Holdet 2025 2h Sa/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anders Nissen
Hold 2025 2h Sa/2 (2h Sa/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse og soc. i det senmoderne samf.
Titel 2 Demokratiets spilleregler
Titel 3 Den politiske dansker og partierne
Titel 4 Dansk økonomi i et internationalt perspektiv
Titel 5 Velfærdsstatens tilstand og udfordringer
Titel 6 Den sociale baggrunds betydning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse og soc. i det senmoderne samf.

I dette forløb undersøges nogle forskellige udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvor krav, forventninger og pres, hvad angår de unges livsførelse, har været i fokus. Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende store udfordringer for flere og flere unge i en individualistisk og omskiftelig samfundsstruktur, hvor den unge skal navigere i en tid, hvor de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle. Den teoretiske ramme udgøres bl.a. af  Giddens, Hartmut Rosa, Thomas Ziehe og Erving Goffman, der kendertegner senmoderniteten og dens konsekvenser for individet.

Faglige mål:
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

- Redegøre for centrale teorier om socialisering og identitetsdannelse, herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering.
- Forklare, hvordan identitet dannes i det senmoderne samfund, herunder betydningen af individualisering, refleksivitet og livsstilsvalg.
- Undersøge forskellige socialisationsagenters betydning, fx familie, skole, venner og medier, for individets identitetsdannelse.
- Anvende centrale begreber og teorier, fx Ziehe, Rosa, Goffman samt Giddens’ teori om det senmoderne samfund.
- Undersøge betydningen af sociale og kulturelle forskelle, herunder klasse og køn for identitet og livschancer.
- Analysere unges identitetsdannelse og livsformer, herunder påvirkning fra sociale medier og digital kultur.
- Inddrage empirisk materiale (fx statistikker, undersøgelser og kvalitative data) til at belyse identitet og socialisering.
- Diskutere udfordringer og muligheder i det senmoderne samfund, fx identitetsusikkerhed, valgfrihed og pres fra omverdenen.


Skov, Oliver Boserup m.fl. : Samf på B 2. udg. 2018, Columbus  s. 18-24, 27-40, 42-46, 48-54

Supplerende materiale:
Politiken, 31.10.2022: Verdensberømt sociolog: Unge mistrives, fordi de har ret. Noget er helt galt

AAU.dk, 10.10.2022:Rammerne for ungdomslivet skaber mistrivsel
https://www.aau.dk/rammerne-for-ungdomslivet-skaber-mistrivsel-n44838

BUPL, 22.08.2022: Professor om unges mistrivsel: Det er alvorligt nu
https://bupl.dk/politik-og-presse/maerkesager/professor-om-unges-mistrivsel-det-er-alvorligt-nu

Kristeligt Dagblad, 28.03.2017: Gymnasieelev: Vi lader os styre af overfladiske likes
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/ungdomskultur.-vi-lader-os-styre-af-overfladiske-likes

Kristeligt Dagblad, 01.02.2019: Sociolog: De sociale medier styrer vores liv – vi må genvinde kontrollen
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/sociolog-de-sociale-medier-styrer-vores-liv-vi-maa-genvinde-kontrollen

Jyllands-Posten, 21.12.2022: Danske unge er stadig mere sammen hver for sig


Eksperter om unges trivsel: Det perfekte er det nye normale, Politiken 27.04.2014
Fire ud af ti unge overvejer at droppe de sociale medier – en falsk verden, TV2.dk, 14.07.2019
Figurmateriale: Det mentale helbred halter hos de unge, Berlingske 22.06.2018

Udsendelser:
TV2 2023: Presset ungdom, del 1 & 2
DRTV - Tværs: Amalie er intet uden andre
Deadline ( 15.04.2025 ) Rektor til de unge: spring over hvor gærdet er lavest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets spilleregler

I dette forløb undersøges det repræsentative demokratis udfordringer i Danmark. På den baggrund og med sigte mod at kvalificere diskussionen vedrørende det danske demokrati, er der blevet lagt vægt på de to demokratiske skoler, konkurrencedemokratiet (Alf Ross) og deltagelsesdemokratiet (Hal Koch). Hvilke fordele og ulemper knytter der sig til mere folkelig inddragelse i demokratiet? Kan man forestille sig andre demokrativarianter, således at forbindelsen mellem masse (vælgere) og elite (politiske repræsentanter) fremmes? I forløbet er der blevet lagt vægt på forskellige aktørers indflydelse på den demokratiske proces, hvor der bl.a. er blevet kigget på magtbegrebet og den parlamentariske styringskæde.

Faglige mål:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

- Redegøre for grundlæggende demokratiske principper i Danmark, herunder magtens tredeling, repræsentativt demokrati og retsstatens principper.
-Forklare, hvordan det politiske system fungerer i praksis, herunder Folketingets arbejde, regeringsdannelse og samspillet mellem regering og opposition.
- Analysere samspillet mellem vælgere, partier og medier i en demokratisk sammenhæng, herunder hvordan politiske holdninger dannes og påvirkes.
- Anvende centrale begreber og teorier om demokrati (fx deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati og deliberativt demokrati) til at forstå og diskutere aktuelle problemstillinger.
- Undersøge betydningen af rettigheder og pligter i et demokrati, herunder ytringsfrihed, lighed for loven og borgerinddragelse.
- Diskutere udfordringer for demokratiet i Danmark, fx politikerlede, lav valgdeltagelse, misinformation eller interessekonflikter.
- Inddrage og vurdere forskellige synspunkter på demokratiets udvikling og kvalitet i Danmark.
- Anvende empirisk materiale (statistik, artikler, valganalyser mv.) til at belyse demokratiske processer.


Kernestof:
Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, 2. udg. 2018, Forlaget Columbus s. 87-119


Supplerende materiale:
Altinget.dk, 03.06.2022: Messerschmidt opfordrer til flere folkeafstemninger. Det vil svække det repræsentative demokrati, siger forsker

Avisen Danmark 27.11.2023: Kronik: Sociale medier er en forudsætning for de unges demokrati

Journalisten.dk, 31.03.2025: Hård tone på sociale medier får hver femte dansker til at holde sig ude af kommentarsporene

DR.dk, 21.04.2024: Mette Frederiksen i opråb om hård tone på sociale medier: 'Ingen skal finde sig i det'

Jyllands-Posten, 18.03.2024: Truer sociale medier demokratiet?



Udsendelser:
DR2 18.09.2025 - Debatten: "Er demokratiet truet?"

En historie om det danske retssystem: https://www.youtube.com/watch?v=uvpuD60uLdI

Folketinget.dk: Dit demokrati fra idé til lov:
https://www.google.com/search?q=dit+demokrati+fra+ide+til+lov&oq=dit+demokrati+fra+&aqs=chrome.0.0i512j69i57j69i61.3825j0j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:df4bfe22,vid:glMv32HV0-o

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den politiske dansker og partierne

I dette forløb undersøges det, hvilke udfordringer partierne oplever i forhold til, at vælgerne i stigende grad er blevet mere troløse og mistillidsfulde, hvor partierne oplever, at der er få vælgere, der ønsker at være medlemmer af de politiske partier. Således har både partier og vælgere undergået en forvandling/udvikling, hvad angår adfærd.
Som teoretisk referenceramme er Molin, Anthony Downs og Kaare Strøm blevet brugt til at forklare partiadfærden, mens Ronald Inglehart har været anvendt i forhold til at belyse og forklare vælgerens ændrede orienteringsmønstre, hvor postmaterielle værdier tilsyneladende begynder at betyde mere og mere for den enkelte vælger. I forhold til netop at belyse og forklare vælgeradfærd, er bl.a. retnings- og nærhedsmodellen blevet anvendt. Issue-voting betyder tilsyneladende mere og mere, når krydset skal sættes. Folketingsvalget den 1. nov. 2022 har bl.a. været i fokus (da dette på temaforløbets afholdelsestidspunkt var det seneste afholdte valg) med henblik på at undersøge tendenser hos partiernes og vælgernes adfærdsmønstre. Her er der blevet set på betydningen af fordelings- og værdipolitiske emner. Her så vi rekordmange vælgere, der skiftede parti i forhold til Folketingsvalget i 2019.

Faglige mål:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

- Redegøre for centrale teorier om vælgeradfærd, herunder sociologiske, økonomiske og værdipolitiske forklaringer på vælgernes partivalg.
- Undersøge danskernes politiske holdninger og deltagelse, herunder valgdeltagelse, partimedlemskab og andre former for politisk engagement.
- Forklare partiernes rolle og funktion i det danske demokrati, herunder deres opbygning, ideologiske grundlag og politiske strategier.
- Undersøge og analysere partiadfærd, herunder brug af medier, målgrupper, politisk kommunikation og samarbejde/konflikt mellem partier.
- Anvende centrale begreber og modeller (fx højre-venstre-aksen, værdipolitisk skillelinje, medianvælgerteori) til at forstå og forklare vælger- og partiadfærd.
- Analysere samspillet mellem vælgere og partier, herunder hvordan partier forsøger at påvirke vælgerne – og omvendt.
-Inddrage og fortolke empirisk materiale (valgresultater, meningsmålinger, statistikker mv.) til at belyse udviklinger i vælgeradfærd og partiers opbakning.
- Diskutere udviklingstendenser i dansk politik, fx individualisering, issue voting og ændringer i partilandskabet.


Kernestof:
Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, 2. udg. 2018, Forlaget Columbus s. 184-190, s. 192-208

Supplerende materiale:

Regeringen vil fjerne afgiften på slik, chokolade og kaffe, DR.dk, 22.08.2025

DR.dk, 22.02.2024: De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før
https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig

Zetland.dk, 27.02.2024: Nu ved vi, hvad det seneste folketingsvalg afslører om moderne dansk politik. Velkommen til den troløse politiske tidsalder
https://www.zetland.dk/historie/se7ja0YD-ae7jrB33-b4cab

https://nyheder.tv2.dk/kommunalvalg/valgresultater

https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-11-19-det-er-chok-paa-chok-paa-chok-siger-analytikere-efter-historisk-valgaften

https://www.dr.dk/nyheder/politik/reels/det-ser-ud-til-tilbagegangen-er-stoerre-end-vi-havde-regnet-med


Dr.dk. Meningsmålinger
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Udsendelser:
Genstart, 6.10.2022: De utro vælgere. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/de-utro-vaelgere-11802200199

DR2 19112025 - Deadline: Socialdemokratisk blodbad
DR2 23.04.2026: Dramaet på Marienborg
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-dramaet-paa-marienborg_592259
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi i et internationalt perspektiv

I dette forløb tages temperaturen på dansk økonomi, som i stigende grad er under påvirkning af regionale (EU) og globale konkjunkturforløb. I den forbindelse er de økonomiske målsætninger blevet
anskueliggjort og undersøgt med det til formål at undersøge dansk økonomis tilstand og udfordringer - dette bl.a. med inddragelse af det økonomiske kredsløb.
Netop den kompleksitet som knytter sig til et lands politikeres muligheder for at styre nationaløkonomien (makroøkonomisk politik), understreges af den stigende interdependens, ligesom medlemskabet af EU indskrænker de økonomiske værktøjer. Som aktuelt eksempel på de økonomiske udfordringer og den omfattende interdependens, har den igangværende Ukrainekrise forårsaget konsekvenser for den danske økonomi.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

- Redegøre for grundlæggende økonomiske sammenhænge, herunder økonomiske kredsløb, konjunkturer og centrale nøgletal (fx BNP, arbejdsløshed og inflation).
- Forklare, hvordan dansk økonomi påvirkes af internationale forhold, herunder handel, globalisering og økonomisk samarbejde.
- Analysere Danmarks udenrigshandel, herunder import, eksport og konkurrenceevne i en global økonomi.
- Anvende centrale økonomiske begreber og teorier, fx udbud og efterspørgsel, betalingsbalance, valutakurser og økonomisk politik (finans- og pengepolitik).
- Undersøge betydningen af internationale organisationer og samarbejder, fx EU og globaliseringens betydning for dansk økonomi.
- Analysere økonomiske problemstillinger, fx økonomiske kriser, inflation eller arbejdsløshed, i et nationalt og internationalt perspektiv.
- Inddrage og fortolke empirisk materiale (statistikker, økonomiske indikatorer og analyser) til at belyse udviklingen i dansk økonomi.
- Diskutere økonomiske udfordringer og handlemuligheder, fx bæredygtighed, konkurrenceevne og økonomisk ulighed i en global sammenhæng.

Kernestof:
Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, 1. udg. 2016, Forlaget Columbus s. 122-130, 198-235, 245-250

Supplerende stof:
Et overblik over dansk økonomi: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
DR.dk: 270126: Fødevarecheck på 2.500 kroner per person på vej til millioner af danskere
https://www.dr.dk/nyheder/politik/foedevarecheck-paa-2-500-kroner-per-person-vej-til-millioner-af-danskere
DR.dk, 21.10.2025: Minister står fast: Udskældt aftale er meget bedre
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minister-staar-fast-udskaeldt-aftale-er-meget-bedre
DR.dk, 04.12.2025: Nye tal: Trumps toldhammer har ikke slået bunden ud af dansk økonomi
https://www.dr.dk/nyheder/penge/nye-tal-trumps-toldhammer-har-ikke-slaaet-bunden-ud-af-dansk-oekonomi
DR.dk, 31.01.2026: Nye tal afslører: Titusindvis af de lavestlønnede danskere går glip af fødevarecheck
https://www.dr.dk/nyheder/politik/nye-tal-afsloerer-titusindvis-af-de-lavestloennede-danskere-gaar-glip-af-foedevarecheck
DR.dk, 28.01.2026: Politisk flertal vil sænke fødevaremomsen - men først skal en arbejdsgruppe se på det
https://www.dr.dk/nyheder/politik/politisk-flertal-vil-saenke-foedevaremomsen-men-foerst-skal-arbejdsgruppe-se-paa-det
Altinget.dk, 16.02.2026: Professor: Tre nye rapporter punkterer myten om, at globaliseringen løfter alle
https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/professor-tre-nye-rapporter-punkterer-myten-om-at-globaliseringen-loefter-alle
Danmarks konkurrenceevne: https://www.danskerhverv.dk/rammevilkar/
DR.dk, 21.02.2026: Danske virksomheder er igen kastet ud i usikkerhed om Trumps toldsatser: 'Hold fast i bordkanten'
https://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-virksomheder-er-igen-kastet-ud-i-usikkerhed-om-trumps-toldsatser-hold-fast-i-bordkanten
DR.dk, 21.02.2026: Trump hæver ny global told fra ti til 15 procent
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-haever-ny-global-told-fra-ti-til-15-procent
DR.dk, 04.05.2026: Nu lander checken til fødevarer - men pengene vil blive brugt til noget helt andet, vurderer økonom
https://www.dr.dk/nyheder/penge/nu-lander-checken-til-foedevarer-men-pengene-vil-blive-brugt-til-noget-helt-andet-vurderer-oekonom

Udsendelser:
DR: Statsministerens nytårstale 2026
DRTV, 150126 - TVA: Donald Trump gentager ønske om Grønland
DRTVDRTV, 050226: Store danske virksomheder dybt afhængige af USA
DR2: Økonomi for dummies (forbrug og vækst)
Videomateriale om EU: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser


Finanspolitik: https://www.youtube.com/watch?v=MgQKUjCXeM0
Pengepolitik: https://www.youtube.com/watch?v=gZNzkw9nafg
Valutapolitik: https://www.youtube.com/watch?v=aS6sGezacKY
Struktur- og indkomstpolitik: https://www.youtube.com/watch?v=tlolsOgeo-Q
Flexicurity-modellen: https://www.youtube.com/watch?v=JNDAUR4Vjaw
Globalisering: https://www.youtube.com/watch?v=z4sE1vl435k
Hvad bestemmer EU? https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
EUs historie: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Hvordan lovgiver EU? https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstatens tilstand og udfordringer

I dette forløb introduceres de politiske ideologier og ideologiernes tilgang i forhold til det danske velfærdssamfund . I forlængelse heraf introduceres velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund), og vi undersøger hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for på nuværende tidspunkt og i et fremtidsperspektiv. I forhold til dette har såvel de interne som de eksterne klemmer (udfordringer) udgjort centrale omdrejningspunkter mht. belysning af den universelle velfærdsstats robusthed eller mangel på samme. Som følge af den internationale konkurrence med andre stater er der en tendens til, at velfærdsstaten har udviklet sig til en konkurrencestat, hvilket har konsekvenser for de krav og forventninger, der stilles til den enkelte borger. Kan den danske velfærdsstat fremtidssikres - og hvordan?

Faglige mål:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger  
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

- Redegøre for hovedtræk ved den danske velfærdsmodel, herunder universalisme, finansiering via skatter og offentlige ydelser.
-Analysere forskellige typer af velfærdsmodeller, fx den universelle, residuale og korporative model.
- Anvende centrale begreber og teorier, fx omfordeling, ulighed, social mobilitet og incitamenter.
-Undersøge og analysere aktuelle udfordringer for velfærdsstaten, fx demografiske ændringer, globalisering, migration og økonomiske begrænsninger.
- Inddrage og fortolke empirisk materiale (statistikker om fx ulighed, offentlige udgifter og beskæftigelse) til at belyse velfærdsstatens tilstand.
-Analysere politiske løsninger og reformer, fx ændringer i pensionsalder, kontanthjælp eller sundhedsvæsen.
-Diskutere velfærdsstatens fremtid, herunder balancen mellem rettigheder og pligter samt bæredygtighed.

Kernestof:
Oliver Boserup Skov m.fl. Samf på B, 2. udg. 2018. Forlaget Columbus: s. 147-183


Supplerende materiale:
Integrationsbarometer: https://integrationsbarometer.dk/barometer/sammenlign/?v=8ce44f6617bd&include_country%3Aboolean=on&indicators%3Alist=1N1&indicators%3Alist=1S2
Integrationsbarometer, beskæftigelse: https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/beskaeftigelse
Berlingske, 31.01.2023: ANALYSE: Professor kommer Mette Frederiksen til undsætning med en dyster melding
DR.dk, 04.03.2026: Mette Frederiksen under hårdt pres fra eget bagland før afgørende udmelding
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/mette-frederiksen-under-haardt-pres-fra-eget-bagland-foer-afgoerende-udmelding
Vive.dk, 25.05.25: Ny undersøgelse afdækker høj risiko for social dumping - vive.dk
https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/ny-undersoegelse-afdaekker-hoej-risiko-for-social-dumping/
Udlændinge er nu blevet uundværlige for velfærden i den danske ældrepleje Berlingske 26.12.2025
TV2.dk, 05.03.2026: "Voldsomt" for økonomien, hvis pensionsalderen holdes på 70, mener professor
https://nyheder.tv2.dk/penge/2026-03-05-voldsomt-for-oekonomien-hvis-pensionsalderen-holdes-paa-70-mener-professor

Udsendelser:

The Secret of The Scandinavian Economic Miracle
Podcast, 15.12.2025: Velfærdspres trækker Danmark skævt - Mandag Morgen
DRTV - Debatten, 05.03.2026: Råd til tidlig pension?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den sociale baggrunds betydning

I dette forløb undersøges den sociale baggrunds betydning for livsforløb i Danmark.  I et velfærdssamfund som det danske, synes "den nye ulighed" (fortsat) at være en problemstilling, der understreger betydningen af den sociale baggrunds indvirkning på individets ressourcebeholdere og livschancer. På trods af at vi lever i en universel velfærdsstat, er der således fortsat store udfordringer med hensyn til at fremme den sociale mobilitet, hvilket understreger temaets aktualitet. Bourdieus teori om habitus, kapitaler og felter har stået som central forklaringsramme i denne sammenhæng, ligesom G. H. Meads teori om rolleovertagelse har givet en forståelse for forældrenes betydning. I nyere kontekst har Lars Olsens begreb: "den nye ulighed" været et væsentligt omdrejningspunkt.

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

- Redegøre for centrale begreber om social arv og social ulighed, herunder negativ og positiv social arv.
- Forklare, hvordan social baggrund påvirker individets livschancer, fx i forhold til uddannelse, indkomst og sundhed.
- Analysere sammenhænge mellem sociale forhold og livsforløb med inddragelse af sociologiske teorier.
- Anvende centrale teorier og begreber, fx Bourdieus kapitalformer (økonomisk, kulturel og social kapital) og habitus.
- Undersøge betydningen af faktorer som klasse, uddannelse, køn og etnicitet for social mobilitet og ulighed.
- Inddrage og fortolke empirisk materiale (fx statistikker om uddannelsesniveau, indkomst og social mobilitet).
- Analysere sociale mønstre og ulighed i det danske samfund i et nutidigt perspektiv.
- Diskutere muligheder og begrænsninger for at bryde den sociale arv, herunder betydningen af uddannelsespolitik og sociale indsatser.


Kernestof:
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Ulighedens mange ansigter, 2. udg. 2019, Forlaget Columbus: Kapitel 4: "Årsager til ulighed - den nye ulighed". s. 66-83 (pdf.)

Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, 2. udg. 2018, Forlaget Columbus s. 25-27, s. 55-64, s. 66-71

Peter Brøndum m.fl.: Luk samfundet op!, Forlaget Columbus, 4. udg. 2022 s. 89-90 (4.4 Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning). Word-fil.

Supplerende materiale:

https://klassesamfund.dk/dataunivers/social-arv-og-skole-karakterer-ved-afgangsproeve
Berlingske, 22.11.2018:4,3 karakterpoint: Så stor er forskellen mellem rig og fattig
https://www.berlingske.dk/samfund/43-karakterpoint-saa-stor-er-forskellen-mellem-rig-og-fattig
Information, 18.06.2021: Nyt studie tegner portræt af de 20 procent uden uddannelse: Dårligere helbred, færre penge og mere kriminalitet
https://www.information.dk/indland/2021/06/nyt-studie-tegner-portraet-20-procent-uden-uddannelse-daarligere-helbred-faerre-penge-mere-kriminalitet
Pressemeddelelse. Flere unge er uden job og uddannelse. Nu er de næsten 45.000. AE.dk, 12.06.2025
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14446386/flere-unge-er-uden-job-og-uddannelse-nu-er-de-naesten-45000?publisherId=13560159&lang=da
Uddannelsesbladet, 13.02.2023: Den sociale arv tynger igen
https://uddannelsesbladet.dk/artikel/den-sociale-arv-tynger-igen
Forsker i social arv: ”Vi får ikke helt lige chancer, uanset hvor meget staten forsøger at tvinge det igennem” (uddrag), Kristeligt Dagblad, 18.03.2020
Hvad er konsekvenserne af social arv i Danmark? (uddrag), Berlinske.dk, 28.04.2017
Børn kopierer deres forældre: Kontanthjælp og fattigdom går i arv (uddrag), Avisen.dk, 29. dec. 2021
Figur- og tabelmateriale: Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 02.11.2019


Udsendelser:
DR2, Deadline, 20.03.2021: Om social arv, uddannelse og social mobilitet (uddrag, 2.03:18.10)
DRTV - En syg forskel
Rockwool Fonden: På sporet af den sociale arv i uddannelse
https://www.youtube.com/watch?v=m81LjsvnvHE
DR.dk.: Hvem styrer dit liv?, sæson 1, afsnit 1.
https://www.dr.dk/drtv/se/hvem-styrer-dit-liv_-imod-alle-odds_344380
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer