Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Katrine Thorkilsen
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og national identitet
Titel 2 Demokratiets udvikling 1
Titel 3 DHO: Besættelsestiden
Titel 4 Demokratiets udvikling 2
Titel 5 Kulturmøder: Kalifatet og korstoge
Titel 6 Renæssance og opdagelser
Titel 7 Imperialismen og afkolonisering
Titel 8 Hitlers vej til magten og Holocaust
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og national identitet

Forløbet er en introduktion til historisk metode.
Lars Grundvad, arkæolog fra Sønderskov Museum, har holdt oplæg om Fæstedskatten og præsenteret sine teorier, om Jellingdynastiets første årtier med fokus på Gorm den Gamle og Thyras brug af smykker som herskere og førkristne præster.

Vi har arbejdet med følgende problemstillinger:

Hvilke motiver lå til grund for, at Harald Blåtand lod sig døbe og overgik til Kristendommen?
Hvad kan Trelleborgene og andre byggerier fortælle om Harald Blåtands kongemagt?
Hvordan var samfundet opbygget i vikingetiden?
Hvad var forudsætningerne og motiverne for vikingetogterne?
Hvordan bliver vikingerne fremstillet i de samtidige kilder?
Hvorfor blev Vikingetiden genopfundet i 1800-tallet?
Hvordan er vikingetiden blevet brugt i eftertiden?

(61 ns).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets udvikling 1

Forløbet er opdelt i to grundet DHO forløb, men opgives som et forløb med overskriften "Demokratiets udvikling 1 og 2".
Vi har arbejdet med følgende problemstillinger.

Hvad er det athenske demokrati?
Hvad er oplysningstiden et opgør med?
Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden?
Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og demokratiets indførelse i Danmark?
Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953?
Hvordan fik kvinderne stemmeret i Danmark?
Hvordan har demokratiet udviklet sig fra antikken til i dag?
Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Besættelsestiden

Som optakt til DHO er der arbejdet med samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen under besættelsen. Eleverne har haft valget mellem følgende opgaveformuleringer i DHO:

Opgave 1:
Hvordan fremstilles besættelsestiden i Danmark i film, litteratur og taler?
                                    
Opgaven skal indeholde:

• En redegørelse for i hvilket omfang danskernes hverdag blev berørt af den tyske besættelse i årene 1940-45.
• En analyse og fortolkning af digtet “Bare en regnvejrsaften” (1944) af Halfdan Rasmussen med fokus på en karakteristik af miljøet, nazisterne og modstandsfolkene. Inddrag i den forbindelse digtets sproglige virkemidler og formål.
• En kildekritisk analyse af selvvalgte korte uddrag af dokumentarfilmen “Danmark i lænker” (dec. 1945), med fokus på filmens fremstilling af hhv. danskerne og tyskerne.
• En diskussion af fremstillingen af besættelsestiden i Anders Fogh Rasmussens “Tale på Søværnets Officersskole, 29. August 2003, digtet og dokumentarfilmen. Inddrag herunder overvejelser om historiebrug.  

Opgave 2:
Hvordan fremstilles modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen i film, litteratur og taler?

Opgaven skal indeholde:

• En redegørelse for modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig med særlig vægt på hvilke former for aktioner modstandsbevægelsen anvendte.

• En analyse og fortolkning af den illegale novelle “Mørklagt land. Der skaffes Vaaben” (1943) med fokus på fortælleteknik og en karakteristik af hovedpersonen Allan og hans deltagelse i modstandsbevægelsen.

• En kildekritisk analyse af John Christmas-Møllers radiotale fra september 1942 med særligt fokus på afsenderens syn på modstanden mod tyskerne.

• En diskussion af fremstillingen af modstandsbevægelsen i novellen, talen og i artiklen “Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen” (2015) af Rasmus Bo Sørensen. Inddrag herunder overvejelser om historiebevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokratiets udvikling 2

Fokuspunkter:
Hvad er det athenske demokrati?
Hvad var oplysningstiden et opgør med?
Hvordan kom oplysningstidens ideer til udtryk i den amerikanske og franske revolution?
Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden?
Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og demokratiets indførelse i Danmark?
Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953?
Hvordan fik kvinderne stemmeret?
Hvordan har demokratiet udviklet sig fra antikken til i dag?
Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?

(49 ns for 1 og 2)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder: Kalifatet og korstoge

Fokuspunkter:

Hvad karakteriserer middelalderens samfund?
Hvordan blev den islamiske civilisation udbredt?
Hvorfor tog europæerne på korstog?
Hvordan har den islamiske civilisation påvirket Europa?
Hvordan forløb kulturmødet mellem kristne og muslimer?
I hvilken grad påvirker korstogene stadig forholdet mellem den vestlige og mellemøstlige verden?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance og opdagelser

Fokuspunkter:

Hvad kendetegner renæssancen?
Hvilket nyt verdensbillede opstod i renæssancen?
Hvad er sammenhængen mellem renæssancen og reformationen?
Hvad var forudsætningerne og motiverne for opdagelserne?
Hvordan kunne det lykkedes spaniere at erobre Aztekerriget og Inkariget med så få styrker?
Hvordan forløb kulturmødet mellem indianere og europæere?
Hvad var konsekvenserne af opdagelserne?
Hvilken betydning havde renæssancen for den historiske udvikling?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialismen og afkolonisering

Fokuspunkter:

Hvad er Berlinkonferencen?
Hvad var forudsætningerne for imperialismen?
Hvilke motiver lå til grund for imperialismen?
Hvorfor fik kong Leopold frataget fristaten Congo?
Hvilke metoder brugte europæerne til at kolonisere kontinentet Afrika?
Hvorfor har det været svært at skabe en fælles national identitet i de tidligere kolonier i Afrika?
I hvilken grad skyldes udfordringer i de tidligere kolonier i dag arven efter imperialismen?
Hvordan forløb moderniseringen af Grønland efter 2. Verdenskrig?
Skal den danske stat sige undskyld til de grønlandske kvinder, der fik oplagt spiral?

(49 ns.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hitlers vej til magten og Holocaust

Fokuspunkter:
Hvad er versaillestraktaten?
Hvad kendetegner nazismen?
Hvorfor kom Hitler til magten i Tyskland i 1933?
Hvordan forbedredes økonomien i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse?
Hvordan konsoliderede nazisterne deres magt i Tyskland efter 1933?
Hvordan var livet under det tredje rige?
Hvordan var jødernes forhold i Tyskland fra 1933-39?
Hvordan udvikledes jødeforfølgelser i Tyskland sig til Folkedrab?

Derudover har eleverne i et projektarbejde arbejdet med et andet selvvalgt folkedrab, hvor de har fundet fremstillingsmateriale, kilder og anvendt Gregory Stantons teori om folkedrab.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Fokuspunkter:

Hvad er den kolde krig?
Hvordan begyndte den kolde krig?
Hvorfor brød den kolde krig ud?
Hvorfor opførte DDR Berlinmuren?
Hvordan var forholdet mellem USA og USSR i 1980'erne?
Hvordan forløb afslutningen på den kolde krig?
Hvorfor sluttede den kolde krig?
Er der udbrudt ny kold krig mellem Rusland og Vesten?


Som afslutning på forløb har eleverne fået udleveret et bilagssæt, som de skulle opstille problemstillinger til og besvare.
(65 ns.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Fokuspunkter:
Hvorfor ændredes fattighjælpen i perioden 1849 til 1933?
Hvilken betydning fik Steinckes socialreform for den danske velfærdsstats udvikling?
Hvordan behandlede staten de såkaldte åndsvage i 1930'erne?
Hvad er sammenhængen mellem Steinckes socialreform og pigehjemmet på Sprogø?
Hvorfor blev den den universelle velfærdsstat etableret i Danmark efter 2. Verdenskrig?
Hvad karakteriserer den danske universelle velfærdsstat?
I hvilken grad er den danske velfærdsstat et socialdemokratisk projekt?
Hvordan har velfærdsstaten udviklet sig fra 1956 til i dag?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for i dag?
I hvilken grad er det muligt at bevare den danske velfærdsstat?

Eleverne har desuden arbejdet med prøveeksamen, hvor de har opstillet problemstillinger til et bilagssæt og besvaret disse.

(59 ns)






(59 ns.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer