Holdet 23z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bjarke Degn Stagstrup, Rasmus Pilgaard Petersen
Hold 2023 HI/23z (23z HI, 23z HI, 23z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken, DKs tilblivelse og Middelalder
Titel 2 DK Demokrati, National Identitet
Titel 3 Folkedrab - Holocaust
Titel 4 Oldtidens Egypten
Titel 5 Det guddommelige og det verdslige
Titel 6 Besættelsestiden, historiebrug+erind.his
Titel 7 Kærlighed og familieliv
Titel 8 Slavehandel og slaveri
Titel 9 Japan - mellem tradition og modernitet
Titel 10 Vestens dominans

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken, DKs tilblivelse og Middelalder

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. -500 til ca. 1450.
Antik forløbet har haft Grækenland i fokus og det har særligt omhandlet begreberne  demokrati, politiske styreformer generelt og videnskabelighed.

DKs tilblivelse har handlet om vikingetid, periodisering, handel og krig, samt samfundsforhold.

Middelalder har i hovedsagen handlet om de politiske- og sociale forhold, kirke- og konge, fra feudal- til standssamfund.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DK Demokrati, National Identitet

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. 1750 til ca. 1914.
DK demokrati blev gennemgået i slutningen af 1g, da eleverne skulle skrive dansk-historieopgave i det emne.

DK Demokrati har handlet om enevældskongerne op til 1849. (fra Christian d. 7 og op til Frederik d. 7). Fokus på de slesvigske krige, på de politiske partier og ideologier i Danmark på dette tidspunkt; og på disses indflydelse på det danske demokrati.

National Identitet har i hovedsagen omhandlet tilblivelsen af en danskhed. Om den nationale fortælling og om nationsbegrebet. Om sproget, religionen og tilblivelsen af et folk. Ligesom det skete i andre europæiske lande samtidig med.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  
- globalisering
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede


Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkedrab - Holocaust

Forløbet har haft fokus på Holocaust, både ift at se på forskellige teoretiske tilgange til hvorfor og hvordan folkedrab opstår samt hvordan nazisterne gennemførte Holocaust i 1930erne og 1940erne.

Der har været fokus på at undersøge nazisternes tilgang til jøderne og andre udsatte befolkningsgrupper i 1930erne Tyskland, og hvorledes dette kulminerede med Endlösung ifm. 2. verdenskrig.
Klassen har desuden, i forbindelse med deres studietur, besøgt Theresienstadt og har udarbejdet et mindre projekt i denne forbindelse, hvor de præsenterede hvad de havde set på ekskursionen og hvorledes dette kunne kobles til temaet.

Centrale pointer, temaer osv.

Tre teoretikere om folkedrab (Harff, Stanton, Staub), ligheder og forskelle på deres tilgange
Kobling af teoretikernes forklaring med nazisternes tilgang i 1930erne og 1940erne
Nazisternes syn på jøderne
Nurnberg-lovene
Krystal-natten
Kilder fra nazistisk synspunkt
Nurnberg-processen efter WWII

Problemstillinger:
"Hvorfor ville nazisterne udrydde jøderne?"
"Hvilken af de tre teorier om folkedrab kan bedst forklare Holocaust?"
"Hvordan formåede nazisterne at udføre Endlösung?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oldtidens Egypten

Forløbet har fokuseret på Oldtidens Egypten som "områdestudium", dvs. det egyptiske samfund i et historisk, samfundsmæssigt og religiøst perspektiv.
Ud fra den overordnede periodisering af hhv. "Det Gamle", "Det Mellemste" og "Det Nye Rige" (med "mellemtiderne" der afbryder disse) er der arbejdet med samfundets opbygning, herunder faraos rolle, præsteskabet, skrivere, arbejdere og militær. Egypternes forhold til døden og de ritualer hertil er blevet arbejdet med, herunder hvorledes man har overgangen fra farao som eneste der begraves i pyramide til en mere generel praksis.
Nilens rolle i samfundet er blevet understreget, herunder hvorledes denne bidrog til egypternes cykliske verdensopfattelse.

Centrale pointer/faglige sammenhænge:

Det Gamle, Mellemste og Nye Rige
Samfundsopbygningen, herunder hierarki og de forskellige gruppers funktion, naturalie-økonomi
Synet på døden, efterlivet og hvorledes dette udviklede sig over tid
Nilens funktion i samfundet, betydning for verdensopfattelse
Religionens rolle kontra militærets rolle

Problemstillinger:

Hvordan var det egyptiske samfund opbygget?
Hvilken rolle spillede Nilen i den egyptiske opfattelse af verden?
Hvordan var døden et centralt begreb i den egyptiske levevis?

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det guddommelige og det verdslige

Grundlæggende har det været "mentalitetshistorie", der har været i centrum, dvs. hvorledes sekulariseringen gradvist har vundet indpas i den vestlige verden. Indholdet af elevernes arbejde har været bredt, med inddragelse af kilder (skriftlige og ikke-skriftlige) samt mange forskellige arbejdsformer.
Eleverne har arbejdet med at kunne forstå og forklare overgangen i menneskesyn, verdenssyn, kirkens indflydelse og videnskabens fremkomst i perioden fra ca. 1100-1900.

Centrale pointer/fokuspunkter

Middelalder, renæssance, oplysningstiden og det 19. århundrede
Udviklingen i menneskesynet
Udviklingen i kirkens indflydelse
Årsager til udviklingen
Sekularisering
Se skema vi har udfyldt ift de forskellige perioder
Problemstillinger:
”Hvorledes har kirkens indflydelse på samfundet ændret sig fra middelalderen til nutiden?”
”Hvilke faktorer har været de væsentligste ift. samfundets stigende sekularisering?”
”Vurder hvilken historiske periode der definitivt brød med ideen om mennesket som skabt af Gud?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Besættelsestiden, historiebrug+erind.his

Forløbet har handlet om besættelses-tiden ift historiebrug, kollektiv erindring og erindringspolitik. På baggrund af et kort overblik over besættelsestiden, har der været arbejdet med hvorledes man har brugt besættelsestiden i historiebrugsøjemed (Anders Fogh vs Hans Kirchhoff), og hvorledes den kollektive erindring dannes. Mennesket som historieskabt og (ikke mindst) historieskabende har været i højsædet i forløbet her.

Centrale pointer/sammenhænge:

Historiebrug, erindringshistorie, kollektiv erindring, erindringspolitik
Besættelsestiden – hvor mange var egentlig frihedskæmpere/modstandsfolk,
Debat om samarbejdspolitikken (god/dårlig) – Anders Foghs tale
Opmærksom på politisk ståsted ift synet på besættelsestiden
Nutidens erindringspolitik
Udviklingen i synet på besættelsestiden fra 1945 til nutiden
Kollektive erindring (”Vi reddede jøderne”, ”Vi var alle modstandsfolk”)
Problemstillinger:
”Hvorledes har man efter WWII brugt besættelsestiden ift historiebrug?”
”Hvorledes er den kollektive erindring ift besættelsestiden i DK?”
”Diskuter hvilke erindringspolitiske tilgange der er til besættelsestiden i nutidens Danmark?”
”Hvorfor har synet på besættelsestiden ændret sig over tid, siden 1945?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kærlighed og familieliv

Forløbet har været projekt-baseret, hvor eleverne på baggrund af 15 forskellige kilder (forskelligartet kildemateriale, kildetyper, fra antikken til nutiden) skulle beskrive hvorledes synet på køn, kærlighed og seksualitet har udviklet sig fra ca 500 f. Kr til 2020. Det har været selvstændigt arbejde, hvor det udelukkende har været kilderne der har været baggrund for det skriftlige produkt, som eleverne i sidste ende afleverede.

Centrale pointer, fokuspunkter:

Antikkens syn på køn, seksualitet og kærlighed
Middelalderens syn på køn, seksualitet og kærlighed
1600-tallets syn på køn, seksualitet og kærlighed
1800-tallets syn på køn, seksualitet og kærlighed
Forskellen på idealerne blandt almuen og de herskende klasser
Victoriansk seksualmoral
Kvindefrigørelsen i efterkrigstiden
Nutidens flydende køn

Centrale pointer, fokuspunkter:

"Hvordan har synet på køn, kærlighed og seksualitet forandret sig fra antikken til nutiden"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Slavehandel og slaveri

Forløbet har haft fokus på Dansk Vestindien og hvorledes danskerne koloniserede øerne, hvorledes man opbyggede slaveri på øen, hvorledes slaveriet ophørte og årsagerne dertil.
Desuden har vi perspektiveret til nutidens debat om slaveriet, dvs. den kollektiv erindring herom, og hvorledes nutidige begivenheder påvirker synet på fortiden.

Centrale pointer, faglige mål osv.

- Danskernes årsager til at kolonisere
- Trekantshandelen
- Levevilkår og arbejdsvilkår for slaverne på de vestindiske øer
- Danskernes syn på slaverne
- Debatten om slaveriets fortsættelse
- Ophævelsen af slaveriet, herunder hvorfor man fra dansk side gjorde det
- Nutidens debat om slaveri
- Kollektiv erindring
- Historiebrug
- Erindringspolitik, herunder partiernes forskellige syn på den kollektive erindring

Problemstillinger:

"Hvilket syn havde danskerne på slaverne i Dansk Vestindien?"
"Hvad ville danskerne opnå med sine kolonier?"
"Hvorfor ophævede danskerne slaveriet i 1848?"
"Hvorfor har nutidens kollektive erindring om slaveriet forandret sig?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japan - mellem tradition og modernitet

Forløbet har haft fokus på den japanske historie fra Meiji-restaurationen og frem. Sammenligningen af det japanske samfund før og efter, herunder hvorledes Japan ekspanderede i kølvandet på moderniseringen.

Centrale pointer/fokuspunkter:

Det traditionelle Japan før Meiji-restaurationen
Hierarkisk samfundsopdeling
Daimyo, samurai, chonin
Buddhisme, shinto, konfucianisme
Meiji-restaurationen, årsager og konsekvenser
Top-down indfasning
Modernisering
Vestliggørelse
Japans selvforståelse
Krigene mod Kina og Rusland
Optakten til 2. verdenskrig
2. verdenskrig og dens følger



Pproblemstillinger:
"Hvilke årsager og konskvenser var der af Meiji-restaurationen?"
"Hvordan har Japans historie været præget af modsætningen mellem det traditionelle og det moderne?"
"Hvordan har Japan udviklet sig som land efter 1868 - og hvad har de væsentligste faktorer været til denne udvikling?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vestens dominans

Forløbet har haft fokus på to primære problemstillinger, hhv. hvorfor det var Vesten der "endte med" at kolonisere og dominere resten af verden samt hvordan den vestlige imperialisme kom til udtryk i behandlingen af kolonierne - slutteligt er der perspektiveret til den nuværende debat omkring statuer, mindesmærker og hvorledes man skal erindre slaveri i den vestlige verden. Tidsmæssigt har vi kigget fra ca 1500-1900 ift udviklingen i imperierne.


Centrale pointer, fokuspunkter:

Årsager til vestens dominans, herunder en lang række af faktorer (politiske, økonomiske, ideologiske, biologiske, geografiske etc.)
Kolonisering overfor imperialisme, forskelle
Handelskompagniernes rolle
Kinas manglende vilje til at kolonisere
Imperialismen i Afrika i 1800-tallet
De store linjer, strukturelle forklaringer vs aktør-forklaringer

Problemstillinger:
"Hvorfor opstod den vestlige dominans ift. resten af verden?"
"Hvorfor var det ikke andre steder i verden der endte med at blive dominerende?"
"Hvilke konsekvenser fik den vestlige dominans for resten af verden, specielt kolonierne?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer