|
Titel
1
|
Tema 1: Læring i den moderne digitaliserede verden
Generelt om forløbet:
I dette forløb vil eleverne lære om, hvordan opmærksomheden fungerer som en kognitiv proces, og de begrænsninger, den har, især i forhold til multitasking i en digitaliseret verden. De vil også få indsigt i, hvordan hukommelsen fungerer som en kognitiv proces, og hvordan læring foregår i sammenhæng med hukommelsen. Forløbet vil desuden udforske de faktorer, der understøtter motivationen for at lære, samt hvordan tænkning foregår, og hvilke fejltrin der kan opstå i menneskelig tænkning, såsom kognitive bias. Eleverne vil lære om, hvordan deres tænkning påvirkes af den digitale verden og de sociale processer, der finder sted her. Endelig vil forløbet belyse, hvordan kognitive evner fungerer forskelligt i forskellige kulturer.
Tilrettelæggelse:
Som et ekstra tiltag valgte vi fra starten at holde forløbet analogt, dvs. ingen brug af computer eller smartphones. I stedet fik eleverne ved årets start udleveret et "psykologikladdehæfte". Desuden fik eleverne fra årets start til opgave at vælge en profession eller fritidsinteresse, som de forløbet igennem skulle få i spil, når et nyt begreb eller en ny teori skulle tilegnes. Formålet med dette var at gøre begrebsdannelsen mere konkret og håndterbar. Derudover blev eleverne jævnligt blevet placeret i tilfældige grupper.
Kernestof:
Kognition og læring
– psykologiske, sociale og digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Materiale:
- PsykC, Kapitel 4: Alle sider bortset fra s. 106-107, 116-117, 123, 127-128 og 139)
- PsykC, Kapitel 2: Side 20-28
- Lærermateriale (psykologiske problemstillinger)
Psykologisk viden fra forløbet:
- Opmærksomhed (selektiv og delt; digital distraktion og switchtasking, automatiske processer)
- Hukommelsen (stimulus, sansehukommelse, langtidshukommelse, arbejdshukommelse, digital amnesi)
- Motivation (selvbestemmelsesteori, indre og ydre; mestringsfornemmelse, Self-efficacy)
- Tænkning og forståelse (Kahnemans dobbelt-procesteori, Kognitive bias, ekkokamre, fake news)
- Grupper (Sherifs definition, gruppekonformitet, gruppepolarisering, gruppepres)
|