Holdet 23-f-HI - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Michael Rosborg
Hold 23-f-HI (23-f-HI, 23-f-HI, 23-f-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken - Rom fra Republik til Kejserdømme
Titel 2 Fra Enevælde til Demokrati
Titel 3 Danmarks Tilblivelse
Titel 4 USA
Titel 5 Den Danske Velfærdsstat
Titel 6 Imperialisme
Titel 7 1. Verdenskrig og Nazismens vej til magten
Titel 8 Revolte, Ideologi og Industri

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken - Rom fra Republik til Kejserdømme

Forløbet: Antikken - Rom fra Republik til Kejserdømme

Et forløb, der dækker en periode før år 500 og som strækker sig over Romerrigets eksisten fra bystater, over republik til kejserrige.

Særlige fokuspunkter:
Puniske krige, Provinser, styreformer, klientsystemet, slaveri, overgang til kejserdømme, ovegang til kristendom, diskussion af årsager til rigets undergang.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analyserer historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie fra Antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorienteringer.
- Historiebrug og -formidling.

Materiale:
(I kompendier)
Carlsen, Jesper & Løfholm, Hanne (1987): "Slaver i Romerriget." Systime.
S. 8-27
Danielsen, Kim, B. m. fl. (2010): "Fokus kernestof i historie. Fra antikken til reformationen." Gyldendal.
S. 51-52
Frederiksen, Peter (2019): "Vores verdenshistorie." Columbus.
S. 50-85

Heraf kilder:
Polyb om Roms forfatning, ca. 150 f.v.t.
Livius om retfærdig krig, ca. 20 f.v.t.
Flavius Josefus om den romerske hær, ca. 70 e.v.t.
Dio Cassius om mordet på Cæsar, ca. 200-230 e.v.t.
Marcus Tullius Cicero om staten, 54-51 f.v.t.
"Den lille bog om at stille op til valg" (i uddr.) af Quintus Cicero, 1. årh. f.v.t.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra Enevælde til Demokrati

Forløb: Fra Enevælde til Demokrati.

Formål med fællesforløbet i dansk og historie

Formålet med forløbet er at skabe historisk overblik og sammenhæng mellem de to fag.
Desuden skal forløbet klæde eleverne på til opgaveskrivningen i de to fag i uge 16

Faglige spørgsmål vi vil søge svar på undervejs:
• Hvilke samfundsforhold gør sig gældende i perioden ca. 1660-1915?
• Hvordan påvirkes litteraturen af samfundsforholdene?
• Kan litteraturen også påvirke samfundet og måske være med til at skabe forandringer?

Der er fokus på følgende:
- Nationalisme og national identitet
- Grundloven
- Fattigvæsen
- Arbejdernes vilkår
- Kvindernes kamp for ligestilling og stemmeret.

Metode, som vi skal arbejde med:
- Historisk kildekritik (kildeanalyse)
- Danskfaglig analyse og fortolkning
- Hvordan man skriver man tværfaglige opgave i gymnasiet

Film:
Kanslergadeforliget 1933. Youtube.

Rollespil:
Fattigdomshjælp.
Stemmeret til kvinder og tjenestefolk.

Kilder:
Kilde: Kongeloven 1665.
Kilde: Dansk Kolonihandel i Tal.
Kilde: Peter von Scholten retningslinjer for frigivelsen af slaverne i Dansk Vestindien.
Kilde: Kostplan - Varde Fattiggård fra 1869-1871.
Kilde: Tal til Krisen i 1930´erne.

Grundbog:
Jonas Wolter: Danmarkshistorisk grundbog, det ny forlag: side: 93-102, 105-113, 120-121, 129-146 og 149-151.

Supplerende materiale:
Danmarkshistorien.dk: Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 -
fra Grundlov til Socialreform.
Danmarkshistorien.dk: Fattigvæsen i Sønderjylland, ca. 1700-1933.
Danmarkshistorien.dk: Kanslergadeforliget 1933.
Danmarkshistorien.dk: Socialreformen af 1933.
Grundloven 1915 - Tekster. De 5´F´er.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk Historieopgave 25-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks Tilblivelse

Forløb: Danmarks Tilblivelse

Danmarks tilblivelse hvor vi ser på oldtiden, vikingetiden samt middelalderen. Undervejs introducerer vi kildekritik på et par udvalgte kilder.

Særlige fokuspunkter>Kildekritik: Sen-samtidig, 1.-2. håndskilde, offentlig-konfidentiel, tendens og troværdighed. Funktionelle kildebegreb. Diakron-synkron, historiesyn(materialistisk vs. idealistisk), historisk empati, historieskabt. vs. historieskabende, aktør-struktur, periodiseringsprincipper,

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Film:
Historien om Danmark Vikingetiden.
DRTV - Fjenden kommer: Dannevirke.
DRTV - Historien om Danmark: Tidlig middelalder.

Kilder:
Kilde: Rigs Vandring.
Kilde: Godfred og Karolinerriget, ca. 800.
Kilde: Ibn Fadlan - Vikingerne ved Volga.
Kilde: Kong Knuds gavebrev til kirken i Lund, 1186.
Kilde: Danmarks første håndfæstning 1282.
Kilde: Fra fortalen til Jyske Lov, 1241.
Kilde: Saxo. Fra fortalen til Gesta Danorum.
Kilde: Saxo - Svantevits fald.
Kilde: Helmold - Rygens erobring.
Kilde: Lauritz Tuxen: ”Kong Valdemar og biskop Absalon indtager Arkona og ødelægger Svantevits billedstøtte” (1889-94).

Grundbog:
Lars Peter Visti Hansen: Overblik - Danmarkshistorie i korte træk - grøn, Gyldendal:  s. 19-29, 31-43, 45-48

Supplerende:
Kort over Europa ca. 800.
Illustration af Dannevirke.
Den sorte skole – Kristendommens indførelse.
Den Sorte Skole Reformationen.
DR: Forskere kalder berømt vikingekort med Nordamerika for snyd og bedrag.
Introduktion til historie: Vikingernes Vinland? (Kompendium s. 16-19).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA

Forløb: USA

i et historisk perspektiv

Formål: I skal
- opnå viden om USA’s udenrigspolitik i den 20. århundrede
- analysere historisk kildemateriale
- opnå kendskab til USA som stormagt og som supermagt
- Perspektivere til nutiden

Følgende faglige mål inddrages:
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden
- Områdestudium: USA

Historien om USA handler meget om forståelsen og selvforståelsen af USA som nation. Hvad har dannet den amerikanske mentalitet og hvordan har mødet med omverdenen præget USA.

Film:
Fare and Away 1992.

Kilder:
Tekst 1: Danske drømme om Amerika (1830) s. 10.
Tekst 2: Hvad er en amerikaner? (1782) s. 11.
Tekst 5: Frederick Jackson Turner om civilisationsgrænsens betydning i amerikansk historie (1893).
Tekst 7: Måske er vi alligevel brødre (1854).
Tekst 17: Det amerikanske anti-imperialistiske Forbund advarer mod en besættelse af Filippinerne (1899).
Tekst 18: Præsident William McKinley forsvarer koloniseringen af Filippinerne (1899).

Kilde: Billede, American Progress - Manifest Destiny.
Kilde: John Winthrop - om pagten mellem Gud og Puritanerne.
Kilde: Uafhængighedserklæringen Uddrag 1776.
Kilde: Stavnsbånds-kontrakt for William Buckland 1755.
Kilde: Lincoln om Borgerkrigens mål 1862.
Kilde: Wilsons 14 punkter.
Kilde: Winston Churchill: Jerntæppet, 1946.
Kilde: Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946.
Kilde: Ondskabets imperium, Reagan 1983.

Kilder som ikke alle har arbejdet med, men brugt af forskellige grupper til klasse oplæg. Kilderne er fra: Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie, fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig. Systime, 2008-2010. s. 201-227.

Kilde: Den nye Ford 1926.
Kilde: Automobilen ændrer livsmønstret 1929.
Kilde: Spiritusforbuddet 1927.
Kilde: Kampen om Chicago 1929.
Kilde: Boom'et 1928-1929 1931.
Kilde: Det store børskrak oktober 1929.
Kilde: Depressionen 1931.
Kilde: Om social tryghed 1935.
Kilde: Kritik af sociallovene 1935.


Litteratur:
Niels-Bjerre Poulsen: USA – historie og identitet. Systime 2010-2011 s. 9-11, 15-17, 19-23, 26-27, 29-31, 59-60, 63-65, 70-88, 91 & 101-103.

Banke, Hansen, Thor & Sindberg, Andreas Bonne: USA – Historie, samfund & religion. Systime, 2015. s. 16-30.

Reimick, Sofie m.fl. Kultur og Samfund, grundbog. Systime. 2009-2010. s. 142-145.

Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie, fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig. Systime, 2008-2010. s. 201-227.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den Danske Velfærdsstat

Forløbet: Den Danske Velfærdsstat.

Forløbet er flerfagligt (samarbejde med Samfundsfaget) og har fokus på udviklingen af velfærdsstaten som et forsøg på at realisere det gode samfund i perioden 1849-idag.

Som optakt til forløbet har eleverne læst korte artikler om social- og fattigforsorg i Danmark fra 1500-1933 med henblik på at danne sig et overblik. Dette er også lidt repetition fra 1g forløbet "Fra enevælde til Demokrati" Dog i en anden kontekst og et andet endemål.

Eleverne træner kildeanalysen i arbejdet med kilder og problemstillinger, som bl.a. bruges til at undersøge forskellige synspunkter på offentlig forsørgelse/velfærdsstaten i perioden. Forløbet slutter af med at se på velfærdsstatens krise i 1970'erne og nyorienteringen i 1990'erne.

Kernestof:
-Dansk historie og identitet
-Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv (demokrati i Danmark)
-Ideologiernes kamp i det 20.århundrede (debatten om velfærd i efterkrigstiden)
--Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-Historiefaglige metoder

Film:
”Det svære demokrati” (9), Historien om Danmark, DR, dokumentarserie, 2017, ca. 60 minutter. + kapitelmærkning med stikord (fra CFU)
”125 års velfærdshistorie”, Danskernes akademi, DR2.

Kilder:
Kilde: Jakob Knudsen: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden” (1908).
Kilde: Poul Møller: ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften” (1956).
Kilde: Bent Rold Andersen: ”Den aktive velfærdsstat” (1966).
Kilde: Anders Fogh Rasmussen: Uddrag fra bogen Fra socialstat til minimalstat (1993).
Kilde: Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005).

Tekster i forløbet:
”Forsorgsvæsen og tiggeri før 1600” (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forsorgsvaesen-og-tiggeri-foer-1600/)
”Fattighjælp lige efter reformationen” (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattighjaelp-lige-efter-reformationen/)
”Fattiglovgivningen i Danmark 1660-1849 – fra tiggertegn til grundlovssikret ret” (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattiglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fra-tiggertegn-til-grundlovssikret-ret/)
”Socialreformen 1933” (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/socialreformen-af-1933/)  

”Befolkningseksplosion og sociale problemer i ca. 1800-tallet” (hentet fra https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=158)
”Fra fattighjælp til velfærdsstat”, Fokus – kernestof i historie 2. Fra oplysningstiden til europæisk integration, 2.udg., 2016, s. 289-208.

”Metode: årsag og konsekvens”

Liste med begreber til ’Det gode samfund’.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme

Forløb om imperialisme. Forløbet strækker sig geografisk over primært Europa og Afrika inden for perioden 1500-1900

Særlige fokuspunkter: Kolonisering-imperialisme, industrialisering, nationalisme. Begyndende globalisering og magt via lande.

Faglige mål:
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶politiske og sociale revolutioner

Materiale:
Fredriksen, Peter (2019): "Vores verdenshistorie 2". Columbus
s. 32-36
Frederiksen, Peter (2012): "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig". Systime
s. 101-109
Fokus + Kûhle, s. 11-17

Heraf kilder:
Columbus´ logbog, startet august 1492
Columbus om mødet med "de vilde",  
Columbus om mødet med de fremmede, 1493
Cecil Rhodes planer for engelsk overherredømme, 1877 (kilden har overskriften "Den hvide mands byrde")
Rudd-koncessionen, 1888
Lobengulas klage til dronning Victoria, april 1889
Dronning Victorias svar til Lobengula, november 1889
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1. Verdenskrig og Nazismens vej til magten

Forløbet: 1. Verdenskrig og Nazismens vej til magten

Er et forløb, som tager sit udgangspunkt i Europa og dækker perioden fra ca. 1900-1946.

Særlige fokuspunkter:
1. Verdenskrig, nationalisme, alliancer, konsekvenser af fredstraktat, politisk og økonomisk udvikling i Tyskland efter krigen, Nazisme, idelogier, magtovertagelse, jødeforfølgelse og Holocaust.

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkemord
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode

Materiale:

Bender, Johan og Gade, Hans-Kurt (1996): "Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918. Belyst ved kilder". Munksgaard. S. 80-81 + 101 + 118.

Frederiksen, Peter (2004): "Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse." Systime. S. 155-158

Fredriksen, Peter m.fl. (2010): "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til til 2. verdenskrig". Systime. S. 117-130 + 234-244 + 138-140 + 150-156 + 158-159 + 254-256 + 259-260 + 269

Heraf kilder:
- Tal og tabeller for industri, udgifter til hær og flåde, tabstal under 1. verdenskrig
- Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien + Serbiens svar, juli 2014
- No mans Land: Thomas Dinesen, 1928
- Tysk stormangreb på vestfronten, Harald Nielsen i Sønderjyske soldaterbreve, 1915
- De første angreb for giftgas, telegrammer i the New York Tribune, 1915
- Clemenceau: Regnskabets time
- Nazisternes partiprogram, 1924
- For fanen vil vi dø, Melita Maschmann, 1963
- Bemyndigelsesloven, 1933
- Nürnberglovene, 1935
- ”Kvinder, børn, alle?”  Heinrich Kittel og Hans Felbert (uddrag - Samtale) 1944.
- Mit virke i Belzec, Heinrich Gley 1961.

Film:
37 Days - One Month In Summer (Episode 1 of 3) (World War I Documentary) - Vídeo Dailymotion.
The Treaty of Versailles - The Best Documentary Ever Youtube.
Peace, Revolution and the Treaty of Versailles I BETWEEN 2 WARS I 1919 Part 3 of 4 Youtube.
Nuremberg 2025 - set i Biograf.

Rollespil:
En dag i Versailles.
Lav Reportage om Krystalnatten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Revolte, Ideologi og Industri

Forløb: Revolte, Ideologi og Industri.

Med udgangspunkt i udarbejdet kompendium. Kigger vi på de store omvæltninger der skete i, især sidst 1700-tallet med oplysningstiden og de revolutioner det medførte. Den amerikanske revolution har eleverne allerede kendskab til fra forløbet om USA, derfor er fokusset lagt på den franske revolution og den industrielle.

Oplysningstiden og dets idealer vil blive genopfrisket men det er noget der allerede er berørt i forløbene USA og Enevælde til Demokrati.

Derudover undersøges kvinder og børns rolle i samfundet med fokus på kvinderne i den franske revolution og børnene i den industrielle revolution.

Afslutningsvis kigger vi på de politiske ideologier det førte med sig, hvordan disse idealsamfund ser ud og hvad deres modsætninger er.

Kilder:
Kilde 23. Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills.
Kilde 24. Børnearbejde.
Kilde 30. Uddrag af Menneskerettighedserklæringen.
Kilde 31. Vi bønfalder Deres Majestæt.
Kilde 32. Erklæring om kvindens Og borgerindens rettigheder.
Kilde 33. Rousseau om kvinden.
Kilde 34. Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder.
Kilde 35. Adam Smith om markedsøkonomi.
Kilde 36. Adam Smith om statens opgaver.
Kilde 40. Burke, Om at reformere for at bevare.

Formål:
- Opnå viden om oplysningstidens tanker og undersøge hvor ideologierne stammer fra.
- Opnå kendskab til de store revolutioner (den amerikanske (kendes allerede fra forløb USA, den franske og den industrielle).
- Arbejde med årsagsforklaringer, kildeanalyse og udarbejde problemstillinger.

Grundbog:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020, s. 64, 73-83, 93-107, 110-126.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer