Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Allan Ølgaard Thomsen
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Økonomi
Titel 2 Integrationspolitik – Fra modborger til medborger
Titel 3 Digitale junkier?
Titel 4 Whiskybæltet og den rådne banan
Titel 5 Velfærdsstaten under pres?
Titel 6 International politik I
Titel 7 EU og dets energipolitik
Titel 8 Kommunalvalget 2025
Titel 9 Make America trade again
Titel 10 Kriminalitet og straf
Titel 11 International Politik 2 - Danmark som småstat
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Integrationspolitik – Fra modborger til medborger

”Herskerattitude”. Sådan har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, betegnet nogle muslimers opførsel i det danske samfund. Det har for alvor tændt en debat, der har varet det meste af foråret 2024, om hvorvidt det er tilfældet eller ej.

Til dette emne hører også integration, og om hvordan man integrerer personer, der kommer til Danmark. Men hvad er integration egentlig? Ingen har et klart svar, men måske kan de tre faktorer i medborgerskabsbegrebet bruges, nemlig: 1) rettigheder og pligter, 2) aktiv deltagelse i samfundet og 3) følelsen af at høre til i det land man bor i, samt tillid til sine medmennesker.

Der er også et integrationsbarometer, hvor ni faktorer siges at måle hvordan det går med den generelle integration. Dertil kommer integrationspolitik, der som endelsen antyder også har noget med politik og ideologi at gøre. De forskellige ideologier er selvsagt ikke enige i hvad integration er, og hvilke konsekvenser det skal have at være ’uintegreret’. Venstrefløjen italesætter ofte de såkaldt ’uintegrerede’ som ofre for et eller andet, mens højrefløjen mener at man altid selv har et valg, og hvis kriminalitet er dit valg, så skal man på det første fly ud af landet. Her er der store forskelle, og her kan der også tales om aktør og struktur.

I forhold til de politiske partier og deres holdninger til indvandrere og integration har vi bl.a. set på Minerva-modellen, issue-voting, Molins Model m.v. Eleverne har fået en forståelse for, at partierne ofte mener det, de gør, for at tiltrække vælgere, lige som en tilbudsavis gerne skulle få dig til at handle i netop den butik. På den måde er politik også en konkurrence om vælgerne, især op til valgene.

Eleverne har stiftet bekendtskab med bl.a. SF’s og Danmarksdemokraternes udlændingepolitik, samt SVM-regeringens nye bandepakke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Digitale junkier?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Whiskybæltet og den rådne banan

Dine chancer for et godt liv med lang uddannelse, økonomisk sikkerhed, godt helbred og generelt færre bekymringer kan i mange tilfælde afhænge af hvor du vokser op. Det liv du får, defineres nemlig i høj grad af det sted du bor, viser en lang række statistikker og undersøgelser.

Bourdieus kapitaler (og også ressourcebeholderne) beskriver godt den ulighed, der kan spores i Lolland, hvis man sammenligner med Gentofte. Og hvad med Vejen? Hvordan er livet der?

Som det er tilfældet med Bourdieu ovenfor, så skal vi i dette forløb sammenligne folk på tværs af Danmark med faglige teorier og begreber, og vi skal fokusere på bl.a. ulighed, sociale klasser, fattigdom, social arv og hvordan man bryder den.

Den økonomiske ulighed i Danmark er svagt stigende. Det kan skabe øget fattigdom, og derfor ser vi på en række fattigdomsbetegnelser og prøver at finde frem til hvad der kendetegner fattige i Danmark. Her kommer ideologier også i spil. I den politiske del skal vi også kigge nærmere på Inger Støjberg og hendes forsvar for Udkantsdanmark, langt fra de ”fine saloner” inde i København.

Der er også tydelige forskelle i folks sundhed rundt om i landet, og dermed også hvor længe man lever. Alene fra Lolland til Gentofte er der 6 års forskel. Folkeskolekaraktererne, antallet af svage elever, arbejdsløshed og huspriser er yderligere parametre, hvorpå der er skævheder i Danmark.

Hvordan løser vi så dette? Hvilke politiske initiativer vil kunne gave folk langt fra de større byer. Her kommer det selvfølgelig an på hvad der er den uafhængige og afhængige variabel. Er det et dårligt helbred, der er skyld i en lavere livsindkomst, eller er det omvendt den lavere indkomst, der giver folk et dårligere helbred?

Under forløbet er der skrevet to afleveringer med geografiske forskelle og ulighed som tema, og vi har set videomateriale med bl.a. Rytteriet, Drengene fra Lolland og Støjbergs Stemmer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 39,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 International politik I

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU og dets energipolitik

Det danske EU-formandskab i dette efterår har været en god anledning til at afholde netop et EU-forløb nu. Både EU's og de danske formandsprioriteter har i denne periode kredset om Ukraine-krigen, klimamålsætninger og energiuafhængighed fra Rusland.

Vi har derfor i dette forløb kigget nærmere på EU og dets energipolitik. EU's energipolitik er et vigtigt middel i klimaindsatsen, hvor man vil væk fra russisk gas (2028), og så er Energiø Bornholm et godt eksempel på vedvarende energiprojekter med støtte fra EU.

Forløbet har kredset sig om:
* EU's opbygning, herunder magtens tredeling i EU.
* Forskellene på mellemstatslig vs. overstatslig.
* EU's indre marked
* Klimamålsætningerne i 2030, 2040 og 2050.
* Energiø Bornholm
* RePowerEU og energiuafhængighed
* Integrationsteorier (føderalisme, neo-funktionalisme, multi-level governance, liberal intergovernmentalisme og differentieret integration)

Der er skrevet en opgave i forløbet og det er afsluttet med en synopsis.

Eleverne deltog i Folketingets "EU på spil" i Uge 48.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32,62 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde



Titel 10 Kriminalitet og straf

Dette forløb har handlet om det danske retssystem, straffeteori og simpel juridisk metode.

Hvorfor straffer vi? Der er to tilgange til dette; den relative og den absolutte - eller genopdragelse (re-socialisering) versus hævn og retsfølelse. Eleverne er blevet introduceret til disse og der er kort lavet koblinger til politiske udtalelser og ideologiske tilgange til de to straffeteorier.

Ideologi har også en betydning for synet på straf. Der er blevet gennemgået forskellige partiers straffesyn, og det er blevet klart, at argumenterne for og imod straf varierer på tværs af det politiske spektrum.

Det danske retssystem er gennemgået mht. opbygning af retsinstanser og gennem en dokumentar har eleverne fået indblik i hvordan en retssag forløber. Tre former for fortsæt er blevet gennemgået; direkte fortsæt, sandsynlighedsfortsæt og dolus eventualis.

Undervejs i forløbet har eleverne anvendt simpel juridisk metode for at afgøre skyldsspørgsmål i en række sager ved brug af udvalgte cases og paragraffer.

Dokumentar: "Med døden til følge", DR

Forløbets hovedtemaer er:
• Viden om domstolenes og retssystemets opbygning og opgaver.
• Forståelse for hvorfor et samfund har brug for at straffe sine borgere, herunder brug af relativ og absolut straffeteori.
• Viden om motiverne for at begå kriminalitet, samt hvilke personer og grupper, der hyppigst begår kriminalitet.
• Anvendelse af simpel juridisk metode, herunder vurdere om en handling er strafbar eller ej.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Repetition

Opsamling på diverse emner + skriftlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer