Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anna Kirk Dahl, Sofie Mehl Jensen
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Upålidelighed
Titel 2 Den gode tale
Titel 3 Introduktion til lyrikanalyse
Titel 4 DHO - Besættelsen
Titel 5 Fiktionsfilm i dansk (VÆRK)
Titel 6 Romantik og romantisme
Titel 7 Dokumentarfilm (VÆRK)
Titel 8 Nyhedsformidling - Corona
Titel 9 Lyrik - Corona (VÆRK)
Titel 10 Mænd og kvinder i litteraturen
Titel 11 Krimi (VÆRK)
Titel 12 Rejselitteratur
Titel 13 Den reflekterende artikel
Titel 14 Holberg og komedien (VÆRK)
Titel 15 Litterære metoder i dansk
Titel 16 Akademisk skrivning
Titel 17 Min mor siger (VÆRK)
Titel 18 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Upålidelighed

Epik er fortællinger, som har en handling i tid og er fortalt af en fortæller. I litteraturen er epik altså en tekst, hvor der fortælles en historie. Undergenrer til epik er fx roman og novelle. I dette forløb skal vi arbejde med novellegenren i form af temalæsning: Den upålidelige fortæller. Novellen er kendt som en kort fortælling. Derfor er der ofte tomme felter i teksten, som læseren selv skal udfylde med analyse og fortolkning. Der er nemlig ikke plads til omfangsrige beskrivelser, sådan som man kan se det i romaner. På trods af novellens korte format kan den efterlade et stort indtryk på en. Vi kommer ofte tæt på en eller flere personer, der har stor betydning for handlingsforløbet.

I kommer undervejs i forløbet til at stifte bekendtskab med forskellige analytiske redskaber, som kan være relevante, når man skal analysere og fortolke noveller. Men den helt centrale teori handler selvfølgelig om fortælleforhold. Fortælleren i episke tekster er som hovedregel ikke den samme som forfatteren. Der kan være undtagelser i nyere dansk litteratur, men i udgangspunktet skal I arbejde med den præmis, at forfatteren har skrevet teksten, og dermed har forfatteren også skabt én eller flere fortællere, der fortæller historien. Det kan have stor betydning for læserens forståelse og fortolkning af fortællingen, hvilken slags fortæller forfatteren har valgt.

"Upålidelig" betyder ifølge Den Danske Ordbog: "som man ikke kan stole på - om person". Ligesom man aldrig kan vide sig sikker på, hvor man har en ulv, kan både 1. personsfortællere og 3. personsfortællere være upålidelige; enten bevidst eller ubevidst.

Novellerne i forløbet har alle en upålidelig fortæller på den ene eller den anden måde, men derudover kan teksterne have vidt forskellige tematikker. Dermed er dette forløb også en træning i analyse og fortolkning af litteratur, og her benytter vi begrebskortet til litteratur som studieteknik. Eleverne skal lære at orientere sig i og anvende programmet OneNote for at strukturere egne og fælles noter.

Slutteligt har forløbet haft et større fokus på korrekt skriftlig fremstilling af en litterær analyse og fortolkning i danskfaget, hvormed eleverne er blevet introducerede til den analyserende artikel.


ANTAL MODULER: 16 moduler á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 55 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår af klassenotesbogen i OneNote):
1. To sandheder og én løgn
2. Pia Juul - En flinker fyr
3. Pia Juul - Mit forfærdelige ansigt
4. Jan Sonnergaard - William
5. Jan Sonnergaard - Den tredje, hver måned
6. Helle Helle - Globryllup
7. Edgar Allan Poe - Hjertet, der sladrede
Opsamling



MATERIALE


Noveller:
- Pia Juul: "En flinker fyr" fra novellesamlingen Dengang med hunden (2005)
- Pia Juul: "Mit forfærdelige ansigt", fra novellesamlingen Mit forfærdelige ansigt (2001)
- Jan Sonnergaard: "William", fra novellesamlingen Radiator (1997), s. 9-20
- Jan Sonnergaard: "Den tredje, hver måned", fra novellesamlingen Sidste søndag i oktober (2000), s. 97-106
- Helle Helle: "Globryllup", fra novellesamlingen Biler og dyr (2009)
- Edgar Allan Poe: "Hjertet, der sladrede" (1843)


Baggrundslæsning i Håndbog til dansk (Systime):
- "Fortælleforhold", s. 54-60
- "Tid og miljø", s. 42-43
- "Tema", s. 67
- "Oversigt over den indre komposition i episke tekster", s. 50-51


Lærerproducerede PowerPoints (teori udleveret i OneNote)
- Fortælleforhold
- Novellegenren (klassisk og moderne novelle)
- Komposition (story og plot)


Begreber tilknyttet den sproglige del af danskfaget, som klassen er blevet introduceret til via begrebskort i OneNote:
- Denotation og konnotation
- Dialekt og sociolekt
- Det gode argument (påstand, belæg og hjemmel)


Anden baggrundslæsning:
- Udleveret ark om den gode personkarakteristik (begrebskortet i OneNote)
- Minimalistisk realisme (i forbindelse med læsning af Helle Helle)
- Baggrundsviden om Edgar Allan Poe og den gotiske litteratur
- Information om artikelgenren og særligt den analyserende artikel (som det fremgår i begyndelsen af alle skriftlige eksamenssæt på STX).
- Eksempel på skriftlig analyse og fortolkning af "En flinker fyr" (udarbejdet af lærer Sofie Mehl Jensen)



SKRIFTLIGE ALFVERINGER:

- Opgave 1: Mit forfærdelige ansigt (Fordybelsestid: 3 timer). Opgavens fokus var at besvare 6 arbejdsspørgsmål til novellen i sammenhængende tekst med brug af relevante citater og efterfølgende korrekt angivelse af reference i fodnoten.

- Opgave 2: Analyserende artikel med titlen "Upålidelige fortællere". Fordybelsestid: 3 timer. Undersøgelsens novelle er "William" af Jan Sonnergaard, som vi læste, analyserede og fortolkede i fællesskab på klassen. Således handlede denne aflevering om at kaste sig ud i at formidle på den analyserende genres præmisser med relevante afsnit (herunder en fokuseret indledning), et modtagervenligt skriftsprog, der ikke er for indforstået samt selvfølgelig tekstnær læsning (referencer i fodnoter).




FAGLIGE MÅL (jf. læreplan 2017)
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (fokus har været skriftsproget)
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (eleverne er kun ganske kort introduceret til dette i form af begreberne "sociolekt" og "dialekt" anvendt i forbindelse med litterær tekstanalyse af "En flinker fyr")
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier (fokus har været fiktive tekster)
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder (analyse og fortolkning af epik)



KERNESTOF (jf. læreplan 2017)
- Litterært forløb (det litterære perspektiv)
- Verdenslitteratur i oversættelse (Edgar Allan Poe)
- Tekster fra 2000-tallet
- Metodisk arbejde: litteraturanalyse og -fortolkning
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser (remediering af Poe-novelle: Tegneserie med fokus på uhyggen og jegets upålidelighed)




Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den gode tale

Når man holder en god tale, skal man være god til at argumentere. Argumentation handler om at overbevise andre om noget. Har man noget på hjerte, og ønsker ma måske at ændre noget til det bedre, må man have styr på, hvordan man fremfører et godt og solidt argument. Argumentation findes overalt, og der findes mange typer af argumenter. Disse suppleres ofte med appelformer, som hører til retorikken. Retorik handler om, hvordan man taler mest hensigtsmæssigt og troværdigt.


Vi kigger i dette forløb på argumentation og retorik i taler:
• Hvad er et retorisk pentagram?
• Hvad skal der til for at holde en god tale?
• Hvad vil afsender med talen?
• Hvordan kender vi appelformerne logos, etos og patos?
• Hvilke forskellige talegenrer findes der?
• Hvad er Toulmins argumentationsmodel?
• Hvordan analyserer man en tale med brug af argumentationsteori?
• Hvordan analyserer man en tale vha. viden om sproglige billeder og sproglige figurer?

Alt dette beskæftiger vi os med i dette sproglige forløb, der har titlen "Den gode tale".


ANTAL MODULER: 9 moduler á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 40 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår af klassenotesbogen i OneNote):
1. Retorik
2. Sproglige billeder
3. Toulmins argumentationsmodel
4. Karl Ove Knausgårds klimatale
5. Argumenttyper


MATERIALE

Taler:
- Greta Thunbergs tale ved United Nations Climate Action Summit i New York, 23. september 2019.
- Karl Ove Knausgård: "Fienden er følelsen av maktesløshet" (Oslo, 2017)
- Mette Frederiksens 1. maj-tale i 2021 (Skriftlig aflevering, Opgave 4)
- Hendes Majestæt Dronningens tale om corona-situationen, 17. marts 2020 (Skriftlig aflevering, Opgave 4)


Baggrundslæsning fra Håndbog til dansk (Systime)
- Afsnittet "4.9. Retorik" s. 150-155
- Afsnittet "4.2. Sproglige billeder" s. 112-122
- Afsnittet "4.3. Sproglige figurer", s. 123-126 (Bemærk: begreberne fremgår af elevernes begrebskort til sprog i klassenotesbogen som en del af studietekniktræning i forbindelse med noter og overblik over fagligt stof)
- Afsnittet "4.10 Argumentation" s. 157-167 (lærergennemgang af stoffet via PowerPoint-slides i klassenotesbogen i OneNote, der opsummerer det centrale fra baggrundslæsningen vedr. Toulmins argumentationsmodel samt udfyldt begrebskort til sprog vedr. argumenttyper og argumentationskneb).



Andet:
- Lærerproduceret PowerPoint om sproglige billeder (udleveret i begrebskortet til sprog i OneNote)
- Steen, Christian Borrisholt: "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens", Kristeligt Dagblad (2016): https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/maerkelig-lov.-juridisk-koensskifte-er-det-rene-nonsens




SKRIFTLIGE AFLEVERINGER

- Opgave 3: Gruppeaflevering om Greta Thunberg-tale (Fordybelsestid: 3 timer). Fokus er træning i den analyserende artikel med et sprogligt perspektiv.

- Opgave 4: Taler i krisetider (Fordybelsestid: 5 timer). Opgaven er en analyserende artikel med danskfagets sproglige perspektiv, som denne gang skrives individuelt og med udgangspunkt i to taler, der ikke på forhånd er arbejdet med eller gennemgået i undervisningen.




FAGLIGE MÅL (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX)
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber (fokus her i dette forløb har været stilistiske grundbegreber)
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier (i dette forløb har vi arbejdet med ikke-fiktive tekster)
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



KERNESTOF (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX)
- Norsk tekst på originalsprog (Knausgård)
- Metodisk arbejde med det sproglige perspektiv: sproglig analyse, fortolkning og vurdering (fokus er her de stilistiske grundbegreber som sproglige billeder og sproglige figurer samt positivt/negativt ladede ord (denotation/konnotation)
- Metodisk arbejde med det sproglige perspektiv: retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Argumenterende tekster og taler (sprogligt perspektiv)
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introduktion til lyrikanalyse

I dette forløb lærer I noget grundlæggende om, hvordan man analyserer lyrik.
I har allerede lært om sproglige billeder og sproglige figurer i forløbet "Den gode tale". Det får I også i høj grad brug for, når I analyserer lyrik.
Derudover skal I lære (eller repetere, for mon ikke I er stødt på begrebet i AP?) om semantiske felter
Vi skal tale lidt om rim og rytme i lyrik
Vi skal tale om forskellen på strofer og vers
Vi skal tale om forskellen på bunden og ubunden form
Vi skal tale om forskellige former for lyrik (brugslyrik, centrallyrik og interaktionslyrik)
Vi skal tale om det lyriske jeg
Vi skal tale om forskellen på digtets indre og ydre komposition



ANTAL MODULER: 5 moduler á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 15 sider



FORLØBETS OVERSKRITER (som de fremgår i klassenotesbogen i OneNote):
Introduktion
1. Lyrik som genre
2. Jeppe Aakjær - Sang for kvindevalgretten (1908)
3. Semantiske felter
4. Johannes Ewald - Rungsteds Lyksaligheder
5. Klaus Rifbjerg - Livet i badeværelset
6. Interaktionslyrik


MATERIALE

Digte:
- Jeppe Aakjær: "Sang for kvindevalgretten" (1908)
- Johannes Ewald: "Rungsteds Lyksaligheder. En Ode" (1775)  
- Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" fra digtsamlingen Konfrontation (1960)
- Mette Moestrup: "En stor sten af en lille sten at være" fra digtsamlingen Kingsize (2006)


Baggrundslæsning:
- "Hvad er lyrik?" & "At analysere lyrik", kopieret fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime)
- "Rim og rimmønstre", kopieret fra Textanalyse (Systime)
- "Komposition (indre og ydre)", Håndbog til dansk s. 46-47 og s. 51-52
- Oversigt over begrebet "Semantiske felter" (OneNote)
- Baggrundsviden om Johannes Ewald og digtet "Rungsteds Lyksaligheder. En Ode", kopieret fra Litteraturens huse (Systime)
- "Centrallyrik og interaktionslyrik", kopieret fra Lyrik - når sproget spiller (Systime)
- Begrebet "Prosa", ordnet.dk: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=prosa
- Begrebet "Prosadigt", ordnet.dk: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=prosadigt&query=prosa



FAGLIGE MÅL (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX):
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


KERNESTOF (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX):
- Litterære tekster
- Tekster fra 1700-tallet
- Tekster fra 1900-tallet
- Tekster fra 2000-tallet
- Fra dansk litteraturs kanon: Klaus Rifbjerg
- Metodisk arbejde: litteraturanalyse og -fortolkning
- Metodisk arbejde: sproglig analyse, fortolkning og vurdering (sprogligt perspektiv)
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - Besættelsen

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvordan fremstilles besættelsestiden i Danmark i film, litteratur og taler?

Forløbet arbejder sammen med historie, og formålet er 1) at lære jer, hvordan to fag sammen kan belyse et bestemt fagligt emne (tværfaglighed) & 2) at forberede jer til at kunne skrive DHO-opgaven, som i slutningen af 1.g. skal forsvares mundtligt til en årsprøve.

Det fælles emne for både dansk og historie er altså: Besættelsen.

I direkte forlængelse af dette korte miniforløb afholdes to DHO-undervisningsdage med fokus på skriftlig fremstilling af den akademiske opgavetype (redegørende, analyserende og diskuterende skrivning samt fokus på formalia). Til disse to dage var både historielæreren og dansklæreren involveret på skift.


ANTAL MODULER: 5 moduler á 60-65 minutter (og herefter de to DHO-dage med 5 moduler pr. dag).
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 22 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår af klassenotesbogen i OneNote):
Introduktion
1. Censur under besættelsen
2. Man binder os på mund og hånd
3. Kaj Munks prædiken
4. Tove Ditlevsen - Appelsiner
5. Kim Malthe-Bruuns brev til Hanne


MATERIALE

- Baggrundstekst: "Censuren under besættelsen 1940-1945",
kopieret fra Forbudt litteratur (Systime, 2001), s. 160-171
- Dokumentarfilm: "Kornet er i fare" (1940), instrueret af Hagen Hasselbalch (9 minutter). Vi ser filmen på Det Danske Filminstituts hjemmeside: Danmark på film: https://www.danmarkpaafilm.dk/film/kornet-er-i-fare
- Video: "Hvad er en revy?", dr.dk/skole (2022): https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/explainer-hvad-er-en-revy
- Arkivklip: "Poul Henningsen og censuren" (2 min). Scroll ned på siden for at finde videoen. PH fortæller om revyen Dyveke.
- Poul Henningsen: "Man binder os på mund og hånd" (1940)
- Præst og dramatiker Kaj Munks prædiken nytårsdag 1944
- Tove Ditlevsen: "Appelsiner" fra novellesamlingen Dommeren (1948)
- Kim Malthe-Bruuns brev til Hanne (4. april 1945)


FAGLIGE MÅL (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX):
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund (fokus her er samspillet mellem tekst og samfund, dvs. tid)
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.


KERNESTOF (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX):
- Tekster læst i bevidsthedshistorisk kontekst
- Tekster fra 1900-tallet
- Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning
- Metodisk arbejde: Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Metodisk arbejde: Retorisk analyse, herunder kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.



SKRIFTLIGHED
Med aflevering tirsdag den 30. april 2024 har eleverne til DHO kunne vælge imellem to forskellige opgaver.

Materiale til opgave 1:
- Halfdan Rasmussens digt: "Bare en regnvejrsaften", 1944 (litterær og sproglig analyse i dansk)
- Dokumentarfilmen "Danmark i lænker" (kildekritisk analyse i historie): https://www.skoletube.dk/video/1562995/65318d45d4602a690878
- Anders Fogh Rasmussens tale på Søværnets Officerskole, 29. august 2003

Elever fra 1.a, der valgte denne opgave: Ajeeivan, Celina, Faryad, Frederikke, Freja, Mathilde D., Nanna, Olivia og Paula


Materiale til opgave 2:
- Novellen "Mørklagt Land. Der skaffes Vaaben", 1943 (litterær analyse i dansk)
- John Christmas Møllers radiotale fra London, 6. september 1942 (kildekritisk analyse i historie)
- Artiklen "Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen" (af Rasmus Bo Sørensen, 2015)

Elever fra 1.a, der valgte denne opgave: Camilla, Emma, Freya, Jazmin, Johan, Jonas, Julie, Kristoffer, Lejla, Lise, Lærke, Malou, Mathilde M., Mathilde V., Mia S., Mia Y., Ricards, Thilde og Viola
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fiktionsfilm i dansk (VÆRK)

I dette forløb dykker vi ned i den kortere fiktionsfilm, hvad end vi kalder den for 'kortfilm' eller novellefilm'. Det teoretiske fundament er Raskins' 7 parametre suppleret med grundlæggende viden om filmiske virkemidler.

Og så beskæftiger vi os med vores først værk i den forstand, at vi ser og analyserer den længere fiktionsfilm, nemlig spillefilmen "Frygtelig lykkelig".

De fagbegreber, der i dette forløb er lagt vægt på, er Raskins' 7 parametre samt sekvensinddeling (som kræver et kendskab til forskellen på scene, indstilling/klip og sekvens) samt filmiske virkemidler med særligt fokus på synkron/asynkron lyd, billedbeskæring, perspektiv, lys/skygge, farver og kamerabevægelser (fx zoom).

I forbindelse med forløbets værklæsning (spillefilmen) har der været et fokus på mundtlig fremstilling med hjælp fra helt konkrete feedup-kriterier og derefter fælles feedback på klassen. Alle grupper skulle aflevere et produkt (PowerPoint), men kun én gruppe fremlagde til sidst. Alle grupper har arbejdet med det samme indhold: En dybdegående analyse af "Frygtelig lykkelig" hjulpet på vej af lærerudvalgte scener/sekvenser, en lærerproduceret sekvensinddeling samt lærerproducerede arbejdsspørgsmål. Således har elevernes arbejde handlet om faglig fordybelse i det mediemæssige perspektiv af danskfaget.


ANTAL MODULER: 8 moduler á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 70 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår af klassenotesbogen i OneNote):
Introduktion
1. Fællesanalyse - Knæler
2. Analyse af Helium og Vildt
3. Spillefilm - Frygtelig lykkelig
4. Berettermodellen



MATERIALE

Film:
- Kortfilmen "Knæler" (2019) af instruktør Roberta Hilarius Reichardt (Spilletid: 12 minutter): https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/knaeler/

- Filmen "Helium" (2014) af instruktør Anders Walther (Spilletid 22 minutter). Filmen er set via CFU. Hele klassen har set "Helium", men Viola, Frederikke, Lærke, Mathilde D., Ajeeivan, Faryad, Mia S. og Celina valgte at arbejde mere nærgående med filmen og lavede således en sekvensinddeling, tog screenshots af brugen af relevante filmiske virkemidler samt diskuterede filmens brug af Raskins' 7 parametre.

- Filmen "Vildt" (2004) af instruktør Julie Bille (Spilletid: 11 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=wozPV_fS3PA
Hele klassen har set "Vildt", men Emma, Malou, Paula, Olivia, Freja, Mathilde V., Camilla, Lejla, Lise, Nanna, Julie, Mathilde M., Freya, Mia Y., Thilde, Jazmin, Kristoffer, Johan, Jonas og Ricards valgte at arbejde mere nærgående med filmen og lavede således en sekvensinddeling, tog screenshots af brugen af relevante filmiske virkemidler samt diskuterede filmens brug af Raskins' 7 parametre.

- Filmen Frygtelig lykkelig (af instruktør Henrik Ruben Genz på baggrund af Erling Jepsens roman), 2008. Spilletid: 100 minutter. Vi ser filmen via CFU.


Baggrundslæsning fra Håndbog til dansk (Systime)
- "Oversigt til film - filmiske virkemidler", s. 325-331
- "Berettermodellen", s, 332-333


Lærerproducerede PowerPoints (teori udleveret i OneNote):
- "Film i dansk - Kortfilm eller novellefilm & Raskins' 7 parametre"
- "Filmiske virkemidler" (begrebskort til medier, OneNote)



SKRIFTLIGHED
- Opgave 5: Aflever produkt til mundtlig fremlæggelse af "Frygtelig lykkelig" (Fordybelsestid: 1 time). Grupperne har primært arbejdet med fremlæggelsen på timen, men kravet til produktet har været en formidlingsbevist PowerPoint, som ikke kun gav mening for den gruppe, der har lavet den. Heraf kommer et element af skriftlighed.


FAGLIGE MÅL (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX):
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (fokus har været mundtlig formidling)
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed (dog var det kun fremlægger-gruppen, der i skoleårets allersidste modul øvede oplægget i 20 minutter)
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier (fiktive tekster inden for det mediemæssige perspektiv af danskfaget)
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder (analyse af levende billeder i dansk)


KERNESTOF (jf. læreplan 2017, Dansk A, STX):
- VÆRK #1: Spillefilmen "Frygtelig lykkelig" fra 2008 (fiktion), mediemæssigt perspektiv
- Metodisk arbejde: medieanalyse- og fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler



Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantik og romantisme

BESKRIVELSE:

Vi dykker ned i den litteraturhistoriske periode romantikken og arbejder således med de forskellige strømninger i 1800-tallet:  nyplatonisme, universalromantik,  nationalromantik, biedermeier og romantisme. Vi skal se på, hvad der kendetegner perioden men også, hvad der adskiller de forskellige strømninger fra hinanden.   


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- får kendskab til de forskellige strømninger i 1800-tallet; nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme.
- kan fremhæve og genkende særegne kendetegn ved de forskellige strømninger.
- Styrker deres analytiske færdigheder


LITTERATUR:

- Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805)
- H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
- Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)
- Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802)
- Peter Faber: "Sikken voldsom trængsel og alarm" (1848)
- Emil Aarestrup: "Paa Maskeraden" (1835)
- Emil Aarestrup: "Paa sneen" (1838)
- H.C. Andersen: "Skyggen" (1847)


ØVRIGT MATERIALE:

- Udsendelsen: "En bid af historien - Romantikken", TV2 (2016)
- Podcasten: ”Guldhornene” af Third Ear, 2009:
https://thirdear.dk/guldhornene/
- Visit Denmark reklamefilm: ”Mere end bare Danmark” (2020):
https://www.youtube.com/watch?v=Ocmc7CKNCF8
- Søren Vrist Christensen: "Nyplatonisme - dansk litteratur", YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=PKRHpeFuCCc


POWERPOINTS / SCREENCASTS:

Lærerproduceret PowerPoint, udleveret i klassenotesbogen:
- "Universalromantik" - Også som screencast
- "Nationalromantikken"
- "Biedermeier-romantik"
- "Romantisme"


ANTAL LÆSTE SIDER:

Ca. 40 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Klokken 18-09-2024
Opgave 2: Genaflevering af "Klokken" 23-10-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm (VÆRK)

BESKRIVELSE:

Forløbet introducerer til dokumentarfilmsgenren med fokus på filmiske virkemidler og genremarkører, herunder dokumentarfilmstyper og fakta -og fiktionskoder (autenticitetsmarkører). I begyndelsen af forløbet ser vi en række klip fra forskellige dokumentarfilm for at blive klogere på genren. Mange af eksemplerne lægger op til debat, hvorfor vi løbende vil inddrage faglig viden om argumentation og træne den gode, demokratiske samtale. Sidst i forløbet arbejder vi med dokumentarfilmen "Naturens Uorden" som værk. Eleverne arbejder i faste grupper og med et klip fra filmen, der har gjort særligt indtryk på dem. Gruppen laver en dybdegående analyse og fortolkning af de udvalgte scener og slutter af med fremlæggelse. I forløbet indgår der desuden en afleveringsopgave om DR-dokumentaren ”Død over Downs".


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- stifter bekendtskab med dokumentarfilmens vigtigste genretræk, herunder balancen mellem fakta og fiktion (fakta -og fiktionskoder).
- kan genkende de forskellige dokumentarfilmstyper og deres forskellige karakteristika.
- kan analysere og fortolke filmiske virkemidler, herunder billedbeskæring, komposition, kamerabevægelser, lys, lyd og klipning.
- kan fordybe sig i et værk og lave en grundig analyse af filmiske virkemidler, tema og budskab.
- kan formidle en faglig dokumentaranalyse skriftligt såvel som mundtligt (aflevering + fremlæggelse).


MATERIALE

- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime, 1. udgave. Følgende kapitler er læst:
○  "Introduktion" og "dokumentarfilmstyper", s. 223-225
○  "Fakta -og fiktionskoder", s. 225-227
○  "Filmiske virkemidler", s. 293-299
- Korte klip fra følgende dokumentarfilm (med fokus på forskellige dokumentarfilmstyper):
○ Janus Metz: Armadillo, 2010 (kort klip) - observerende dokumentar
○ DR1: Det forkullede lig, 2019 (kort klip) - dramatiserede dokumentar
○ DR3: Petra elsker sig selv, afsnit 1, 2018 (kort klip) - deltagende (performativ) dokumentar
- Christian Sønderby Jepsen: "Naturens Uorden", 2015 (VÆRK) - deltagende/performativ dokumentar
- Freja Dam: "Vi er alle unormale - Interview med Christian Sønderby Jepsen", Det danske filminstitut, www.dfi.dk,  6/10-2015
- DR2: "Død over Downs", 2015 - dybdeborende dokumentar


ANTAL 'LÆSTE' SIDER:

Ca. 40 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3: Død over Downs 27-11-2024
Opgave 4: Naturens Uorden 10-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nyhedsformidling - Corona


BESKRIVELSE:

I forløbet beskæftiger vi os med nyhedsformidling med fokus på Corona-pandemien. Vi starter med at se nærmere på, hvordan pandemien blev formidlet og vinklet i de klassiske nyhedsmedier. Forløbet introducerer således (kort) til avisen som genre, og der arbejdes med avisens indre komposition i form af nyhedskriterier og nyhedstrekanten.

Herefter zoomer vi lidt ud og kigger på, hvordan samfundet ellers reagerede på pandemien. Vi kigger bl.a. på, hvordan pandemien blev skildret på de sociale medier med inddragelse af diskursanalysen som metode. Her vil vi også arbejde med dronningens tale til danskerne.

Sidst i forløbet arbejder vi med den debatterende artikel som skrivegenre, idet eleverne skal tage stilling til Danmarks håndtering af Corona-pandemien (aflevering). Vi repeterer i den forbindelse Toulmins argumentationsmodel.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- stifter bekendtskab med nyhedsformidling, herunder den klassiske avis og nyhedsformidling via sociale medier.
- kan genkende de fem nyhedskriterier og analysere en artikel ved hjælp af nyhedstrekanten.
- kan reflektere over, hvilken rolle avismediet spiller i dag samt hvilke fordele/ulemper, der er ved digital nyhedsformidling.
- kan forholde sig kritisk til journalisternes vinkling og brug af kilder, herunder ekspertkilder, partskilder og erfaringskilder.
- Kan lave en diskursanalyse af en given tekst/tale med inddragelse af begreberne nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni og antagonisme.
- bliver opmærksom på, hvad der fordrer en god demokratisk samtale - i nyhederne og på de sociale medier.  
- får øvet den debatterende artikel som skrivegenre og herigennem at indgå i en god og saglig diskussion.


FAGLITTERATUR:  

- Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, (2016), 2. udgave. Følgende kapitler er læst:
• "Aviser og avistyper", s. 198-200
• "De fem nyhedskriterier", s. 203-204
• "Ydre komposition", s. 205-206
• "Kilder", s. 207-208


ARTIKLER:

- Mads Ingemann: "Stor undersøgelse slår fast: Børn er ensomme under corona", www.TV2Fyn.dk, 28/4-2020:
https://www.tv2fyn.dk/fyn/stor-undersoegelse-slaar-fast-boern-er-ensomme-under-corona
- Thomas Harder: "Politi delte corona-bøder ud: Men bar ikke selv mundbind", Ekstrabladet.dk, 18/12-2020:
https://ekstrabladet.dk/nationen/politi-delte-corona-boeder-ud-men-bar-ikke-selv-mundbind/8406081?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR1-AAm3Oa9FXahFwodKiazLEoUift1ZVRR9jbpXXFSYBbtUrWsUToVBsV8_aem_niL5leKV__rEzxA8COh2BQ
- Ritzau: "Er du 100 procent fortrolig med nyhedstrekanten?": https://ritzau.com/nyhedstrekanten/ (Besøgt d. 9. september 2024)
- Sundhedsstyrelsen: "Mundbind skal nu anvendes langt oftere", 29/10-2020
- Sofie Jama: "Når ansigtet forsvinder bag en maske, fjerner vi os fra hinanden", Information, 20/11-2020
- "H.M. Dronningens tale om coronasituationen", 17. marts 2020:
https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-hm-dronningens-tale-til-befolkningen
https://www.youtube.com/watch?v=TZKVUQ-E-UI
- Peter Alestig: "Sverige följer inte efter Danmark och Norge – det blir inga stängningar av skolor, i alla fall inte än. Det meddelar utbildningsminister Anna Ekström på torsdagskvällen.", Svenska Dagbladet, 12/3-2020
- "Mette Frederiksens pressemøde om Covid-19", 11/3-2020 (00:00-10:00)
https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-om-covid-19-den-11-marts-2020/


ØVRIGT MATERIALE:

- Statistik over medievaner: "Danskernes brug af nyhedsmedier 2016 og 2017",  RUC, s. 41-42


POWERPOINT

Lærerproduceret PowerPoint, udleveret i klassenotesbogen:
- "Diskursanalyse"


ANTAL LÆSTE SIDER:

Ca. 30 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 5: Hvornår må staten blande sig? 07-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Lyrik - Corona (VÆRK)

BESKRIVELSE:

I forrige forløb havde vi fokus på mediedækningen af Corona-krisen, og vi fortsætter med samme tema. Hvor medierne skulle repræsentere samfundet og den brede vinkel på emnet, skal vi nu  zoome ind på den personlige vinkel, idet vi skal læse Caspar Erics digtsamling: "Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19" (VÆRK). Digtsamlingen er altså en personlig beretning fra en ung digter - skrevet dag for dag, mens pandemien stod på.

Eleverne læser hele digtsamlingen og inddeles herefter i grupper. Hver gruppe tildeles tre digte, som de skal analysere og fortolke. Gruppernes arbejde skal formidles skriftligt, og AK sammensætter til sidst gruppernes tekster til én samlet tekst. Vi gennemgår det skriftlige produkt i plenum og skriver en fælles indledning og afslutning, der samler op på det, der kendetegner digtsamlingen som helhed. Vi slutter forløbet af med at læse en anmeldelse, som vi sammenligner med elevernes analyse og fortolkning.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- kan lave en dybdegående analyse af et digt med fokus på komposition, det lyriske jeg, sproglige billeder og tema/budskab.
- kan sammenligne de forskellige digte med hinanden for derigennem at komme frem til en samlet fortolkning af et lyrisk værk.
- kan formidle deres analyse og fortolkning både mundtligt og skriftligt med anvendelse af PEEL-modellen.
- bliver dygtigere til at skabe sammenhæng i deres skriftlige arbejde.
- bliver dygtigere til at skrive en fængende indledning og en nuanceret afslutning i deres opgaver.


LITTERATUR:

- Caspar Eric: "Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19", Gyldendal, 2020 (VÆRK)
- Eric Skyum-Nielsen: "Caspar Erics nye digte er så genkendelige som en bon fra Netto", Information 6. november 2020


ØVRIGE MATERIALER:

- Skriftlig klasseanalyse af digtsamlingen, delt i klassenotesbogen i OneNote.


ANTAL LÆSTE SIDER:

195 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 6: Caspar Eric - analyseafsnit 01-04-2025
Opgave 7: Indledning/afslutning 23-04-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mænd og kvinder i litteraturen

BESKRIVELSE:

Forløbet er et temabaseret forløb, hvor vi træner analyse og fortolkning af primært litterære tekster. Fokus vil være rettet mod mænd og kvinder i litteraturen: Hvordan de to køn er blevet fremstillet gennem tiden og hvilke forventninger og krav, der er blevet dem pålagt.

I forløbet vil vi fokusere på en litteraturhistoriske læsning med fokus på det moderne gennembrud. Til at starte med laver vi dog en kort repetition af romantikken og som afslutning kigger vi på et par nyere tekster/sange.

Undervejs i forløbet skal vi læse et digt, et uddrag fra et drama samt en række noveller og romanuddrag.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- får repeteret, hvad der kendetegner romantikken som litterær periode (meget overordnet).
- får kendskab til det moderne gennembrud med fokus de tre k'er og det faktum, at litteraturen nu skal sætte problemer under debat.
- kan forklare, hvad den realistiske og impressionistiske skrivestil indebærer samt genkende skrivestilen i konkrete tekster.
- Stifter bekendtskab med Herman Bangs stille eksistenser og kan spotte en sådan stille eksistens i hans tekster.
- får kendskab til naturalismen som litterær strømning med fokus på drifter, arv og miljø.
- får indblik i nutidig litteratur med fokus på, hvordan kønsrollerne i dag italesættes i litteraturen og musikkens verden.
- får indblik i, hvordan synet på køn har ændret sig gennem tiden - fra romantikken og frem til i dag.
- kan lave en dybdegående analyse og fortolkning af en given tekst med inddragelse af korrekte fagbegreber og relevant litteraturhistorisk viden.


LITTERATUR:

- Berthelsen m.fl.: "Litteraturhistorien - På langs og på tværs", Systime (onlineversionen). Følgende kapitler er læst:
○ "Romantikken" (introduktionen)
○ "Det moderne gennembrud" - herunder "Det moderne gennembruds samfund", "Skrivestil og sprog", "Det moderne gennembruds genrer" og "Det moderne gennembruds temaer"

Romantikken:
○ N.F.S. Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad" (1855)
Det moderne gennembrud:
○ Herman Bang: "Den sidste Aften" (1880)
○ Henrik Pontoppidan: "Lykke-Per" (1998) - kort uddrag, hvor Pers far holder en "prædiken" ved spisebordet om den synd, Per har begået ved at stjæle æbler fra naboens have.
○ Amalie Skram: "Constance Ring" (1885) - kort uddrag, hvor Constance har en dialog med præsten, fordi hun ønsker skilsmisse.
○ Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879) - slutscenen.

Naturalisme:
○ J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe" (1876) - Uddrag, hvor Marie Grubbe går ud i haven og lader tankerne flyve - herunder scenen med rosenbladene.

Nyere litteratur / sange
○ Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022) s. 157-161, 195-196 og 228-229. Tre uddrag, hvor fortælleren sætter fokus på queer-identitet og det at være homoseksuel og feminin mand i 2022.
○ Disney: "Rigtige mænd" fra filmen "Mulan" (1998)
○ Tabias Rahim: "Når Mænd de græder" (2022)


LYD- /VIDEOMATERIALE:

- "Julehjertets hemmelighed", DR1, 2022, afsnit 9: 6:34 - 8:45 - Klip fra julekalenderen, hvor Rasmus må afvise Marie-Louise, fordi konsekvenserne for hans familie ville blive for store.
- Søren Vrist Christensen: ”Romantikken og universalromantikken” – YouTube:
- https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=372s
- Søren Vrist Christensen: ”Det moderne gennembrud – dansk litteratur” – YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE&t
- Udsendelse fra DR: ”Øgendahl og de store forfattere – Herman Bang”. 2019 https://www.dr.dk/skole/dansk/herman-bang


POWERPOINT / HJÆLPEDOKUMENTER

- Lærerproduceret PowerPoints/hjælpedokumenter, udleveret i klassenotesbogen:
○ PowerPoint: "Pontoppidan og det moderne gennembrud"
○ Hjælpedokument: "Bang vs. Pontoppidan"


ANTAL LÆSTE SIDER:

Ca. 50 Sider
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Krimi (VÆRK)

BESKRIVELSE:

Forløbet introducerer til krimigenren i Danmark med små nedslag i 1800-tallet og frem til i dag. Fokus er rettet mod den klassiske krimi/puslespilskrimien, den hårdkogte krimi, plotteori og klassiske analysebegreber.

I den sidste del af forløbet læser eleverne en selvvalgt krimi. Forløbet afsluttes med en analyse/fortolkning af bogen (aflevering), hvor eleverne inddrager krimitræk, komposition - herunder plotteori og andre relevante analysepunkter (f.eks. tid, miljø, personkarakteristik etc).

Under forløbet har skolen inviteret forfatter Jacob Jonia, som vil holde et foredrag om sin nyeste roman "" Den yderste grænse" og det at være krimiforfatter.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- stifter bekendtskab med krimiens historie i Danmark.
- stifter bekendtskab med krimiens genretræk, herunder den klassiske og hårdkogte krimi og deres underkategorier.
- kan gennemskue, hvilke virkemidler der er brugt til at skabe spænding og nysgerrighed hos læseren. Fokus er her rettet mod fortælleren, historiens plot (fortælleteknik), sproget samt person- og miljøkarakteristik.
- Udvikler deres analytiske færdigheder, så de kan analysere og fortolke en tekst i dybden og efterfølgende formidle denne analyse både skriftligt og mundtligt.


LITTERATUR:

- Selvvalgt krimi – eleverne har selv valgt en skandinavisk krimi, som de har læst og arbejdet med op til en aflevering. Liste over elevernes forskellige valg er vedhæftet på Lectio under ”kernestof":
- Hans Otto Jørgensen: ”En stol på et værelse” (1993) + remediering, hvor eleverne har skrevet videre på teksten og gjort den til en ”ægte krimi”.
- St. St. Blicher: ”Præsten i Vejlby” (1829) – Eleverne har desuden lyttet til podcasten "Rappernes bogklub", hvor de taler om novellen og giver et bud på en analyse:
https://rappernesbogklub.podbean.com/e/afsnit-10-pr%C3%A6sten-i-vejlbye-af-steen-steensen-blicher/
- Dan Turell: "Kaffebar og coke", trygt i; "Studenterbladet" i 1980'erne (Konkret udgivelsesår ukendt):
https://usercontent.one/wp/www.turellsamlingen.dk/wp-content/uploads/2023/01/Kaffebar-og-coke-....pdf?media=1676552270
- Adda Djørup: "Der er ingen ende på Paris" (2015) – Eksperimenterende modernisme, hvor eleverne har gennemført analyse/fortolkning via et virtuelt escape room. Fokus på plotteori, krimitræk, sproglige billeder samt person- og miljøskildring.


POWERPOINTS:

Lærerproduceret PowerPoint, udleveret i klassenotesbogen:
- "Krimigenren - dengang og nu".

PowerPointen er lavet på baggrund af følgende materialer:
○ Mie Petersen: ”Puslespil eller hårdkogt” fra Kristeligt Dagblad 26/6-2001
○ Litteratursiden.dk: ”Krimiens historie”: https://litteratursiden.dk/artikler/krimiens-historie (februar 2020)
○ Vildmedkrimi.dk: ”Der er langt fra Miss Marple til Philip Marlowe”: https://vildmedkrimi.dk/der-er-langt-fra-miss-marple-til-philip-marlowe/ (februar 2020)
○ Kapitlet ”Narratologi” om Brooks plotteori i; Stefan Iversen og Henrik Skov-Nielsen: ”Narratologi”, Aarhus Universitetsforlag, 2004.


ANTAL LÆSTE SIDER:

300-350 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 - Analyse af krimi 24-09-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Rejselitteratur

BESKRIVELSE:

I dette forløb skal vi kigge på rejsen som litterært motiv. Her kan særligt togrejsen danne ramme om både små og store begivenheder, og den kan ofte ses som et spejl for både en fysisk og en psykisk rejse og som et billede på eksistens, sociale kår og identitet.
Under forløbet skal vi arbejde med forskellige tekster fra 1900-tallet. Vi kommer således omkring nogle af de strømninger, der kendetegner det 20. århundrede: symbolisme, ekspressionisme, efterkrigsmodernisme, 60'er-modernisme og eksistentialisme. Eksistentialismen løber som en rød tråd gennem hele forløbet, idet vi netop har læst rejsemotivet som et billede på menneskets eksistens og på de valg, vi skal træffe gennem livet.  


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- kan skelne mellem realistisk og modernistisk litteratur
- Kan læse rejsemotivet ind i en tekst og bruge det som et greb til analyse og fortolkning med inddragelse af eksistentialisme.
- kan adskille de forskellige realistiske og modernistiske strømninger nogenlunde fra hinanden og fremhæve deres særegne træk.
- får trænet deres analytiske færdigheder indenfor både lyriske og episke tekster. Vi fokuserer på personkarakteristik, miljø og sprog.
- får styrket deres litteraturhistoriske overblik gennem små repetitionsøvelser og perspektiveringer undervejs.


BAGGRUNDSLITTERATUR:

- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "Litteraturhistorien - På langs og på tværs", Systime 2012.  Følgende kapitler er læst eller gennemgået via PowerPoint:
○ "Det moderne samfund", s. 112-113"
○ "1900-tallets stilretninger", 113-115
○ "Tidlig modernisme (1890-1945)", herunder symbolisme og ekspressionisme, s. 116-125
○ "Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)", s. 126-130
○ "Efterkrigs-modernisme (1945-1960)", herunder Heretica-modernisme og eksistentialisme, s. 131-136


LITTERATUR:

- Johannes V. Jensen: "På Memphis Station" (1906) - Symbolisme
- Tom Kristensen: "Rio Janeiro" (1914)  - Ekspressionisme
- Pär Lagerkvist: "Far och jag" (1924) - Ekspressionisme
- Martin Andersen Nexø: "De tomme pladsers passagerer"(1921) - Socialrealisme
- M. A. Hansen: "Soldaten og pigen" (1947) - Efterkrigsmodernisme
- Seeberg: "Rejsen til Ribe" (1990) - Eksistentialisme


POWERPOINTS:

Lærerproducerede PowerPoints, udleveret i klassenotesbogen:

- "Realisme og modernisme"
- "Tidlig modernisme / Symbolisme" (Et enkelt slide)
- "Tidlig modernisme / Ekspressionisme" (Et enkelt slide)
- "Eksistentialisme" (Et enkelt slide)
-  "Efterkrigsmodernisme" (To slides)


ANTAL LÆSTE SIDER:

Ca. 50 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2: Den litterære kanon 12-11-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den reflekterende artikel

BESKRIVELSE:

I dette skriftlige miniforløb introduceres eleverne til den sidste af de tre skrivegenre, den reflekterende artikel. De får en grundig introduktion til genren, hvorefter de laver små skriveøvelser, som kan bruges specifikt til den endelige opgave, som skal afleveres ved forløbets afslutning. Den afsluttende opgave handler om julen og dens betydning.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- introduceres til den reflekterende artikel som genre
- træner deres skriftlighed indenfor genren med fokus på:
○ at skrive dialogisk og billedrigt med en personlig stemme
○ at veksle mellem konkrete eksempler og mere abstrakte refleksioner
○ at inddrage hovedteksterne som en del af deres egen refleksionsproces.
○ at inddrage deres faglige viden fra danskfaget.
○ at anvende cirkelstrukturen for herigennem at sikre en rød tråd gennem deres opgave.
- får udarbejdet en fuld reflekterende artikel, som opfylder genrekravene.


MATERIALE:

- Lisbeth Maria Hansen:  "Den reflekterende artikel" i bogen: "Skrivelab - Trin for trin skriveguides", Systime (ibog).  Eleverne har læst i bogen og set de forskellige video-introduktioner.
- Iben Krog Rasmussen: "Derfor er julen vigtig", Berlingske, 17/12-2015
- Rasmus Kjeldahl: "Julen er en ensom tid for mange børn og unge", www.avisendanmark.dk. 23/12-2023


POWERPOINT:

Lærerproduceret PowerPoint, udleveret i klassenotesbogen:
- "Den reflekterende artikel"


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 30 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3:Julens betydning 17-12-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Holberg og komedien (VÆRK)

BESKRIVELSE:

Et litterært og sprogligt forløb, hvor vi arbejder med oplysningstiden og drama-genren. Her skal vi læse og analysere Ludvig Holbergs drama "Erasmus Montanus" (VÆRK). Eleverne vil via projektarbejde fokusere på hver deres tema i stykket, som de efterfølgende fremlægger for de andre i klassen.

I analysen/projektarbejdet vil grupperne beskæftige sig med følgende overskrifter:
- Videnskab og almen dannelse
- Personkarakteristik af Erasmus Montanus (Rasmus), Jakob, Nille, Jeppe og Per Degn.
- God og dårlig kommunikation
- Komedien i oplysningstiden
- Miljøet


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- kan demonstrere viden om og perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, nemlig oplysningstiden - herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- får indblik i forfatteren Ludvig Holberg og 'karakterkomedien' som genre
- træner den nykritiske metode gennem analyse og fortolkning af dramaets personer og miljøskildring.
- træner retorisk analyse, argumentationsanalyse og kommunikationsanalyse i en skønlitterær sammenhæng.
- kan reflektere over, hvordan vi i dag anskuer uddannelse og læring med perspektivering til 1700-tallet.


LITTERATUR:

- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (1723), dansklærerforeningen 2010, 7. oplæg.

- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "Litteraturhistorien - På langs og på tværs", Systime (i-bog). Følgende kapitler er læst:
○ "Drama"
○ "1720-1800: Oplysningstiden"

- Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime, 4. udgave. Følgende kapitler er læst:
○ "Tid og miljø", s. 42-43
○ "Personkarakteristik", s. 44-46
○ "Retorik" - "Ciceros pentagram", s. 151-153
○ "Argumentation", s. 157-159
○ "Kommunikationsanalyse" - "Kommunikationssituationen", s. 176-177
○ "Høflighedsprincippet", s. 187-188

- Jens Ejsing: "Søren Pind: Alle studerende skal til eksamen i filosofikum", Berlingske d. 30. januar 2017:
https://www.berlingske.dk/samfund/soeren-pind-alle-studerende-skal-til-eksamen-i-filosofikum?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0b16gWySJLWxl8CMn-2tCwWvkSK05eRpQWZxYF7RQ86zGodc8FWxjxvEc_aem_NsPtUDdGfHm5iH6Yh3zPqQ

- Københavns Universitet: "Bevidste sprogholdninger" og "underbevidste sproghandlinger", dialekt.ku.dk (besøgt d. 9/5-2025):
https://dialekt.ku.dk/sprogholdninger/underbevidste_sprogholdninger/


ØVRIGE MATERIALER:

- Video fra Aarhus Teater: "Skuespillerne Lars Brygmann og Andreas Jebro om 'Erasmus Montanus'" (2017), Aarhusteater.dk
https://video.aarhusteater.dk/skuespillerne-lars-brygmann-og-andreas-jebro-om

- Video fra Aarhus Teater: "Instruktør Christian Lollike om 'Erasmus Montanus'" (2017) Aarhusteater.dk:
https://video.aarhusteater.dk/instruktor-christian-lollike-om-erasmus-montanus


ANTAL LÆSTE SIDER:

Ca. 180 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4: Terminsprøve 14-01-2026
Opgave 5. Debatterende artikel: Humor 18-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Litterære metoder i dansk

BESKRIVELSE:

Forløbet er analogt og introducerer til forskellige metoder til litteraturanalyse i danskfaget. Eleverne vil gennem forløbet blive introduceret til en række forskellige tilgange til at forstå litterære tekster.
Følgende litterære metoder vil blive gennemgået:
- Biografisk analyse
- Nykritisk analyse
- Strukturalistisk analyse
- Socialhistorisk analyse
- Læseorienteret analyse
- Psykoanalytisk analyse


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- kan analyse og fortolke litterære tekster ved hjælp af forskellige relevante metoder, der får deres styrke i samspillet med hinanden.
- får en forståelse for, hvordan de litterære metoder kan give forskellige indgange og fortolkningsmuligheder i arbejdet med en litterær tekst.
- Øver den mundtlige præsentation af en litterær analyse med velvalgte tekstnedslag.

MATERIALE:
Alle tekster er udleveret i kompendiet: "Metoder til litteraturanalyse - Dansk".

Faglitteratur:

- Johannes Fibiger m.fl.: "Veje ind i teksten" - en sammenskrivning af metodekapitler fra følgende fagbøger: "Litteraturens veje" (Systime 2010), "Dansk i tiden" (Systime 2012) og www.metodebogen.dk
- Anna Kirk Dahl i samspil med AI: "Kort om analysemetoderne" - En kort gennemgang af de seks litterære metoder i danskfaget.
- Jacob Leth i samspil med AI: "Seks læsninger af "Bagatel for kærestepar og fire ænder" af Sten Jacobsen (2025)
- Ole Schultz Larsen:  "Litterære metoder" fra; "Håndbog til dansk" (iBog, Systime)
- Gerd Lütken og Johannes Fibiger: "Læsninger af Tepotten" fra; "Litteraturens veje" (Systime 2010)
- Leif Søndergaard: "Syv fantastiske analyser af Karen Blixens "Ringen" - og diverse overvejelser om teori og metode" - uddrag af artikel i K&K, 73 (Medusa 1993)
- Sofie Mehl: "Hans Christian Andersen 1805-1875" - En sammenskrivning af kapiler fra følgende fagbøger: "Litteraturens veje", "Krydsfelt" og "Håndbog til dansk"

Skønlitteratur:

- Sten Jacobsen: "Bagatel for kærestepar" (2025)
https://danskenoveller.dk/wp-content/uploads/2023/12/Bagatel-for-kaerestepar-og-fire-aender.pdf
- Folkevisen: "Jomfruen og dværgekongen" (1580)
- H.C. Andersen: "Tepotten" (1862)
- Emil Aarestrup: "Paa Maskeraden" (1835)
- Karen Blixen: "Ringen" fra novellesamlingen "Skæbne-Anekdoter" (Gyldendal 1958)


ANTAL LÆSTE SIDER:

Ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 6: Metodisk analyse 11-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Akademisk skrivning

BESKRIVELSE

Kort skriftlighedsforløb som optakt til SRP. Forløbet aktiverer elevernes viden om akademisk skrivning fra DHO og SRO. Vi træner formuleringer, henvisninger og sproglig præcision samt repeterer, hvad der kendetegner de forskellige skrivehandlinger i en akademisk opgave.


MATERIALE:

- Det humanistiske fakultet: "Sprogtest 1 og 2":
https://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/

- Øvelser i sproglig præcision, hvor eleverne har taget afsæt i AK's feedback på deres afleveringer. Følgende sider/øvelser har været tilgængelige:

• Komma: https://komma.edutasia.com/kursus/1170-om-denne-lektion.htm#1
Quiz (uden startkomma): https://komma.edutasia.com/kursus/2179-test-dig-selv-uden-startkomma.htm#1
Quiz (med startkomme): https://komma.edutasia.com/kursus/2179-test-dig-selv-uden-startkomma.htm#1

• Hans/sin: https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/hans-hendes-eller-sin/hans-hendes-eller-sin
Quiz: https://sproget.dk/leg-og-ler/quizzer-og-ovelser/hans-hendes-eller-sin/examfolder.2012-05-25.5178738826

• Nutids-r: https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/r-problemer

• Endelserne -ene eller -ende? https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/endelserne-ende-og-ene
Quiz: https://sproget.dk/leg-og-ler/quizzer-og-ovelser/endelserne-ende-og-ene/examfolder.2013-10-01.2151421795

• Ét eller to ord? https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-flere-ord

• Ligge eller lægge? https://sproget.dk/typiske-problemer/ligge-eller-laegge/
Quiz:  https://sproget.dk/leg-og-laer/oevelser/ligge-eller-laegge/
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Min mor siger (VÆRK)

BESKRIVELSE:

Forløbet tager udgangspunkt i en værklæsning af Stine Pilgaards roman "Min mor siger" (2012). Romanen læses løbende, og eleverne arbejder i faste grupper under hele forløbet. Hver anden lektion vil have fokus på et bestemt tema/område, som alle grupper udarbejder noter/fremlæggelse til. Sidst i timen vil én af grupperne få besked på at fremlægge deres analyse for de andre i næste dansktime. I de timer, hvor eleverne fremlægger, arbejdes der efterfølgende med en anden fremstillingsform, hvor der vil være fokus på visualisering.
Følgende områder vil blive behandlet:
• Stine Pilgaard (forfatterinfo)
• Miljøkarakteristik
• Personkarakteristik (Jeg-fortælleren, Mulle, mor, far, lægen og ekskæresten)
• Den skæve dialog - med inddragelse af Toulmins argumentationsmodel, Ciceros pentagram og høflighedsprincippet
• Kapitlerne "Monologer fra en søhest" med fokus på den mere lyriske skrivestil og billedsprog
• Romanens fokus på barok samt intertekstuelle referencer.
• Komposition med fokus på romanens opbygning samt hovedpersonens udvikling
• Kreativ skrivning, hvor eleverne skal skrive en afsluttende "Monolog fra en søhest".


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- kan lave en dybdegående nykritisk analyse med fokus på personkarakteristik, miljø, sprog, komposition mm.
- Kan lave en socialhistorisk analyse af værket, idet der trækkes tråde til både barokken og vores samtid.
- Kan lave en retorisk analyse af en given kommunikation med inddragelse af argumentationsanalyse - også når det viser sig relevant i skønlitteratur.
- Kan præsentere deres analyse og fortolkning mundtligt med gode og relevante tekstnedslag.


MATERIALE:

- Stine Pilgaard: "Min mor siger", Samleren, 2012
- Video: "Stine Pilgaard fortæller om sine bøger", YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=HJW4EwLqqZA&t=5s
- Klasse-padlet om romanens forskellige karakterer: https://padlet.com/annakd90/personerne-i-min-mor-siger-m19kfqmqe5cbyei9
- Visuelle fremstillinger af kapitlerne "Monologer fra en søhest" og romanens intertekstuelle referencer (ligger i samarbejdsområdet i klassenotesbogen).
Elevproducerede "Monologer fra en søhest": Hvor befinder hovedpersonen sig et år senere? (ligger i samarbejdsområdet i klassenotesbogen)


ANTAL LÆSTE SIDER:
140 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer