Holdet 24q23bps Samfund (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Thomas Thorsen
Hold 2025 ps/24q23b Samfund (24q23bps Samfund)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0(A): Introduktion
Titel 2 Forløb#1: Omsorg og omsorgssvigt
Titel 3 Forløb#2: Arbejdsmiljø
Titel 4 Forløb#3: Læring og kunstig intelligens
Titel 5 Forløb#4: Ungdom og SoMe
Titel 6 Forløb#0: Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0(A): Introduktion

Indledende beskrivelse
Forløbet introducerer eleverne til psykologi som fag inklusiv de tre centrale videnskabelige retninger i psykologien: naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Eleverne arbejder med spørgsmålet: Hvordan kan forskellige videnskabelige tilgange bidrage til forståelsen af menneskets psykologi? Formålet er således at opnå forudsætningerne for at arbejde nuanceret og kritisk med de kommende temaer.  

Faglige mål
Eleverne har opnået viden om forskellen mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi (naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab) samt hvordan man arbejder med psykologiske problemstillinger ved hjælp af videnskabelige metoder. Der arbejdes med evnen til at skelne mellem kvalitative og kvantitative metoder samt forstå metodernes styrker og begrænsninger. Eleverne arbejder desuden med konkrete psykologiske undersøgelser, som giver lidt indsigt i etiske problemstillinger i forskningen.

Kernestof (fra grundbogen "Psykologiens veje", bog, herunder bl.a.
• Naturvidenskabelig psykologi: Eleverne har arbejdet med eksperimenter og observationer for at forstå, hvordan psykologiske fænomener kan forstås / måles objektivt.  

• Humanvidenskabelig psykologi: Eleverne har gennemført interviews for at få erfaring med kvalitative metoder, der bruges til at forstå menneskelige følelser og oplevelser. De reflekteres over fordele og ulemper ved denne tilgang og betydningen af subjektivitet i psykologiske undersøgelser.

• Samfundsvidenskabelig psykologi: Fokus har været på spørgeskemaer og kvantitative metoder til at undersøge sociale og kulturelle faktorer.  

Praktisk bearbejdning
I praksis har eleverne udført øvelser til afdækning af grundlæggende psykologisk viden og metodisk indsigt De har også reflekteret over psykologiske videnskabsmetoder i forhold til etiske overvejelser og undersøgelsers troværdighed.

Forløbet danner grundlaget for at forstå videnskabelig psykologi, og kan inddrages ad hoc i de efterfølgende temaer. Forløbet er ikke tænkt som et selvstændigt eksamenstema.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Forløb#1: Omsorg og omsorgssvigt

Problemstillinger i forløbet
Dette forløb undersøger omsorgens betydning for børns udvikling og trivsel. Fokus er på, hvordan tryg omsorg bidrager til en sund psykisk og social udvikling, samt hvilke konsekvenser det kan have, når omsorgen svigter. Gennem udviklingspsykologiske teorier og empiriske undersøgelser arbejder eleverne med at forstå, hvordan tidlige relationer til omsorgspersoner former barnets personlighed, tilknytning og senere livsmuligheder. Forløbet omfatter også resiliens og de faktorer, der kan hjælpe børn til at klare sig godt trods vanskelige opvækstvilkår. Eleverne træner dermed evnen til at identificere psykologiske problemstillinger i konkrete cases og anvende relevante teorier til faglig forklaring og vurdering.

Nogle centrale spørgsmål, som er indgået i forløbet:

• Hvad er omsorg – og hvorfor er den vigtig for børns udvikling?
• Hvordan opstår omsorgssvigt – og hvilke psykologiske, sociale og samfundsmæssige konsekvenser kan det have?
• Hvordan kan resiliens og støttende miljøer bidrage til, at nogle børn klarer sig på trods af svære opvækstvilkår?
• Hvordan kan psykologiske teorier anvendes til at analysere cases om omsorg og omsorgssvigt?


Faglige mål
Eleverne arbejder med følgende mål fra læreplanen for Psykologi C (valgfag):
• Anvende psykologiske begreber og teorier i analyse af konkrete problemstillinger
• Demonstrere viden om udviklingspsykologiske perspektiver og socialpsykologiske sammenhænge
• Skelne mellem forskellige psykologiske forklaringer og perspektiver
• Indgå i faglige drøftelser og formulere psykologifaglige pointer
• Forholde sig metodisk og kritisk til psykologiske undersøgelser og cases

Kernestof og anvendt teori
Der arbejdes især med følgende kernestofområder:
Udviklingspsykologi
• Eriksons psykosociale udviklingsteori
• Bowlbys tilknytningsteori og tilknytningsadfærd
• Ainsworths tilknytningsmønstre
• Sterns selvteori og moderne spædbarnsforskning
Andre perspektiver
• Maslows behovspyramide og omsorgens betydning
• Sociale påvirkninger, opdragelsesidealer og opdragelsesstile (Baumrind)
• Typer af omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt
• Risiko- og resiliensfaktorer, herunder Kauai-undersøgelsen

Empirisk grundlag
Film og cases om omsorgssvigt, bl.a. Lisbeth Zornig-dokumentar, “Heidi”, “Moni”, ”Chili” samt statistiske opgørelser på området.

Øvrige bemærkninger
Forløbet afsluttes med opsamling og træning i eksamensopgavernes struktur og krav
Eleverne arbejder løbende med caseanalyse, begrebsanvendelse, metodereflektion samt statistikker.
Materialet stammer primært fra Psykologiens Veje samt delte materialer i Lectio og bilag i undervisningsdokumenter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Forløb#2: Arbejdsmiljø

Indledende faglige fokus
Forløbet undersøger, hvordan psykologiske faktorer påvirker trivsel og arbejdsmiljø i praksis. Udgangspunktet er socialpsykologiske / arbejdspsykologiske perspektiver, herunder gruppedynamiske processer, rolleforståelse, stress og copingstrategier. Eleverne arbejder både med teori og med praksisnære cases, herunder besøg fra FOA, som belyser det professionelle arbejdsliv. Gennem cases, diskussioner og et afsluttende projekt anvendes psykologiske teorier til at forstå og foreslå løsninger på konkrete arbejdsmiljøproblemer, såsom:

Hvordan påvirker gruppedynamik og roller trivsel og samarbejde på arbejdspladsen?
Hvordan opstår stress, og hvilke psykologiske faktorer bidrager til det?
Hvordan kan viden om psykologi anvendes til at forbedre arbejdsmiljø og forebygge stress i praksis?

Faglige mål
Redegøre for og anvende centrale psykologiske begreber og teorier
– fx sociale roller, gruppeprocesser, stress og coping (Lazarus, Karasek & Theorell).
Forklare samspillet mellem individ, gruppe og samfund
– herunder hvordan sociale og kulturelle faktorer påvirker adfærd og trivsel på arbejdspladsen.
Analysere psykologiske problemstillinger og forklare forskelle i menneskers reaktionsmønstre
– fx hvordan mennesker håndterer krav, konflikter og stress forskelligt.
Reflektere over anvendelsen af psykologisk viden i praksis
– med fokus på arbejdsmiljø, trivsel, samarbejde og forebyggelse af stress.
Perspektivere psykologisk viden til egen og andres hverdag
– herunder skolens sociale miljø og elevernes fremtidige arbejdsliv.

Kernestof
Socialpsykologi og gruppedynamik
Roller: tilskrevne, opnåede og skabte roller; rolleforventning, rolleoplevelse og rollekonflikter
Formelle og uformelle roller på arbejdspladser
Stereotyper, fordomme og diskrimination
Gruppedynamiske fænomener: konformitet (Asch), gruppetænkning (Janis), gruppepolarisering
Sammenhæng mellem gruppedynamik og arbejdsmiljø
Krav, kontrol og social støtte på arbejdspladsen (Karasek & Theorells krav-kontrol-model)
Fysiske, psykiske og sociale stressorer
Stress og coping - Lazarus’ transaktionelle stressmodel: samspil mellem ydre krav og individets vurdering
Forskellen på akut og kronisk stress
OAS (Aaron Antonovsky).
Copingstrategier: problemfokuseret og emotionel coping
Individuelle forskelle i reaktionsmønstre (fx Høgh-Olesens forsigtige/risikovillige type)
Statistik over stress i Danmark (SDU, Danskernes sundhed 2023)

Anvendelse og formidling
Analyse og diskussion af cases (“Camilla under pres”, “Jonas på lageret” og elevgruppernes egne cases fundet i projektperioden
Udarbejdelse af projekt om arbejdsmiljø med fokus på problemforståelse, løsning og formidling
Formidling

I forløbet er FOA inddraget ad to omgange: 1) Til forklaring af arbejdsmiljøets generelle betydning på en arbejdsplads/læreplads og 2) Præsentation af virkelighedsnære cases og drøftelse heraf.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Forløb#3: Læring og kunstig intelligens

Kort beskrivelse af forløbet  
Forløbet undersøger læring i gymnasiet gennem centrale psykologiske begreber og teorier – fra kognitive processer (opmærksomhed, perception og hukommelse) til motivation, læringsteorier og intelligens. Samtidig sættes der fokus på elevers brug af generativ AI: Hvornår kan AI fungere som læringsstøtte, og hvornår risikerer AI at reducere selvstændig tænkning og faglig fordybelse? Forløbet kobler teori til elevernes egen studiepraksis, konkrete øvelser og aktuelle/digitale materialer.

Faglige mål  
I forløbet er der arbejdet med de faglige mål i Psykologi C, bl.a. gennem klassesamtaler, elevopgaver, case-analyser, test/øvelser, diskussioner og kritisk arbejde med kilder og digitale materialer:
• Anvende centrale psykologiske begreber og teorier til at forklare og analysere læring i gymnasiekontekst.
• Formulere psykologifaglige problemstillinger og udvælge/anvende relevant viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, samt forholde sig kritisk til viden og kilder.
• Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger (fx kognitive vs. sociale forklaringer på læring).
• Demonstrere elementært kendskab til forskningsmetoder og etiske problemstillinger samt kunne skelne mellem hverdagsforklaringer og videnskabelig viden.
• Vurdere betydningen af sociale, kulturelle og digitale faktorer for menneskers tænkning og handlinger, herunder VR, læring og motivation.
• Formidle psykologisk viden mundtligt og skriftligt med korrekt brug af fagbegreber og faglig argumentation.

Kernestof
Kernestof (primært behandlet kernestofområde):
• Kognition og læring: psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse.
• Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden.

Øvrige centrale fagbegreber og fokuspunkter i forløbet (udvalg):
• Opmærksomhed og informationsbearbejdning  
• Perception: bottom-up/top-down
• Motivation i læringssituationer (indre/ydre motivation) og kritisk vurdering af undersøgelser (metode og konklusion).
• Hukommelse: sensorisk hukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse; eksplicit/implicit; chunking og kapacitetsbegrænsninger.
• Kognitiv læring: Piaget (skema, assimilation, akkommodation) og Festinger (kognitiv dissonans/dissonansreduktion).
• Socialt funderet læring: Vygotsky (zone for nærmeste udvikling, stilladsering, mesterlære).
• Intelligens: IQ, normalfordeling og testkritik; Binet & Simon; Gardner (multiple intelligenser) samt kritik.
• AI og læring: læringsstøtte vs. snyd/outsourcing af tænkning; metakognition; etiske overvejelser og kriterier for ansvarlig brug.

Bemærkning: Forløbet er tonet mod kernestofområdet 'kognition og læring' og anvender elevernes egen skolehverdag og digitale praksisser (inkl. AI) som gennemgående kontekst.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Forløb#4: Ungdom og SoMe

Indhold / kort beskrivelse af forløbet
Tematisk forløb om unge og sociale medier med fokus på, hvordan sociale medier påvirker unges identitet, selvværd, trivsel, sociale relationer og kommunikation. Forløbet har omfattet ungdom som biologisk, psykologisk og social livsfase, unges forskellige livsvilkår, identitet, krop og køn, sociale arenaer, det multiple selv, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, personlighed og digital kommunikation. Forløbet blev afsluttet med et mindre projektforløb om sociale mediers betydning for unge, herunder case- og undersøgelsesarbejde samt diskussion af mobilforbud i gymnasiet.

Hovedspørgsmål i temaet
Hvordan påvirker sociale medier unges identitet og selvværd?
Hvilke udfordringer møder unge i dag, og hvordan kan forklares især psykologisk?
Hvordan kan socialpsykologisk og personlighedspsykologisk teori bidrage til forståelsen af unges brug af sociale medier?
Hvilke psykologiske argumenter taler for og imod et mobilforbud i gymnasiet?

Faglige mål
Der er arbejdet med, at eleverne kan redegøre for centrale psykologiske begreber, teorier og undersøgelser, anvende psykologisk viden på aktuelle problemstillinger om unge og sociale medier, analysere og diskutere identitet, trivsel, adfærd og kommunikation, sammenligne forskellige psykologiske forklaringer, inddrage basal metodeforståelse samt formidle fagligt ved hjælp af relevante psykologiske begreber.

Kernestof og centrale fagbegreber
Udviklingspsykologi, personlighed og identitet, socialpsykologi og kommunikation.
Centrale begreber og teorier kan fremhæves: Ungdom som livsfase, Bourdieu (habitus, økonomisk, kulturel og social kapital), Erikson (identitet, jegidentitet og social identitet), Judith Butler, Thomas Ziehe, sociale arenaer, det multiple selv (Gergen), ontologisk sikkerhed og refleksivitet (Giddens), personlighed, Big Five, forsigtig og risikovillig type samt von Thuns kommunikationsmodel. Derudover er der arbejdet med undersøgelser om unges trivsel, kropsidealer, digitale medier og mobil-/SoMe-kommunikation.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde