Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Aabenraa Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Kohberg-Skov
|
|
Hold
|
2023 HI/23be (23be HI, 23be HI, 23be HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til historisk metode
IKKE EKSAMENSFORLØB
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Antikkens styreformer
Forløbet har fokuseret på antikkens styreformer og deres karakteristika med udgangspunkt i Athen og Sparta.
Der er læst oversigtsstof og arbejdet med samtidige kilder og kildekritik.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiefaglige teorier og metoder.
Anslået sidetal: 40
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Styreformer i Danmarkshistorien
IKKE EKSAMENSFORLØB
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Middelalder 1
Forløbet bliver todelt, da vi ikke når hele forløbet inden sommerferien. Det hænger således således sammen med Middelalder 2 forløbet, og udgør ét samlet forløb.
Der er fokuseret på korstog samt forholdet mellem paven og kongen symboliseret ved investiturstriden.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Anslået sidetal: 40
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Middelalder 2
Forløbet hænger således således sammen med Middelalder 1 forløbet, og udgør ét samlet Middelalder forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Imperialisme
Vi har arbejdet med følgende i imperialisme forløbet:
Baggrund, økonomiske og psykologiske grunde.
Ideologer, conquistadorer & politikere
Indien & Congo som eksempel
Kolonimagterne, oppositionen og afkolonisering.
(EKSAMEN)
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
1.verdenskrig
Vi har i forløbet arbejdet med oversigtslæsning og skriftlige kilder. Arbejdet med kilderne har haft til hensigt at træne elevernes brug af kildekritik og evne til at bruge tekstnedslag til at underbygge ens svar.
Fokus i forløbet har været på:
- Optakten til 1.verdenskrig & krigsudbruddet
- De militære fronter
- Hjemmefronterne
- Fredsslutningen
Slutteligt var vi på "Ud af huset tur" til Folkehjem i Aabenraa, og så på stedet som erindringssted for det danske mindretal, da Sønderjylland var tysk.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Video af jeres besvarelser af arbejdsspørgsmål
|
06-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
8
|
Japans historie
Forløbet dækkes Japans historie fra oprettelsen af Tokugawashogunatet omkring 1600 til det moderne Japan i dag. Forløbet er kronologisk og belyser de kulturelle, sociale og økonomiske forhold der gør Japan til et unikt land. Særligt har der været fokus på Japans forhold til omverdenen og deres naboer bl.a. med et studie af Nanjingmassakren.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Anslået sidetal: 70
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
Besættelsestiden
Forløbet har handlet om besættelsestiden ift historiebrug, kollektiv erindring og erindringspolitik.
På baggrund af et kort overblik over besættelsestiden, har der været arbejdet med hvorledes man har brugt besættelsestiden i historiebrugsøjemed, og hvorledes den kollektive erindring dannes. Mennesket som historieskabt og (ikke mindst) historieskabende har haft fokus.
Centrale pointer/sammenhænge:
Historiebrug, erindringshistorie, kollektiv erindring, erindringspolitik
Besættelsestiden – hvor mange var egentlig frihedskæmpere/modstandsfolk,
Debat om samarbejdspolitikken (god/dårlig) – fx. Anders Foghs tale vs. Kirchhoff
Opmærksom på politisk ståsted ift synet på besættelsestiden
Nutidens erindringspolitik
Udviklingen i synet på besættelsestiden fra 1945 til nutiden
Kollektive erindring (”Vi reddede jøderne”, ”Vi var alle modstandsfolk”)
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historienationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hvad er folkedrab?
-
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
-
Hvad er folkedrab
-
Arbejdsspørgsmål til folkedrab
-
Kollektiv erindring. Hassing & Vollmond. Fra fortid til historie. Columbus. 2017, s. 16-24.pdf
-
Historiebrug. Taget fra Thomsen, Kasper - Historiefaglig arbejdsbog. Systime. 2018, s. 67-73.pdf
-
Erindringshistorie. Taget fra Thomsen, Kasper - Historiefaglig arbejdsbog. Systime. 2018, s. 108-111.pdf
-
kollektiv erindring.html
-
Analyseredskab - Kildekritikken.pdf
-
Læs s. 147-153 i "Besættelsestiden". Udfyld på baggrund af teksten følgende:
-
Besættelsestiden. Taget fra Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 147-195.pdf
-
Frihedsrådets pjece "Er De nazist?", december 1943 – Danmarkshistorien | Lex
-
Historien er kun til for os
-
De fem år [skoleudg.]
-
Læs "Besættelsen" s.153-157. Besvar i den forbindelse følgende:
-
Skriv et kort resume (10 linjer), hvor du beskriver hvorledes grundfortællingen (den kollektive erindring) har udviklet sig fra 1945 til nutiden.
-
Grupper til dilemmaspillet:
-
Dilemmaspillet
-
I skal gå ind på ”Dilemmaspillet” og køre spillet igennem. Det væsentligste her er ikke hvad I vælger, men at I kan begrunde og forklare de forskellige valg I træffer undervejs.
-
Besættelsestiden i eftertidens lys – Danmarkshistorien | Lex
-
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003 – Danmarkshistorien | Lex
-
Kronik i Information, "Fogh dæmoniserer historien", 2003 – Danmarkshistorien | Lex
-
Når I læser de to kilder, skal I have fokus på, hvordan de to forholder sig til/bruger synspunkter på/om den kollektive erindring samt historiebrug.
-
Hvilke budskaber er der i filmen?
-
Besættelsestiden 1940-1945 - Medløbere eller modstandere.pdf
-
Læs teksten igennem og markér (highlight) de steder i teksten der fortæller noget om de 4 nedenstående fokusområder.
-
I skal være færdige med jeres tidslinjer og besvarelser fra sidste modul.
-
Thorvald Staunings tale i Studenterforeningen 1941 - Forkortet 23be.pdf
-
#Hvad er - i din optik - de 3 vigtigste ting/begreber/hændelser fra dagens lektie?
-
Modstandsbevægelsen.pdf
-
Læs vedhæftede PDF (Modstandsbevægelsen) med fokus på følgende punkter:
-
Kilde til modstandsbevægelsen.pdf
-
Sammenligning af modstandsbevægelsen og Frikorps Danmark.docx
-
Danskere i tysk krigstjeneste.pdf
-
Kilder - Breve fra danskere ved Østfronten.pdf
-
Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955.docx
-
Spørgsmål til retsopgøret
-
Befrielsen - Danmark - Besat og befriet s. 163-168.pdf
-
Spørgsmål til befrielsen
-
Hvordan skildres tyskerpiger i artiklen og dokumentaren? Ender forskel på, hvordan de skildres og hvordan man så på tyskerpiger i samtiden?
-
I skal lave 2 problemstillinger individuelt til forløbet "Besættelsestiden". Besvar de 2 problemstillinger skriftligt.
-
Tyskerpiger.docx
-
Min mor var tyskertøs
-
Genbesøg jeres noter fra 1.modul til dette modul. I skal være færdig med jeres 2 problemstillinger til dette modul.
-
Elev problemstillinger besættelsestiden.docx
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dilemmaspillet
|
07-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
10
|
Velfærdsstaten
Forløbet har omfattet tidsperioden fra midten af 1800-tallet frem til den nuværende velfærdsstat, dvs. fokus har været på velfærd i Danmark samt synet på fattigdom og statens rolle i forbindelse med dette.
Forløbet har fokuseret bla. på forholdet mellem stat og individ, forholdet mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier - desuden har der været inddraget kilder omkring Kanslergadeforliget og hvorledes man i efterkrigstiden har set på den spirende velfærdsstat. Slutteligt er der trukket tråde frem til nutiden, herunder hvorledes velfærdsstaten i nogen øjemed er på vej til at blive en konkurrencestat.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
KS-Bogen s. 156-159.pdf
-
Danmark og velfærdsstatens udvikling, 1850-1900.docx
-
I skal endvidere se:
-
KS-Bogen s. 159-162.pdf
-
Hvorfor er forsikrings, skøns- og retsprincippet vigtige begreber, når vi arbejder med velfærdsstaten?
-
Socialreformen af 1933 – Danmarkshistorien | Lex
-
Velfærdsstatens fundament blev støbt
-
Velfærdsstatens historie, udvalgte sider.pdf
-
Læs kapitlerne "Den lille og den store socialreform", "Kanslergadeforliget 1933" og "Socialreformens indhold".
-
Vejen Frem - Socialdemokratiets partiprogram 1961, uddrag.docx
-
Læs afsnittene "Den sociale ingeniørkunst", "Folkepensionen - den universelle velfærdsstat", og "1960erne -
-
Analyseredskab - Kildekritikken.pdf
-
Lektion 8: Velfærdsstaten
-
Miniforedrag - Velfærdsstaten
-
Mogens Glistrup i Focus (1971)
-
Kompendium i velfærdsstaten - kilder.pdf
-
Hvilken holdning har Glistrup og Lembourn til velfærdsstaten?
-
Velfærdsstatens udvikling efter 1945, opgave.pptx
-
Gruppe 1: Emely, Lea & Sine
-
Læs kapitlerne fra og med "1973, Oliekrise og oprøret mod velfærdsstaten" til og med "1993 Noget for noget".
-
Velfærdsstatens historie, udvalgte sider (2).pdf
-
Velfærdsstatens historie, opsamling.pptx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Den kolde krig, hvem vandt?
På baggrund af en kort gennemgang af årsagerne til Den Kolde Krigs opståen har fokus i dette forløb været på at undersøge årsagerne til Murens Fald i 1989 og USSRs sammenbrud i 1991.
Forløbets omdrejningspunkt har været Den Kolde Krig fra ca 1979-1980 og frem til afslutningen på Den Kolde Krig i 1991, og undersøge de forskellige forklaringsmuligheder, eks. amerikansk pres, Gorbatjovs politik, kommunismens fallit, ud fra fremstillingsmateriale og kildemateriale. Eleverne er også blevet præsenteret for aktør/struktur elementer i denne sammenhæng.
Centrale pointer, fokuspunkter:
Reagans politik, retorik og "Star Wars"-projekt
Ny kold krig i starten af 1980erne
Gorbatjovs rolle og nye politik
Interne problemer i USSR og Østeuropa, både økonomisk, socialt og politisk
Kravene blandt befolkningen i Østeuropa
Begivenhederne i 1989, hvordan faldt Muren
Systematisk arbejde med årsagerne til USSRs nederlag, herunder aktør/struktur, interne/eksterne faktorer
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Vejen til demokrati i Danmark
Forløbet har taget udgangspunk i perioden 1840-1901 i Danmark.
Eleverne har i forløbet arbejdet med både oversigtsstof og kildemateriale. Der har været fokus på, hvordan forskellige grupper har kæmpe for først demokrati ifm. Grundlovens indførelse, og sidenhen med at justere demokratiet frem mod Systemskiftet i 1901. Eleverne har således både arbejdet med optakten til grundloven, revision af grundloven og forfatningskampen frem mod Systemskiftet i 1901.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/1166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80174648377",
"T": "/lectio/1166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80174648377",
"H": "/lectio/1166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80174648377"
}