VGES - Petersmindevej
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
VGES - Petersmindevej
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25 - 2025/26
Institution
X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau
K og S faggrup. -
Lærer(e)
Asbjørn Hansen, Rikke Amalie Vind Plomion, Stine Land Daugaard
Hold
2024 ks/p (
1p ks-Hi
,
1p ks-re
,
1p ks-sa
,
2p ks-Hi
,
2p ks-re
,
2p ks-sa
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Vikinger og nationalidentitet (Historie)
Titel 2
Imperialisme (Historie)
Titel 3
Dansk politik 1
Titel 4
Historieopgaven (Historie)
Titel 5
Kulturmødet (Historie)
Titel 6
Kulturmødet (samfundsfag)
Titel 7
Demokratiets udvikling (Historie) I
Titel 8
Dansk politik 2
Titel 9
Demokratiets udvikling (Historie) II
Titel 10
Hitler og holocaust (Historie)
Titel 11
Velfærdsstaten - det gode samfund (Historie)
Titel 12
Den kolde krig (Historie)
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Vikinger og nationalidentitet (Historie)
Forløbet er kombineret med en ekskursion til Jelling
Faglige mål:
-Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
-Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶-Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
Kernestof:
-Historiebrug
-Dansk historie og identitet.
-Historiefaglige metoder
Fokuspunkter:
Hvordan var samfundet opbygget i vikingetiden?
Hvad kan de fire Trelleborge fortælle om kongemagten i vikingetiden?
Hvordan forløb kristningsprocessen?
Hvad var forudsætningerne og motiverne for vikingetogterne?
Hvordan bruges vikingetiden i eftertiden?
Indhold
Kernestof:
Politiken, 2-8-2015, Danake vikinger på nyt togt
Afsnit
DR1, 16-4-2017, Historien om Danmark - Vikingetiden
Hansen, Lars peter Visti mfl, 2012, Overblik - Danmarkshistorien i korte træk, København: Gyldendal; sider: 19-29
Trelleborge -vikingetidens borge
Samfundsorden i vikingetiden
Rigs vandring.pdf
Boritz, Mette, m.fl., 2013, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet; sider: 6-10, 87-90
The Vikings Raid and Burn Lindisfarne Monastery THE VIKINGS SEASON 1
Vikingernes farefulde rejser til Østeuropa og Rusland
Vikingetogter.jpg
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke, ca. 922
Disgusting Viking hygiene
Kong Christian stod ved højen mast
Danish National Anthem - Der Er Et Yndigt Land
Kong Christian stod ved højen mast - Royal Anthem of Denmark
Kampen om historien | Farvel til vikingetiden? | DR LYD
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Imperialisme (Historie)
Faglige mål:
Formulere, forklare, undersøge og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Kernestof:
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Fokuspunkter:
Hvad var forudsætningerne for imperialismen?
Hvilke motiver lå til grund for imperialismen?
Hvordan forløb koloniseringen af Afrika?
Hvordan forløb kulturmødet mellem hvide og sorte?
Hvordan forløb afkoloniseringen?
Hvilke konsekvenser har imperialismen haft?
Indhold
Kernestof:
Nielsen, Henrik Skov, 1982, Den hvide mande byrde - Imperialismen 1870-1914, Gjellerup og Gad; sider: 4-5
Taylor Swift - Wildest Dreams
Lille Bo og Familien Andersen Jeg Har Set En Rigtig Negermand 1970
En Sort Lille Nigger fra Afrika - Far til Fire og Ulveungerne (1958)
Grubb, Ulrik, et al, 2012, Europa og de andre, Letland: Gyldendal; sider: 123-128, 133-136, 144, 148-160, 164-165
DR2, 17-10-2005, Den hvide konge
Afsnit
Munk, Morten Hilligsø, 2016, Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide, Århus: Systime; sider: 69-76
En dag i Congo
DRKultur, 29-11-2017, Slavenation Danmark - 1803-1917
VIDEO Victor blev holdt i bur som turistattraktion
DRTV - Historien om Grønland og Danmark: Det nye Grønland
Velkommen til religion - glæder mig til at møde jer i dag. Vi bruger timen på at lære hinanden at kende, snakke lidt om hvad vi skal og hvad religion egentlig er for noget 😊
Naja Lyberth: »Danmark besatte vores livmodere«
Check evt i onenote, hvad dagens plan er 😊
John A. Hobson, Imperialisme – et studie, 1902
Genlæs dine noter fra sidste time fra udsendelsen 'de 5 skarpe' - vi samler op og får styr på vigtige begreber. Alle skal forberede sig, jeg kører mit navnehjul 🤩😁🤸♀️
Beyer, Mads m.fl., "Samfundsfag C". Systime 2017 (4. udg.); sider: 10-19
I skal arbejde selv i dette modul. Når timen slutter, skal I sende mig et billede af øvelse 3 og øvelse 4, som I finder i Onenote i sektionen Hinduisme på den side, der hedder 'VEDAERNE'. I må gerne aflevere i par/grupper.
World Poverty
Supplerende stof:
Trumps vej til magten: Reality, konkurser og mordforsøg
Trump portræt
ANALYSE Guess who’s back? Derfor vandt Donald Trump
Hvad vil Trump med magten? Her er de valgløfter, han har givet til USA og verden - Altinget
Ideologi : Er, bør, hvordan
DRTV - Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22,85
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Dansk politik 1
Problemstilling: Hvem styrer Danmark?
Indhold
Kernestof:
Beyer, Mads m.fl., "Samfundsfag C". Systime 2017 (4. udg.); sider: 10-19
Supplerende stof:
Trumps vej til magten: Reality, konkurser og mordforsøg
Trump portræt
ANALYSE Guess who’s back? Derfor vandt Donald Trump
Hvad vil Trump med magten? Her er de valgløfter, han har givet til USA og verden - Altinget
Ideologi : Er, bør, hvordan
DRTV - Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7,85
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Historieopgaven (Historie)
Fokus på samarbejdspolitikken under besættelsen.
Herunder historiebrug og misbrug af historien.
Opgaveformulering:
Hvilken betydning har den danske modstandskamp under 2. Verdenskrig haft for den danske nationalkarakter?
I opgaven skal indgå:
• En redegørelse for den danske modstandskamp fra tiden omkring august 1943. Der ønskes desuden en kort redegørelse for de forskellige typer for sabotageaktioner den danske modstandsbevægelse udførte (bilag 1-4).
• En kildekritisk analyse af Frode Jacobsens og Poul Louring-Andersens beretninger samt ”Frit Danmark” med særligt fokus på deres syn på den tyske besættelsesmagt og hvorfor de endte med at gå med i den danske modstandskamp (bilag 5-7).
• En diskussion af eftertidens brug og misbrug af modstandskampen med udgangspunkt i bilag 8 og 9 samt redegørelsen og analysen.
• En kort vurdering af hvilken betydning modstandskampen har haft for dansk selvforståelse med udgangspunkt i bilag 10.
Indhold
Kernestof:
Afsnit
Frederiksen, Peter, 2021, Vores Danmarks historie, København: Columbus; sider: 206-222, 226-232
DR1, 14-10-2017, Historien om Danmark - Det svære demokrati
Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
Historikere undsiger Fogh
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Kulturmødet (Historie)
Fællesfagligt forløb
Der er overordnet arbejdet med følgende spørgsmål i forløbet: Hvilke udfordringer giver kulturmødet mellem indvandrere og danskere?
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
Fokuspunkter i historie:
Hvilke årsager har der været til udlændinges emigration til Danmark?
Hvordan og hvorfor har debatten om udlændinge og flygtninge ændret sig fra 1960'erne og til i dag?
Hvordan er kulturmødet mellem danskere og udlændinge forløbet?
Indhold
Kernestof:
Tema: Immigration og indvandring - 1001 fortællinger om Danmark
DRKultur, 18-10-2017, Rejsen til Amerika - de danske udvandrere ( 1 ) De første
DRKultur, 25-10-2017, Rejsen til Amerika - de danske udvandrere ( 2 ) Den store bølge
DRKultur, 1-11-2017, Rejsen til Amerika - de danske udvandrere ( 3 ) Arven
Rejsen til Amerika: Danske udvandrere var skuffede, ikke sultne
Velkommen tilbage til religion 🎉😉 - håber I kan huske bare lidt fra religion 🙈
Edvard Petersen - Udvandrere på Larsens Plads (1890).jpg
Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra Huguenotter til Afgahanere, Systime; sider: 32-39, 133-140, 154-155, 161-165
Hvis du ikke så 5 skarpe om islam færdig i sidste time, skal du gøre det hjemme til i dag. Udfyld dette skema (det ligger også i onenote nederst på siden 'Introduktion til islam', så du kan kopiere det over i din egen mappe i oneote). Vi samler hurti
Analyser Hadith-teksten fra timen i går - vi samler op inden vi går videre med de hellige tekster i islam.
DR2, 28-8-2011, Indvandringens historie - Gæsterne der blev
Afsnit
Dronningens nytårstale skaber debat - 1. januar 1985
DR2, 11-10-2009, 24 timer vi aldrig glemmer - Tamilsagen
Læs i Grundbogen til Religion C s. 97-100 til i dag (om trosbekendelsen og bønnen)
Arbejdet fra timen i går om trosbekendelsen og bønnen SKAL være færdigt til i dag - vi samler op på både opgaver og videoer.
Isam B | Til Danmark er jeg kommet (officiel musikvideo)
Gnags - Danmark
Husk den røde Grundbog til religion C til timen
Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge, 2021, Den nye indvandring, Systime; sider: 88-92, 100-101, 110-114, 131-137, 139-142
Røde Kors' første flygtningelandsby indviet - 5. juni 1993
Taxichauffører i Kolding vil ikke have Somaliere
100% somalier og 100% dansker
Genlæs dine noter om Sharia - vi samler op med en række spørgsmål.
Vi skal i dette modul se på fortolkning af kilderne i fht spørgsmålet om kønsroller/kvinde-mand
Sørg for at have overblik over de noter, du tog til de seneste 2 moduler, hvor vi har arbejdet med tørklædet, kønsroller, de forskellige kilder til islam og forståelsen/fortolkningen af disse. Vi samler grundigt op på det i dette modul.
Vi samler op på de tre seneste moduler med 'tørklædet, kønsroller og den tekst, I valgte at analysere' i onsdags.
Vi afslutter dokumentaren om Sine og sammenholder med Rambos konversionsteori. Læs op på Rambos konversionsteori (den ligger i Onenote under Kulturmødet pkt.12)
9.4 Kulturmøder | Samfundsfag C
3.6: Stereotyper og fordomme - en udfordring for integrationen | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
8.1 Typer af socialisering | Samfundsfag C
3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
3.9: To teoretiske perspektiver på integration | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
Anthony Giddens og senmoderniteten | Samfundsfag C
11.5 Et teoretisk bud på social arv | Samfundsfag C
Integrationsformer og -strategier | Samfundsfag C
8.2 Identitet | Samfundsfag C
8.3 Grupper og roller | Samfundsfag C
Social karakter | Samfundsfag C
Vi læser og arbejder med bilagene, som I skal bruge til KS-dagen på torsdag.
I "Grundbogen til religion C": Læs s.117 faktaboks og s.118 (lav også de små øvelser, der er nævnt s.118).
stationsøvelser til dokumentaren Victors hellige krig.docx
Afsluttende øvelse + selvevaluering islam. I skal alle have set dokumentaren om Victor - den findes på CFU (er lejet til jer)
Supplerende stof:
"Ny undersøgelse blandt danske muslimer: En tredjedel føler sig set ned på". TV2, 6/3-2017
”PerkerDansk – Danskhed”. DR3, 12/1-2015
DRTV - Explainer: Sådan bliver man dansk statsborger
Tre historiske 'sindelagssamtaler' har skabt røre i Folketinget: Sådan gik det for sig i det fortrolige rum (uddrag)
Alle etårige børn fra udsatte boligområder tvinges i vuggestue: - Jeg ville ikke tage imod det
Etniske minoriteter, værdier og ligestilling (udvalgte figurer)
Samfundets udvikling - traditionelt til det senmoderne samfund
Genstart | Nej tak til Tarek | DR LYD
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 60,92
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Kulturmødet (samfundsfag)
Fællesfaglig problemstilling: Hvorvidt er kulturmødet en udfordring for det danske samfund?
Indhold
Kernestof:
9.4 Kulturmøder | Samfundsfag C
3.6: Stereotyper og fordomme - en udfordring for integrationen | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
8.1 Typer af socialisering | Samfundsfag C
3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
3.9: To teoretiske perspektiver på integration | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
Anthony Giddens og senmoderniteten | Samfundsfag C
11.5 Et teoretisk bud på social arv | Samfundsfag C
Integrationsformer og -strategier | Samfundsfag C
8.2 Identitet | Samfundsfag C
8.3 Grupper og roller | Samfundsfag C
Social karakter | Samfundsfag C
Supplerende stof:
"Ny undersøgelse blandt danske muslimer: En tredjedel føler sig set ned på". TV2, 6/3-2017
”PerkerDansk – Danskhed”. DR3, 12/1-2015
DRTV - Explainer: Sådan bliver man dansk statsborger
Tre historiske 'sindelagssamtaler' har skabt røre i Folketinget: Sådan gik det for sig i det fortrolige rum (uddrag)
Alle etårige børn fra udsatte boligområder tvinges i vuggestue: - Jeg ville ikke tage imod det
Etniske minoriteter, værdier og ligestilling (udvalgte figurer)
Samfundets udvikling - traditionelt til det senmoderne samfund
Genstart | Nej tak til Tarek | DR LYD
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21,92
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Demokratiets udvikling (Historie) I
Forløbet falder i to dele - før og efter sommerferien
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg.
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Kernestof:
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Fokus:
-Centralmagtens udvikling (viden om styreformer i historisk og nutidigt perspektiv)
- Antikken, Middelalder, Reformation og renæssance, Enevælde, Revolutioner, Nationalisme, Verdenskrige, 1945-2012 (ideologiernes kamp)
Fokuspunkter
Hvad er det athenske demokrati?
Hvad var oplysningstidens et opgør med?
Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden?
Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og indførelse af demokrati i Danmark?
Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953?
Hvordan fik kvinderne stemmeret?
Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?
Indhold
Kernestof:
Dit Demokrati | Styreformer
Dit Demokrati | Demokratiformer
DR1, 30-1-2025, Trumps USA - Tech-milliardærernes magt
Trumps kamp for den almindelige amerikaners hverdag er mest af alt kun ord. I virkeligheden æder oligarkerne en større og større del af kagen
Hassing, Anders, 2011, Da demokratiet blev opdaget og genopdaget, Nationalmuseet; sider: 7-15
DRKultur, 8-2-2016, Hvordan grækerne ændrede verden
Vi mødes i lokale 31 sammen med 1r i dette modul.
DR1, 30-9-2017, Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid
Fransk revolution (Delacroix).jpg
Afsnit
DR1, 7-10-2017, Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten
Vi samler op på jeres projekt i dag: hvor langt er I? Vi skal meget snart have det præsenteret 😉
I får 1/2 modul til at færdiggøre jeres gruppearbejde, der skal fremlægges i dette modul og i 3.modul
Adriansen, Inge, m.fl., 2016, Fra oplysningstid til europæisk integration, København: Gyldendal; sider: 132-136, 140-143, 147-148
Kvindelig valgret 1849-1915 – Danmarkshistorien | Lex
Kilde: Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913
Blæksprutten 1915 (s. 6)
"Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895 – Danmarkshistorien | Lex
Dit Demokrati | Hvad er et politisk parti?
2.1 De politiske partier | Samfundsfag C
Inddeling efter værdipolitik | Samfundsfag C
Dit Demokrati | Rettigheder
Dit Demokrati | Grundloven
Dit Demokrati | Kontrol med regeringen
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde | LUK SAMFUNDET OP!
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er
1915-2015: Kvinders Valgret 100 år
Supplerende stof:
"Troværdighedsanalysen 2023". Radius 2024
"Folkeafstemninger: En gave eller en trussel for demokratiet?" (uddrag). Kristeligt Dagblad, 18/5-2022
Genstart | Lars i klimakrise |
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Dansk politik 2
Problemstilling: Hvem styrer Danmark?
Indhold
Kernestof:
Dit Demokrati | Hvad er et politisk parti?
2.1 De politiske partier | Samfundsfag C
Inddeling efter værdipolitik | Samfundsfag C
Dit Demokrati | Demokratiformer
Dit Demokrati | Rettigheder
Dit Demokrati | Grundloven
Dit Demokrati | Kontrol med regeringen
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde | LUK SAMFUNDET OP!
Supplerende stof:
"Troværdighedsanalysen 2023". Radius 2024
"Folkeafstemninger: En gave eller en trussel for demokratiet?" (uddrag). Kristeligt Dagblad, 18/5-2022
Genstart | Lars i klimakrise |
Explainer: Giver borgerforslag os et stærkere demokrati?
Borgerforslag
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Demokratiets udvikling (Historie) II
Forløbet falder i to dele - før og efter sommerferien.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg.
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Kernestof:
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Fokus:
-Centralmagtens udvikling (viden om styreformer i historisk og nutidigt perspektiv)
- Antikken, Middelalder, Reformation og renæssance, Enevælde, Revolutioner, Nationalisme, Verdenskrige, 1945-2012 (ideologiernes kamp)
Fokuspunkter
Hvad er det athenske demokrati?
Hvad var oplysningstidens et opgør med?
Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden?
Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og indførelse af demokrati i Danmark?
Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953?
Hvordan fik kvinderne stemmeret?
Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?
Indhold
Kernestof:
Orientering udsyn, 26-6-2024, Hvad mener vi med folkedrab
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Hitler og holocaust (Historie)
Forløbet kombineres med studieturen til Prag hvor eleverne besøgte Theresienstadt samt en række synagoger i det Jødiske kvarter.
Faglige mål:
-Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶ Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Kernestof:
̶ Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Fokuspunkter:
Hvad er nazismen?
Hvad muliggjorde Hitlers magtovertagelse i Tyskland?
Hvordan var livet under det tredje rige?
Hvilken betydning har nazismen haft for eftertiden?
Hvad er Folkedrab?
Hvordan udviklede jødeforfølgelse sig til folkedrab?
Indhold
Kernestof:
Orientering udsyn, 26-6-2024, Hvad mener vi med folkedrab
Berlau, Solvej og Stine Thuge, 2023, Vejen til folkedrab - Før, under og efter Holocaust, København: Columbus; sider: 24-29, 32-39, 205-213
En af grupperne fremlægger jeres arbejde med de 2 grundlæggende myter fra sidst - de andre grupper kan supplere med det, I fandt frem til.
Vi arbejder med messias profetierne og læser i GT
Frederiksen, Peter, 2001, Det tredie Rige - Fællesskab og forbrydelse Århus: Systime (kopi); sider: 30-33, 75-79
Opsamling på sidste modul om messiasforestillingerne i GT og herefter hopper vi over i NT og starter på 'Jesus'
Lektie til i dag er at se '5 skarpe om Jesus' (VIGTIGT!). Den er lånt til hele holdet på CFU, ellers kan linket til dr.dk bruges (se Onenote). Her ligger også en side med plads til at tage noter til hver 'skarp'!
The Eternal Jew (1940) English Subtitles : Finis Belli : Free Download, Borrow, and Streaming : Internet Archive
Vi samler op på trosbekendelsen og hist-myt Jesus i dette modul, så sørg for at have læst materialet fra sidste (alt ligger i Onenote!) og/eller lavet dine lektier.
Vi arbejder med 'Den barmhjertige samaritaner" (Lukasevangeliet)
Vi samler op på den lidt underlige time i onsdags 😂og arbejder videre med bjergprædikenen + det kristne menneskesyn
Det kristne menneskesyn og Paulus er emnerne for i dag.
Afsnit
Sterilisation og eutanasi
Jødiske ghettoer
Deportation af Europas jøder
Einsatzgrupperne
Wannsee-konferencen
Vi skal samle op på Paulus (romerbrevet) og i gang med Luther/protestantismen/Folkekirken
DRKultur, 19-11-2018, Hitlers brutale inderkreds ( 7 ) Heydrichs storhed og fald
DRTV - De unge præster
DRTV - Deadline: Begår Israel folkedrab?
DR2, 29-9-2021, Nürnbergprocessen: Nazisterne for retten
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 33,85
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Velfærdsstaten - det gode samfund (Historie)
Fællesfaglig forløb.
Ekskursion til "Svendborg Forsorgsmuseum"
Faglige mål:
-Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
-Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber
Kernestof:
-Dansk historie og identitet
-Historiefaglige metoder (kildekritik)
Fokuspunkter:
Hvorfor ændredes synet på fattigdom i slutningen af 1800-tallet?
Hvilken betydning har Socialdemokratiet haft for velfærdstatens udvikling?
Hvad var årsagerne til, at den universelle velfærdsstat blev etableret i Danmark efter 2. Verdenkrig?
Hvilke argumenter er blevet fremsat for og imod velfærdsstaten?
Hvordan har velfærdsstaten ændret sig fra 1956 til i dag?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for i dag?
Indhold
Kernestof:
Mit topiske samfund
Jacobsen, Jørgen Vestergård m.fl, 2010, Kultur og samfundsfagsbogen, København: Columbus; sider: 76-77
Vi flytter undervisningen til Askov Kirke. Jeg kører direkte til kirken, så jeg er der kl.8. Hvis der er et par stykker, der skal med fra skolen, fordi I kommer med bus, så skriv til mig. Ellers mødes vi dernede kl.8.
gadepræst.docx
Afsnit
Andersen, Lars et al. 2006. Fra verdenskrig til velfærd. København: Gyldendal; sider: 48-65
DR2, 14-11-2005, Velfærd fra vugge til grav (1) En god begyndelse
Find følgende sider i vores onenote i sektionen ETIK. Læs siderne (repetition af modulet i fredags og vigtig baggrundsviden):
Hansen, Lars peter Visti mfl, 2012, Overblik - Danmarkshistorien i korte træk, København: Gyldendal; sider: 106-108
Socialreformen af 1933 – Danmarkshistorien | Lex
Sørg for at have læst og især forstået siderne s.76-79 i Grundbogen. Vi samler op på kristen etik med særligt fokus på:
Frederiksen, Peter, mf. 2009, Grundbog til Danmarkshistorien, Viborg: Systime; sider: 220-225
Lektion 8: Velfærdsstaten
Miniforedrag - Velfærdsstaten
Se evt Onenote i fht dagens plan
Opsamling på jeres arbejde med de etiske begreber fra sidste modul.
Hvis du ikke nåede at lave opgaven "Velfærdsmodeller" i OneNote færdig i timen d. 27/10, er den lektie til i dag.
Supplerende stof:
Program.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 29,94
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Den kolde krig (Historie)
Faglige mål:
-Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶-Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
-Redegøre for forskellige livsanskuelser, politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
-Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Kernestof:
̶ Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Historiefaglige metoder (kildekritik)
Fokuspunkter:
Hvad er den kolde krig?
Hvorfor brød den kolde krig ud?
Hvorfor oprettede DDR Berlinmuren?
Hvad havde afspændingsperioden af betydning for afslutning af den kolde krig?
Hvorvidt skyldes den kolde krigs afslutning USA's styrkepolitik over for Sovjet?
Indhold
Kernestof:
Adam Holm: Iagttagere hævder, at vi er på vej ind i en ny kold krig – men det er snarere 1930erne, denne tid minder om | Berlingske
Per Stig Møller kender Mellemøsten. Han tror ikke på en stor krig. Vi skal frygte noget helt andet | Berlingske
Velfærdsstatens udfordringer - opgave.docx
Afsnit
Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg, 2019, Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 15-25, 40-42, 74-77, 149-156, 161-171
1.1 Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955 | Den Kolde Krigs Verden
Trumandoktrinen
The Berlin Wall is Built
Churchill's Iron Curtain Speech - 1946 | Today In History | 5 Mar 17
Adriansen, Inge, m.fl., 2016, Fra oplysningstid til europæisk integration, København: Gyldendal; sider: 253, 279-282
Vi quizzer mm.
Alphaville - Forever Young (Official Music Video)
Nena - 99 Luftballons English German (lyrics)
DR2, 7-11-2019, Historien bag Den Kolde Krig ( 2 )
Scorpions - Wind Of Change (Lyrics)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 29,92
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76889746007", "T": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76889746007", "H": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76889746007" }