alle skuffer over tid”
Afsnittet i Luther-materialet ”Om den protestantiske arbejdsmoral” er skrevet af ChatGPT og efterbearbejdet af cand.mag., lektor Thomas Gregers Mortensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb-2-Islam

Formål:
Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Vi har set på islams formative, historiske og nutidige udformning, og dermed islams kategorisering som en lovreligion/gerningsreligion, og vi har arbejdet med islam som en af de abrahamitiske religioner.
Der har været fokus på at definere myte-begrebet, herunder to forskellige tilgange til arbejdet med ritualer i forbindelse med den muslimske pilgrimsfærd, Hajj, nemlig van Genneps (funktionalistiske) model for overgangsritual og Jens Peter Schjødts (fænomenologiske) ritualteori. I forbindelse med arbejdet med den funktionalistiske model for overgangsritualer har vi endvidere arbejdet med Victor Turner og dennes ”Communitas”. Mht. mytebegrebet har vi også arbejdet med forskellige mytetypologier, nemlig kosmogonisk, teogonisk, antropogonisk, eskatologisk og ætiologisk.

Vi har arbejdet med både praksisdelen i islam i form af de 5 søjler (hvor vi har arbejdet med ”Jihad” som en slags 6.søjle) og med trosdelen i islam i form af de 6 trosartikler (med islams forhold til begreberne ”skabelse” og ”syndefald”). Her har vi også arbejdet med det strengt monoteistiske gudsbillede i islam med inddragelse af begreberne omnipresent, omnipotens og omniscient, samt begreber ”Taqwa” og ”Tawhid”. Samtidig har vi set på profeten Muhammads rolle. Endvidere har vi kort set på forskellene mellem sunni og shia-muslimer ud fra begrebet ”kalif”, ligesom vi har arbejdet med islams helligtekster i form af Koranen og Hadith-tekster.
Som en særlig vestelig/dansk vinkel har vi set på minoriteters rolle. Vi har set på kvinders rolle i islam via arbejdet med Zahra Pedersen og Asil Al-Asadi ud fra dokumentaren ”Kampen om mig; med tørklæde på scenen” fra dr.dk og endvidere har vi haft fokus på homoseksualitet i islam via arbejdet med dokumentaren ”Helvedes homo”, ligeledes fra dr.dk omhandlende Abdel Aziz Mahmoud, der er muslim og homoseksuel. Vi har her haft fokus på begreber som Hjärpes model, kultur/religion, tørklæde, samfundstype, demokrati. Da denne vinkel især er religionssociologisk, har vi arbejdet med Giddens samfundstyper, Jan Hjärpes model for kategorisering af religiøse udøvere, ”Elite - mainstream”, ”Minimalist - maksimalist”. Endvidere genbesøgte vi begreber og teorier fra forløbet om kristendommen, idet vi brugte: ”Indefrapositioner: elite-mainstream”, ”Luhmanns systemteori: os><dem”, ”Maksimalist-minimalist”, ”Smarts 7 dimensioner”, ”Bultmanns afmytologisering”, ”Glocks deprivationsteori”, ”Starks Rational Choice Theory(RCT)”, ”Identitetsdannelse”.

I forløbet har vi bl.a. inddraget forskellig ritualteori (Podemann Sørensen og van Gennep / Victor Turner) og Jan Hjärpes model til kategorisering af religiøse udøvere. Derudover har vi benyttet Honkos model til at kategorisere forskellen på ritualer, Jens Peter Schjødts model (Klassifikation efter karakteren af tilstandsskift). Slutteligt har vi kort rundet Mircea Eliades teori om ”det hellige”, ”hierofani” og ”axis mundi”, og om et yderligere supplement til sidstnævnte har vi arbejdet med Marianne Qvortrup Fibigers skelnen mellem to former for Axis Mundi, nemlig Axis Mundi på makro-niveau og mikro-niveau.

Materiale:
Religionsnørden YouTube: ”Islam introduktion”
Islams historie (Horisont C): ”Horisont C – grundbog til religion”, 2.udg. Afsnittene: ”Den formative periode” og ”Middelalderen”, under emnet ”Islam”.
Uddrag fra Kåre Bluitgen: ”Koranen og profeten Muhammeds liv” (i ”Islams historie”, se ovenfor).
Artikel: ”Det startede ved Muhammeds båre”: Information d.13.oktober 2005: kilde: https://www.information.dk/2007/07/startede-ved-muhammeds-baare + Kilde til det religiøse landkort: https://www.religion.dk/viden/hvad-er-forskellen-p%C3%A5-sunni-og-shiaislam
Artikel: “Artikel-Islam-Ægtepar tager på hajj for at blive bedre mennesker”, religion.dk d.17.august 2018: kilde: https://www.religion.dk/aegtepar-tager-paa-hajj-efterleve-guds-paabud-og-blive-bedre-mennesker
Fra ”Begrebsnøglen”:
- Ritualtyper
- Ritualteori – funktionalistisk
- Ritualteori – fænomenologisk
- Det ”Hellige” (herunder ”Hierofani”) og ”Axis Mundi”
- Jan Hjärpes model til kategorisering af religiøse udøvere
Hajj: “Artikel-Islam-Ægtepar tager på hajj for at blive bedre mennesker”
De 6 trosartikler: kilde: http://www.religion.dk/undervisning/hvad-tror-muslimer-p + sura: 112.1-4 + 3.156 + 2.177-178 + begreberne ”Abrahamitiske religioner”, ”monisme” og ”teokrati”.
Islam og homoseksualitet:
” Islam-Koranuddrag-Homoseksualitet”, Sura Al-A’raf 7:80-81 (Beretningen om folket i Lot) + Sura Al-A’raf 7:84 (Guds straf over folket i Lot) + Sura Ar-Rum 30:21 (Skabelsen af mand og kvinde) + Sura An-Najm 53:45 (Skabelsesberetningen og naturens orden) + Sura Al-Furqan 25:43 (Udsagn om generel synd og umoral)
”En helvedes homo springer ud”, fra dr.dk
Islam og kvindens rolle:
” Islam-Koranuddrag-Kvindens rolle”, Sura An-Nisa 4:34 (om mandens og kvindens rolle) + Sura Al-Baqarah 2:228 (om ligestilling) + Sura An-Nur 24:30-31 (om anstændighed) + Sura An-Nisa 4:11 (om arveregler) + Sura Al-Baqarah 2:282 (om vidnesbyrd) + Sura An-Nisa 4:3 (om polygami) + Sura Al-Ahzab 33:53 (om adskillelse af mænd og kvinder) + Sura At-Talaq (65:4 (om ventetid efter skilsmisse)
”Kampen om mig”, fra dr.dk (Zahra Pedersen og Asil Al-Asadi)

Supplerende:
Intro-walk and talk
Uddrag fra UV-beskrivelsen til religion c
Prøveeksamenstekst: AI-generet tekst ”Min første Hajj – en personlig beretning”.
Islam-opsamling
Analysemodel
Evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb-3-Buddhisme

Formål:
Punkter fra lærerplanen:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Vi har set på den klassiske buddhismes opståen i forbindelse med Siddhartha Gautama / Buddhas historie og trukket linjer til nutiden, og især buddhismens vej til Vesten med fokus på buddhismen i Danmark. Herunder har vi talt om begrebet konvertit-buddhisme over for begrebet immigrant-buddhisme (også kaldet kultur-buddhisme), samt Spiros teori om nirvanisk/karmisk/magisk buddhisme. Derudover har vi i forbindelse med buddhismen i Danmark og begrebet synkretisme med underkategorierne pizza-effekten og karry-effekten i sammenhold med Rambos konversionsmodel for at finde ud af, hvorvidt vestlige konvertitbuddhister kan siges at lave en fuldblown konversion eller om deres religiøsitet blot er et udtryk for synkretisme.

Vi har arbejdet med buddhistiske kernebegreber, såsom de 4 ædle sandheder, den ædle 8-delte vej, Buddha-legenden, dukha (lidelse), årsagskæden, samsara, nirvana, reinkarnation, livshjulet, Tilflugten til de 3 Juveler, De fem/otte/ti forskrifter, oplysning, titlen Buddha, meditation, bøn og offer(herunder puja), helligdage og højtider (især ”vesak”), etiske begreber (metta og karuna, karma), boddhisattva,
Af relevante religionsfaglige begreber og teorier kan nævnes: ” Spiro model over religiøs praksis i buddhismen”, ”Synkretisme” (pizza og karry-effekt), ”Beckfords model over roller i religiøse grupper”, ”Rambos konversionsmodel”.
Forløbet hænger tæt sammen med 4.emne.

Materiale:
”Religionsnørden” – Buddhisme-introduktion på YouTube

”Buddhisme-Buddhismens historie, helligtekster-retninger”, let redigeret udgave af ”Buddhisme. Introduktion og tekster”, her i I-bogs-version, med egne tilføjelser og egne spørgsmål til teksterne. Brugt er afsnit 1 ”Introduktion til Buddhisme”, afsnit 2 ”Buddhismens historie og forestillinger”, afsnit 2.1. ”Nye religiøse tanker og praksis”, afsnit 2.2. ”Buddhismen spreder sig”, afsnit 2.3. ”Buddhistiske forestillinger” og afsnit 2.3.1. ”Den klassiske buddhisme”.

”Buddhisme-Buddhalegenden med opgaver”, let redigeret udgave af ”Buddhisme. Introduktion og tekster”, her i I-bogs-version, afsnittet 2.3.2.: ”Buddhalegenden” + ”Buddhalegenden” sammenfattet af Jørn Borup, Forlaget Univers + Myteteori (opstilling inspireret af:
”Begrebsnøglen”, underemnet ”Myter” – i i-bogsversion) + anvendelse af begreber fra ”Religionsnørden. Introduktion til buddhisme” fra YouTube.

”Buddhisme-Buddhismens historie, helligtekster-retninger”, let redigeret udgave af ”Buddhisme. Introduktion og tekster”, her i I-bogs-version, afsnittet 2.2.3.: ”Benaresprædikenen”.

Livshjulet: billede af ukendt oprindelse + Kilde: begge tekster er skrevet af Marianne Qvortrup Fibiger, med enkelte præciseringer og tilføjelser og er fra: https://www.religion.dk/leksikon/%C3%A5rsagsk%C3%A6den

Spiro om praksisformer: Kilde: ”Grundbogen til religion c”, i-bog, uddrag fra afsnit: ”Religiøs praksis i buddhismen”.

Synkretisme:
Eget materiale om ”Pizza og karry-effekt”.

Beckfords model over roller i religiøse grupper, kilde: ”Begrebsnøglen”, i-bogversionen af afsnittet ”Religiøse fællesskaber”, her underafsnittet ”Individet og gruppen”. Enkelte steder er der foretaget en let redigering af oplysninger, sproget og layoutet.

Artikel: ”Mette blev buddhist”, Kilde: Merete Jensen: Linda blev buddhist efter et møde med Dalai Lama. alt.dk, 7. maj 2013.
Rambos konversionsmodel: Kilde: kommenteret udgave af Madsen, Lene et al.: ”Grundbogen til religion C”, 1.udg., 1.opl., ©2012 Forfatterne og Systime A/S, s.264 + Artikel: ”Morten blev buddhist”, Kilde: Trine Birk, Carsten Bundgaard og Signe Heiredal, Dr.dk, 17. marts 2019: https://www.dr.dk/mitliv/morten-blev-buddhist-som-21-aarig-foer-var-jeg-hurtig-til-skyde-skylden-paa-andre

Supplerende materiale:
Billeder:
https://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE14651498/alle-munke-i-buddhistisk-tempel-smidt-paa-porten-efter-dumpede-narkotest/
https://www.oslobuddhistsenter.no/arrangementsdetaljer-og-registrering/frihet-veien-til-oppvakning-et-introduksjonskurs-i-buddhisme-og-meditasjon-2024-01-11-18-00
Livshjulet: ”Buddhisme-Livshjulet-Øvelse”
Film: ”Sorte kugler”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer