Holdet 24p25pBi Sundhed (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Sisse Villemoes Jakobsen
Hold 2025 Bi/24p25p Sundhed (24p25pBi Sundhed)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til celler og liv på jorden del 1 DONE
Titel 2 Det fantastiske DNA, hvad kan det? DONE
Titel 3 Evolution, hvem overlever? DONE
Titel 4 Mere om celler og liv på jorden del 2 DONE
Titel 5 Enzymer, cellens værktøj DONE
Titel 6 Hvilken effekt har træning? DONE
Titel 7 Hvordan påvirker hormoner vores krop? DONE
Titel 8 Hvordan påvirkes dine sanser? DONE
Titel 9 Når mennesket ældes DONE
Titel 10 Åen, et økosystem fuld af liv
Titel 11 Kunsten at gensplejse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til celler og liv på jorden del 1 DONE

Kernestof:
- Cellebiologi: Opbygning af pro- og eucaryote celler.

Indhold:
I dette lille introforløb har eleverne repeteret opbygningen af prokaryote og eukaryote celler, herunder de forskellige cellestrukturer og organellers funktioner. Vi har set på ligheder og forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler. Derudover har vi kort set på forskelle mellem planteceller og dyreceller.
Eleverne er blevet genintroduceret til skrivning af journaler i forbindelse med forsøg.

Forsøg:
- Celler under forstørrelse.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere - Gruppearbejde om cellestrukturer.
  • Personlige
  • Selvtillid - Repetition af allerede kendt teori.
  • Sociale - Et lille gruppearbejde med fokus på at ryste eleverne sammen, da holdet består af elever fra flere klasser.
  • Åbenhed og omgængelighed - Gruppearbejde om cellestrukturer.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Det fantastiske DNA, hvad kan det? DONE

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, celledelinger.
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer.

Indhold:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med genetik på forskellige niveauer.
Der har undervejs været fokus på de mange elementer og muligheder indenfor genetikken.
Der har været en introduktion til sikkerhed i laboratoriet og god laboratoriementalitet. Derudover har vi arbejdet med hvordan man opstiller en hypotese.

Eleverne har endvidere deltaget i naturvidenskabsfestival på Aabenraa Statsskole, hvor de selv har planlagt og fremvist spændende biologiske forsøg for 1.årgangseleverne.
Derudover har der været afholdt fagpakkedag, hvor eleverne med historie og biologi har været på besøg på UC Syd, Her har klassen deltaget i Professionsfestival, hvor der har været afholdt foredrag og workshops med professionsretninger, rettet mod sundhedspakken.

Fokus har været på:
- Repetition af generel genetik, herunder genetisk materiale, kromosomer og kromosomers opbygning, kromatider, genom og gener, karyotype herunder autosomer og kønskromosomer, haploid og diploid, locus, heterologe og homologe kromosomer.
- DNA, opbygning og funktion, herunder det centrale dogme, baseparringsprincip og 3' og 5'-ender.
- Celler og kommunikation, cellens livsfaser, cellecyklus og kort intro til apoptose og telomeret.
- Celledelingerne mitose og meiose samt formål med celledelinger herunder replikation, kromatider, tentråde og overkrydsning.
- Proteinsyntese, overfladisk repetition af opbygning af proteiner, centrale dogme, replikation og hvilke enzymer der er involveret, opbygning af RNA, transskription, translation, den genetiske kode og kort information om editering (kun meget overfladisk).
- Mendels 1. lov og repetition af følgende genetiske grundbegreber (gen, dominant og recessiv egenskaber, genotype, fænotype, alleler, heterozygot, homozygot og krydsningsskemaer).
- Stamtavler med fokus på autosomale samt kønsbundne sygdomme og egenskaber. Herunder genetiske sygdomme som PKU og farveblindhed samt mange flere.
- Kort information om ufuldstændig dominans.
- Mendels 2. lov og to-gen udspaltning.  .
- Blodtyper som eksempel på codominans og multiple alleler. Antigener (glykoproteiner), antistoffer og agglutination. ABO- og rhesussystemet.
- Mutationer og mutagener, herunder somatiske og kønscelle mutationer, genmutationer med fokus på den arvelige sygdom Cystisk Fibrose, kromosommutationer, kromosomtalsmutationer og non-disjunktion. Diskussion omkring om det er ok kun at selektere raske fostre.

Forsøg og øvelser:
- Forsøg over Mendels første lov med majs.
- Blodtypebestemmelse.
- Proteinsyntesen med post-its.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1) Journal blodtypebestemmelse 21-09-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Animationer af celledelinger og proteinsyntese.
  • Diskutere - Omkring etikken ved abort når fosteret har Downs syndrom
  • Formidling - Fremlæggelse af cellecyklus.
  • Selvrefleksion - Omkring etikken ved abort når fosteret har Downs syndrom
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Hypotesedannelse og kobling af teori på konkret forsøg om blodtypebestemmelse, således at egen blodtype kan aflæses korrekt.
  • Overskue og strukturere - At koble huskeregler på konkrete stamtavler og kunne analysere disse.
  • Personlige
  • Kreativitet - Proteinsyntesen som øvelse med post-its.
  • IT
  • Regneark - Databehandling af Mendels 1.lov med majs.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Evolution, hvem overlever? DONE

Kernestof:
- Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion.

Indhold:
I dette forløb har der været arbejdet med evolution. Derudover har eleverne været på studietur til Amsterdam med biologi og historie. Her har eleverne besøgt Amsterdams Zoologiske have, hvor de har lavet en masse observationer for at kunne løse følgende opgave. "Evolution og tilpasninger samt seksuel selektion og parringsvalg. Fordele og ulemper ved at have zoologiske haver. 1.opgave: Hvordan giraffen fik sin lange hals (naturlig selektion). Her er der fokus på Darwins forklaring af evolution.2. opgave: Giraffen Marius (indavl). 3.opgave: Når skindet bedrager, her er der to opgaver 3a: Når skindet bedrager og 3b: Hvem scorer hvem.

Fokus i forløbet har været på:
- Evolutionslæren og dennes teoretikere herunder Lamarck, Darwin og neodarwinisme med fokus på fagtermer som adaption, naturlig selektion, variation og mutation. Evolutionsteorien er præsenteret.
- Arter og populationer, hvordan defineres en art?
- Introduktion til Darwins finker og hvordan nye arter kan opstå (med fokus på isolation og mutationer).
- Klassifikation og navngivning af arter ud fra Linné.
- Naturlig selektion og hvordan både arv og miljø (Fænotype = genotype + miljø) påvirker dette med fokus på 2 cases: birkemålere og clippy Island.
- Seksuel selektion.

Forsøg:
- Clippy Island
- Evolutionsøvelser i Amsterdam Zoo
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Øvelser om evolution i Amsterdam Zoo.
  • Diskutere - Pararbejde om birkemålerne.
  • Formidling - Øvelser om evolution i Amsterdam Zoo.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed - Øvelser om evolution i Amsterdam Zoo.
  • Ansvarlighed - Øvelser om evolution i Amsterdam Zoo.
  • Sociale - Øvelser om evolution i Amsterdam Zoo.
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Mere om celler og liv på jorden del 2 DONE

Kernestof:
- Cellebiologi: Liv og livets opståen, opbygning af pro- og eucaryote celler.
- Virus: Opbygning og formering.
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af lipider.
- Evolutionsbiologi: Selektion, herunder udvikling af resistens.

Indhold:
I dette forløb har eleverne arbejdet med liv på flere former, herunder er der arbejdet videre med eukaryote og prokaryote cellers opbygning og funktion samt virus.
Derefter har vi arbejdet fokuseret på bakterien som eksempel på en prokaryot celle og dennes opbygning, samt hvordan antibiotika virker og hvad antibiotikaresistens er samt hvordan det opstår og hvordan der kan selekteres for denne egenskab i en population. Eleverne har slutteligt arbejdet med et lille projekt, hvor formålet var et design af en poster (og lidt træning frem mod SSO) der kunne forklare følgende: "Redegør for hvordan antibiotika virker.
Diskuter problematikkerne omkring antibiotika og hvordan kan vi løse disse problemer?". Derudover var der krav om at artiklen Antibiotika til husdyr skulle inddrages.

Fokus har været på:
- Infektionssygdomme og patogener. Opbygning af virus og formering af virus med fokus på influenzavirus. Diskussion om virus er levende.
- Ganske kort om æoner og derefter endosymbioseteorien med fokus på mitokondriers og kloroplast (grønkorns) opståen.
- Opbygning af cellemembran herunder phospholipider og deres opbygning, proteiner i cellemembranen samt membrantransportprocesserne diffusion og osmose samt hvilke typer af molekyler der kan diffundere over cellemembranen og hvilke der skal have hjælp.
- Bakteriers opbygning (eksempel på en prokaryot celletype) herunder plasmider samt gram-positive og gram-negative bakterier. Hvordan antibiotika virker. Hvad resistens er, herunder antibiotikaresistens. Hvordan antibiotikaresistens opstår med fokus på mutation, forskel mellem naturlig og erhvervet resistens, selektion af antibiotikaresistens i en population samt vertikal genoverførsel. Multiresistente bakterier.

Forsøg:
- Det svulmende æg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Podcasts omkring antibiotikaresistens
  • Læse - Præsentation af gruppearbejde omkring Antibiotika.
  • Søge information - Præsentation af gruppearbejde omkring Antibiotika.
  • Formidling - Præsentation af gruppearbejde omkring Antibiotika.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Analyse af figur omkring virus formering med fokus på influenzavirus.
  • Personlige
  • Selvstændighed - Udregning af procentvis masseændring for Det svulmende æg.
  • IT
  • Præsentationsgrafik - Præsentation af gruppearbejde omkring Antibiotika.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Enzymer, cellens værktøj DONE

Kernestof:
- Makromolekyler: Opbygning og biologisk funktion af proteiner, herunder enzymer.

Indhold:
Repetition af enzymer fra nf, samt mere detaljeret beskrivelse af opbygning og funktion samt hvilke faktorer der kan påvirke enzymaktivitet. Derudover eksempler på enzymer i hverdagen. Eleverne er blevet genintroduceret til skrivning af rapport via skriftligt arbejde. Eleverne har til slut arbejdet med undervisningsformen "Engineering i gymnasiet" via Engineer the future, hvor eleverne er blevet stillet en opgave: Design en forsøgsopstilling og udfør et forsøg der kan mest effektivt og økonomisk kan opnå laktosefri mælk som en person med laktoseintolerans kan drikke.

Fokus har været på:
- Proteiners funktion i kroppen, hvor vi får proteiner fra, genopfriskning af proteinsyntesen, opbygning af proteiner med fokus på aminosyrerne, deres opbygning og deres egenskaber, peptidbindinger samt de forskellige strukturer (primær-, sekundær- og tertiærstruktur) og aminosyrernes rolle i forbindelse med dannelsen af disse strukturer, herunder forskellige typer af bindinger.
- Enzymer, definition, biokemisk katalysator og aktiveringsenergi, generel opbygning med fokus på at enzymer er proteiner og deres opbygning i de forskellige strukturer samt hvordan enzymer virker (E + S -> ES -> E + P) og det aktive centers rolle i forbindelse med binding af enzym og substrat. Enzymer er specifikke.
- Enzymer i hverdagen med fokus på artikellæsning.
- Kort om enzymer og cofaktorer, herunder coenzymer.
- Enzymaktivitet og reaktionshastighed, herunder temperaturens, pH's samt enzym- og substratkoncentrationens betydning. I forbindelse med temperatur og pH har vi også set på hvordan denne viden kan bruges i forbindelse med at optimere vores hverdag såsom madopbevaring samt autoklavering af redskaber. Begrebet denaturering er også introduceret i forbindelse med temperatur.

Forsøg:
- Demoforsøg med cola og mentos (med fokus på hvad en katalysator er).
- Enzymatisk nedbrydning af mælkesukker (Engineering-forsøg).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2) Rapport laktosefri mælk 03-12-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Eleverne har læst forskellige artikler for at træne elevernes evne til at analysere og vurdere artikler med biologisk indhold.
  • Skrive - Eleverne har læst og formidlet forskellige artikler for at træne elevernes evne til at analysere og vurdere artikler med biologisk indhold.
  • Diskutere - At kunne bruge viden om enzymer i forhold til det bedste design ved dannelse af laktosefri mælk, herunder kommunikation med de øvrige gruppemedlemmer om forbedringspotentiale.
  • Formidling - Evnen til sætte teori i relation til forsøg.
  • Almene (tværfaglige) - Overskue og strukturere - Læse øvelsesvejledning, danne hypotese og vurdere resultater på baggrund heraf.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - At indgå i forsøgsgrupper.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Hvilken effekt har træning? DONE

Kernestof:
- Fysiologi: Åndedrætssystem og blodkredsløb.
- Biokemiske processer: Respiration og gæring.
- Makromolekyler: Opbygning og biologisk funktion af lipider (repetition).

Indhold:
I dette forløb har der været fokus på hvad kondition er og hvordan træning kan påvirke åndedrætssystemet og blodkredsløbet i forhold til at sikre optimale iltforhold i muskelcellerne.
Fokus har været på:
- Eleverne har arbejdet med respirationen, herunder reaktionsskemaet, hvor respirationen foregår, ATP samt begreberne aerob og anaerob. Derefter er der arbejdet lidt mere i dybden med de enkelte delprocesser glykolyse, citronsyrecyklus, elektrontransportkæden og mælkesyredannelse (gæring). Der har været fokus på NAD+'s rolle i forbindelse med glykolysen samt NADH og FADH2's rolle i elektrontransportkæden. Der er også kigget på det samlede ATP-regnskab.
- Eleverne har derefter arbejdet med blodets kredsløb med fokus på kredsløbets rolle, hvad der transporteres i blodet, opdeling i stort og lille kredsløb samt farver (blå og rød), hæmoglobins og hjertets funktion, de forskellige blodårer og deres størrelse, herunder kapillærerne samt venepumpen.
- Efterfølgende har eleverne arbejdet med lungernes opbygning og funktion, herunder gasudveksling mellem alveole og kapillær, vejrtrækning og åndedrætsbevægelse samt lungernes arbejdsevne (åndedrætsdybde, åndedrætsfrekvens og lungeventilation). Der har været fokus på hvorfor motion medfører en øget maksimal lungeventilation. Eleverne har i forbindelse med Undersøgelse af vitalkapacitet i forhold til højde og køn, arbejdet med design af punktplot samt lineær regression.
- Eleverne har arbejdet med hjertets opbygning og funktion, herunder de enkelte komponenter i hjertet samt sinusknuden. Vigtigheden af kranspulsårerne er berørt samt hvad en blodprop er og hvad årsagen til en blodprop kan skyldes. Der er i den forbindelse repeteret lipidernes opbygning og funktion. Puls, slagvolumen og minutvolumen er gennegået og der har været drøftelser om hvordan træning kan påvirke en af disse parametre. Der er arbejdet med diastolisk og systolisk blodtryk samt hvad årsager til forhøjet blodtryk kan være og hvilken effekt motion kan have på hjertekarsygdomme.
- Hvad blodet består af, herunder hæmoglobins rolle og bestemmelse af hæmatokritværdi samt forskelle i hæmatokritværdi for mænd og kvinder. Derefter har eleverne arbejdet med artikler som har fokus på trænings indvirkning på hæmatokrit, herunder hvilken effekt epo kan have.
Slutteligt har vi i fællesskab samlet op på alle parametre og sat disse i relation til kondition, hvorfor motion generelt er godt for kroppen og hvordan træning kan medføre bedre iltforhold for muskelcellerne.

Forsøg:
- Undersøgelse af vitalkapacitet.
- Måling af blodtryks og puls.
- Hæmatokritbestemmelse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Selvstændig elevgennemgang af respirationen og dens delprocesser via arbejdsspørgsmål og korte fælles opsamlinger.
  • Diskutere - Selvstændig elevgennemgang af respirationen og dens delprocesser via arbejdsspørgsmål og korte fælles opsamlinger.
  • Formidling - Indhold fra artikel om hæmatokritværdi til en anden gruppe.
  • Almene (tværfaglige) - Kommunikative færdigheder - Indhold fra artikel om hæmatokritværdi til en anden gruppe.
  • Overskue og strukturere - Design af punktplot samt lineær regression.
  • Personlige
  • Selvstændighed - Selvstændig elevgennemgang af respirationen og dens delprocesser via arbejdsspørgsmål og korte fælles opsamlinger.
  • Kreativitet - Tegning af hjertet og dennes opbygning.
  • Sociale - Åbenhed omkring blodtryks og hæmatokritværdi-målinger.
  • IT
  • Regneark - Design af punktplot samt lineær regression.
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Hvordan påvirker hormoner vores krop? DONE

Kernestof:
- Fysiologi: Andre udvalgte organsystemer.
- Makromolekyler: Opbygning og biologisk funktion af carbohydrater (repetition).

Indhold:
I dette forløb har der været fokus på hormoner og hvordan disse kan påvirke ens vægt. Der har været fokus på de forskellige typer af data i biologi (kvalitativ og kvantitativ).

Fokus har været på:
Generet om hormoner:
- Eksempler på hormoner, introduktion til begrebet homeostase, intercellulær og intracellulær kommunikation, hormoners kendetegn og endokrine kirtler.
- Hormonets udskillelse, transport gennem blodet, og virkning på målcelle herunder binding til receptor. Introduktion til hvad en receptor er.
- Responstyper hos målcellen ved aktivering af hormon.
- Typer af hormoner herunder fedtopløselige og vandopløselige hormoner.
- Regulering af hormonproduktion herunder negativ og positiv feedback, hvor kønshormonregulering og sædcelledannelse hos mand er brugt som specifik case. Der er også set på de mandlige kønsorganer.
I forbindelse med hormoner og blodglukoseregulering er carbohydraters opbygning (de forskellige sakkaridtyper samt glykosidbindinger) og funktion repeteret med fokus på: Fordøjelsen og optag af carbohydrater over tarmvæggen (med overfladisk repetition af membrantransportprocesser), for derefter at se på hvordan glukose transporteres rundt i kroppen og hvordan disse molekyler optages i målcellerne.

Hormonerne insulin og glukagon:
- Insulin og glukagon, hvordan disse hormoner er opbygget (med fokus på en kort repetition af proteiners opbygning og funktion) samt hormonernes funktion i kroppen og hvor de produceres.
- Endocytose og exocytose.
- Derudover har der været repetition af DNA's opbygning og proteinsyntesen.
- Insulins produktion (i detaljer) samt insulins frigivelse og virkning på + respons hos målcellen.
- Blodsukkerforløb, regulering og hvordan forskellige typer af fødevarer med sakkarider kan påvirke blodsukkeret med inddragelse af viden om insulin og glukagon.

Hormonet leptin:
Fokus på Lucas - "Drengen med den evige sult" og sygdommen Leptin Receptor Defekt, herunder hvilken type mutation der er tale om, hvordan sygdommen nedarves, diagnosticering og behandling.

Forsøg:
- Kulhydrater og blodglukose.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3) SSO træning blodsukkerforløb 11-02-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - At koble faglig viden på en dokumentar om leptin receptor defekt.
  • Diskutere - Hormonet leptin og hvilken betydning en forkert foldet receptor kan have for hormonets virkning.
  • Formidling - Fremlæggelse af Regulering af insulinudskillelse. Træning i formidling i forbindelse med optakt til SSO.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - At kunne analysere og forklare en figur f.eks.insulins udskillelse fra beta-cellerne.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Forsøg og aflevering af skriveopgave omkring Kulhydrater og blodsukker.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Hvordan påvirkes dine sanser? DONE

Kernestof:
- Fysiologi: Nervesystem.

Indhold:
Eleverne har i dette forløb beskæftiget sig med nervesystemet, herunder funktion og virkemåde med fokus på 2 cases (sanser og stimulanserne koffein og nikotin) fra hverdagen. Eleverne har til slut selv skulle designe et forsøg, med målet at undersøge hvordan enten nikotin eller koffein påvirker nervesystemet, eneste krav var at der skulle designes en graf over de opsamlede resultater samt at der skulle tages højde for variabelkontrol. Slutteligt har eleverne skulle præsentere deres metode og opnåede resultater for andre elever fra klassen. Undervejs har der været repetition af kontrolforsøg og vigtigheden af kontrolforsøget samt variabelkontrol. Derudover stikprøvestørrelsens betydning for et resultat samt de forskellige metoder i biologi.

Fokus har været på:
- Hvad homeostase er og hvilken rolle nervesystemet har i denne forbindelse.
- Opdelingen af nervesystemet i CNS og PNS.
- Opdelingen af PNS i motoriske, sensoriske og autonome nervesystem samt refleksernes betydning.
- Det autonome nervesystem, herunder det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
- Opbygningen af en nervecelle (neuron).
- Fordeling af ioner i og uden for cellerne, nervecellernes ion-gennemtrængelighed, hvilemembranpotentialet og funktionen af henholdsvis spændingsstyrede, lækage, receptorstyrede og trykaktiverede ionkanaler samt ionpumper (fokus på Na-K pumpen).
- Hvad et nerveimpuls er og hvordan selve nerveimpulset sendes indenfor og i mellem neuroner. Fokus på aktionspotentialet samt dennes vandring over aksonet. Synapsen herunder transmitterstoffernes betydning og hvad der sker med transmitterstofferne efterfølgende. Hvad starter et aktionspotentiale og hvordan påvirkes det enkelte nervesignal (hæmmende og fremmende neuroner).  
- Agonister og antagonister.

Derudover har vi arbejdet med to temaer indenfor nerver og homeostase herunder:
- Hudens sansereceptorer med fokus på smerte- og termoreceptorer.
- Nikotin og koffein samt deres påvirkninger på nervesystemet.

Forsøg:
- Hvor hurtigt kan et nervesignal løbe og Er du lige så hurtig som Astralis?
- Undersøgelse af hudens sansereceptorer.
- Design af eget forsøg der viser hvordan enten koffein eller nikotin påvirker nervesystemet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
4) Skriveopgave optakt til SSO 15-03-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere - Diskussion af opnåede resultater ved sanseforsøg.
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder - Træning af fagtermbrug ved opgaver omkring synapsen samt aktionspotentialet.
  • Overskue og strukturere - Design af metode til undersøgelse af enten nikotin eller koffeins påvirkning på nervesystemet.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Design af metode til undersøgelse af enten nikotin eller koffeins påvirkning på nervesystemet.
  • IT
  • Regneark - Databehandling samt grafdesign af resultater opnået ved undersøgelse af enten nikotin eller koffeins påvirkning på nervesystemet.
  • Præsentationsgrafik - Præsentation af opnåede resultater for andre elever på holdet.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 9 Når mennesket ældes DONE

Kernestof:
- Fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer.
- Fysiologi: Andre udvalgte organsystemer.

Indhold:
I dette forløb har eleverne arbejdet med et tværfagligt projekt med psykologi c. Projektet har omhandlet professionsretning mod fysioterapeut på plejehjem. Eleverne har i den forbindelse først planlagt øvelser for borgerne på Plejehjemmet Lergården, hvorefter to fysioterapeuter fra Klinik for fysioterapi Stubbæk har været på besøg, fortalt om deres uddannelsesveje, deres arbejdsdag samt ageret konsulenter og sparringspartner for elevernes præsentationer af deres øvelser. Efterfølgende har eleverne været på Plejehjemmet Lergården, hvor eleverne først havde et oplæg om Demens og håndtering samt efterfølgende aktiviteter med elevernes øvelser for borgerne.

Særfagligt har der været fokus på følgende dele:
- Hvad sker der fysiologisk, når kroppen ældes (herunder bl.a. tab af muskelstyrke, sarkopeni, tab af balanceevne samt øget risiko for hjertekarsygdomme og demenssygdomme).
- Hvilke muskeltyper findes der og hvad er deres funktion?
- Hvilke organiske stoffer er en muskel opbygget af og hvor får musklen ATP fra?
- Skeletmusklens overordnede opbygning herunder muskelfiber, knogle, bindevævshinde, sener, motorisk neuron, blodkar og myon.
- Muskelfiberens opbygning herunder myofibril, sarkomer, z-skive, aktin og myosin.
- Muskelkontraktion, herunder tværbrodannelse og ATP's rolle.

Forsøg:
- Hvad er din maksimale muskelstyrke under håndtryk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde - Planlægning af øvelser og udførsel på plejehjem.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder - Kommunikation med borgere på plejehjem samt fysioterapeuter.
  • Overskue og strukturere - Film omkring muskelkontraktion og tværbrodannelse.
  • Personlige
  • Selvtillid - Samtale og interaktion med borgere på plejehjem.
  • Ansvarlighed - At få et program og øvelser til at forløbe på plejehjem.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Film om tværbrodannelse.
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 10 Åen, et økosystem fuld af liv

Kernestof:
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, stofkredsløb og biodiversitet.
- Biokemiske processer: Fotosyntese.

Indhold:
Eleverne har i dette forløb beskæftiget sig med økologi med fokus på vandløbet som et økosystem samt økosystemets arter og samspil mellem disse og det omgivende miljø.

Fokus har været på:
I den generelle økologidel har vi arbejdet med følgende:
Definition af økologi, det generelle økosystem, abtiotiske og biotiske faktorer, habitat, niche og biotop. Biologisk produktion, græsnings- og nedbryderfødekæder, fødenet, de trofiske niveauer. Autotrofe samt heterotrofe organismer, herunder fotosyntesen og dens overordnede delprocesser (herunder ATP og NADPH som energitransportører) samt hvilke faktorer der påvirker fotosynteseraten. Planters opbygning, forskellene på dyreceller og planteceller (grønkorn, cellevæg og vakuole), hvorfor planter har behov for næringssalte. Energi og energistrømme i en fødekæde (herunder økologisk effektivitet, energipyramiden og de forskellige energiformer), primærproduktion (BPP, NPP og R) og sekundærproduktion (K, A, NP, E, R).  Liebigs minimumslov.
Salts påvirkning på levende organismer, herunder repetition af cellemembranens opbygning og membrantransportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion,
Derudover er der arbejdet med stofkredsløb med fokus på carbonkredsløbet og klima.

Åen som fokus, hvor mange elementer fra den generelle teori om økologi er inddraget:
Åens opbygning og funktion, det naturlige og det regulerede vandløb. Abiotiske faktorer der kan påvirke livet i åen, herunder hvilke faktorer der kan være begrænsende (med særligt fokus på lys, ilt, næringsstoffer og bundforhold). Kort om insekters forvandling (ufuldstændig og fuldstændig udvikling). Hvilke organismer kan man finde i åen og hvilke
tilpasninger har disse organismer til de abiotiske faktorer. Hvordan kan fundne dyregrupper og åens biodiversitet fortælle noget om åens tilstand og kvalitet. Hvordan bestemmes vandkvaliteten af Mølleå med fokus på brugen af følgende metoder DVFI, BI5 og kvalitativ bestemmelse af organisk indhold. Hvad sker der når åen forurenes med organisk stof i form af et gylleudslip. Fejlkilder ved DVFI-forsøget.

Eksperimentelt arbejde:
- Det svulmende æg.
- Bobleøvelse - måling af fotosyntesehastigheden.
- Ekskursion til Mølleåen med formålet at bestemme åernes vandløbskvalitet via DVFI, BI5 og kvalitativ bestemmelse af organisk indhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5) Screencast carbonkredsløbet 06-05-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Arbejde med carbonkredsløbet og dennes ubalance og hvilke konsekvenser det har på Arktis.
  • Diskutere - Selvstændigt arbejde med arbejdsspørgsmål til generel økologi og energistrømme.
  • Formidling - Arbejde med carbonkredsløbet og dennes ubalance og hvilke konsekvenser det har på Arktis.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Teamsamarbejde omkring DVFI-forsøg i Mølleåen og hvilke dyr der findes.
  • Personlige
  • Selvtillid - Quiz om åens dyr.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Teamsamarbejde omkring DVFI-forsøg i Mølleåen.
  • IT
  • Regneark - Udregning af procentvis masseændring i forbindelse med Det svulmende æg.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Kunsten at gensplejse

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: genteknologi.

Indhold:
Introduktion til gensplejsning, herunder diskussion om GMO bør være go eller no-go i Danmark?

Fokus har været på følgende:
- Hvad genmodificering er, herunder eksempler på GMO-organismer og hvad målet med genmodificeringen har været, de enkelte trin i metoden gensplejsning med fokus på restriktionsenzymer, plasmider, selve transformationen, tjekning af om gensplejsningen er lykkedes med fokus på selektive markørgener.
- Teori bag pGLO-forsøg.

Eksperimentelt arbejde:
- pGLO-transformation.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
6) Journal pGLO 17-05-2026
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information - Diskussion om GMO bør være go eller no go i Danmark.
  • Diskutere - Diskutere hypoteserne til de enkelte plader for pGLO-forsøget. Diskussion om GMO bør være go eller no go i Danmark.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Analyse og forståelse af de enkelte trin i pGLO samt hvad hypoteserne til forsøget er.
  • Personlige
  • Ansvarlighed - Lave journal over forsøget.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde