Holdet 23y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Ejlskov Röhrig
Hold 2023 HI/23y (23y HI, 23y HI, 23y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Danmarkshistorisk oversigtsforløb
Titel 3 Ideologiernes kamp 1900-1945
Titel 4 Besættelsestiden
Titel 5 Antikken - Styreformer og samfund
Titel 6 Europæisk middelalder
Titel 7 Den store skillevej
Titel 8 Den regelbaserede verdensorden
Titel 9 Kina og verden
Titel 10 Den franske revolution

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbet fungerer som en introduktion til historiefaget og har fokus på at lade eleverne stifte bekendtskab med fagets metodiske grundbegreber. Vi har i forløbet arbejdet med vikingetiden som historisk periode, hvor vi har haft fokus på de særlige kildeproblemer, der er med at arbejde med denne periode, Derudover har vi fokuseret på brugen af vikingebegrebet som en del af nationalromantikken samt på brugen af vikingerne i en nutidig danmarkshistorisk kontekst.

Som afslutning på forløbet har eleverne lavet et mini-projekt om forskellige typer af historiebrug i forhold til vikingetiden, hvor de selv har fundet analysemateriale og efterfølgende har fremlagt deres resultater for klassen.



Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 23-47
DR-tv: Gåden om Danmarks første konge, DR-dokumentar, 2021. (https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-danmarks-foerste-konge_-haralds-spin_280406)
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/farvel-til-vikingetiden-11032315162


Anders Rundt Hansen: "Farvel til Vikingetiden" i Weekendavisen, 23/5 2018.
Charlotte Price Persson: "Forskere: Nej, vikingetiden skal ikke have et nyt navn" i videnskab.dk, 7/6, 2018.
Kasper Holdgaard Andersen: "MYTE Havde vikingernes hjelme horn?", danmarkshistorien.dk, 8/2 2016
Handout om historisk billedanalyse
Handout om kildekritik
Handout om historiebrug

Rigs Vandringer i Johannes V. Jensens gendigtning
Ahmad al-tartushi: "En arabisk købmands beretning om Hedeby"
Jellingestening (billede af)
Th. Knudsen "Vikingemennesket - en beretning om Viljens Stordåd", 1940
Lorenz Frølich: Tegninger af vikinger
Jellingestenen (billede af)


Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet dækker følgende kernestofpunkter

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har et omfang på ca. 40 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarkshistorisk oversigtsforløb

Danmarkshistorisk overbliksforløb over perioden 1000-1900.  Fokus i forløbet har været på styreformer samt de sociale og politiske forskydninger i perioden fra vikingetiden frem til indførelsen af grundloven. Vi har herunder arbejdet med centraliseringen af kongemagten i middelalderen, kirkens betydning før og efter reformationen. Adelens betydning før og efter indførelsens af enevælden, borgerskabets opkomst samt stigende indflydelse samt bøndernes og senere arbejderklassens vilkår og forhold.

Forløbet har fungeret som optakt til klassens DHO-forløb, og opfylder læreplanens krav om at give et grundlæggende overblik over centrale historiske udviklingslinjer i Danmark. Eleverne har i DHO-forløbet arbejdet med romantikken/den sene enevælde (o.1800-1850), med særligt fokus på nationalromantik, den borgerlige familie/kønsroller samt sociale forhold.

Grundbogsmateriale
Frederiksen m. fl: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2006 2. udg, s. 59-62, 73-84, 101-104, 123-140, 153-167
Rasmussen m. fl: Danmarkshistorie, Lindhardt og Ringhof, 2014. s. 166-176

Kildemateriale
Fortalen til “Jyske Lov"
Forordning anlangende Overdaaadighedens indskrænkning i Bondestanden (1783), fra Danmarkshistorien.dk
Orla Lehmann: “Falstertalen” i Grundbog til Danmarkshistorien, s. 146-147
Adam Oehlenschläger "Fædrelandssang", 1819.
Kostplan fra en bondegård o. 1840 (Hansgaard, Torben: Danmark under forvandling - på landboreformernes tid, Marko, 1988 s. 162).
Aftægtskontrakt, 1841 (Hansgaard, Torben: Danmark under forvandling - på landboreformernes tid, Marko, 1988 s. 163).
H. C. Andersen "En hustru", digt, 1844
Wilhelm Bendz: "Familien Waagepetersen", maleri, 1830
Familien Paulsens breve, 1819, 1838 (Løkke og Jacobsen: Familieliv i Danmark, Systime, 2008, s. 172-173)
Balthazar Christensens indlæg ved forhandlingerne på rigsdagen, 9/3 1849
J. A. Hansens indlæg ved forhandlingerne på rigsdagen, 9/3 1849
N. D. A. Ræders indlæg ved forhandlingerne på rigsdagen, 19/3 1849
Peter Faber: "Den Tappre Landssoldat"
A. D. Jørgensen: "Tilbagetrækningen fra Danevirke", i 40 Fortællinger af fædrelandets Historie (Kildetekst)
Fædrelandet: "Rømningen af Danevirke" (Kildetekst)
Befolkningsstatistik/demografisk transition ("Nationalisme, krig og demokrati" s. 26-27)

Kilder læst i forbindelse med gruppearbejde, ikke alle elever har arbejdet med alle kilder
“Uddrag a dagbog først af apoteker i Nyborg Knud Wolf”
“Frederik d. III´s håndfæstning” (uddrag) i Grundbog til Danmarkshistorien, s. 114
Uddrag af Kongeloven fra 1665
Beretning af præsten ved Aarhus Domkirke, Hans Rhuman om Arverigets indførelse 1660” i Danmark i Tusind År, s. 117-119
Uddrag af Holbergs “Epistola XII”, 1750

Supplerende materiale
John Green: "Scientific Revolution" i YouTube-serien Crash Course European History,
Helge Kragh: "Naturvidenskab var længe et kristent projekt" Videnskab.dk, 2018

Forløbet har et samlet omfang svarende til 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologiernes kamp 1900-1945

Forløbet har fokus på de ideologiske modsætninger, der er opstået som følge af industrialiseringen, urbaniseringen og sekulariseringen i 1800-tallet. Vi har arbejdet med Første Verdenskrig, Versaillestraktaten, mellemkrigstiden med fokus på Tyskland, Holocaust samt besættelsestiden i DK.

Eleverne har i forbindelse med forløbet besøgt Theresienstadt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden

Forløbet har haft fokus på besættelsestiden i et historiebrugsperspektiv samt i et lokalhistorisk (sønderjysk) perspektiv. Vi har arbejdet med samarbejdspolitikken og retsopgøret. Som en del af forløbet har eleverne undersøgt erindringssteder i deres lokalområder. I denne sammenhæng har vi inddraget materiale fra lokalaviser.

Kildemateriale
(Vores Danmarkshistorie s. 220-223)
Scavenius´tiltrædelsestale
Ole Bjørn Kraft om kommunistloven
Buhls Sabotagetale

Selvvalgt lokalhistorisk materiale om erindringssteder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Antikken - Styreformer og samfund

Forløb om det antikke Grækenland med hovedvægt på styreformer og kulturelle normer. Afslutningsvis har vi meget kort beskæftiget os med Romerriget samt med eftertidens syn på det antikke Grækenland.

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
Fremstillingsmateriale
Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv s. 12-34
"De gamle grækere", Antikkens Verden (Dokumentar, BBC)

Kilder:
Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta
Euripides "Medea (uddrag)
Thukydid: Perikles gravtale (uddrag)
Den gamle oligark: Athenernes statsforfatning
Herodot. Historie. III.80-82 (om monarki)

Julius Beloch "om det gamle Grækenland", 1893 (uddrag)
Mogens Herman Hansen: "Demokratiet i Athen" 1993 (uddrag)

Forløbet har et omfang svarende til 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europæisk middelalder

Forløbet har fokus på Europa i perioden 500-1500. Der er blevet arbejdet med kristendommens udbredelse i Europa, konflikten mellem gejstlig og verdslig magt, sociale strukturerer i middelalderens samfund, kulturmøder/konflikter i forhold til den islamiske verden samt pestens betydning.


Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materiale:
Fremstillingsmateriale
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. s. 69-87, 91-97

Kildemateriale
Benedicts Klosterregel
Eksempler på feudale troskabseder
Henrik den 4. afsætter Pave Gregor d. 7
Pave Gregors diktat
Kong Henrik d. 4´s gang til Canossa.
Pave Urbans Korstogstale (Fulcher af Chartes)
Walter af Henley: Om at drive landbrug
Boccaccio: Pesten i Firenze
Henry Knighton: Den sorte død i England
Matthias von Neuenburg: Flaggelanter under pesten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den store skillevej

Hvorfor blev (Vest)Europa dominerende fra o.1500 og frem?

Med udgangspunkt i diskussionen om "Den Store Skillevej" (The great divergance, Huntington/Pomeranz) undersøger vi, hvordan og hvorfor Europa fra ca. 1500 og frem blev dominerende på den verdenspolitiske scene. Forløbet beskæftiger sig tematisk med kolonisering (Asien og Amerika), industrialiseringen samt imperialismen. Teoetisk har vi arbejdet med Jared Diamonds teori og "våben, hvede og stål".
I forhold til Belgisk Congo har vi diskuteret begrebet "Folkedrab"

Fremstillingsmateriale
Verden før 2014: s. 157-176, 241-254
Jared Diamond: "Våben, hvede og stål", dokumentarudsendelse, afsnit 2 + 3
Grubb m. fl: "Europa og de andre" s. 124-128.
Uddrag fra Munk: Afrikas historie – Mødet   sorte og hvide. Systime, 2016 (Kong Leopold og Fristaten Congo)
Vores Verdenshistorie 3, s. 148-153 (Om afkolonisering)
Folkedrab.dk: "Hvad er folkedrab?"

Kildemateriale
Ben Shapiro: Why has the West been so succesful? (YouTube-video)
"The Great Divergence" (wikipediaopslag)
Af resolution vedtaget af købmænd og uldfabrikanter i Lancaster d. 7. november 1823 (Kildetekst)
"Ned Ludd": Trusselsbrev til fabrikant, 1812 (Kildetekst)
Uddrag fra Munk: Afrikas historie – Mødet mellem sorte og hvide. Systime, 2016 (Kong Leopold og Fristaten Congo)
Uddrag af "Tintin i Congo", 1930/1946.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den regelbaserede verdensorden

Forløbet har handlet om den internationale verdensorden, der opstår efter 2. verdenskrig. Der har særligt været fokus på atomtruslen og Cubakrisen. Som en del af forløbet har eleverne besøgt Ejby-bunkeren og deltaget i et kildebaseret dilemmaspil om Cuba-krisen. Efterfølgende har vi perspektiveret den kolde krigs verdensorden til nutiden.

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Forløbet omfatter følgende dele af kernestoffet

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering


Analysemateriale:
Uddrag af den europæiske menneskerettighedskonvention
Retsgrundlag for Nürnbergprocessen
Præsident Trumans tale i Kongressen 12. marts 1947
Bailey: Årsagerne til den kolde krig
Sovjettisk historiebog om årsagerne til den kolde krig.
Lillelund og Maressa: "Atomplaner mod Danmark under Den Kolde Krig" i Jyllands-Posten, 18/1/2003
Steensgaard, Pernille: "Alarmen afblæst" i Weekendavisen, 14/9/2007..
"hvis krigen immer" (Pjece)
Reklame for "Miss Atomic Test"
Reklame for "Atomlegetøj"
Reklame for "atomcykler (Socialdemokraten, 23. maj 1947)
Bo, Malene: "Et skridt væk fra afgrunden" i Jyllands-Posten, 25.07 2009.
Tweet fra Volodymyr Zelenskyy fra den 23/9 2025 vedr. dronehændelsen i København
Bennike, Christian: "Kinas århundrede" i Weekendavisen, 23/5 2025.



Fremstillinger:
Verdenshistorisk oversigt s. 70-80
Bryld: Verden efter 1914, s. 153-165, 169-174
Dr.dk: "Angrebet, der skulle udslette Danmark" https://www.dr.dk/historie/webfeature/atombombe
Handout om aktør/struktur-forklaringer

Anne Applebaum: Autokrati A/S, s. 106-112 (starten af kap. 4)

Forløbet har et omfang svarende til 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina og verden

Forløb om Kina i perioden fra Opiumskrigene frem til nutiden. Forløbet har dels fokus på at introducere eleverne til et område og en kultur, som de fleste af dem på forhånd kun har et overfladisk kendskab til, dels på at undersøge forholdet mellem Kina og "Vesten" i en periode præget af imperialisme og ideologiske og sociale konflikter.

Eleverne har i forbindelse med gennemgangen af den kinesisk-Japanske krig udarbejdet en skriftlig kildeopgave om Nanjingmassakren.


Følgende faglige mål er i særligt grad i fokus:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestofpunkter inddrages i forløbet
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet dækker desuden læreplanens krav om et forløb, der tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA.

Grundbogsmateriale
Civilisationernes Verdenshistorie, 193-203, 282-288, 388-406,
David Mc: "Den grusomme sandhed" i Information, 25/4, 2005 (om Nanjingsmassakren)
Lasse Karner: "Færre fødsler i verdens folkerigeste land", Information, 2/5, 2022
Lasse Karner: "Forstå Kinas nye Silkevej" i Information, 27/7 2020
Thomas Larsen "Alle stirrer mod USA - imens buldrer Kina frem som ny supermagt" i Berlingske, 8/11, 2020

Kildemateriale:
Den kinesiske kejsers brev til Georg 3, 1793
Lin Zexus brev til dronning Victoria, 1839
Karikaturtegninger fra Puck Magazine i forbindelse med Bokseropstanden
Boxer-protokollen
The Chicago Daily om Nanjingmassakren, 1937
Sasaki Toichis dagbog 13/12 1937
Tanaka Masaaki: "Illusionen om Nanjingmassakren", 1984
Wen Sushi: Testimony (oversat til engelsk fra kinesisk)
GB-times: Japansk borgmester benægter Nanjingmassakren, 2012

Samlet omfang svarende til 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den franske revolution

Forløb om den franske revolution med særligt fokus på kildekritik. Eleverne har undersøgt følgende problemstillinger på baggrund af primærkilder:

Hvad var baggrunden for den franske revolution?
Hvilke politiske og sociale ændringer skete under den franske revolution?
Hvad var baggrunden for terrorregimet og hvilke konsekvenser havde dette?
Hvilke konsekvenser havde den franske revolution på længere sigt?
Hvordan så man på den franske revolution i resten af Europa?
Hvordan bruges den franske revolution i dag?

Fremstillingsmateriale:
The French revolution – oversimplified (del 1 og 2)
https://www.youtube.com/watch?v=8qRZcXIODNU
https://www.youtube.com/watch?v=EQmjXM4VK2U

Verden før 1914
s. 181-183, 192-199, 211-228

Primærkilder
Kildematerialet stammer, hvis ikke andet er angivet, fra Høffding, Niels: Den Franske Revolution, 1. Kilder og Tekster, Gyldendal, 1981.

Cahier fra tredjestanden i Toulon (29-31)
Cahier fra Købmændene i Rouen (31-34)
Tabel 1, Den procentdel af indkomsten, som parisiske arbejdere i 1789 anvendte til brød. (43)
Tabel 2. Parisiske arbejderes hypotetiske budgetter i juni 1789 og juni 1791. (s.43)
Tabel 3. Priser og lønninger i juni 1793 sammenlignet med juni 1790. (s.44)
Tabel 4. Parisiske arbejderes hypotetiske budgetter i juni 1790 og juni 1793 (s. 45)
Menneskerettighedserklæringen fra den franske nationalforsamling (37-39)
Uddrag af Den revolutionære regerings forfatning, Lov af 4. december 1793, afsnit 3 om myndighedernes kompetence. (s. 75-77)

Herudover:

Statsbudgettet 1788, i Anders Bjørn: Leve revolutionen!, Columbus 1988, s. 20. Baseret på F. Aftalion: L'Économie de la Revolution Française, Paris 1987.

Madame de la Tour du Pin om afskaffelsen af privilegierne, skrevet midt 1800-tallet  i Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945, Systime 2001, s.48-49

Nicolas Ruault om dødsdømte på vej til henrettelse, 1793 i Rasmus Kjærgaard Petersen:  Den franske revolution – Triumf eller tragedie (Systime i-bog)
Massehenrettelser i Vendée, malet af Joseph Aubert mellem 1882-1889 i Rasmus Kjærgaard Petersen: Den franske revolution – Triumf eller tragedie (Systime i-bog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer