Holdet 2z re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Inge Ussing-Jepsen
Hold 2025 re/z (2z re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Inuitisk religion
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Studietur
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Repetition og eksamensforbererdelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Inuitisk religion

Forløbet er en introduktion til religionsfaget – hvad er religion, og hvordan undersøger vi religion? – der tager udgangspunkt i inuitisk religion i Grønland. Formålet med forløbet er, at eleverne introduceres til, hvad religion er og kan i en mærkbart anderledes kontekst end den kendte, men dog samtidigt en kontekst med en stærk forbindelse til Danmark.

I forløbet undersøger vi inuitisk religion både religionsfænomenologisk og religionssociologisk. Først dykker vi ned i centrale inuitiske trosforestillinger, myter og ritualer, samt forholdet mellem religiøse specialister og lægfolk i den religiøse praksis. Herefter kigger vi nærmere på kulturmødet ml. inuitisk religion og kristendom i det grønlandske samfund, og hvordan dette kulturmøde stadig ses i dag. Vi afslutter forløbet med at undersøge, hvad religion betyder for grønlændere i det nutidige senmoderne samfund.

Forløbet er bygget opm omkring et kompendium bestående af følgende materiale:

Augustesen, Rasmus & Krister Hansen, Grønland - Historie, samfund, religion, Systime 2023, s. 142-157, 265-268. Forkortes: Grønland.

Gads Religionshistoriske tekster. Redaktion: Bendt Alster og Christian Lindtner, Gads Forlag 1984, 5. oplag 1998, s. 473-474. Forkortes: Gad.

Jørgensen, Mikkel Ring & Klaus Engelbrechtsen, Silamiut - Grønlands forhistorie, IKIIN 2023, s. 194-195, 204-206, 243. Forkortes: Silamiut.

Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime 2. udg. 2012 s. 255-256.

Nielsen, Silas Bay. “Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere: ‘Det er en superfed måde at vise, hvem jeg er’,” dr.dk, 19.01.20. I uddrag.

Wagner, Hans. Et. al.: Begrebsnøglen til religion, Systime 2017, s. 202.

Andet materiale

"Hvad er naturreligion": https://www.religion.dk/klima-og-tro/hvad-er-naturreligion
Kristeligt Dagblad. Niel Peter Brøgger Egebo. 3. februar 2021.

”Det senmoderne samfund: At leve i en genfortryllet verden”. Fra Religion i det senmoderne samfund af Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen. Systime 2009. Siderne 24-27.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/et-med-naturen-i-over-30000-aar

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/i-groenland-er-en-kristendom-som-ikke-prioriterer-det-overnaturlige-og-foelelserne Ikke læst, uddrag til oplæg.

statistik fra undersøgelsen: Den religiøse genopblomstring skal ses som led i en større kulturel bevægelse.

Videoer:
Palasi Markus E. Olsen - YouTube Gudstjeneste og tromme (se minut 15.30-17.00)

My first drum journey. Day 85 of 100. - YouTube
Trommedans som healing


Hvorfor bliver flere grønlændere tatoveret i ansigtet? - YouTube (3 min)

Inuk woman shares the meaning behind her traditional tattoos
https://www.youtube.com/watch?v=FuaA1I9YKbY (5 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Forløbet giver en generel introduktion til islams tilblivelseshistorie, primære kilder og væsentligste dimensioner (de 5 søjler, de 6 trosartikler, sharia). Vi har arbejdet med Muhammeds status og Koranens tilblivelse.

I vores arbejde med praksis, har vores hovedfokus været på Hajj og vi har i den sammenhæng arbejdet med ritualanalyse og begrebet "kultdrama".

Som afrunding af arbejdet med tro og praksis, har vi set på forskelle og ligheder mellem kristendom og islam.

Herefter har vi arbejdet med Jan Hjärpes teoretisk skelnen ml. tre dimensioner i religiøst engagement, indhold og funktion, samt de tre idealtyper: fundamentalist, traditionalist og modernist. I den sammenhæng har vi arbejdet med forskellige kvindesyn.

Det har ført os videre til islam i Danmark og Vesten, hvor vi har talt om kulturmøde, kultursammenstød, identitetsmarkører, integrationsformer, majoritets- og minoritetskultur osv. I den sammenhæng er vi også kort kommet omkring islam i medierne.

Slutteligt har vi arbejdet med radikalisering og set på, hvilke faktorer der spiller ind i en radikaliseringsproces.


Eleverne har læst uddrag af Koran og hadith samt argumenterende og debatterende tekster. Desuden har de set 2 dokumentarfilm.

FELTARBEJDE: I forbindelse med klassens studietur til Athen, har vi besøgt en moské, hvor vi talte med imamen og fik forklaringer på både religiøse, sociale og andre spørgsmål.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Forløbet giver en grundigere introduktion til kristendommens tilblivelseshistorie, dogmer og ritualer. Der introduceres til kirkehistorie og herunder Reformationen og forskellene på katolicisme og protestantisme.

Forløbet lægger stor vægt på den kristne grundmyte, forholdet til loven, opgør med jødedommen og næstekærlighed. Næstekærlighed behandles ud fra nytestamentlig forståelse og trækkes op i nutiden, hvor vi drøfter en nutidig definition og eventuel afgrænsning af, hvem "næsten" er.

Forløbet beskæftiger sig også med den senmoderne kristendom og herunder debatten om sekularisering, affortryllelse og genfortryllelse. Der arbejdes i den sammenhæng også med forskellige bibelsyn: fundamentalisme, modernisme og radikal modernisme. Vi er også kort kommet omkring religionskritik og afmytologisering.

Der er desuden arbejdet med Folkekirken Danmark, herunder faldende medlemstal samt forholdet mellem kirke og stat.


FELTARBJEDE:
Klassen har været på studietur til Athen og i den forbindelse har vi besøgt en græsk ortodoks kirke og talt om forskelle og ligheder mellem ortodokse, katolske og protestantiske kirker.

Besøg af KFS i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Studietur

Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

Forløbet giver en overordnet introduktion til klassisk buddhisme. Under forløbet bliver eleverne introduceret til Buddhas status inden for buddhisme, centrale elementer af Buddhas lære samt udviklingen af buddhistiske hovedretninger. Arbejdet centreres om "Buddhalegenden" og "Benarestalen" samt enkelte andre religiøse grundtekster.

Yderligere arbejdes der i forløbet med buddhistisk etik og der trækkes tråde til de to andre studerede religioner, kristendom og islam.

Desuden er et formål med forløbet, at eleverne oplever, hvor forskelligt buddhismen forstås og udleves i Øst og Vest med fokus på de elementer af buddhismen, som er blevet populære i det senmoderne samfund og sluttelig arbejder eleverne med en kort sammenligning af de væsentligste elementer i buddhismen og kristendommen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetition og eksamensforbererdelse

Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer