|
Titel
4
|
Værklæsning
Årets sidste egentlige forløb er et værklæsningsforløb, hvor der arbejdes med Genesis / 1. mosebog.
I forløbet læses urhistorien (kap. 1-11) i sin helhed, mens der læses uddrag af patriarkfortællingerne (kap. 12-36). Joseffortællingen læses ikke. Helt præcis læses følgende dele af Genesis: kap. 1-13; 15; 17-20; 22, v. 1-19; 24, v. 1-27; 25, v. 19-34; 26; 27, v. 1-19; 28, v. 10-22; 29, v. 1-14; 32 (kapitlerne er læst i sin helhed, hvis vers ikke er angivet). Teksten er læst i 1992-oversættelsen.
I læsningen arbejdes der med teksten ud fra forskellige perspektiver, herunder et forsøg på at forstå både, hvad den oprindelige hensigt med teksten var, hvad teksten lærer os om den kontekst/kultur/samfund, som teksten blev til i, og i mindre grad hvordan teksten er blevet fortolket i de religioner, som den er helligtekst i (dvs. der er udblik til jødedom og kristendom). Et vigtigt element i læsningen er også at forholde sig både til teksten, som den fremstår, og de forskellige kilder, som den er bygget op af.
Som introduktion til teksten er læst en smule grundbogstekst: Allan Poulsen: Kristendommen. Fra oldkirke til folkekirke, Det ny forlag, 2020, s. 10-18 (s. 55-63 er også udleveret, men ikke læst i timerne). Fokus i forløbet har dog været på primærteksten selv.
Genesis-læsningen har været inspireret af Ronald Hendels oversættelse af og kommentar til urhistorien (Ronald Hendel: Genesis 1-11, Yale University Press, 2024) og Søren Holsts kommentar (Søren Holst: Kommentar til Første Mosebog, Bibelselskabets Forlag, 2007). Disse bøger er naturligvis ikke læst af eleverne, men har inspireret tilgangen til de konkrete tekststeder i modulerne.
Det væsentligste faglige mål for forløbet er selvfølgelig:
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst
Følgende faglige mål er dog også centrale:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Idet GT/den jødiske bibel er et helligskrift for både jødedom og kristendom (to religioner, der er blevet arbejdet med i tidligere forløb), kan forløbet også siges at arbejde med disse mål:
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
Forløbet dækker primært dette kernestof-punkt:
- hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter.
Det er dog også relevant ift. følgende kernestof-punkter:
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion
- et veldefineret religionsfagligt emne
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
|