Holdet 23-t-HI - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ole Bo Andreasen
Hold 23-t-HI (23-t-HI, 23-t-HI, 23-t-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Politiske ideologier og styreformer
Titel 2 Forløb#2 Begrebshistorie (Demokrati)
Titel 3 Forløb# 3 Dansk identitetsdannelse 800-1900 (DHO)
Titel 4 Forløb 4 Velfærdsstatens historie
Titel 5 Den tidlige muslimske verden og aztekerne
Titel 6 Forløb#6 Europa og de andre: Imperialisme
Titel 7 Forløb #7 Holocaust
Titel 8 Forløb#8 Den kolde krig/Ideologiernes kamp
Titel 9 9 Danmark i Verden: Fra neutralitet til aktivisme
Titel 10 Forløb#10 Kronologi-forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Politiske ideologier og styreformer

Kun introforløb - opgives ikke til eksamen

Dette introduktionsforløb har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af centrale politiske ideologier, styreformer og historiefagets arbejdsmetoder. Eleverne arbejder med ideologier som liberalisme, konservatisme, socialisme og nationalisme og undersøger deres historiske baggrund, hovedtanker og betydning for samfundsudviklingen.

Forløbet introducerer samtidig forskellige styreformer, herunder demokrati, diktatur og enevælde, med fokus på ligheder, forskelle og historiske eksempler. Der arbejdes med sammenhængen mellem ideologi og styreform.

Derudover introduceres eleverne til historisk metode og kildearbejde, herunder kildekritik, kildebegreber, ophavssituation, tendens og anvendelse af historiske kilder. Forløbet skal give eleverne de grundlæggende redskaber til at analysere og arbejde historiefagligt gennem resten af gymnasieforløbet.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale politiske ideologier og styreformer
- Anvende grundlæggende historisk metode og kildekritik
Analysere og anvende historiske kilder
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Begrebshistorie (Demokrati)

Dette forløb introducerer eleverne til begrebshistorie som historisk metode med fokus på demokratiets udvikling som historisk og politisk begreb. Med udgangspunkt i kompendiet "Da demokratiet blev opfundet og genopfundet" arbejdes der med, hvordan demokrati ikke er et fast og uforanderligt begreb, men et begreb, hvis betydning har ændret sig over tid i takt med samfundsmæssige, politiske og kulturelle forandringer.  

Forløbet undersøger demokratiets oprindelse i antikkens Athen, herunder det direkte demokrati, borgerbegrebet og samtidens opfattelser af folkestyre. Der arbejdes desuden med kritikken af det athenske demokrati hos blandt andre Aristoteles og med, hvordan demokratiopfattelser ændrede sig i oplysningstiden og frem mod moderne demokratiske forestillinger. Eleverne arbejder med sammenhængen mellem historiske erfaringer og begrebers betydning samt med begrebshistoriske nøglebegreber som erfaring, forventning og betydningslag.  

Forløbet giver eleverne indsigt i historiefagets metode og styrker forståelsen af, hvordan politiske begreber udvikles, fortolkes og anvendes forskelligt gennem historien.

Forløbet dækker antikken med fokus på demokratiets opståen i Athen, oplysningstidens og revolutionernes genfortolkning af demokratibegrebet samt perspektiver til moderne demokratiopfattelser:

1. Antikken (ca. 500 f.Kr. – 300 f.Kr.)
- Særligt Athen i det klassiske Grækenland
- Demokratiets opståen i Athen (demokratisk revolution ca. 507 f.Kr.)
- Perikles’ demokratiforståelse
- Direkte demokrati, folkeforsamling, lodtrækning og ostrakisme
- Kritik af demokratiet hos bl.a. Aristoteles og andre antikke tænkere  

2. Oplysningstiden og de atlantiske revolutioner (ca. 1700–1800-tallet)
- Demokratiets “genopfindelse”
- Nye forestillinger om folkestyre, borgerrettigheder og repræsentation
- Demokrati kobles til revolutioner og moderne politiske ideer

3. Nutidsperspektiv / moderne tid (2000-tallet)
- Indledningen tager udgangspunkt i Det Arabiske Forår (2010–2011) og Tunesien
- Demokrati bruges som aktuelt politisk begreb og diskuteres som en moderne idé og forventning

Faglige mål:

- Anvende begrebshistorie som historisk metode
- Analysere demokratibegrebets historiske udvikling og skiftende betydning
- Forklare sammenhænge mellem historiske kontekster og politiske begreber
- Reflektere over historiebrug og historiske fortolkninger af demokrati.

Anvendt materiale:

Anders Hassing. Da demokratiet blev genopfundet. 2011.

Kompendiet har meget korte og parafraserende uddrag af:

Aristoteles. Statslære. København, 1997.
Madison, James. Skrifter om den amerikanske forfatning og repræsentativt demokrati. Slutningen af 1700-tallet.
de Gouges, Olympe. Erklæring om kvindens og den kvindelige borgers rettigheder. 1791.
Perikles. “Perikles’ gravtale”. I: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen. København, 2007.
Shaftesbury, Anthony Ashley Cooper. Politiske skrifter om frihed og fremskridt. 1706.
Sneedorff, Jens Schielderup. Politiske skrifter om republik og enevælde. 1757.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb# 3 Dansk identitetsdannelse 800-1900 (DHO)

Dansk identitetsdannelse, familie og samfundsudvikling (800-1900)

Dette forløb undersøger udviklingen af dansk identitetsdannelse og familieliv fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund med udgangspunkt i kompendiet Identitet og familie. Forløbet arbejder med, hvordan samfundsudvikling, arbejdsformer, kønsroller og familieformer har påvirket individets identitet og selvforståelse gennem historien.  

Eleverne arbejder med overgangen fra det traditionelle landbrugssamfund over industrialiseringen og det moderne samfund til nutidens senmoderne samfund. Der sættes fokus på ændringer i familiemønstre, arbejdsdeling, urbanisering, kvinders rolle, ligestilling og individets stigende frihed til selv at forme identitet og livsforløb. Forløbet behandler blandt andet kernefamilien, kvindebevægelsen, ungdomskultur og opløsningen af traditionelle normer og autoriteter.  

Derudover arbejdes der med sociologiske begreber som traditionalisering, aftraditionalisering, individualisering og refleksiv identitetsdannelse. Eleverne undersøger, hvordan identitet formes i samspil mellem individ og samfund, og hvordan historiske forandringer har ændret menneskers livsvilkår og forståelse af familie og fællesskab.  

Forløbet inddrager både historiske fremstillinger, statistikker, billeder og samfundsfaglige teorier med fokus på samspillet mellem historie, kultur og sociale strukturer.

Særligt fokus på:

Kristendommens indførelse >> reformation
Landbrugssamfund
Feudalisme - stændersamfund
Urbanisering - industrialisering - arbejderbevægelse - Louis Pio - Slaget på Fælleden - Septemberforliget.
Kvindekamp
Demokrati og grundlov 1849 >> Forfatningskamp og systemskifte 1901.

Faglige mål:

- Forklare udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund
- Analysere forandringer i familieformer, kønsroller og identitetsdannelse
- Anvende historiske og sociologiske begreber om identitet og samfund
- Arbejde med historiske kilder, statistikker og samfundsfagligt materiale
- Reflektere over sammenhængen mellem individ, familie og samfundsudvikling.

Anvendt materiale:

Maria Madsen et al. Indentitet og familie. I KS-Bogen. Columbus. 2018. side 10- 56
Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand ca. 968.
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075)
Boligsituationen i København 1858. (Hygiejniske Meddelelser, bd. I, 3. hefte, Dr. E. Hor-
nemann: Den nærværende husvildhed og mangel på sunde boliger. Kbh. 1858.)
Børnearbejde - 1907. Fra Millschou Christensen: Børnemisbrug - et Indlag til Forsuar for vore smaa Lønarbejdere.1907.
Louis Pio: “Maalet er fuldt!” 2. maj 1872.  https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_“Maalet_er_fuldt!”_2._maj_1872.
Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886. https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_9._november_1886
Carl Plougs tale ved 1. behandling af Lovforslag om Kvinders kommunale valgret. 1888.
Dokumentar DR. Historien om Danmark. Reformation og renæssance.
Lars Peter Visti Hansen et al. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal. 2010. (Danmark bliver moderne 1870-1914) side 91-101.
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Velfærdsstatens historie

Dette forløb undersøger udviklingen af den danske velfærdsstat fra midten af 1800-tallet til nutiden med fokus på statens ansvar for borgernes sociale og økonomiske tryghed. Eleverne arbejder med, hvordan synet på fattigdom, sociale rettigheder og statens rolle har ændret sig gennem forskellige historiske perioder.

Forløbet begynder med Grundloven af 1849 og de tidlige forestillinger om statens ansvar for samfundets svage. Herefter behandles sociallovgivningen i 1890’erne, hvor værdighedstænkning og skønsprincipper prægede hjælpen til fattige og trængende borgere. Der arbejdes videre med Kanslergadeforliget i 1933 og udviklingen af retsprincippet, hvor sociale ydelser i højere grad blev gjort til rettigheder frem for velgørenhed.

Forløbet undersøger også folkepensionens indførelse i 1956 og udviklingen af universalistiske velfærdsprincipper i efterkrigstidens velfærdsstat. Der sættes fokus på velfærdsstatens guldalder i højkonjunkturen efter 2. Verdenskrig, hvor økonomisk vækst og stigende velstand muliggjorde udbygningen af den offentlige sektor og sociale ydelser.

Afslutningsvis behandles oliekrisen i 1973 og overgangen til lavkonjunktur, stigende arbejdsløshed og økonomiske udfordringer. Eleverne arbejder med de nyere diskussioner om velfærdsstatens bæredygtighed, reformer og stramninger, herunder princippet om “work for welfare”, hvor fokus i stigende grad rettes mod aktivering, arbejdspligt og økonomisk ansvarlighed.


Grundlæggende begreber

Velfærdsstat

Socialpolitik

Velfærdstatens to søjler (Forsikringslinjen og forsørgelseslinjen)


Historiske perioder og begreber

Grundloven 1849

§ 89 i Grundloven af 1849

Paragraf om statens ansvar for fattige borgere.

“Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige…”

Paragraffen markerede begyndelsen på statens sociale ansvar, men hjælpen var forbundet med tab af visse borgerlige rettigheder.

Grundloven 1953

§ 75, stk. 2 i Grundloven af 1953

Den nuværende paragraf om offentlig forsørgelse.

“Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, er berettiget til hjælp af det offentlige…”


Sociallovgivning i 1890’erne

Værdighedstænkning

Skønsprincip

Fattighjælp/fattiggården


Kanslergadeforliget 1933

Retsprincip

Sociale ydelser blev i højere grad en ret frem for velgørenhed eller individuel vurdering.

Socialreformen 1933

Folkepension og universalisme

Folkepension 1956

Velfærdsstatens guldalder 1960'erne

Højkonjunktur

Oliekrisen 1973

Lavkonjunktur


Velfærdsstatens udfordringer

“Work for welfare”

Tanken om at borgere skal arbejde eller aktiveres for at modtage sociale ydelser.

Stramninger

Nedskæringer eller skærpede regler i velfærdssystemet.

Konkurrencestat


Faglige mål:

- Forklare udviklingen af den danske velfærdsstat fra 1800-tallet til i dag
- Analysere forskellige velfærdsprincipper som skønsprincip, retsprincip og universalisme
- Undersøge sammenhængen mellem økonomiske konjunkturer og socialpolitik
- Arbejde med historiske kilder og historiske fremstillinger
- Reflektere over velfærdsstatens udvikling, udfordringer og betydning i det danske samfund.

Kernestof:

Maria Madsen. Velfærdsstatens historie. KS-bogen. 2018

Christoffer Arzrouni om kanslergadeforliget (artikel)

Jacob Knudsen. Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden. 1908.

Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne (Erindringsværk 1992).

Ernst Hansen. Livet som arbejdsløs i 1930'erne.

Poul Møller. Velfærdsstaten sløver modstandskræften. 1956.

Margrethe Vestager og Lene Espersen. De gamle truer os alle. 2010 (artikel).

DR-dokumentar. En Syg Forskel. ep 1, 2016. https://www.youtube.com/watch?v=3gnrryE0NDo&t=181s
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den tidlige muslimske verden og aztekerne


Dette forløb undersøger kulturmøder mellem Europa og andre civilisationer med fokus på aztekerriget og den tidlige muslimske kultur. Forløbet arbejder med, hvordan mødet mellem civilisationer førte til udveksling, konflikt, erobring og forandring samt Europas gradvise ekspansion og voksende rolle i verdenshistorien.

Forløbet indledes med den tidlige muslimske kultur og den islamiske ekspansion fra 600-tallet. Der arbejdes med islams opståen, kalifaternes udvikling og den muslimske verdens betydning som centrum for handel, videnskab, filosofi og kultur. Eleverne undersøger den islamiske guldalder og den muslimske verdens rolle som bindeled mellem Europa, Asien og Afrika.

Herefter behandles Europas møde med den muslimske verden, særligt gennem handel, korstog og kulturel udveksling. Der arbejdes med, hvordan kontakten bidrog til spredning af viden, teknologi og varer samt påvirkede Europas udvikling.

Forløbet retter derefter fokus mod aztekerriget som eksempel på en højtudviklet førkolonial civilisation i Mesoamerika. Eleverne arbejder med aztekernes samfundsstruktur, religion, politiske organisation og økonomi samt rigets rolle før europæernes ankomst.

Der sættes særligt fokus på mødet mellem europæerne og aztekerne efter de europæiske opdagelser i slutningen af 1400-tallet. Mødet analyseres med udgangspunkt i Hernán Cortés’ erobring af aztekerriget og de kulturelle, militære og biologiske faktorer, som bidrog til rigets fald. Samtidig undersøges konsekvenserne af kolonisering og europæisk ekspansion.

Forløbet afsluttes med en diskussion af kulturmøder som historisk begreb og Europas voksende globale indflydelse gennem opdagelser, handel og kolonisering.


Faglige mål:

* Forklare den tidlige muslimske kulturs udvikling og betydning
* Analysere kulturmøder mellem Europa og den muslimske verden
* Undersøge aztekerriget som førkolonial civilisation
* Analysere mødet mellem europæere og aztekere samt konsekvenserne af kolonisering
* Arbejde med historiske kilder og historiske fremstillinger
* Reflektere over kulturmøder og Europas rolle i verdenshistorien.
- Kulturmøde eller sammenstød? (etnocentrisme/eurocentrisme)

Materiale:

Kim Bech Danielsen: Fokus 2 - kernestof i historie: Fra antikken til reformationen,
Gyldendal 2010, s. 125-142
Pave Urban 2's tale i Clermont 1095, taget fra Kim Bech Danielsen: Fokus 2 - kernestof i
historie: Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2010, s.144-146
´Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 - kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme,
Gyldendal 2009, s. 9-22
Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne, Gyldendal 1999,
s. 46-52
Peter Blom Hansen og Christian Vollmond: Processen i Valladolid. Fra
http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/valladolid.html
Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. 1997. s. 22-23, 28-32, 35-38, 41-48.
Film: Krigere 4: Hernan Cortez, DR 2, 50 min.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Europa og de andre: Imperialisme

Forløb: Imperialismen (drivkræfter, kolonisering og globale konsekvenser)

Dette forløb undersøger imperialismen som historisk periode med fokus på de europæiske stormagters ekspansion i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Forløbet arbejder med imperialismens årsager, ideologiske begrundelser og konsekvenser for både Europa og de koloniserede områder samt imperialismens betydning for den moderne globale verden.

Forløbet indledes med en introduktion til imperialismebegrebet og forskellige definitioner af imperialisme som politisk, økonomisk og kulturel dominans. Der arbejdes med de centrale drivkræfter bag imperialismen, herunder økonomiske, politiske og ideologiske motiver.

Der sættes særligt fokus på de økonomiske forklaringer, hvor industrialiseringen skabte behov for nye markeder, råvarer, investeringer og arbejdskraft. Samtidig undersøges, hvordan europæiske stormagter konkurrerede om magt, prestige og territorier i det såkaldte kapløb om kolonier.

Forløbet behandler desuden socialdarwinisme og raceideologier som ideologiske begrundelser for imperialismen. Der arbejdes med, hvordan forestillinger om civilisation, udvikling og europæisk overlegenhed blev anvendt til at legitimere kolonisering og magtudøvelse over for ikke-europæiske befolkninger.

Et centralt fokus er Kapløbet om Afrika og Berlinkonferencen (1884–1885), hvor europæiske stormagter opdelte Afrika mellem sig uden inddragelse af de afrikanske samfund. Forløbet undersøger stormagtskonkurrencens rolle og de politiske konsekvenser af den europæiske ekspansion.

Herefter behandles imperialismens konsekvenser for de koloniserede samfund, herunder økonomisk udnyttelse, tvangsarbejde, ændrede magtstrukturer, kulturel påvirkning og tab af selvbestemmelse. Som case arbejdes der med Congo under Leopold 2., hvor tvangsarbejde, vold og udnyttelse bruges som eksempel på imperialismens mørke sider og de overgreb, der kunne følge den koloniale udnyttelse.

Afslutningsvis perspektiveres der til imperialismens betydning i et globalhistorisk perspektiv, herunder hvordan kolonisering bidrog til de globale forbindelser, økonomiske afhængigheder og uligheder, som fortsat præger verden i dag.

Centrale begreber:

- Imperialisme
- Kolonialisme
- Kapløbet om Afrika
- Berlinkonferencen
- Socialdarwinisme/ Raceideologi/Eurocentrisme
- Civilisationsmission/Den hvide mands byrde
- Stormagtskonkurrence
- Råvarer og markeder
- Congo under Leopold 2.

Faglige mål:

- Definere og forklare imperialisme som historisk periode og begreb
- Analysere økonomiske, politiske og ideologiske drivkræfter bag imperialismen
- Undersøge sammenhængen mellem socialdarwinisme og europæisk kolonipolitik
- Analysere imperialismens konsekvenser for koloniserede samfund
- Arbejde med historiske kilder og historiske fremstillinger
- Reflektere over imperialismens betydning i et globalhistorisk perspektiv.

Materiale:

Grundbogstekst til Imperialisme. Del 4 "En Europadomineret verden". Kapitel 14 Imperialismen og stormagterne. Side 174-189.
Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 - kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme,
Gyldendal 2009, s. 170-174
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig,
Systime 2008-2010, s. 75-89
Nilas Heinskou. "Danmark efterlod os uuddannede, syge, analfabetiske, meget usunde og meget fattige" Politikken. 3. november, 2013.
Bo Lidegaard. "Arvesynden er et r.eligiøst - ikke et politisk begreb". Politikken. 3. november, 2013
No Logo: https://www.youtube.com/watch?v=9yMlobilCZ8
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb #7 Holocaust

Holocaust (Versaillesfreden, nazismens fremvækst og nazificeringen af det tyske samfund)

Dette forløb undersøger sammenhængen mellem Versaillesfredens konsekvenser efter 1. verdenskrig, Hitlers magtovertagelse og nazificeringen af det tyske samfund frem mod Holocaust. Forløbet har fokus på, hvordan politiske, økonomiske og sociale kriser i mellemkrigstiden bidrog til nazismens fremvækst, samt hvordan det nazistiske regime gradvist omdannede det tyske samfund og udviklede en racistisk ideologi, der kulminerede i folkemord.

Forløbet indledes med Versaillesfreden (1919) og dens betydning for Tyskland, herunder territoriale tab, krigsskadeerstatninger og oplevelsen af national ydmygelse. Der arbejdes med dolkestødslegenden og forestillingen om, at Tyskland ikke tabte krigen militært, men blev forrådt indefra. Disse forhold kobles til den politiske ustabilitet i Weimarrepublikken og Hitlers vej til magten.

Herefter undersøges nazificeringen af det tyske samfund, hvor nazisterne gennem propaganda, censur, ungdomsorganisationer, kontrol af uddannelse og ensretning af samfundet skabte et totalitært styre. Forløbet behandler udviklingen af den nazistiske raceideologi, herunder antisemitisme, socialdarwinisme og forestillinger om positiv og negativ racehygiejne. Der sættes fokus på, hvordan eksisterende antisemitiske forestillinger blev videnskabeliggjort og integreret i nazisternes ideologi.

Der arbejdes desuden med forskellen mellem jødeforfølgelse og Holocaust, samt udviklingen fra diskrimination til folkemord gennem jødeforfølgelsens fire faser. Forløbet afsluttes med Wannseekonferencen (1942) og beslutningsprocesserne bag “den endelige løsning”. I den forbindelse introduceres også begrebet folkedrab og diskussioner om Holocaust som historisk begivenhed.

Centrale begreber:

* Folkedrab
* Antisemitisme
* Socialdarwinisme
* Positiv og negativ racehygiejne
* Dolkestødslegenden
* Nazificering
* Jødeforfølgelsens fire faser
* Wannseekonferencen
* Holocaust
* Totalitarisme

Faglige mål:

- Forklare sammenhængen mellem Versaillesfreden, Weimarrepublikkens kriser og Hitlers magtovertagelse
- Analysere nazismens ideologi og nazificeringen af det tyske samfund
- Undersøge udviklingen fra diskrimination til folkemord
- Arbejde med historiske kilder og historiske fremstillinger
- Reflektere over årsager, konsekvenser og historiebrug i relation til Holocaust.

Anvendt materiale:

1. Verdenskrig. Grundbog til historie, side 117-127.

Versaillesfreden: Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 15-20.
Tekst 1: Versaillestraktaten. Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 124-126.
Film: Hitler, The Rise of Evil. del 1 (00:00-00:18)

Hitlers Ideologi og Mein Kampf: Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 29-36.
Tekst 7: "Kampen mellem racerne" (Hitler - Mein Kampf i Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side137-140.
Film: Hitler - The Rise of Evil. Del 2 - 00:00-00.24)

Krise i Tyskland - fremgang for Hitler: Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side37-44.
Tekst 11 - Bemyndigelsesloven. Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 146.
Film: Hitler - The Rise of Evil.  Del 2. 00:24- 1:01

Livet i det Tredje Rige. Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 37-44.
Tekst 15: Skift i den nationale følelse. Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 154)

Jødeforfølgelserne og Holocaust. Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 75-79.


Prøveeksamen: Nazismens ungdom/nazificeringen:. Tekst 18-20. Peter Frederiksen. Det Trejde Rige. Systime, 2001. Side 56-64.
Tekst 18: Optagelsesceremoni i Deutches Jungvolk
Tekst 19: De nazistiske førerskoler
Tekst 20: Skolesystemet nazificeres


Film:

Drengen i den stribede pyjamas. 2008 (fokus på historiebrug - og muligheder problemer ved filmen som historisk medie)

Artikler om filmen "Drengen i den stribede pyjamas:

‘The Boy in the Striped Pyjamas’ Set Holocaust Education Back by
Decades. Now It’s Getting a Sequel. By Ally Goldberg Apr 5, 2022

The Boy in the Striped Pajamas: A Failed Holocaust Fable
RICHARD SCHICKEL NOVEMBER 7, 2008.

The Boy in the Striped Pajamas - This well-meaning book ends up
distorting the Holocaust by Rabbi Benjamin Blech. 2008.

Nuremberg. 2025.





Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Den kolde krig/Ideologiernes kamp

Dette forløb undersøger Den Kolde Krig som ideologisk, politisk og global konflikt mellem USA og Sovjetunionen i perioden fra afslutningen af 2. verdenskrig til den kolde krigs afslutning. Forløbet arbejder med udviklingen fra samarbejde til konfrontation, opdelingen af Europa og den globale rivalisering mellem kapitalisme og kommunisme.

Forløbet indledes med overgangen fra samarbejde til konfrontation (1945–1947), hvor alliancen mellem USA og Sovjetunionen gradvist blev afløst af mistillid og modsætninger. Eleverne arbejder med krigens afslutning, stormagternes forskellige interesser og udviklingen af den tidlige konflikt.

Herefter behandles Europas deling (1944–1949) og etableringen af en bipolær verdensorden. Der arbejdes med konferencerne i Jalta og Potsdam, Østeuropas udvikling, Jerntæppet og fremkomsten af to ideologiske blokke.

Forløbet undersøger derefter USA’s inddæmningspolitik (containment) som central strategi i den kolde krig. Der arbejdes med Truman-doktrinen, Marshallhjælpen og forestillingen om at begrænse kommunismens udbredelse.

Der sættes også fokus på udviklingen af de to alliancesystemer, hvor NATO og Warszawapagten institutionaliserede opdelingen mellem øst og vest og skabte en militær og politisk blokopdeling af Europa.

Et centralt element i forløbet er proxykrigene, hvor supermagterne undgik direkte krig, men støttede modsatte sider i regionale konflikter. Eleverne arbejder med eksempler som Koreakrigen og Vietnamkrigen for at undersøge, hvordan den kolde krig blev globaliseret.

Forløbet behandler desuden våbenkapløbet og terrorbalancen, hvor udviklingen af atomvåben skabte gensidig afskrækkelse og risiko for global konflikt. Begreber som MAD-doktrinen og terrorbalance anvendes til at analysere supermagternes relationer.

Der arbejdes også med Tysklandsspørgsmålet og Berlin som konfliktens centrale omdrejningspunkt. Eleverne undersøger delingen af Tyskland, Berlinblokaden, Berlinmuren og Berlins symbolske betydning i ideologiernes kamp.

Afslutningsvis diskuteres spørgsmålet om ansvar for den kolde krigs opståen, hvor forskellige historiske fortolkninger og forklaringsmodeller inddrages for at analysere USA’s og Sovjetunionens roller.

Centrale begreber:

Bipolaritet
Kapitalisme
Kommunisme
Inddæmningspolitik (containment)
Truman-doktrinen
Marshallhjælp
NATO
Warszawapagten
Proxykrig
Våbenkapløb
Terrorbalance
Jerntæppet
Berlinblokaden
Berlinmuren
Historiesyn og ansvarsdiskussion

Faglige mål:

- Forklare udviklingen af den kolde krig og den bipolære verdensorden
- Analysere ideologiske konflikter mellem øst og vest
- Undersøge årsager og konsekvenser af den kolde krigs konflikter
- Analysere supermagternes strategier og globale indflydelse
- Arbejde med historiske kilder og historiske fremstillinger
-  Reflektere over historiske fortolkninger og ansvarsdiskussioner i relation til den kolde krig

Følgende kilder er anvendt i korte uddrag:

Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai  Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov,  27. sept. 1946
Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946
Atlantpagten, 4. april 1949
Liu Shaoqi, kinesisk kommunistisk leder, i memorandum til Stalin 4. juli 1949
Præsident Reagans tale om "Det Onde Imperium" 8. marts 1983
Warszawapagtlandene om Berlinmuren, 1961
Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964
Melvyn P. Leffler om baggrunden for Den Kolde Krig. 1994

Alle kildeuddrag og fremstillingstekst er hentet fra:

Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914. (bog)
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=199
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9 Danmark i Verden: Fra neutralitet til aktivisme

Dette forløb undersøger Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik fra afslutningen af 2. verdenskrig til i dag med fokus på udviklingen fra neutralitetspolitik til alliancepolitik og senere aktivistisk udenrigspolitik. Forløbet arbejder med, hvordan Danmarks placering i den internationale orden har ændret sig gennem den kolde krig og efter dens afslutning.

Forløbet indledes med perioden fra neutralitet til alliance (1945–1949), hvor Danmark efter besættelsen under 2. verdenskrig gradvist bevægede sig væk fra den traditionelle neutralitetspolitik. Der arbejdes med Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter krigen, stormagtskonflikten mellem USA og Sovjetunionen samt beslutningen om at indtræde i NATO i 1949.

Herefter behandles Danmarks rolle under den kolde krig, hvor landet som medlem af NATO skulle balancere mellem allianceforpligtelser og ønsket om at begrænse spændingerne mellem øst og vest. Der sættes særligt fokus på aktivistisk afspændingspolitik og Danmarks vej ind i EF (1962–1978), hvor Danmark både styrkede sin europæiske tilknytning og arbejdede for international afspænding.

Forløbet undersøger desuden fodnotepolitikken (1979–1991) som udtryk for spændinger mellem dansk indenrigspolitik og NATO-samarbejdet. Der arbejdes med debatten om atomvåben, fredsbevægelser og Danmarks rolle i afslutningen af den kolde krig.

Et centralt element i forløbet er det sikkerhedspolitiske sporskifte i 1990’erne (1990–1997), hvor afslutningen på den kolde krig ændrede Danmarks internationale rolle. Danmark bevægede sig fra en mere tilbageholdende sikkerhedspolitik mod en mere aktiv international deltagelse.

Afslutningsvis behandles perioden med militær aktivisme og orientering mod USA (2003–2016). Der arbejdes med Danmarks deltagelse i internationale operationer og krige, herunder Irak og Afghanistan, samt diskussioner om dansk aktivisme, internationalt ansvar og forholdet til USA.

Forløbet afsluttes med en diskussion af udviklingen fra neutralitet til aktivisme og Danmarks rolle som lille stat i en globaliseret verden.

Centrale begreber:

- Neutralitetspolitik
- Alliancepolitik
- NATO
- Den kolde krig
- Fodnotepolitik
- Aktiv udenrigspolitik >> Sikkerhedspolitisk sporskifte >> Militær aktivisme
- Småstatsstrategi

Faglige mål:

- Forklare udviklingen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1945 til i dag
- Analysere Danmarks rolle under den kolde krig og efter dens afslutning
- Undersøge sammenhængen mellem indenrigs- og udenrigspolitik
- Analysere Danmarks internationale engagement og militære aktivisme
- Arbejde med historiske kilder og historiske fremstillinger
- Reflektere over Danmarks rolle i internationale alliancer og globale konflikter

Anvendt materiale:

Marshallplanen i tal.Kilde: Schain, Martin (2001). The Marshall Plan: Fifty Years After. New York: Palgrave.
Den Nordatlantiske Traktat. Uddrag. Art 1 og 5
Hans Hedtoft om Atlantpagten, 1949
Ole Kjeld Hansen. "Operation Bøllebank", 1994
Statistik over udstationering af dansk militær personel siden 1991.
”Fogh: Vi er nødt til at gribe ind militært i Irak” – 21Søndag (2014)
https://www.youtube.com/watch?v=9pEhPpw-RtU
Scott Ritter om Iraks masseødelæggelsesvåben, august 2002
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 2003

Kildetekster + fremstillingstekst er hentet fra:

Rasmus Kjærgård Petersen. Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag).
ibog: https://historieportalen.systime.dk/?id=1745
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Kronologi-forløb

Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer