|
Titel
1
|
AP Almen
Alle sidehenvisninger i det følgende er til ”Sprogenes verden” (medmindre andet er anført):
MORFOLOGI (ordklasser og bøjningsformer, er fokus i portfolio-opgave 1)
• Substantiver (s. 19-24, kasus s. 24 er ikke pensum): substantivers køn, bøjning i ental/flertal, bøjning i bestemthed/ubestemthed.
• Verber (s. 25-32): verbalformer (som pensum kun infinitiv, præsens, præteritum og imperativ), finitte vs. infinitte former (dvs. bøjede vs. ubøjede se s. 25 nederst) bøjning i person og tal, bøjning i tid (s. 28 bøjning i fremtid og førfremtid er ikke pensum), bøjning i aktiv og passiv (både s-passiv og blive-passiv), imperativ (s. 32).
• Adjektiver (s. 34-36): angiver egenskaber ved substantiver, bøjning i køn, tal og bestemthed.
• Adverbier (s. 37-38): karakteriserer et verbum ved at udtrykke omstændigheder ved en handling, f.eks. tid, sted eller måde, kan gradbøjes ligesom adjektiver sangerinden synger smukkere/smukkest (superlativ).
• Præpositioner (s. 40-41): ’Kasseord’, dvs. ord, der kan sættes i forhold til (jf. at de også hedder forholdsord) en kasse i, på, med, ved, af, over osv. Består af en præposition + styrelse. Syntaktisk, dvs. ved analyse af sætningsled, er præpositioner og deres styrelse altid adverbial.
• Pronominer (s. 42-44): personlige pronominer (se skema s. 42), possessive pronominer (ejestedord – se skema s. 43), relative pronominer (henførende stedord som, der, hvis, hvilket, hvad m. fl. se s. 43 nederst), interrogative/spørgende pronominer. Vær opmærksom på, at de spørgende pronominer er henførende, hvis de indleder ledsætninger se s. 44 øverst.
• Konjunktioner (s. 44): bindeord, forbinder ord, ordgrupper eller sætninger. Der skelnes mellem parataktiske/sideordnende (og, eller, men, for) og hypotaktiske/underordnende (f.eks. at, fordi, hvis, når m.fl. disse sidste forbinder en ledsætning med en overordnet sætning, dvs. en hovedsætning).
SEMANTIK (om indhold og udtryk ift. ordenes betydning, s. 83-87).
Nedenstående begreber har I udfyldt et skema over:
• Semantik, s. 83
• Indhold (signifié) og udtryk (signifiant), s. 83
• Onomatopoetikon, s.83
• Synonym, s. 84
• Denotation, s. 84
• Konnotation, s. 84
• Antonym, s. 84
• Overbegreb og underbegreb, s. 84
• Semantisk felt, s. 84
• Homonym, s. 85
• Overgeneralisere, s. 86
• Undergeneralisere, s. 86
SYNTAKS (sætningsled og sætningsanalyse, er fokus i portfolio-opgave 2)
• Subjekt og verbal (s. 49-53): I en sætning angiver verbalet typisk en handling eller en tilstand, mens subjektet typisk betegner den eller det der udfører handlingen. Kongruens, implicit subjekt, foreløbigt og egentligt subjekt.
• Objekt (s. 54-55): I en sætning betegner objektet typisk den eller det som verbalets handling indvirker på. Består ofte af et substantiv eller pronomen, men kan også være en ledsætning.
• Fra aktiv til passiv (s. 57): Når en sætning med et objekt sættes i passiv (se s. 31), bliver objektet i den aktive sætning til subjektet i den passive sætning.
• Subjektsprædikat (s. 58-59): kun i sætninger, hvor verbalet er et kopulaverbum hyppigste kopulaverber er: være, blive, hedde og kaldes. Betydningsmæssigt er subjektsprædikat ’lig med subjektet’. Ex. AP (subj.) er (verbal) uforståeligt (subj.præd.).
• Indirekte objekt (s. 60-61): I en sætning betegner det indirekte objekt typisk den eller det som verbalhandlingen gøres med hensyn til, f.eks. den man giver noget til. Der er stort set kun indirekte objekt i sætninger, hvor der også er et objekt. Indirekte objekt kan forveksles med styrelse + præposition, som imidlertid er en adverbial ex. ’Han sender blomster til chefen (præp. + styrelse)´ vs. ’Han sender chefen (indir. obj.) blomster´.
• Adverbial (s. 63-64): Adverbial er et sætningsled der giver ekstra oplysninger om handlingen, f.eks. om tid, sted eller måde ex. ’Damen klapper uforsigtigt (adverbial - måde) hunden ved supermarkedet (adverbial - sted, består her af en præposition + styrelse).
• Konjunktional (s. 64): Er navnet på det sætningsled, som bruges til at forbinde en sætning med en anden. Et konjunktional består altid af en konjunktion (se ovenover) parataktiske konjunktioner (og, eller, men, for) forbinder hovedsætninger, mens hypotaktiske konjunktioner (at, fordi, når m. fl.) indleder en ledsætning.
• Helsætninger og ledsætninger (s. 67): En sætning der kan stå alene, kaldes en helsætning. En sætning, der indgår som led i en anden sætning, kaldes en ledsætning. Ledsætninger indledes ofte af en hypotaktisk/underordnende konjunktion (se ovenover) ex. ’Pigen siger at (hyp. konj.) hun ikke helt forstår budskabet’.
En hovedsætning er det, som bliver tilbage af en helsætning, når man fjerner eventuelle ledsætninger, dvs. ’Pigen siger’ i eksemplet ovenover.
• Relativsætninger (s. 70-71): Kaldes også for henførende sætninger eller adjektiviske ledsætninger, fordi de tilføjer ekstra information til det ord (ofte et substantiv), som de henviser til og er altså pr. definition ledsætninger. Indledes ofte med det relative pronomen som eller der (se ovenover) Ex. ’Du skal besvare de spørgsmål som jeg stiller’ (som henviser til spørgsmål i hovedsætningen).
PRAGMATIK (sproghandlinger og gambitter, er fokus i portfolio-opgave 3)
1) Sproghandlinger:
Nedenstående begrebsoversigt, som relaterer sig til sproghandlinger, har I udfyldt på klassen:
• Institutionelle handlingsregulerende sproghandlinger
• Andre handlingsregulerende sproghandlinger
• Socialt bekræftende sproghandlinger eller kontakthandlinger
• Informerende sproghandlinger
• Selvfremstillende / ekspressive sproghandlinger
• Indirekte sproghandlinger
• Nedtoning
• Optoning
2) Gambitter (fra skak, åbningstræk):
Gambitter åbner og giver struktur i en samtale – og er de lyde, ord og faste udtryk, vi bruger til at signalere til hinanden, at vi f.eks. gerne vil have taleretten i en samtale mm. De kan kaldes sprogets olie, da de får en samtale til at glide. Nedenunder er der oplistet seks forskellige funktioner, som gambitter typisk udfylder:
• At tage taleretten undskyld, jamen, altså m.fl.
• At holde ordet øh, mmm m.fl.
• At markere overgange ok, i øvrigt, jamen m.fl.
• At sikre sig taleretten vel, ikke (uden pause i talestrømmen)
• At give ordet fra sig vel, ikke (med indlagt pause i talestrømmen)
• At signalere interesse når man svarer ’jah’, mens man indånder
• Ordet ’nå’: 1) kan signalere overraskelse 2) kan signalere, at noget går op for en 3) kan signalere, at man er skeptisk.
• Meget ofte er det udtalen, som bestemmer, hvordan man forstår f.eks. ’mmm’ eller ’nå’ jf. hvordan ’nå’ afhængig af udtale kan signalere overraskelse, skepsis, eller at noget går op for en.
|