Holdet 3s GR (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ribe Katedralskole
Fag og niveau Græsk A
Lærer(e) Alexander Peter Ekeløf Busch, Anna Bang Mohr Kristensen, Anne Granum-Jensen
Hold 2023 GR/s (1s GR, 2s GR grund, 2s GR studie, 3s GR)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Begyndergræsk
Titel 2 Forløb 1 i 2.g: Opvarmning
Titel 3 Forløb 2 i 2.g: Drama og arkitektur
Titel 4 Lysias 1 - retorik
Titel 5 Herodots Historie
Titel 6 Kunst - skulptur
Titel 7 Babrios' fabler
Titel 8 SRO om fabler
Titel 9 Arkitektur - oversigt
Titel 10 Homers Iliade

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Begyndergræsk

I 1.g har vi udelukkende læst konstrueret tekst, navnlig kap. 1-12 i "Græsk -Her og nu", hvilket har introduceret til det fleste grammatiske fænomener på græsk.

Eleverne har holdt oplæg om forskellige græske guder ud fra "Græske guder og helte".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1 i 2.g: Opvarmning

Kernetekst:
- Græsk:
Der læses side 119-129 i "Græsk her og nu" (konstrueret tekst)
- Oversættelse:
Sofokles' Antigone mhp. teaterforestilling den 30/11 ved ZeBu. Der læses efter Marcles oversættelse

Kunstforløb: Arkitektur med udgangspunkt i
1) Ribe Katedralskoles klassikerhjemmeside
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/templer.htm
2)  "græsk arkitektur" Kristina Bonde

Parthenon og Erechteion er gennemgået
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/parthenon.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/erechtheion/erechtheion.htm

Elevoplæg om:
-Heratemplet i http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_templet.htm
-Afaia templet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/aigina/aphaia/aphaia.htm
-Niketemplet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/niketemplet.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2 i 2.g: Drama og arkitektur

Kernestof
Græsk:
- Menanders Dyskolos i uddrag fra græsk her og nu side 130-162
Oversættelse:
- Menanders Dyskolos oversat af Otto Steen Due 1961
- Sofokles' Antigone, oversat af Marcel mhp. teaterforestilling 30/10

Arkitektur
- Antikt tempel: Concordiatemplet på Sicilien (Afleveringsopgave 2)
- Perspektiv: British Museum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lysias 1 - retorik

I dette forløb har vi arbejdet med Lysias som logograf, primært gennem arbejdet med "Lysias 1: Drabet på Eratosthenes", sekundært med en perspektivering til "Lysias 24: Om ikke at give invaliden understøttelse".

Forløbet har introduceret ganske kort til det athenske demokrati og retssystem, og gennem læsning af uddrag af "Retorik til Herennius" har vi arbejdet med den juridiske tales dele/opbygning. Derudover har forløbet også introduceret til det athenske forhold mellem kønnene, som det kommer til indtryk i opdelingen af det athenske hus og familiens pligter samt mandens og kvindens bevægelsesfrihed.

Originaltekst læst statarisk på græsk:
- Lysias 1 kap. 9-13; 16-17; 23-26 (læst statarisk fra "Græsk Her og Nu")

Antik tekst læst i oversættelse:
- Hele Lysias 1: Drabet på Eratosthenes oversat af Mogens Herman Hansen, 1982
- Lysias 24: Om ikke at give invaliden understøttelse kap. 1-7, ovsersat af Mogens Herman Hansen (i "Græsk Her og nu")
- Retorik til Herennius, bog 1 kap. 2 stk. 1 (talens dele), stk. 5-6 (indledningen og de fire typer sager), stk. 14-16 (beretningen skal være brevis, dilucida og veri similis) og kap. 5 stk. 8 (ordningen af bevisførelsen og gendrivelsen)

Perspektivtekst:
Inger Støjberds sidste ord i rigsretten 2021 (fra "Græsk Her og nu")

Øvrigt materiale:
- lærerproduceret powerpoint om Lysias og Drabet på Eratosthenes

I alt er der i forløbet læst 5 sider græsk tekst i original og 28 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Herodots Historie

I dette Herodotforløb har vi haft to forskellige, overordnede emner: Herodot som historieskriver og Herodots beskrivelser af styreformer og Perserkrigene. Der er kun læst i original inden for første emne (prooimiet og historien om Kandaules og Gyges), hvorfor dette har fyldt mest.
Vi har arbejdet med begreberne historía, mythos, logos, nomos, moira, orakelsvar, xenía, sofrosyne, hybris og nemesis; ift. Herodots skrivestil har vi arbejdet med hans episodiske struktur, digressioner, etnografiske betragtninger og ringkomposition; og endelig har vi, ift. styreformer og Perserkrigene, arbejdet med demokrati, oligarki, monarki, pøbelvælde/oklokrati, tyranni, eleuthería, isonomía, nomos, fysis, hybris og nemesis.

Kernestof læst statarisk med gloser af Henrik Bolt-Jørgensen:
- Prooimiet
- Kap 8-12

Uddrag læst i oversættelse med fokus på Herodot som historiefortæller:
• Programerklæring (s. 15)
• Kap I,5: ”Metodekapitel” (s. 15 + 17)
• Kap. I,5-14 (s. 17-21): Kroisos, Gyges og Kandaules
• Kap. 1,26-33 (s. 22-26): Kroisos og Solon
• Kap I,34-46 (s. 26-31): Kroisos og Adrastos
• Kap I,53-54 + 84-91 (s. 31-32 + 36-42): Kroisos og Kyros

Uddrag læst i oversættelse med fokus på styreformer og Perserkrigene
• Kap. III, 80-83: Forfatningsdebatten (s. 49-52)
• Kap. VII, 8-19: Beslutningen af det store persiske felttog mod Grækenland (s. 120-129)
• Kap. VII, 32-37, 55-56, 60: Påbegyndelsen af felttoget mod Grækenland (s. 130-134)
• Kap. VII, 101-104: Xerxes og Demaratos om grækernes tapperhed (s. 134-137)
• Kap. VII, 138-145: Athens betydning for grækernes sammenhold – om Themistokles (s. 137-141)

Perspektivtekster:
- Anders And-historie om Kong Kroisos
- Filmen ”Den engelske patient” instrueret af Anthony Minghella, 1996


I alt 2 sider græsk og 60 sider øvrigt materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kunst - skulptur

Tidlig arkaisk:
- Nikandre-koren ca. 650 fvt.
- Sounion-kouros ca. 600 fvt.
- gavlfigur fra Artemistemplet ca. 600 fvt.

Mellem- og senarkaisk:
- Gavlfigurer fra Vestgavlen på Aphaiatemplet ca. 500 fvt

Tidlig klassisk:
- Tyrandræberne 477/6 fvt.
- Vognstyreren ca. 470 fvt.
- metoper fra Zeustemplet i Olympia: Herakles holder himmelhvælvingen + De stymphaliske fugle ca. 460 fvt.

Højklassisk:
- Parthenonmetope, sydsiden, ca. 447-440 fvt.
- Spydbæreren ca. 440 fvt.
- Parthenonfrisen, sydsinden, ca. 440-432 fvt.
- Den knælende niobide, ca. 440-430 fvt.
- Såret amazone ca. 435 fvt.
- Paionios' Nike i Olympia, ca. 420 fvt.,
- Gravstele for to unge hoplitter, ca. 420 fvt. (aflevering)

Senklassisk:
- Apollon fra Belvedere ca. 350 fvt.
- Den knidiske Afrodite ca. 350 fvt.

Hellenistisk tid:
- Den drikfældige kælling ca. 200 fvt.
- Alexander den Store, marmor, ca. 150 fvt.
- Afrodite smækker Pan med sin sandal ca. 100 fvt.
- Laokoon ca. 42-20 fvt.

Perspektivkunst:
- Bertel Thorvaldsens Jason (nyklassicisme)
- J. F. Willumsens En Bjergbestigerske (vitalisme)
- J. A. G. Ackes Östrasalt (vitalisme – aflevering)
- Peter Brandes' fotografier af Vognstyreren
- Christian Lemmerz' The Undead (Michael Jackson)

Øvrigt materiale:
- tekster om nyklassicisme og vitalisme
- dokumentar om Peter Brandes
- interview med Christian Lemmerz
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Babrios' fabler

I dette forløb har vi læst udvalgte fabler af Babrios. I forløbet har vi fokuseret på genremæssige karakteristika for den antikke fabel, fablernes budskab og fablernes efterliv. Ift. fablernes budskab har vi arbejdet med den magtkritik, der er i flere af fablerne ift. deres udsagn om forholdet mellem magthaverne og de laverestående i samfundet. Ift. fablernes efterliv har eleverne holdt oplæg om hhv. fablen i antikken, middelalderen, reformationen, rationalismen, 1700- og 1800-tallet og inddraget perspektivtekster fra disse perioder. Oplæggene tog udgangspunkt i kapitler fra Vibeke Stybes "I dyreham"

Kernestof i original tilrettelagt med tekst, indledning og gloser af Simon Laursen 2016:

Læst statarisk:
- Sure druer (19)
- Galt i halsen (94)
- Siv og eg (36)
- Solen gifter sig (24)

Læst kursorisk:
- I de gyldne tider (1. prolog)
- Genrens regler og oprindelse (2. prolog)
- Ingen undskyldning (89)

Antikke perspektivtekster:
- v. 89-150 af første bog af Ovids Metamorfoser (Verdensaldrene) til Babrios’ 1. prolog
- ”Falken og Nattergalen” fra Hesiods Værker og dage (ifm elevoplæg)

Moderne perspektivtekster:
- Johannes Møllehaves gendigtninger af la Fontaines fabler, der svarer til de fabler, vi har læst af Babrios' i orignal
- R. Broby Johansens udgaver fra 1945 af Sure druer, Galt i halsen, Ingen undskyldning og Siv og eg.
- Rævefabel fra ”Danske Dyrefabler  og Kjæderemser samlede af Folkemunde” fra 1896 (ifm elevoplæg)
- ”Bonen og hans søn” af Chr. Wilster, 1840 (ifm elevoplæg)
- Ulven og gedekiddet af John Newberry, 1760 (ifm. elevoplæg)
- Martin Luthers fabel om den grådige hund

Øvrigt materiale:
- I dyreham: om fabler og børnelitteratur af Vibeke Stybe (1975) - nogle kapitler er læst sammen, andre er delt ud på eleverne ifm oplæg.

I alt er der læst 2 siders græsk og 30 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRO om fabler

Efter fabelforløb i græsk om Babrios og i latin om Phaedrus har eleverne skrevet SRO ud fra en af de følgende to opgaveformuleringer:

Opgave 1:
Redegør for fabelgenrens antikke oprindelse og for, hvad der karakteriserer den klassiske fabel med inddragelse af nogle af de fabler, der er læst i henholdsvis græsk og latin i SRO-forløbet.
Lav en litterær analyse og fortolkning af de to udleverede fabler: Babrios 77 og Phaedrus I,13, hvor du bl.a. kommer ind på fablernes komposition, typiske fabeltræk og fablernes budskab.
Perspektiver Babrios 77 og Phaedrus I,13 til to af de udleverede efterantikke fabler, hvor du fremhæver forskelle og ligheder, og hvor du fortolker de efterantikke fabler med inddragelse af deres litterære kontekst.

Opgave 2:
Redegør for fabelgenrens antikke oprindelse med fokus på forfatternes sociale baggrund og for, hvordan mange fabler afspejler magtstrukturer med inddragelse af nogle af de fabler, der er læst i henholdsvis græsk og latin i SRO-forløbet.
Lav en litterær analyse og fortolkning af de to udleverede fabler: Babrios 100 og Phaedrus III,7, hvor du bl.a. kommer ind på fablernes komposition, typiske fabeltræk og fablernes budskab.
Diskutér hvordan og hvorfor Donald Trump ved flere lejligheder under sin valgkampagne genfortalte den æsopiske fabel ”The Snake”. Perspektivér de antikke fablers udstilling af magtstrukturer med to eller flere af de vedlagte moderne satiretegningers magtkritik.

I forløbet er der arbejdet med følgende videnskabsteorier og metoder:
Den videnskabelige basismodel, som den er udlagt af Torben Hammersholt på RK.
Den hermeneutiske spiral
Induktiv & deduktiv
Nomotetisk & idiografisk
Kausal & intentionel
Fejlkilder
Autopsi

Følgende dokument er inddraget:
"Metoder i græsk og latin" Af Line Overmark Juul og Anna Mohr Kristensen, Ribe Katedralskole, 2020.
Tilgængelig elektronisk på:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/studieretning9/Metoder%20i%20gr%C3%A6sk%20og%20latin%20-%20Ribe%20Katedralskole%20-%20Line%20Overmark%20Juul%20og%20Anna%20Mohr%20Kristensen.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Arkitektur - oversigt

Da der har været arbejdet med arkitektur i forskellige forløb ved forskellige undervisere, er de gennemgåede monumenter samlet her for overskuelighedens skyld.

Gennemgåede antikke templer:
- Parthenon http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/parthenon.htm
- Erechteion http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/erechtheion/erechtheion.htm
- Heratemplet i Pæstum 2 http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_tempel2.htm
- Concordiatemplet på Sicilien (ifm. aflevering)

Elevoplæg om:
-Heratemplet i Pæstum 1 http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_templet.htm
-Afaia templet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/aigina/aphaia/aphaia.htm
-Niketemplet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/niketemplet.htm

Moderne perspektivmonumenter:
- Bramantes Il Tempietto fra 1502
- Scuola Grande di San Marco 1485-1505
- Peterskirken i Rom, afsluttet 1626
- British Museum, 1759
- Konzerthaus i Berlin, 1818-1821
- Statens Museum for Kunst, 1896
- Palazzo della Civiltà Italiana (”Mussolinis Colosseum”), 1938
- SAS Radisson Blu hotel i København 1956-61
- M2 i Tokyo af Kengo Kuma, 1991

I perspektiveringen har vi arbejdet med antikreceptionen i renæssancen, barokken, nyklassicismen, historicismen, modernismen og fascistisk/nazistisk modernisme.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Homers Iliade

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer