Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Sønderborg Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Clausen
|
|
Hold
|
2025 bk/3 (1g bk/3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
KROPPEN i tone, streg og skravering
GRUNDFORLØB:
Tone, streg og skravering i portræt og gruppeportræt, - lyset og mørket som formanalytisk og kontrastmæssigt begrebspar eksemplificeret med udgangspunkt i praktisk arbejde med tre visualiseringsøvelser, hvor kroppen indgår. Så småt fokus på formalanalyse.
VISUALISERINGSØVELSER:
1. Visualiseringsøvelse med stregen som teknisk færdighed (gengivelse af Picassos tegning af Stravinskij).
2. Visualiseringsøvelse med tone som teknisk færdighed (gengivelse af avisfoto fra bl.a. Politiken 2000: "Kvinde med tørklæde").
3. Visualiseringsøvelse med diagonal parallelskravering som teknisk færdighed (gengivelse af foto fra Peter Frederiksen: "Det tredie Rige": familie må forlade deres hjem efter at bomberne er faldet over Nürnberg, april 1945).
Alt afhængig af hvilket grundforløb man kommer fra, kan ovenstående tre øvelser variere mht. motiv men alle har arbejdet med de samme teknikker.
FLG. FAGBEGREBER INDDRAGES VED DE TRE ØVELSER:
Første visualiseringsøvelse Picasso/Stravinsky: opskalering, portræt, kontur (omrids), proportioner (størrelsesforhold), portrætlighed og simpel form for rumlighed: overlapning.
Anden visualiseringsøvelse: portrætlighed, toning (skyggelægning), rumlighed gennem lys/mørke kontrast og skyggelægning, gråtonevalørerne, kunstig lyskilde (ikke-synlig).
Tredje visualiseringsøvelse: linearperspektiv ved de lineære gradienter, naturligt dagslys med en ikke synlig lyskilde, for- mellem og baggrund. Atter fokus på kontrasten mellem lys og mørke, skygge (egenskygge og slagskygge), for-, mellem- og baggrund, dybde og rumlighed samt gråtonevalørerne.
NB! Find dokumenter mm. under dit eget grundforløb. Ovenstående øvelser kan variere fra grundforløb til grundforløb men fælles tilgang har været 3 øvelser med hhv. kontur, tone gennem lys og mørke samt skravering.
"PÆRFEKT CROQUIS":
I forbindelse med grundforløbet har holdet desuden deltaget i "Pærfekt croquis". "Pærfekt Croquis" er et koncept, der udfordrer normerne for kroppe og skønhed, hvor eleverne ser og tegner kroppe i forskellige former og størrelser, som verden virkelig ser ud, og ikke som de fremstilles på de sociale medier. Udover at studere og tegne de unikke kroppe er eleverne også blevet inviteret ind i samtaler om sårbarhed, snævre kropsidealer og selvaccept.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
MAGI i maleri samt billedets virkemidler
GRUNDFORLØB samt opfølgning i starten af det videre forløb i studieretningsklasserne. Eleverne arbejder i grundforløbet med formalanalytiske fagbegreber og analyserer malerier med magiske temaer.
Der arbejdes med flg. 3 teorier i forbindelse med magi: 1. Den magiske verden, 2. Den magiske verden møder den virkelige verden og 3. Den magiske verden der er en naturlig del af virkeligheden. Efter grundforløbet suppleres med malerier, der ikke som sådan rubriceres under magisk motivverden.
Gennem forløbet arbejdes der med kunstværker, der fordeler sig over kunst før 1800, efter 1800 og inden for de seneste 20 år.
FORMALANALYSE
Holdet er introduceret til flg. begreber i grundforløbet samt efterfølgende opsamling og videre arbejde med billedets virkemidler:
KOMPOSITION: Statisk/dynamisk komposition, åben/lukket komposition, - herunder de former, der er afgørende for at stadfæste den pågældende komposition samt det gyldne snit.
FARVETEORI: Johannes Ittens farvecirkel. Primær-, sekundær- og tertiærfarve, komplementærkontrast, kulde/varme-kontrast (herunder farveperspektiv), kvantitetskontrast, kvalitetskontrast samt lys/mørke-kontrast.
LYS OG SKYGGE:
Naturligt, kunstigt og symbolsk lys, synlig- og ikkesynlig lyskilde, diffust lys samt egen- og slagskygge.
RUM OG PERSPEKTIV:
Overlapning, for-, mellem- og baggrund, fugle, - normal- og frøperspektiv, repoussoir, lineære gradienter (formindskelse af ensartede former) og optiske gradienter (udviskning af formernes klarhed og forholdet mellem varme og kolde farver) samt dybde gennem linearperspektiv med forsvindingspunkt og orthogonaler.
BETYDNINGSANALYSE.
Holdet er introduceret til flg. begreber i grundforløbet: Symbolik og dermed introduktion til betydningsanalyse.
TEORI- OG BAGGRUNDSSTOF:
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse: TAP: "Teori til analyse og praksis i billedkunst" (Praxis) side 93-96.
Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: "BILLEDKUNST", Systime 2006, side 7-35.
PRAKTISKE VISUALISERINGSØVELSER.
1. Øvelse med gouache/farveblyanter/akvarel med magiske elementer som tema (øvelse som afslutter arbejdet med øvelse fra grundforløbet).
2. Øvelse med oliepastel i arbejde med rum og perspektiv gennem dynamisk komposition (beskæring), farveperspektiv og lys-mørke kontrast (parasol/bold-øvelse). Endvidere kan påvises kvalitets-, kvantitets- og komplementærkontrast.
UD AF HUSET - besøg på Sønderborg Slot i forbindelse med Thomas Kluges udstilling: "Magtens Maler – Thomas Kluges portrætkunst", april 2026.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
SKULPTUR - det skønnes og det grimmes æstetik
Som afsæt til forløbet med skulptur arbejder holdet med en induktiv tilgang til genren med udgangspunkt i en komparativ analyse af hhv.:
1. Gerhard Hennings: "Danae", 1927
2. Erik Thommesens: "Kvinde", 1942
Herefter yderligere analytisk arbejde på baggrund af introduktion til videre skulpturanalyse. Generel introduktion til skulptur, skulpturudtryk og skulpturanalyse med udgangspunkt i modellerede, udhuggede og sammenføjede skulpturerer op gennem kunsthistorien.
Holdet arbejder dernæst indledningsvist med menneskeskildringen i antikkens og renæssancens skulptur i 1400- og 1500-tallet. Her kan bl.a. fremhæves Polyklets "Spydbæreren" og Donatellos, Michelangelos og Berninis "David"-figurer. Vi taler om det klassiske krops- og skønhedsideal: det skønnes æstetik herunder sammenligning af "Spydbæreren" med foto af Harry Styles fotograferet af Tyler Mitchell, Vogue, december 2020.
Som modsætning til det klassiske skønhedsideal arbejder holdet med det modsatte nemlig det grimmes æstetik med udgangspunkt i fordybelse i billedhuggeren Christian Lemmerz.
Holdet ser portrætfilmen om Christian Lemmerz: https://vimeo.com/248128899: Her får holdet videre kendskab til skulpturen: "Lazarus" idet arbejdet med denne skulptur er gennemgående i filmen og et skelet for præsentationen af Lemmerz' arbejdsproces. Ligeledes drages der parallel til Michelangelo, som Christian Lemmerz ser som sin store inspiration.
Et tematisk grundtema i Lemmerz motivverden er EKSISTENS (bl.a. gennem dualisme), hvor han kredser om emner som kroppens forfald, død og forgængelighed og modsætningsparrene: liv og død, krop og sjæl samt godhed og ondskab. Klassen arbejder betydningsanalytisk med flg. skulpturer af Lemmerz:
Gruppearbejde med næranalyse inkl. fremlæggelser af flg. skulpturer af Lemmerz:
"Afasi I", "Adam Kadmon", "Mermaid", "Abu Ghraib", "SM Suicide Mouse" samt "Lazarus".
Der er gennem hele forløbet arbejdet med: formal-, betydnings- og socialanalyse.
Gennem forløbet arbejdes der desuden med kunstværker, der fordeler sig over kunst før 1800, efter 1800 og inden for de seneste 20 år.
TEORI- OG BAGGRUNDSSTOF:
Charlotte Busk: "Billedkunstbogen":
1. SKULPTUR - Kroppen i kunsten (iBog Columbus, 2024) og
2. SKULPTUR - Det grimmes æstetik (iBog Columbus, 2024).
3. Let indføring til skulpturens grundbegreber: https://www.youtube.com/watch?v=TD8feYf29Ms
4. Quick Pose Gesture Sketching https://www.youtube.com/watch?v=iS6vC-eT4YI&t=4s
5. Hjemmeside til inspiration vedr. dynamisk positur: https://www.posemaniacs.com
VISUALISERINGSØVELSER:
1. Croquistegninger fra "Pærfekt Croquis".
2. Skitsetegning af statisk kvinde- og mandefigur samt 5 dynamiske menneskekroppe i bevægelse herunder skitse af Polyklets "Spydbæreren".
3. 3D formgivning af dynamisk menneskekrop i grøn og sort bindetråd samt kyllingenet.
PÆRFEKT CROQUIS:
Holdet har haft besøg af "Pærfekt croquis", der udfordrer normerne for kroppe og skønhed, hvor eleverne ser og tegner kroppe i forskellige former og størrelser, som verden virkelig ser ud, og ikke som de fremstilles på de sociale medier. Udover at studere og tegne de unikke kroppe er eleverne også blevet inviteret ind i samtaler om sårbarhed, snævre kropsidealer og selvaccept.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
KROP & RUM - installation, performance, arkitektur
Fordybelse i oplevelse af kroppens interaktion med rum gennem samtidskunstens installation, performance og arkitektur. Af de tre genrer lægges der særlig vægt på installation.
Der lægges ud med samtidskunstens seneste 20 års installations- og performancekunst med kroppen som omdrejningspunkt. Der arbejdes med et bredt perspektiv, - både motivisk og med blik på fx den udøvende kunstner i den intervenerende og interagerende kunst. Afslutningsvist bringes arkitektur ind i sammenhængen for at undersøge kroppens interaktion med rumlig oplevelse.
HOVEDVÆRKER særlig fokuseret formal- og betydningsanalyse og til dels socialanalyse af flg. værker:
INSTALLATIONER:
1. Olafur Eliasson: ”Riverbed” (Louisiana, 2014)
2. Elmgreen & Dragset: "Please Keep Quiet" (2003)
3. Kusama: ”The Obliteration Room” (2012)
4. Cardiff & Miller: "Storm Room"(2009)
Olafur Eliasson: "Riverbed" https://www.youtube.com/watch?v=7Y_ut31u4eg&t=76s, https://www.youtube.com/watch?v=EvnsGIpM2Us og https://louisiana.dk/udstilling/olafur-eliasson/
Great art explained - Kusama: https://www.youtube.com/watch?v=wgSBtXNJjhs&t=5s
Kusama: "The obliteration room" https://www.youtube.com/watch?v=-xNzr-fJHQw
Cardiff & Miller: "Storm Room" https://www.youtube.com/watch?v=A3b4ChksHJM
PERFORMANCES:
1. Elmgreen & Dragset: "Have You come here for Forgiveness (2001).
2. Marina Abramovic: "The Artist is present" (2010) MoMA
3. Marina Abramovic & Ulay m.fl.: "Imponderabilia (1977 - 2017).
Marina Abramovic "The artist is present" https://www.youtube.com/watch?v=mEcqoqvlxPY&t=37s
Elmgreen & Dragset "Have you come here for forgiveness" https://www.youtube.com/watch?v=gALtQ_Swqj8
TEORI- OG BAGGRUNDSSTOF TIL INSTALLATION OG PERFORMANCE:
Charlotte Busk: "Billedkunstborgen" (iBog Columbus, 2024) siden om installation suppleret med noter om performance, intervention og interaktion. Desuden suppleres der med Jesper Bek m.fl.: For Øjeblikket 1 - samtidskunst til billedkunst (L&R Uddannelse 2009) side 134-140 (om formal- betydnings- og socialanalyse i installation og performance).
Avisartikel (kunstreportage) fra Politiken 19.09.2020: "Søren Brostrøm kigger på kunst - de andre gæster kigger på ham" (fokus på Brostrøms viden og iagttagelser vedr. Elmgren & Dragsets værk: "Please Keep Quiet").
ARKITEKTUR. Mht. arkitektur arbejder holdet med klassisk og moderne formsprog primært gennem flg. tre bygninger:
1. "Villa Rotunda" (Andrea Palladio, 1566-69).
2. "Villa Savoye (Le Corbusier, 1928-31).
3. "Glass House" (Philip Johnson, 1949) https://www.youtube.com/watch?v=aSSmoupxdus&t=311s
TEORI- OG BAGGRUNDSSTOF TIL ARKITEKTUR:
Lise Laursen (EMU 2015), Nielsen og Tonnesen: Billedernes fortælling (Gyldendal 1999) og https://dac.dk/viden/artikler/den-klassiske-vurdering-af-arkitektur/ (mosaik de to kilder).
Jørgen Holdt Eriksen m.fl.: ”Grundbog i kunst og arkitektur”, Systime 2024 (om Villa Rotunda og Villa Savoye)
DAC Arkitektur om boligen - supplement til ovenstående om Villa Rotunda og Villa Savoye.
Jonas Wolter: ”Temaer i kunsten, - grundbog til billedkunst” (analysemodel), Det ny Forlag 2019 (analysemodel herfra).
DISNEY video: https://www.youtube.com/watch?v=aDSDwYiyVk4
De tre små grise bygger huse, og den store stygge ulv kommer på besøg. Den lille tegnefilm bruges til at konkretisere de tre begreber: Firmitas, Utilitas og Venustas.
www.googleearth.com - vi bruger siden til at undersøge terræn og omgivelser samt interiør i aktuelle bygninger jf. ovenstående.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
NATUR & LANDSKAB, - naturindtryk før og nu
Vi undersøger tematisk værker, som gennem skildring af natur og landskab giver et indtryk af, hvordan man op gennem kunsthistorien har skildret natur og omgivelser. Gennem forløbet arbejdes der med kunstværker, der fordeler sig over kunst efter 1800 og inden for de seneste 20 års samtidskunst.
Holdet arbejder med flg. kunsthistoriske perioder: Romantik, realisme, impressionisme, postimpressionisme, ekspressionisme samt samtidskunst gennem analyse af malerier af P.C. Skovgaard, J. Th. Lundbye, H.A. Brendekilde, Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Vincent van Gogh, Edvard Munch, Alla Otte, Simon Bang og Eske Kath.
Der er gennem hele forløbet arbejdet med: formal-, betydnings- og socialanalyse.
TEORI- OG BAGGRUNDSSTOF:
1. "Fra nationalromantik til samfundskritik", uddrag af Den Hirschsprungske Samlings undervisningsmateriale 2023.
2. Julie Margrethe Nyrup: "Allan Otte maler det danske landskab, som det er, - blottet for natur" (Kulturmagasinet Fine Spind, interview med Allan Otte, november 2020).
3. "LANDSKAB & NATUR, - naturindtryk og landskab før og nu". Præsentation udarbejdet af CC hvorigennem holdet introduceres til 1800-tallets nationalromantiske landskabsmaleri, realisme, impressionisme, ekspressionisme samt de seneste 20 års samtidskunst.
Impressionism in 8 Minutes: How It Changed The Course of Art:
https://www.youtube.com/watch?v=3jhHX_tpy70&t=35s
Expressionism in 8 Minutes: The Most Disturbing Art Ever?:
https://www.youtube.com/watch?v=YnsRLQ4A0hc&t=18s
VISUALISERINGSØVELSE:
1. Parafraselignende øvelse med undersøgelse af rum og udtryk gennem udvalgte landskabsmalerier. Der anvendes forskellige materialer og teknikker.
2. Elektroniske visualiseringsøvelse af indre og ydre landskab:
Holdet undersøger hvordan man kan bruge meme- og selfie-formaterne kreativt til at gengive et ydre landskab på en måde, så det samtidig bliver en symbolsk fremstilling af ens eget indre landskab (humør, følelser eller stemninger) og dermed også en slags selvportræt.
3. EVT.: AI genererede landskabsmaleri gennem hjemmesiden https://lumalabs.ai/dream-machine
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
TRANSFORMATION eksamensprojekt
Der skal udarbejdes et værk med afsæt i projektets emne: TRANSFORMATION.
Værket skal tage udgangspunkt i et kunstværk af en anerkendt, professionel kunstner, og eget værk skal have tydelige referencer til det værk, man vælger at transformere dvs. omforme. Holdet vælger hvilket kunstnerisk medie, de arbejder i: 2D, 3D, installation eller en blanding af flere medier på samme tid. Desuden vælger holdet frit hvilke materialer, de anvender.
Se PowerPoint-præsentationen for yderligere anvisninger mm. til projektet. Der afsættes ca. 5-6 moduler á 90 minutter til udarbejdelse af projektet og tilhørende procesbeskrivelse. Processen dokumenteres løbende vha. mobil kamera.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1164/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80038853389",
"T": "/lectio/1164/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80038853389",
"H": "/lectio/1164/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80038853389"
}