Holdet 23gps1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Thomas Thorsen
Hold 2025 ps/23g1 (23gps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0 (A): Introduktion
Titel 2 Forløb#1: Kærlighed
Titel 3 Forløb#2: Omsorg og omsorgssvigt
Titel 4 Forløb#3: Misbrug
Titel 5 Forløb#4: Læring og kunstig intelligens
Titel 6 Forløb#0: Eksamensforberedelse og supplering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0 (A): Introduktion

Indledende beskrivelse
Forløbet introducerer eleverne til psykologi som fag inklusiv de tre centrale videnskabelige retninger i psykologien: naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Eleverne arbejder med spørgsmålet: Hvordan kan forskellige videnskabelige tilgange bidrage til forståelsen af menneskets psykologi? Formålet er således at opnå forudsætningerne for at arbejde nuanceret og kritisk med de kommende temaer.  

Faglige mål
Eleverne har opnået viden om forskellen mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi (naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab) samt hvordan man arbejder med psykologiske problemstillinger ved hjælp af videnskabelige metoder. Der arbejdes med evnen til at skelne mellem kvalitative og kvantitative metoder samt forstå metodernes styrker og begrænsninger. Eleverne arbejder desuden med konkrete psykologiske undersøgelser, som giver lidt indsigt i etiske problemstillinger i forskningen.

Kernestof (fra grundbogen "Psykologiens veje", bog, herunder bl.a.
• Naturvidenskabelig psykologi: Eleverne har arbejdet med eksperimenter og observationer for at forstå, hvordan psykologiske fænomener kan forstås / måles objektivt.  

• Humanvidenskabelig psykologi: Eleverne har gennemført interviews for at få erfaring med kvalitative metoder, der bruges til at forstå menneskelige følelser og oplevelser. De reflekteres over fordele og ulemper ved denne tilgang og betydningen af subjektivitet i psykologiske undersøgelser.

• Samfundsvidenskabelig psykologi: Fokus har været på spørgeskemaer og kvantitative metoder til at undersøge sociale og kulturelle faktorer.  

Praktisk bearbejdning
I praksis har eleverne udført øvelser til afdækning af grundlæggende psykologisk viden og metodisk indsigt De har også reflekteret over psykologiske videnskabsmetoder i forhold til etiske overvejelser og undersøgelsers troværdighed.

Forløbet danner grundlaget for at forstå videnskabelig psykologi, og kan inddrages ad hoc i de efterfølgende temaer. Forløbet er ikke tænkt som et selvstændigt eksamenstema.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Forløb#1: Kærlighed

Indledning (hovedfokus)
I dette forløb undersøger vi kærlighed som psykologisk fænomen: hvad er kærlighed psykologisk set, hvorfor mennesker forelsker sig, indgår i relationer og knytter sig til hinanden og i visse tilfælde lader sig skille. Gennem forskellige psykologiske perspektiver arbejdes der med, hvordan følelser, identitet og relationer formes af både biologiske, individuelle og sociale forhold. Forløbet undersøger også faktorer, der påvirker kærlighedens stabilitet og udfordringer – herunder brud, jalousi og samfundets kærlighedsidealer. Eleverne træner løbende at identificere psykologiske problemstillinger og anvende teorier i caseanalyser og eget projektarbejde.
  
Faglige mål (justeret efter læreplanen)
Eleverne arbejder især med at:
• Anvende psykologiske teorier og begreber i analyse af konkrete problemstillinger
• Redegøre for psykologiske forklaringer på følelser, personlighed og relationer
• Inddrage forskellige perspektiver på samme fænomen (fx neuro-, person- og socialpsykologi)
• Reflektere metodisk over psykologiske undersøgelser og tests
• Indgå i faglige diskussioner og formidle viden om psykologiske sammenhænge

Kernestof og anvendt teori
Personlighedspsykologi
• Sternbergs trekantsteori om kærlighed
• Personlighed og identitet (The Big Five)
• Kærlighedsstile og tests (kritisk blik)
Neuropsykologi
• Helen Fishers neuropsykologiske forklaringer på forelskelse
• Dopamin, oxytocin m.fl.
Udviklingspsykologi
• Tilknytningens betydning for voksenrelationer (Bowlby, Ainsworth, Hazan & Shaver)
• Caseanalyser og skilsmisseperspektiver
Socialpsykologi / Samfundsperspektiv
• Anthony Giddens: romantisk kærlighed vs. det rene forhold
• Socialkonstruktionisme (Gergen): kulturbestemt kærlighedsforståelse

Praktisk projekt
• Eleverne undersøger en selvvalgt case/undersøgelse om kærlighed i dag
• Analyseres med mindst to psykologiske perspektiver samt mundtlig fremlæggelse

Supplerende materiale: kortfilm The Crush, udsendelser om forelskelsens kemi, cases om parforhold → inddrages analytisk i modulerne.

Øvrige bemærkninger
• Forløbet varierer mellem teorioplæg, film, casearbejde, testkritik og gruppearbejde
• Eksamenstræning indgår indirekte via fokus på problemidentifikation, begrebsanvendelse og metode
• Praktisk produktorienteret afslutning med mini-projekt og fremlæggelser
• Relevante aspekter af etik og validitet i psykologiske undersøgelser er også blevet drøftet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Forløb#2: Omsorg og omsorgssvigt

Indledning
Temaet Omsorg og omsorgssvigt har haft til formål at give eleverne en grundlæggende psykologifaglig forståelse af, hvordan omsorg og tidlige relationer påvirker menneskets udvikling, trivsel og identitetsdannelse. Forløbet har belyst, at omsorg både handler om opfyldelse af basale behov og om følelsesmæssig respons, samspil og tilknytning – og at svigt kan få betydelige konsekvenser på både kort og lang sigt.
Eleverne har i arbejdet med temaet undersøgt og diskuteret centrale spørgsmål, herunder:
• Hvad er omsorg, og hvordan kan den beskrives (fysisk, psykisk og socialt)?
• Hvorfor opstår omsorgssvigt, og hvilke former kan svigt antage?
• Hvordan kan omsorgssvigt forstås gennem psykologiske teorier om behov, udvikling og tilknytning?
• Hvilke reaktioner kan børn og unge udvikle som følge af omsorgssvigt?
• Hvordan kan resiliens og beskyttende faktorer bidrage til, at nogle udvikler trivsel trods belastende opvækstvilkår?

Faglige mål
I forløbet har eleverne arbejdet med at opnå fagets mål ved, at de:
• har anvendt psykologiske teorier, begreber og modeller til at analysere og forklare udvikling, trivsel og problemstillinger knyttet til omsorg og svigt
• har undersøgt samspillet mellem individ og omgivelser, herunder hvordan familie, opdragelse og sociale vilkår kan fungere som risiko- eller beskyttelsesfaktorer
• har arbejdet med psykologisk empiri og cases som grundlag for analyse, vurdering og diskussion af omsorgssvigt, reaktioner og handlemuligheder
• har indgået i faglig dialog og samarbejde gennem mundtlige fremlæggelser, fælles drøftelser og refleksion over psykologiske forklaringer og perspektiver

Kernestof
Forløbet har dækket centrale områder inden for udviklingspsykologi og personlighedspsykologi, herunder følgende teorier og begreber:
• Humanistisk psykologi: Maslows behovspyramide, mangel- og vækstbehov, omsorg som behovsopfyldelse
• Psykoanalytiske og udviklingspsykologiske perspektiver: introduktion til psykoanalysen samt Eriksons psykosociale udvikling (især basal tillid vs. mistillid)
• Tilknytningsteori: Bowlbys begreber om tilknytning, tryg base, tilknytnings- og udforskningsadfærd; Ainsworths tilknytningsmønstre (sikker, utryg-ambivalent, utryg-undgående, desorganiseret) og indre arbejdsmodeller
• Daniel Sterns teori: spædbarnets udvikling og “selvets” lag, ansigtsduetter, affektiv afstemning, betydningen af responsivitet i samspil
• Opdragelse og opvækst: opdragelsesidealer og Baumrinds opdragelsesstile; sammenhæng til risiko for (utilsigtet) omsorgssvigt
• Omsorgssvigt og reaktioner: typer af omsorgssvigt, reaktionsformer (fx kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, skyld/skam) og mulige følgevirkninger
• Resiliens og risikofaktorer: forståelse af modstandskraft, risikofaktorer samt indre og ydre beskyttende faktorer, herunder betydningen af støttepersoner og stabile relationer

Begreber som behov, tilknytning, tryg base, tillid/mistillid, selvfornemmelse, affektiv afstemning, opdragelsesstil, omsorgssvigt, reaktioner, risikofaktorer og resiliens har været gennemgående og udgjort forløbets faglige indholdsside suppleret med diverse cases og undersøgelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3: Misbrug

Indledende beskrivelse
Forløbet har omhandlet misbrug blandt unge, især alkohol- og stofmisbrug, med særlig inddragelse fokus på forskellige psykologiske retninger (eks. socialpsykologi og eksistenspsykologiske forklaringer) og et bredt empirisk grundlag, herunder eksempelvis cases, undersøgelser og forebyggende alkoholkampagner.

Der er bl.a. arbejdet med følgende hovedspørgsmål:
Hvordan kan misbrug forklares psykologisk?
Hvorfor er ungdommen en særlig sårbar periode for dannelsen af et misbrug?
Hvordan kan stress, stress-sårbarhed og coping bidrage til at forklare udvikling og opretholdelse af misbrug?
Kan kommunikation og kampagner anvendes som forebyggelse af et misbrug?

Faglige mål der er arbejdet med
I forløbet er der især arbejdet med, at eleverne skal kunne demonstrere bredt kendskab til fagets stofområder, redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af teorier, begreber og undersøgelser, formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge dem, inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger, opnå elementært kendskab til psykologiske undersøgelsesmetoder og etiske problemstillinger, vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer for menneskers tænkning og handlinger samt argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat.  

Kernestof og øvrige vigtige fagbegreber
Forløbet har især inddraget kernestof fra socialpsykologi og personlighedspsykologiske teorier:

Socialpsykologi, stereotyper, fordomme,  gruppeforståelsen (Sherif). gruppeformer og deres relevans ift. misbrug,  konformitet (Asch), gruppetænkning(Janis),
Ungdom som sårbar fase (biologisk, socialt og psykologisk), frigørelse, sociale arenaer, det multiple selv (Gergen), ontologisk sikkerhed og refleksivitet (Giddens),  
Stress, stress-sårbarhedsmodellen, indre og ydre stressorer, coping, problemfokuseret coping, emotionsfokuseret coping, selvmedicinering,
Eksistenspsykologi, angst, valg, essens og eksistens, Yaloms grundvilkår  
Kommunikation og von Thuns kommunikationsmodel.

Foruden det teoretiske begrebsapparat har forløbet inddraget empirisk viden fra praksis (behandling), aktuelle undersøgelser og cases.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Forløb#4: Læring og kunstig intelligens

Kort beskrivelse af forløbet  
Forløbet undersøger læring i gymnasiet gennem centrale psykologiske begreber og teorier – fra kognitive processer (opmærksomhed, perception og hukommelse) til motivation, læringsteorier og intelligens. Samtidig sættes der fokus på elevers brug af generativ AI: Hvornår kan AI fungere som læringsstøtte, og hvornår risikerer AI at reducere selvstændig tænkning og faglig fordybelse? Forløbet kobler teori til elevernes egen studiepraksis, konkrete øvelser og aktuelle/digitale materialer.

Faglige mål  
I forløbet er der arbejdet med de faglige mål i Psykologi C, bl.a. gennem klassesamtaler, elevopgaver, case-analyser, test/øvelser, diskussioner og kritisk arbejde med kilder og digitale materialer:
• Anvende centrale psykologiske begreber og teorier til at forklare og analysere læring i gymnasiekontekst.
• Formulere psykologifaglige problemstillinger og udvælge/anvende relevant viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, samt forholde sig kritisk til viden og kilder.
• Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger (fx kognitive vs. sociale forklaringer på læring).
• Demonstrere elementært kendskab til forskningsmetoder og etiske problemstillinger samt kunne skelne mellem hverdagsforklaringer og videnskabelig viden.
• Vurdere betydningen af sociale, kulturelle og digitale faktorer for menneskers tænkning og handlinger, herunder VR, læring og motivation.
• Formidle psykologisk viden mundtligt og skriftligt med korrekt brug af fagbegreber og faglig argumentation.

Kernestof
Kernestof (primært behandlet kernestofområde):
• Kognition og læring: psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse.
• Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden.

Øvrige centrale fagbegreber og fokuspunkter i forløbet (udvalg):
• Opmærksomhed og informationsbearbejdning  
• Perception: bottom-up/top-down
• Motivation i læringssituationer (indre/ydre motivation) og kritisk vurdering af undersøgelser (metode og konklusion).
• Hukommelse: sensorisk hukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse; eksplicit/implicit; chunking og kapacitetsbegrænsninger.
• Kognitiv læring: Piaget (skema, assimilation, akkommodation) og Festinger (kognitiv dissonans/dissonansreduktion).
• Socialt funderet læring: Vygotsky (zone for nærmeste udvikling, stilladsering, mesterlære).
• Intelligens: IQ, normalfordeling og testkritik; Binet & Simon; Gardner (multiple intelligenser) samt kritik.
• AI og læring: læringsstøtte vs. snyd/outsourcing af tænkning; metakognition; etiske overvejelser og kriterier for ansvarlig brug.

Bemærkning: Forløbet er tonet mod kernestofområdet 'kognition og læring' og anvender elevernes egen skolehverdag og digitale praksisser (inkl. AI) som gennemgående kontekst.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Forløb#0: Eksamensforberedelse og supplering

Dette forløb (type 0) har haft til formål at gøre eleverne eksamensparate. Det har indebåret: Forløbsgennemgang og eksamenstræning inden for hvert forløb.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer