Holdet 2q DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Janne Ringgaard Maschoreck
Hold 2024 DA/q (1q DA, 2q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til dansk
Titel 2 Litteratur og realisme VÆRK fra nyeste tid
Titel 3 Journalistik
Titel 4 Argumentation og kampagner
Titel 5 Fiktion om OVERGANGE (incl. kanonforfattere)
Titel 6 Naturen i litteraturen incl. VÆRK
Titel 7 Kortfilm og LSO
Titel 8 H.C. Andersen i Romantikken VÆRK
Titel 9 Krimigenren og VÆRK
Titel 10 Argumentation og diskurs
Titel 11 Litteraturens muligheder: Realisme, impr. og minim
Titel 12 Reportager og dokumentar incl. VÆRK
Titel 13 Livet set gennem modernistiske øjne + VÆRK
Titel 14 Køn, identitet og forventninger
Titel 15 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til dansk

Vi indleder med introlege og skriveøvelser med ydre og indre karakteristik.

Vi laver den første skriveøvelse som et interview, der hænges op i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litteratur og realisme VÆRK fra nyeste tid

Værklæsning: Novellesamlingen Tyverier af Thomas Korsgaard (2019) (nyeste tid ved læsningen)

Vi arbejder med begreberne:
Novellegenren + et klip med forfatteren:  https://www.youtube.com/watch?v=Mn_G7asZXfk (Thomas Korsgaard fortæller om novellegenren)
Personkarakteristik, miljøkarakteristik, personbunden fortæller, komposition (begyndelse, midte og slutning) og temaer / dilemmaer (fortolkning).

Vi læser følgende noveller sammen:
"Diskretionslinjen"
"Det kolde bord"
"Du behøver ikke at svare mig"
"Elsker og elsker"
"I bor da meget pænt"
"Tyverier"

Øvrige noveller fordeles på grupper, som fremlægger novellerne fra klassen ud fra de ovenstående fagbegreber.

Derudover skal I finde et billede til novellen - et billede, der afspejler novellens tematik / dilemma.

Lidt "teori" til jer:

En novelle er:
· en kortere episk tekst
· en tekst, der gengiver et kort tidsforløb
· en tekst med et enkelt handlingsforløb eller en enkelt begivenhed
· en tekst, der omfatter få personer

Moderne noveller samler sig ikke altid om det afgørende vendepunkt, men fokuserer i mange tilfælde mere på løsrevne situationer.

Kilde: Litteraturhistorien på langs og på tværs, af Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, download fra I bog fra Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Journalistik

FORLØB OM NYHEDSFORMIDLING:

Forløbet har fokus på følgende begreber, som inddrages i forbindelse med analyse af nyhedsartikler:
Nyhedskriterierne
Pressens rolle som demokratiets vagthund
Design /avisens layout
Vinkling
Kildetyper (ekspert-, parts- og erfaringskilde)
Interviewgenren

Udleveret teorisamling til klassen med begreber inspireret af bl.a.:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466

Forløbet er baseret på begreber, analyse og små fremlæggelser af elevernes valg af nyheder ad flere omgange:
Først til kort analyse / identifikation af nyhedskriterier og derefter eksempler på demokratiets vagthund.

FÆLLES TEKSTER OG TEMAER:
Anerkendt børnehjem har gemt på en mørk hemmelighed i årevis, afslører ny TV 2-dokumentar, af Mathias Traczyk, PR-konsulent,TV2.dk 16. september 2024

Om "Den sorte svane":
'Det har været en vanvittig svær beslutning at udgive det alligevel': Derfor valgte TV 2 at sende omdiskuteret dokumentar, efter hovedperson trak sig, af Mathilde Bugge, DR, d. 31.5.2024  

'Den sorte svane' får regeringen til at skærpe kontrol, af Tobias Bonde Simonsen, d. 10. september 2024 Tv2.dk

Kilde og klip på: https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-09-10-den-sorte-svane-faar-regeringen-til-at-skaerpe-hvidvaskkontrol.

Eleverne skriver en analyserende artikel om én af de to artikler som opsamling på forløbet.

Herefter arbejder vi med interviewgenren og en artikel skrevet af en tidligere elev:
”Det er svært at vælge sin fremtid, men Mette-Marie har en mulig vej”.

Forløbet bygger op til klassens "Projekt og Praktik 1", hvor de skal skrive et interview om sig selv og fremtidsdrømme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentation og kampagner

ARGUMENTATION og debatterende artikel

Forløbet veksler mellem teori, analyse, undervisning, elevøvelser og eleveksempler som miniprojekter til fremlæggelse.

Forløbet bygger først op til besøg af LOMMEFILM med fokus på "DRIK MINDRE - OPLEV MERE", hvor eleverne skal lave små lommefilm / kampagnefilm med fokus på bedre fællesskab og mindre alkoholindtag.

Dernæst bygger det op til at arbejde med ”den debatterende artikel” ud fra de artikler, vi kommer til at arbejde med. Temaet er her unge og uddannelsesreformen.

Klassen har fået udleveret et oversigtdokument med følgende begreber og modeller:
Ciceros pentagram med afsender, modtager, situation, sprog og emne
Toulmins argumentationsmodel med påstand, belæg, hjemmel, rygdækning og gendrivelse
Appelformerne patos, logos og etos
Argumenttyper

FÆLLES ANALYSE AF:

DOK.FILMEN "DRIK DIG SUND"
Varighed: 7-8 minutter fra Dokumentaren i undervisningen (2008)

Hvorfor egentlig ryge - ep3 | drenge - YouTube
Hvorfor egentlig ryge - ep2 - YouTube
Hvorfor egentlig ryge - ep1 - YouTube

"Har du også en ven, der er talerør for tobaksindustrien?"
https://youtu.be/I-KZrMLf9gc

UDGANGSPUNKT I AKTUEL DEBAT OM UDDANNELSESREFORMEN:
Tekstarbejde med:
"Tesfaye: 10. klasse bør foregå ”i et ungdomsmiljø, ikke et børnemiljø”", af Keld Navntoft, Folkeskolen d. 14.08.2024
"Tesfaye vil lukke 10. klasse: Lover 'flere penge og mere tid' på epx", af Jesper Knudsen, journalist, Folkeskolen.dk d. 15.10.2024
Videoklip fra Debatten med Clement Kjærsgaard om "Uddanner vi til fremtiden?",
(Skoleleder Anders Jepsen fra Skanderborg frygter et A- og B-hold)
"Gymnasieelev: Alle mine fordomme om 10. klasse forsvandt efter få dage", Debatindlæg af Phillip Ker, gymnasieelev, POLITIKEN, 18. november 2024
"Skoleleder om Tesfaye-udmelding: Hvert år ser jeg, hvordan 10. klasse forvandler usikre unge",  af Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen, ALTINGET, d. 22. august 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fiktion om OVERGANGE (incl. kanonforfattere)

FORLØB OM OVERGANGE OG KANONFORFATTERE

FOKUS i forløbet: Hvordan kan fiktion afspejle livets OVERGANGE?

Vi skal arbejde med tekster af en del af vores kanonforfattere, der på forskellig vis tematiserer forskellige overgange i livet.

INTRO:
KONGENS nytårstale 2024: Vi arbejder med nytåret som overgang og kronprinsens overgang til konge og ansvarlig for bl.a. nytårstalen til det danske folk.

OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN
Vi begynder i nutiden for at skabe appel:
Pia Juul: "Alle kan ro" (2005) - novelle
Andreas Odbjerg:  "Hva' ska' verden med så'n en som mig?" (2022) - sangtekst og musikvideo
Thomas Korsgaard: "Elsker og elsker" (2019) - novelle
Mads Matthisen: Dennis (2007) - kortfilm


SÅ GÅR VI TILBAGE I TIDEN TIL FOLKEVISER OG KANONFORFATTERE:

Folkevise:  "Harpens Kraft" (mundtlig overlevering, derfor ukendt årstal)
+ lærerproduceret oversigt om middelalderens folkeviser

Karen Blixen: "De blå øjne" (1942) og ”Livets veje” (1937)  
+ lærerproduceret intro og små klip fra youtube: Karen Blixen i Afrika og Inside the home of Karen Blixen

M.A. Nexø: "Lønningsdag" (1900)
+ lærerproduceret intro om novellen som optakt til / overgang til ”den danske model” fra en tid, hvor arbejdsvilkårene var mere uretfærdige end nu. Den vidner om den kamp, arbejderne og socialisterne kæmpede omkring 1900-tallet.

M.A. Hansen: "Soldaten og pigen"(1947)
Fokus på overgangen mellem krig og fred med små klip fra dokumentarserien Grænseland afsnit 4 2020: MitCFU (minuttal 1,35-6,45 og 10.50-14.55) og veteranen Philip, der har været i Afghanistan: Philip fik PTSD | Hvad så nu?

Holberg: Uddrag fra Jean de France (1722)
Intro til Holberg vha. film på youtube:
5 ting du skal vide om: Ludvig Holberg
Artikel: "Baggrunden for Holbergs Jean de France” fra Folketeateret i forbindelse med fremførelsen i 2016
Teaser: https://www.youtube.com/watch?v=0JprfQ1ksvc


AFRUNDING AF FORLØBET MED EN ”ANALYSERENDE ARTIKEL” OM OVERGANGE I FIKTION UD FRA ÉN AF DE ”TEKSTER”, VI HAR MØDT I VORES FORLØB OM OVERGANGE.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Naturen i litteraturen incl. VÆRK

FORLØB OM NATUREN I LITTERATUREN FØR & NU MED VÆRK

Forløbet fokuserer på forskellige tiders syn på naturen og har fokus på lyrik og lyriske virkemidler.
Vi har fokus på Romantikken i 1800-tallet, naturkritik og -realisme i 1980erne og nyere tids økopoesi med fokus på klima og miljø.

INTRO OM TEMATIK OG VIRKEMIDLER
Malerier:
Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818)
Michael Kvium: "The Conqueror" / "Erobreren" (2024):
2 kampagnefilm fra Conservation International:
”Nature is speaking”:
Harrison Ford: https://www.youtube.com/watch?v=rM6txLtoaoc
Julia Roberts:   https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
+ elevvalgte tekster om naturen til små gruppefremlæggelser

NATURSYN I ROMANTIKKEN I 1800-TALLET
Kort introduktion fra I-bogen: Litteraturen på langs og på tværs, Systime (uddrag)
Platons hulebillede vises og forklares for at forstå den ”nyplatoniske” tankegang i Romantikken med splittelsen mellem den jordiske og den guddommelige verden.
Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
Lærerproduceret ark om lyrik og lyriske virkemidler

NATIONALROMANTIKKEN I 1800-TALLET
Kort introduktion fra I-bogen: Litteraturen på langs og på tværs, Systime, (uddrag): ”Nationalromantikken i Danmark”
Maleri:
J. Th. Lundbye (1818-1848): Blegepladsen ved herregården Vognserup, 1844
Tekster:
Adam Oehlenschlager: "Der er et yndigt land" (1819)
Grundtvig: "Danmarks Trøst - Langt højere bjerge" (1820)

OVERGANG FRA ROMANTIKKEN TIL REALISME I NYERE TID:
Fritz Andersen: ”I skovens dybe stille ro” (1864)
Klaus Rifbjerg: ”Inde mellem træerne” (1988)

NATUREN I NYESTE TID
Malerier:
Introduktion til malerkunstneren Allan Otte + Udvalgte malerier fra udstillingen Landskabsmalerier af Allan Otte: Naturligvis (21. april – 12. september 2021):
Fuglsang Kunstmuseum | Naturligvis. Landskabsmalerier af Allan Otte
+ maleriet Naturskildring 2018 over for J.Th. Lundbye, Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde, 1847,

4 ”økopoetiske” digte:
Ursula Andkjær Olsen:  Uddrag fra digtsamlingen Atlas over huller i verden (2003) – digt s. 140 og s. 185
Theis Ørntoft: Uddrag fra digtsamlingen Digte 2014, s. 9 og s. 11.

VÆRKLÆSNING:
Rasmus Nikolajsen Tilbage til unaturen, 2016
Præsentation af forfatter og værk: https://litteratursiden.dk/anmeldelser/tilbage-til-unaturen-af-rasmus-nikolajsen-0
Fælles analyse af 3 digte:
"ARLANDA, KASTRUP, 1. MAJ 2011",
"ØSTERSØEN, 11.JANUAR 2012" og ”VESTERHAVET, 18. AUGUST 2012”

Herefter blev resten af værket fordelt på gruppeoplæg med følgende instruktion:
Hvad er det egentlig, digterjeget oplever i digtet? Hvad er "situationen"?
Hvilke billeder skaber digterjeget?
Hvad er digtets samlede "udsigelse" - / hvilken "effekt" har digtet på jer?
+ Vælg nogle særlige linjer ud fra jeres digt og find et billede, der passer til.
Øvelse med Chatgpt: Lav et promt, så I får et billede frem, der passer til digtet. Forhold jer kritisk til billedet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kortfilm og LSO

Vi laver et forløb om KORTFILM som optakt til jeres LSO (lille skriftlige opgave) i dansk og engelsk.

Baggrundsstof:
Kortfilmgenrens tre karakteristika: Afsnittet ”Kortfilmens DNA” fra Dorte Granild og Mette Wolfhagen: SHORTS - kortfilm i undervisningen. Systime 2023
Richard Raskins parametre for kortfilm (Richard Raskin: Kortfilmen som fortælling. Systime. 2001, s. 51)
Lærerproduceret oversigt over filmiske virkemidler samt fiktionsanalyse (herunder opbygning, personkarakteristik og tematik).

I skal se og arbejde analytisk med i alt fire kortfilm – to i hvert fag – som alle på én eller anden måde tematiserer emnet ”Overgange” og forholdet mellem unge og deres forældre.

Kortfilm i dansk:
Shiva (20 min.) af Christian Bengtsson (2015) findes her:  Shiva - Filmmagasinet Ekko
Vilde sind (29 min) af Hannah Elbke (2021) findes her: Vilde sind - Filmmagasinet Ekko
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 H.C. Andersen i Romantikken VÆRK

Vores sidste forløb i år kommer til at handle om H.C. Andersen, så vi kan sætte en sløjfe på Romantikken, som vi også arbejdede med i vores forløb om naturen.

For at komme i tanke om Romantikken (og Nationalromantikken) arbejder vi først med disse digte/sange og deres lyriske virkemidler:
"Hist, hvor vejen slår en bugt" (1829)
"Danmark, mit fædreland" (1850)

Baggrundsstof om H.C. Andersens eventyr fra I-bogen: Litteraturen på langs og på tværs, Systime (uddrag)

Følgende af H.C. Andersens eventyr er læst:
”Hørren”
”Grantræet”
”Nissen hos Spekhøkeren”
”Nattergalen”
”Pigen med svovlstikkerne”
”Kejserens nye klæder”

I analyse og fortolkning af eventyrene har vi inddraget Platons hulebillede for at vise den romantiske SPLITTELSE (dualisme) mellem det materielle og "forgængelige" og det guddommelige og evige og dermed den romantiske LÆNGSEL efter opstigning.

Tekstsamlingen indgår samlet set som VÆRK med H.C. Andersen pga. fokus på teksternes afspejling af romantisk tankegods (jf. læreplan og vejledning).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Krimigenren og VÆRK

Krimiforløb incl. selvvalgt værk

Forløbet falder i følgende dele:

1. Klassen læser og anmelder mundtligt samt skriftligt en krimi, de selv har valgt. Listen ses nedenfor. VÆRK!
Vi læser en kriminovelle sammen i klassen: ”En flinker fyr” af Pia Juul, 2005.

2. Genrearbejde i klassen: Vi arbejder med krimigenren og dens genretræk vha. krimitrailers (fra youtube) samt argumenterende tekster for og imod krimigenren.

3. Eleverne skal i grupper selv lave krimitrailers ud fra liste med typiske genretræk og filmiske virkemidler. Fra "læreplanen": ”Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.”

MATERIALE:
Tekster:
Vi læser en kriminovelle sammen i klassen: ”En flinker fyr” af Pia Juul, 2005.
Eleverne læser en selvvalgt krimi.
Lotte Kirkeby Hansen: ”Fascinerende forbrydelser: Hvad er det, krimigenren kan?”, interview med Gunhild Agger (professor i dansk mediehistorie, herunder kriminalfiktion), Kristeligt Dagblad d. 21.5.13
Jesper Stein Larsen: ”Den sidste gode genre”, interview med Kim Toft Hansen (lektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet) i Jyllands-Posten, d. 14.8.10
"Sandheden findes - i sprækkerne…", af Finn Janning (filosof og ph.d) i Berlingske d. 6. juli 2025.

Div. klip fra youtube:
Youtube-klip: Forfatteren Palle Schmidt om fordelene ved krimigenren, 2019
Kritik af krimigenren: Klip fra P3 Satire ”Sådan er alle krimiserier” 2021
Div. klip til at vise typiske genretræk:
Den meget omtalte Reservatet fra 2025  Reservatet | Officielt klip | Netflix
Den grænseløse: Den grænseløse | OFFICIAL TRAILER | I biografen 1. februar
Journal 64: https://www.youtube.com/watch?v=cBoQFNSb1kQ
Trailer for Kastanjemanden: Kastanjemanden | Officiel trailer | Netflix

Samlet sideantal afhænger af elevernes selvvalgte krimi!

Klassens krimiliste:

Caroline - Giorgio Faletti: Jeg dræber, 2008

Erik - Friedrich Glauser: Krock og co., 1938.

Freya - Alex Michaelides: Den tavse patient, 2020

Gustav -  Bret Easton Ellis: American Psycho, 1991

Ida – Torben Nielsen: Nitten røde roser, 1973

Julie - Adrian Helge Hansen: Et langsomt mord, 2018

Karoline - Kurt Kragh og Ove Dahl: Fra dom til drab, 2022

Kemal - Diamant Salihu: Bandekrigen mellem shottaz og dødspatruljen, 2022

Loke - Hanne Kristin Rohde: Mørke hjerter, 2025  

Lykke - Julia Chapman: En dødbringende date, 2022

Maria -  Jussi Adler-Olsen, Line Holm og Stine Bolther: Døde sjæle synger ikke, 2025

Mathilde - Jussi Adler-Olsen: Kvinden i buret, 2007

Nikoline - Jussi Adler-Olsen, Line Holm og Stine Bolther: Døde sjæle synger ikke, 2025

Noah - Agatha Christie: Mordet i Orientekspressen, 1934

Oliver - Søren Sveistrup: Kastanjemanden, 2018

Oskar - Lene Kaaberbøl: Drengen i kufferten, 2008

Phillip - Søren Sveistrup: Kastanjemanden, 2018

Rasmus - Lene Kaaberbøl: Drengen i kufferten, 2008

Sif - Stine Duus Petersen: Pigen i gulvet, 2024

Silja - Jacob Weinreich: Mørkets stemme, 2011

Sofia - Karen M. McManus: En af os lyver, 2017

Thilde - Jacob Weinreich: Mørkets stemme, 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Argumentation og diskurs

DISKURS: Overbygning på argumentationsforløbet

REPETITION:
Kommunikations- og argumentationsbegreber samt retorisk analyse fra 1.hf.
(Cicero, Toulmin, appelformer, argumenttyper og retoriske virkemidler)

TEORI TIL DISKURS:
Vi bruger teori og begreber fra bogen Diskursanalyse i dansk s. 8,11 og 12-16.
Herunder er en oversigt over begreberne:
Diskurs - en måde at italesætte / vinkle noget på, hvor sproget bruges som magtmiddel (bevidst eller ubevidst).
"Diskursanalyse" er en udvidelse af den alm. argumentationsanalyse med påstande, belæg, argumentationstyper og appelformer, hvor man ser på, hvordan sproget er vinklet, så diskursen kan afdækkes.
Nodalpunkt – emnet / "overskriften" (f.eks. danskhed)
Ækvivalenskæde - de ord, der knytter sig til nodalpunktet i en kæde (f.eks. tolerance, frisind osv.)
Positiv diskurs: Når man bruger positive og optimistiske ord om emnet
Negativ diskurs (skræmmediskurs): Når man bruger negative og skræmmende ord om emnet.
Antagonismepar - modstandere/modsætninger, som man stiller op:
- Ude-inde (i varmen…. Os/dem)
- Oppe-nede (hierarki)
- Før-efter (eller før/nu - på godt og ondt)
- Højre-Venstre (blok-politik især)
Antagonistiske diskurser: Kampen mellem modsatrettede diskurser f.eks. rygeforbud. En diskurs fokuserer på frihed, liberalisme og oprør mod autoriteter. Den anden fokuserer på sundhed.
Hegemonisk diskurs: Den herskende diskurs/holdning i samfundet (majoritetens). Den, der har vundet kampen ovenfor.
Flydende betegnere: Det er i sig selv indholdstomme ord, der kan bruges af begge fløje,
f.eks. ” Vi vil have en ”værdig” integrationspolitik” (”værdig” er en flydende betegner).
Differenskæde:
Nogle tekster sætter to nodalpunkter op imod hinanden, som har knyttet hver sin ækvivalenskæde til sig, så disse to ækvivalenskæder således stilles op imod hinanden og derved danner en differenskæde.
(Kilde: https://www.gymdansk.dk/diskursanalysens-centrale-begreber.html )

ANALYSEEKSEMPLER:
(Artikler er vedhæftet på modulerne, og link til tv-klip ligger i timeplanerne.)
Rygning og snus
Eksempler fra ovenstående bog er suppleret med både gamle og aktuelle eksempler, fra reklamer og sociale medier f.eks.
Har du også en ven, der er talerør for tobaksindustrien? 📢🤔
Uddrag fra: Ny kampagne sætter lup på tobaksindustriens metoder

DISKURS I NYHEDSFORMIDLING / JOURNALISTIK
Konstruktiv journalistik:
Et opgør mod den ofte negative diskurs i nyhedsformidling
Materiale:
Verdens Bedste Nyheder, Magasin fra september 2025:
Forsideanalyse
+ særligt fokus på artiklen: ”Danmarks bedste ven i Afrika står på egne ben”, skrevet af Karoline Rahbek
Afsenderanalyse:
Analyse på hjemmesiden: ” Hvad er Verdens Bedste Nyheder? Kilde: Om os | Verdens Bedste Nyheder
Eksempler på konstruktiv journalistik:
https://www.ism.dk/nyheder/2023/december/sygeplejersker-faar-mere-ansvar
https://www.dr.dk/nyheder/indland/da-tina-fik-en-blodprop-vidste-hun-ikke-det-rakte-tilbage-til-hendes-graviditet

Klassisk, undersøgende journalistik:
”Vogt dig for konstruktive medier. For konflikter er demokratiets kerne”
Berlingske, d. 12.6.22, af Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske
Eksempler:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-09-23-far-med-haard-kritik-hvorfor-blev-der-ikke-sendt-en-ambulance
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-09-24-jonatan-spang-beskyldt-for-overgreb-paa-15-aarig

POLITISK DISKURS OG TALER
Teori om talegenrer
Oversigt over den politiske, den informative, den juridiske, lejlighedstalen og blandingsformer fra Håndbog til dansk 2023.

Vi har fokus på antagonismepar igen vha. eksempler fra:
BLÅ BLOK:


RØD BLOK:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Litteraturens muligheder: Realisme, impr. og minim

Litteraturens muligheder: Realisme, impressionisme og minimalisme

Forløbet har fokus på, hvad litteratur kan bruges til, bidrage med sætte til debat og spejle.
Vi tager udgangspunkt i Det moderne gennembrud (DMG), hvor Georg Brandes opfordrer til, at litteraturen skal sætte problemer under debat.
Fokus på de 3 K'er (Kirke, klasse, og køn) i DMG og så et spring op til minimalismen i 1990’erne for at gøre det mere aktuelt og relevant for eleverne.
Forløbet inkluderer flere kanonforfattere (som mangler på vores tjekliste).

Materiale:
Introfilm mm. om Det Moderne Gennembrud fra i-bogen Litteraturen på langs og på tværs:
6. 1870-1890: Det moderne gennembrud | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
https://litthist.systime.dk/?id=125#c1002
Skrivestil og sprog | Litteraturhistorien – på langs og på tværs https://litthist.systime.dk/?id=140

Tekster:
Udvalgte citater fra Brandes’ Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger 1871
Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1887)
I.P. Jacobsen: ”To verdener” (1879)
Herman Bang: “Den sidste balkjole” (1887)

Om "Impressionisme" som skrivestil og fortælleteknik - inspireret af malerkunsten:
https://litthist.systime.dk/?id=140#c283
https://litthist.systime.dk/?id=140#c287

Så springer vi et stort skridt frem i tid og litteraturhistorien, fordi vi skal arbejde med litteratur om K for KØN og KVINDER i nyere tid, men med tydelige referencer tilbage til Bang og Det moderne gennembruds kvinder.
Fokus på Helle Helle og minimalisme i 1990’erne/2000
Søren Vrist Christensen om "minimalisme" her:
Minimalisme og Helle Helle - dansk litteratur https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo
Noveller:
"Globryllup"
”Fasaner”
”Der er ikke noget nyt”
”Søndag 15.10”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Reportager og dokumentar incl. VÆRK

Forløb om dokumentargenren og reportager

Forløbet er en overbygning på forløbet om journalistik i 1.hf.
Dokumentargenrens fortælleformer deler mange genretræk med den journalistiske reportage.
Baggrundsstoffet og begreber om dokumentargenren er fra
Granild/Wolfhagen: DOX (2016) i uddrag: s. 16-26 og 33-44.
Supplerende baggrundsstof om reportagegenren er udleveret i vores teorisamling om journalistik med fokus på begreber som vinkling, kildetyper og reportagegenrens sanserige skrivestil.

ANALYSEMATERIALE:

Dokumentarfilm:

Eksempel på den ”deltagende fortælleform”:
Jorden kalder, afsnittet ”Er vores drikkevand i fare”, fra DR, august 2024. (Find den her: https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614 )

Eksempel på den ”autoritative fortælleform”:
Narkoland, afsnittet ”Farlig fest”, fra DR, august 2019 - VÆRK

Eksempler på reportager:

”Ild, adrenalin og ansvar – vejen til at blive brandmand”, af Oliver von Riegen, Sønderborg Statsskole, sept. 2025

"16-årig smidt ud af skolen for at ryge hash - det er uacceptabelt, mener faderen", TV 2, Nanna Odmand Nielsen, 7.1.20 (både tv-reportage og tekst): https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2020-01-07-16-aarig-smidt-ud-af-skolen-for-at-ryge-hash-det-er-uacceptabelt-mener-faderen?fbclid=IwAR01Jedqc-WMZHd4zkooQYdMwXOqp2EMFMDiC9nLbNAbHxi73xQUZBTjpNM

PROJEKTDAG:
Besøg af ”Constructive Institute”: ”Journalist for en dag”.
Eleverne introduceres til den journalistiske værktøjskasse og skal selv udarbejde små tv-reportager.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Livet set gennem modernistiske øjne + VÆRK

Nu har vi haft meget fokus på REALISME gennem
litterære forløb om Det moderne gennembrud, impressionisme, minimalisme og
medieforløb om reportager og dokumentarer.

NU skal vi se lidt på livet set med "modernistiske øjne", hvor vi inddrager de dygtige kanonforfattere, vi mangler:
Johannes V. Jensen
Tom Kristensen
Peter Seeberg
Klaus Rifbjerg
St. St. Blicher (NB! ikke modernist, men har skrevet et vigtigt digt om livet)

VÆRK-læsning: En sprække i virkeligheden af Baggaardsbaronerne (2017)

Værket bruges også som inspiration til elevernes EGET digt om livet, som de skal sætte GRAFISK op.

Konkret analysemateriale i forløbet:
Johannes V. Jensen: "Interferens"
Tom Kristensen: "Fribytter"
Peter Seeberg: "Patienten"
Klaus Rifbjerg:  "Engang"
St. St. Blicher: "Sig nærmer tiden"
En sprække i virkeligheden af Baggaardsbaronerne (2017)


Baggrundsstof fra I-bogen Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime
Introduktion til modernisme:
I-bogen:
https://litthist.systime.dk/?id=126
https://litthist.systime.dk/?id=169
https://litthist.systime.dk/?id=170

Mick Øgendahl og Johannes V. Jensen:
De første 3 min og så fra 21.20
https://www.dr.dk/drtv/se/oegendahl-og-de-store-forfattere_-johannes-v-jensen_110325

Ekspressionisme:
I-bogen: https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
Eksistentialisme:
I-bogen: https://litthist.systime.dk/?id=173#c489

Konfrontationsmodernisme:
Uddrag fra I-bogen: https://litthist.systime.dk/?id=174#c494

Præsentation af værket En sprække i virkeligheden af Baggaardsbaronerne (2017):
https://finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier/319-baggaardsbaronerne-en-spraekke-i-virkeligheden
Ledsaget af en præsentation af værket skrevet af Baggaardsbaronerne selv (vedhæftet i Lectio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Køn, identitet og forventninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer