Holdet 23gps3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Thomas Thorsen
Hold 2025 ps/23g3 (23gps3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0(A): Introduktion
Titel 2 Forløb#1: Omsorg og omsorgssvigt
Titel 3 Forløb#2: Kærlighed
Titel 4 Forløb#3: Læring og kunstig intelligens
Titel 5 Forløb#4: Misbrug
Titel 6 Forløb#0: Eksamensforberedelse & faglig supplering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0(A): Introduktion

Indledende beskrivelse
Forløbet introducerer eleverne til psykologi som fag inklusiv de tre centrale videnskabelige retninger i psykologien: naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Eleverne arbejder med spørgsmålet: Hvordan kan forskellige videnskabelige tilgange bidrage til forståelsen af menneskets psykologi? Formålet er således at opnå forudsætningerne for at arbejde nuanceret og kritisk med de kommende temaer.  

Faglige mål
Eleverne har opnået viden om forskellen mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi (naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab) samt hvordan man arbejder med psykologiske problemstillinger ved hjælp af videnskabelige metoder. Der arbejdes med evnen til at skelne mellem kvalitative og kvantitative metoder samt forstå metodernes styrker og begrænsninger. Eleverne arbejder desuden med konkrete psykologiske undersøgelser, som giver lidt indsigt i etiske problemstillinger i forskningen.

Kernestof (fra grundbogen "Psykologiens veje", bog, herunder bl.a.
• Naturvidenskabelig psykologi: Eleverne har arbejdet med eksperimenter og observationer for at forstå, hvordan psykologiske fænomener kan forstås / måles objektivt.  

• Humanvidenskabelig psykologi: Eleverne har gennemført interviews for at få erfaring med kvalitative metoder, der bruges til at forstå menneskelige følelser og oplevelser. De reflekteres over fordele og ulemper ved denne tilgang og betydningen af subjektivitet i psykologiske undersøgelser.

• Samfundsvidenskabelig psykologi: Fokus har været på spørgeskemaer og kvantitative metoder til at undersøge sociale og kulturelle faktorer.  

Praktisk bearbejdning
I praksis har eleverne udført øvelser til afdækning af grundlæggende psykologisk viden og metodisk indsigt De har også reflekteret over psykologiske videnskabsmetoder i forhold til etiske overvejelser og undersøgelsers troværdighed.

Forløbet danner grundlaget for at forstå videnskabelig psykologi, og kan inddrages ad hoc i de efterfølgende temaer. Forløbet er ikke tænkt som et selvstændigt eksamenstema.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Forløb#1: Omsorg og omsorgssvigt

Problemstillinger i forløbet
Dette forløb undersøger omsorgens betydning for børns udvikling og trivsel. Fokus er på, hvordan tryg omsorg bidrager til en sund psykisk og social udvikling, samt hvilke konsekvenser det kan have, når omsorgen svigter. Gennem udviklingspsykologiske teorier og empiriske undersøgelser arbejder eleverne med at forstå, hvordan tidlige relationer til omsorgspersoner former barnets personlighed, tilknytning og senere livsmuligheder. Forløbet omfatter også resiliens og de faktorer, der kan hjælpe børn til at klare sig godt trods vanskelige opvækstvilkår. Eleverne træner dermed evnen til at identificere psykologiske problemstillinger i konkrete cases og anvende relevante teorier til faglig forklaring og vurdering.

Nogle centrale spørgsmål, som er indgået i forløbet:

• Hvad er omsorg – og hvorfor er den vigtig for børns udvikling?
• Hvordan opstår omsorgssvigt – og hvilke psykologiske, sociale og samfundsmæssige konsekvenser kan det have?
• Hvordan kan resiliens og støttende miljøer bidrage til, at nogle børn klarer sig på trods af svære opvækstvilkår?
• Hvordan kan psykologiske teorier anvendes til at analysere cases om omsorg og omsorgssvigt?

Faglige mål
Eleverne arbejder med følgende mål fra læreplanen for Psykologi C (valgfag):
• Anvende psykologiske begreber og teorier i analyse af konkrete problemstillinger
• Demonstrere viden om udviklingspsykologiske perspektiver og socialpsykologiske sammenhænge
• Skelne mellem forskellige psykologiske forklaringer og perspektiver
• Indgå i faglige drøftelser og formulere psykologifaglige pointer
• Forholde sig metodisk og kritisk til psykologiske undersøgelser og cases

Kernestof og anvendt teori
Der arbejdes især med følgende kernestofområder:
Udviklingspsykologi
• Eriksons psykosociale udviklingsteori
• Bowlbys tilknytningsteori og tilknytningsadfærd
• Ainsworths tilknytningsmønstre
• Sterns selvteori og moderne spædbarnsforskning
Andre perspektiver
• Maslows behovspyramide og omsorgens betydning
• Sociale påvirkninger, opdragelsesidealer og opdragelsesstile (Baumrind)
• Typer af omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt
• Risiko- og resiliensfaktorer, herunder Kauai-undersøgelsen

Empirisk grundlag
Film og cases om omsorgssvigt, bl.a. Lisbeth Zornig-dokumentar, “Heidi”, “Moni”, ”Chili” samt statistiske opgørelser på området.

Øvrige bemærkninger
Forløbet afsluttes med opsamling og træning i eksamensopgavernes struktur og krav
Eleverne arbejder løbende med caseanalyse, begrebsanvendelse, metodereflektion samt statistikker.
Materialet stammer primært fra Psykologiens Veje samt delte materialer i Lectio og bilag i undervisningsdokumenter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Forløb#2: Kærlighed

Indhold
Temaet Kærlighed og parforhold har haft til formål at give eleverne en psykologifaglig forståelse af, hvorfor mennesker forelsker sig, etablerer parforhold og forsøger at fastholde dem over tid. Forløbet har belyst kærlighed som et fænomen, der kan forklares ud fra flere psykologiske perspektiver – herunder filosofiske og humanvidenskabelige tolkninger, personlighedspsykologiske forskelle, neuropsykologiske processer, tilknytningsmønstre samt socialpsykologiske og socialkonstruktionistiske forståelser.

Eleverne har i arbejdet med temaet undersøgt og diskuteret centrale spørgsmål, herunder:
• Hvordan kan kærlighed defineres og forstås – og hvilke dimensioner kan den bestå af?
• Hvilken betydning kan personlighed, identitet og individuelle forskelle have i parforhold?
• Hvordan kan forelskelse og tilknytning forstås gennem neuropsykologiske forklaringer?
• Hvordan kan tidlige erfaringer og tilknytningsmønstre præge kærlighedsrelationer senere i livet?
• Hvordan påvirkes kærlighed og parforhold af kulturelle normer, diskurser og samfundsmæssige ændringer?

Faglige mål
I forløbet har eleverne arbejdet med at opnå fagets mål ved, at de:
• har anvendt psykologiske teorier, begreber og modeller til at analysere forelskelse, kærlighedsrelationer og dynamikker i parforhold
• har inddraget empiri, cases og medier som grundlag for psykologisk analyse, perspektivering og vurdering (herunder film/klip og casebaserede opgaver)
• har undersøgt samspillet mellem individ og omgivelser, fx hvordan sociale normer, kulturelle fortællinger og samfundsmæssige forventninger kan præge forståelser af “det gode parforhold”
• har indgået i faglig dialog og samarbejde gennem diskussioner, fælles begrebsafklaring, fremlæggelser og arbejde med eksamenslignende opgaver
• har reflekteret over muligheder og begrænsninger ved psykologiske metoder, bl.a. i forbindelse med online tests og fortolkning af resultater

Kernestof
Forløbet har dækket centrale områder inden for personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, neuropsykologi og socialpsykologi, med fokus på:
• Kærlighedsbegrebet: filosofiske og humanvidenskabelige perspektiver (fx Kierkegaard) samt psykologiske modeller for kærlighedens former og komponenter
• Sternbergs trekantteori: intimitet, passion og forpligtelse samt kærlighedstyper og relationers stabilitet/udfordringer
• Personlighedspsykologi og trækteori: personlighed vs. identitet, Big Five-dimensionerne, betydning for relationer samt kritik af trækteori
• Test og metode: brug af online test (fx kærlighedsstile) som anledning til refleksion over metode, anvendelighed og begrænsninger
• Neuropsykologi: forelskelse og kærlighed som neurokemiske processer, herunder transmitterstoffer/hormoner (fx dopamin, serotonin, oxytocin, noradrenalin, testosteron) og diskussion af forklaringens rækkevidde/universalitet
• Tilknytningsteori: Bowlby/Ainsworth, indre arbejdsmodeller og tilknytningsmønstre som forklaring på nærhedsbehov, jalousi, konflikter, afstand/nærhed og stabilitet i parforhold
• Socialpsykologiske perspektiver: romantisk kærlighed og “det rene forhold” (Giddens) samt relationers betingelser i et moderne samfund
• Socialkonstruktionisme: diskurser, kultur og social kontekst som ramme for “sandheder” om kærlighed; kærlighed forstået som kulturelt formet og foranderlig
• Afrunding og faglig evaluering: opsamling af centrale pointer og arbejde med eksamenslignende opgavetyper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Forløb#3: Læring og kunstig intelligens

Kort beskrivelse af forløbet  
Forløbet undersøger læring i gymnasiet gennem centrale psykologiske begreber og teorier – fra kognitive processer (opmærksomhed, perception og hukommelse) til motivation, læringsteorier og intelligens. Samtidig sættes der fokus på elevers brug af generativ AI: Hvornår kan AI fungere som læringsstøtte, og hvornår risikerer AI at reducere selvstændig tænkning og faglig fordybelse? Forløbet kobler teori til elevernes egen studiepraksis, konkrete øvelser og aktuelle/digitale materialer.

Faglige mål  
I forløbet er der arbejdet med de faglige mål i Psykologi C, bl.a. gennem klassesamtaler, elevopgaver, case-analyser, test/øvelser, diskussioner og kritisk arbejde med kilder og digitale materialer:
• Anvende centrale psykologiske begreber og teorier til at forklare og analysere læring i gymnasiekontekst.
• Formulere psykologifaglige problemstillinger og udvælge/anvende relevant viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, samt forholde sig kritisk til viden og kilder.
• Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger (fx kognitive vs. sociale forklaringer på læring).
• Demonstrere elementært kendskab til forskningsmetoder og etiske problemstillinger samt kunne skelne mellem hverdagsforklaringer og videnskabelig viden.
• Vurdere betydningen af sociale, kulturelle og digitale faktorer for menneskers tænkning og handlinger, herunder VR, læring og motivation.
• Formidle psykologisk viden mundtligt og skriftligt med korrekt brug af fagbegreber og faglig argumentation.

Kernestof
Kernestof (primært behandlet kernestofområde):
• Kognition og læring: psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse.
• Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden.

Øvrige centrale fagbegreber og fokuspunkter i forløbet (udvalg):
• Opmærksomhed og informationsbearbejdning  
• Perception: bottom-up/top-down
• Motivation i læringssituationer (indre/ydre motivation) og kritisk vurdering af undersøgelser (metode og konklusion).
• Hukommelse: sensorisk hukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse; eksplicit/implicit; chunking og kapacitetsbegrænsninger.
• Kognitiv læring: Piaget (skema, assimilation, akkommodation) og Festinger (kognitiv dissonans/dissonansreduktion).
• Socialt funderet læring: Vygotsky (zone for nærmeste udvikling, stilladsering, mesterlære).
• Intelligens: IQ, normalfordeling og testkritik; Binet & Simon; Gardner (multiple intelligenser) samt kritik.
• AI og læring: læringsstøtte vs. snyd/outsourcing af tænkning; metakognition; etiske overvejelser og kriterier for ansvarlig brug.

Bemærkning: Forløbet er tonet mod kernestofområdet 'kognition og læring' og anvender elevernes egen skolehverdag og digitale praksisser (inkl. AI) som gennemgående kontekst.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Forløb#4: Misbrug

Indledende beskrivelse
Forløbet har omhandlet misbrug blandt unge, især alkohol- og stofmisbrug, med særlig inddragelse fokus på forskellige psykologiske retninger (eks. socialpsykologi og eksistenspsykologiske forklaringer) og et bredt empirisk grundlag, herunder eksempelvis cases, undersøgelser og forebyggende alkoholkampagner.

Der er bl.a. arbejdet med følgende hovedspørgsmål:
Hvordan kan misbrug forklares psykologisk?
Hvorfor er ungdommen en særlig sårbar periode for dannelsen af et misbrug?
Hvordan kan stress, stress-sårbarhed og coping bidrage til at forklare udvikling og opretholdelse af misbrug?
Kan kommunikation og kampagner anvendes som forebyggelse af et misbrug?

Faglige mål der er arbejdet med
I forløbet er der især arbejdet med, at eleverne skal kunne demonstrere bredt kendskab til fagets stofområder, redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af teorier, begreber og undersøgelser, formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge dem, inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger, opnå elementært kendskab til psykologiske undersøgelsesmetoder og etiske problemstillinger, vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer for menneskers tænkning og handlinger samt argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat.  

Kernestof og øvrige vigtige fagbegreber
Forløbet har især inddraget kernestof fra socialpsykologi og personlighedspsykologiske teorier:

Socialpsykologi, stereotyper, fordomme,  gruppeforståelsen (Sherif). gruppeformer og deres relevans ift. misbrug,  konformitet (Asch), gruppetænkning(Janis),
Ungdom som sårbar fase (biologisk, socialt og psykologisk), frigørelse, sociale arenaer, det multiple selv (Gergen), ontologisk sikkerhed og refleksivitet (Giddens),  
Stress, stress-sårbarhedsmodellen, indre og ydre stressorer, coping, problemfokuseret coping, emotionsfokuseret coping, selvmedicinering,
Eksistenspsykologi, angst, valg, essens og eksistens, Yaloms grundvilkår  
Kommunikation og von Thuns kommunikationsmodel.

Foruden det teoretiske begrebsapparat har forløbet inddraget empirisk viden fra praksis (behandling), aktuelle undersøgelser og cases.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde