Holdet 24bSa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2025 Sa/24b (24bSa, 24bSa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 2 Økonomi og velfærd
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Demokrati og medborgerskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det amerikanske præsidentvalg 2024

Forløbet har haft fokus på det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2024. Forløbet er starten med at undersøge selve valgresultatet og undersøge mulige forklaringer på Trumps sejr.
Derefter har vi også arbejdet med vælgeradfærd, herunder nogle teorier og modeller for dette, samt hvorledes det amerikanske samfund er præget af polarisering.

Centrale begreber, teorier, modeller

Det amerikanske valgsystem (flertalsvalg i enkeltmandskredse)
Det amerikanske politiske system, herunder præsidenten, Senatet, Rep. Hus, Højesteret
Fordelingen af magt i det amerikanske politiske system
Demokraterne og republikanerne (ideologi, kernevælgere, issue voting, rational choice voting, fordelings- og værdipolitik)
Vælgeradfærdsteorier (Michigan-modellen, Downs model)
Polarisering, herunder to teorier om årsager (Negative partisanship og topartisystemet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi og velfærd

Fokus til dels todelt, dvs det ene punkt er på de centrale elementer indenfor økonomi, herunder at arbejde med det økonomiske kredsløb, konjunkturudsving, økonomiske politikker og deres anvendelse i ekspansive og kontraktive formater. Desuden de centrale økonomiske mål, herunder arbejdsløshed, inflation, betalingsbalancen, de offentlige udgifter i bred forstand.
Vi har undersøgt Danmarks nuværende økonomiske situation, og arbejdet med de økonomiske mål i forbindelse med at karakterisere hvordan økonomien har det pt. ift. konjuktur-udsving og hvorledes den danske regering kan påvirke den økonomiske udvikling via finanspolitik.

Desuden har der været fokus på den danske velfærdsstat, herunder de forskellige velfærdsmodeller. Vi har arbejdet med stat, marked og civilsamfund og hvorledes de forskellige partier foretrækker forskellige velfærdsmodeller, afhængig af deres ideologiske synspunkter.
Derudover har der været et arbejde med den danske velfærdsstats udfordringer, både interne og eksterne, kulminerende i hvor den kan bevæge sig hen i fremtiden, både ift konkurrencestaten eller nærmere nogle af de andre velfærdsmodeller.

Centrale begreber, teorier og emner:
Stat, marked, civilsamfund
De tre velfærdsmodeller (universel, residual, selektiv/korporativ)
Partiernes holdning til og syn på velfærd og velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens interne udfordringer (stort fokus)
Velfærdsstatens eksterne udfordringer (kun perifært)
Konkurrencestaten
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål (BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, statens budget)
Konjunkturforløb: Opgangs-, øj- og nedgangs- og lavkonjukturer
Finanspoltik (ekspansiv, kontraktiv)
Pengepolitik (ekspansiv, kontraktiv)
Strukturpolitik (ekspansiv, kontraktiv)

Undervisningsforløbet er tematisk opbygget og bevæger sig på tværs af  fagets discipliner. Undervisningsforløbets formål er at introducere til økonomi og økonomiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt:
- velfærdsmodeller
- velfærdsprincipper
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål
- økonomiske styringsinstrumenter
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

Forløbet har haft udgangspunkt i spørgsmålet "Er manden det svage køn?". Eleverne har i dette forløb selv udarbejdet et oplæg, baseret på et selvvalgt spørgsmål/problemstilling indenfor området.
Vi har derfor arbejdet med at skabe et begrebs- og teoriapparat som de kunne anvende selvstændigt, og har haft en "case" om hvorvidt manden er det svage køn. Men størstedelen af tiden er gået til elevernes egne projekter, som de i slutningen af forløbet har præsenteret for hinanden.

Centrale pointer, begreber, modeller, teorier

Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Det traditionelle, moderne, senmoderne samfund
Giddens (refleksivitet, adskillelse af tid og rum)
Ziehe (ontologisering, potensering, subjektivisering, kulturel fritsættelse)
Honneth (de tre anerkendelsesformer)
Det biologiske køn
Det sociale køn (Butler, "at gøre køn")
Teori om patriarkatet
Teori om diskursivt køn
Teori om intersektionalitet
Vertikal og horisontal ligestilling
Plastisk seksualitet
Fast og flydende seksualitet
Heteronormativt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og medborgerskab

Forløbet har fokuseret på sammenspillet mellem demokrati-idealer og det faktiske demokrati i Danmark; medborger- og modborgerskab ifm. rettigheder og pligter.
Eleverne har selv udarbejdet nogle overordnede problemstillinger til forløbet, som vi så har arbejdet med under inddragelse af nedenstående.
Forløbet har derfor i høj grad også handlet om hvorledes eleverne selvstændigt gør sig i stand til at arbejde med en problemstilling, herunder hvorledes man får en god arbejdsproces.
De centrale problemstillinger har været:
- Hvordan ville vores samfund se ud, uden demokrati?
- Er der stærke ulemper/fordele ved indirekte eller direkte demokrati?
-       Hvad vil det sige at være medborger i et demokratisk samfund?"
-       Hvordan underminerer modborgere demokratiet?"-
Hvordan kan det være at det er så svært at få medbestemmelse i DK som flygtning?

Centrale pointer, begreber, modeller, teorier:

Medborgerskabstyper (passiv, aktiv)
Modborgerskab
Statsborgerskab
Rettigheder (civile, sociale, politiske)
Pligter
Anerkendelse (de tre typer, Honneth)
Demokrati-typer (direkte, repræsentativt)
Konkurrence-demokrati vs deltagelses-demokrati
Habermas (deliberativt demokrati)
Putnam (social kapital og tillid)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer