Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Katrine Kloster Eriksen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Demokratiets udvikling
Titel 3 Middelalderen
Titel 4 DHO: Besættelsen
Titel 5 Opdagelserne
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Imperialisme og afkolonisering
Titel 8 Velfærdsstaten
Titel 9 Hitlers vej til magten og holocaust
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Danmark i verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløb med fokus på vikingetiden og historisk metode. Lars Grundvad, arkæolog fra Sønderskov Museum, har holdt oplæg om Fæstedskatten og præsenteret sine teorier, om Jellingdynastiets første årtier med fokus på Gorm den Gamle og Thyras brug af smykker som herskere og førkristne præster.

Problemstillinger:
Hvad kendetegnede vikingetiden som periode?
Hvordan var samfundet opbygget i vikingetiden?
Hvordan fremstilles vikingerne i kilderne?
Hvilke motiver lå til grund for at Harald Blåtand lod sig døbe og overgik til kristendommen?
Hvad var forudsætninger og motiver for vikingetogterne?
Hvilken betydning har vikingetiden i dansk selvforståelse i dag?

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
• Historiebrug og -formidling.
• Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Politiken 2.8.2015: Danske vikinger på nyt togt
Historien om Danmark (3) - Vikingetiden (DRK)
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smith (2011): Introduktion til historie, side 19-24, 28-29, 32, 34
Peter Frederiksen m.fl. (2008): Grundbog til danmarkshistorien, side 27-31
Lars Peter Visti Hansen m.fl. (2010): Overblik. Danmarkshistorie i korte træk, side 24-29.
Peter Frederiksen m.fl. (2008): Grundbog til danmarkshistorien, side 44, kilde 2 (Widukind)
Nationalmuseet: “Trosskiftet – da vikingerne blev kristne”. Link: https://www.youtube.com/watch?v=77-H-mzNabM
The Vikings (season 1, episode 2): ”Wrath of the Northmen” (The Vikings Raid and Burn Lindisfarne Monastery).
Ibn Fadlan om vikingernes Ar-rus' skikke (uddrag fra Danmarkshistorien.dk)

Forløbets omfang: 40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets udvikling

Et forløb om demokratibegrebet hvor vi har undersøgt, hvordan det har udviklet sig fra antikken til i dag. I antikken har vi haft fokus på det græske demokrati, men trukket perspektiver til Romerriget.
Derefter har vi lavet nedslag i oplysningstiden og revolutionerne samt udviklingen i det danske demokrati; Grundloven 1849, krig og efterfølgende revision 1866, Systemskiftet 1901 samt kvinders valgret.
Vi har også trukket perspektiver til Verdenserklæringen om menneskets rettigheder 1948 samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Problemstillinger:
Hvad kendetegnede det athenske demokrati?
Hvad var oplysningstiden et opgør med?
Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden?
Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og demokratiets indførelse i Danmark?
Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953?
Hvordan fik kvinderne stemmeret?
Hvordan har demokratibegrebet udviklet sig fra antikken til i dag?
Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?

Indhold:
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen
Dit Demokrati | Styreformer - YouTube  
Dit Demokrati | Demokratiformer - YouTube  
Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati 1:2
Anders Hassing: "Da demokratiet blev opfundet og genopfundet" https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Europa/da_demokratiet_02.pdf (side 5-10, 16-21, 23-26)
Vores Verdenshistorie Perikles’ gravtale – s. 39 i  "Vores Verdenshistorie"
https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw
Eugene Delacroix: Friheden fører folket på barrikaderne, 1830
"Historien om Danmark.  Enevælde og oplysningstid", DR1 (2017)
Fokus: Kernestof i historie 2, s. 132-136, s. 140-148.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/revolution-grundlov-forfatningskamp-og-massepolitik
Illustration fra Blæksprutten 1915 (https://www.roskildebib.dk/nyheder/nyheder/kvinder-og-satire-100-aar-siden)
"Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895
Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-den-lige-og-almindelige-valgret
https://amnesty.dk/vores-arbejde/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder/
https://www.verdensmaalene.dk/maal
"Tredjestanden bærer første- og andenstand", Koloreret tryk 1789.

(ca. 40 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen

Et forløb om den europæiske middelalder med særligt fokus på korstogene. Der kigges indledningsvis på, hvad der kendetegner middelalderen som periode, herunder det feudale system, kirkens rolle, magtkampene mellem kirke og kongemagt, pesten og de europæiske stridigheder. Herefter lægges fokus på korstogene og mødet mellem den kristne og den muslimske kultur. Afslutningsvist har vi undersøgt forskellige syn på korstogene.

Problemstillinger i fokus:
Hvad kendetegnede middelalderens samfund?
Hvorfor tog europæerne på korstog?
Hvordan har den muslimske civilisation påvirket Europa?
Hvordan forløb kulturmødet mellem kristne og muslimer?
I hvilken grad påvirker korstogene stadig forholdet mellem den vestlige og mellemøstlige verden?

Lars Peter Visti Hansen: Korstogene - idé og virkelighed, Systime, side 136-138
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1, Columbus, 2019, side, 118-150

Kilde: "Benedikts Klosterregel" i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2010, s. 133
Kilde: "Pave Urban opfordrer til korstog", s. 140-143 i Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien. Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2008
Kilde: Kort over korstogene

Supplerende materiale:
Serie: "Arn: Tempelridderen", afsnit 2 og 3 (2007)

(35 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Besættelsen

Et forløb i samarbejde med dansk, hvor vi har haft fokus på besættelsen i Danmark. Vi har arbejdet med træk ved selve perioden og berørt samarbejdspolitikken samt modstandskampen. Som optakt til selve opgaveskrivningen har eleverne også arbejdet med skriveøvelser til redegørende, analyserende/argumenterende samt diskuterende/vurderende skrivemåde.


Eleverne valgte mellem følgende to opgaver:

Opgave 1:
Hvordan fremstilles besættelsestiden i Danmark i film, litteratur og taler?
                                    
Opgaven skal indeholde:

• En redegørelse for i hvilket omfang danskernes hverdag blev berørt af den tyske besættelse i årene 1940-45.
• En analyse og fortolkning af digtet “Bare en regnvejrsaften” (1944) af Halfdan Rasmussen med fokus på en karakteristik af miljøet, nazisterne og modstandsfolkene. Inddrag i den forbindelse digtets sproglige virkemidler og formål.
• En kildekritisk analyse af selvvalgte korte uddrag af dokumentarfilmen “Danmark i lænker” (dec. 1945), med fokus på filmens fremstilling af hhv. danskerne og tyskerne.
• En diskussion af fremstillingen af besættelsestiden i Anders Fogh Rasmussens “Tale på Søværnets Officersskole, 29. August 2003, digtet og dokumentarfilmen. Inddrag herunder overvejelser om historiebrug.  

Opgave 2:
Hvordan fremstilles modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen i film, litteratur og taler?

Opgaven skal indeholde:

• En redegørelse for modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig med særlig vægt på hvilke former for aktioner modstandsbevægelsen anvendte.

• En analyse og fortolkning af den illegale novelle “Mørklagt land. Der skaffes Vaaben” (1943) med fokus på fortælleteknik og en karakteristik af hovedpersonen Allan og hans deltagelse i modstandsbevægelsen.

• En kildekritisk analyse af John Christmas-Møllers radiotale fra september 1942 med særligt fokus på afsenderens syn på modstanden mod tyskerne.

• En diskussion af fremstillingen af modstandsbevægelsen i novellen, talen og i artiklen “Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen” (2015) af Rasmus Bo Sørensen. Inddrag herunder overvejelser om historiebevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelserne

Et forløb om renæssancen og opdagelserne. Vi har især haft fokus på opdagelsesrejserne ledet af Columbus, kolonisering, synet på "de fremmede", trekantshandlen og behandlingen af slaver samt trukket perspektiver til Danmark og undskyldninger i nyere tid.

Problemstillinger:
Hvilket nyt menneskesyn opstod i renæssancen?
Hvilket nyt verdensbillede opstod i perioden?
Hvad er sammenhængen mellem renæssancen og reformationen?
Hvad var forudsætningerne og motiverne for opdagelserne?
Hvordan kunne det lykkes spaniere at erobre Aztekerriget med så få styrker?
Hvordan forløb kulturmødet mellem indianere og europæere?
Hvordan var synet på slaverne, og hvad blev diskuteret i forbindelse med Valladolid-processen?
Hvad var konsekvenserne af opdagelserne?
Bør Danmark undskylde for Vestindien?

- Thorkill Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 1, s. 100-132
- Søren Vrist: Om renæssancen https://www.youtube.com/watch?v=QWKpuz2kSGo
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Luthers_opg%C3%B8r_med_afladshandlen_-_95_teser,_der_indledte_reformationen
- Middelalderens naturvidenskab, "om astrolabiet" (uddrag)
- "På sporet af den nye verden", kapitel 6
- "Danmark i den nye verden. Fra slavenation til slavefortid" i: På sporet af den Nye Verden, Praxis (kap. 8)
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa-stort-har-danmark-vaeret/

Kilder:
Ulrik Grubb m.fl.: "Overblik", s. 93 og s. 97 (kort)
Verdensbilleder; 2 middelalderlige verdensbilleder, Hartmann Schedel i Nürnbergs kort, Diego Ribeiros verdenskort, fra 1529
Toscanellis kort, 1474
"Columbus om mødet med de vilde" og "Columbus om mødet med det fremmede" i Frederiksen: Vores Verdenshistorie.
Kobberstik af Teodor de Bry (1592)
"Cortés om Tenochtitlan", i: Frederiksen "Vores Verdenshistorie"
"Sahagúns store værk om aztekerne", i: "Opdaget"
"Valladolid-processen", s. 46-51 i "Opdagelserne"

Syn på kolonisering og slaver:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/lars-loekke-kalder-slaveri-paa-de-vestindiske-oeer-utilgiveligt
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-31-danskere-i-vestindien-vi-skal-ikke-sige-undskyld

Dokumentar:
Conquistadorernes storhed og fald, episode 1
Conquistadorernes storhed og fald: Aztekerne (afsnit 3)
https://www.dr.dk/drtv/program/de-vestindiske-oeer-_-historien-om-dansk-slavehandel_147974 (de første 20 minutter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget

Et forløb om Romerriget, hvor vi først har set på de store linjer i Romerrigets historie fra bystat til verdensrige. Herefter har vi haft nedslag i at se på det politiske system under republikken, Augustus og politisk propaganda i den tidlige kejsertid, familieliv i Romerriget samt slaverne.
Afslutningsvist har vi set på teorier om Romerrigets fald.

Problemstillinger:
- Hvordan var det romerske samfund opbygget under republikken?
- Hvilke levevilkår havde forskellige grupper i samfundet?
- Hvordan var det politiske system under republikken?
- Hvordan var synet på forfatningen og det at føre valgkamp?
- Hvad drejede patron-klient-forholdet sig om?
- Hvordan er Romerriget og gladiatorer blevet fremstillet i nyere tid?
- Hvad er propaganda, og hvordan anvendte Augustus dette?
- Hvilke forskellige typer slaver fandtes, og hvordan var deres levevilkår?
- Hvorfor gik Romerriget under?

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Historiebrug og -formidling.
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og afkolonisering

I forløbet har vi haft fokus på motiver bag og forudsætninger for imperialismen, det engelske imperiums kolonisering af Afrika, Berlinkonferencen, den belgiske Kong Leopold og folkedrab i Congo, samt baggrunden for første verdenskrig.
Vi har trukket perspektiver til afkoloniseringen, postkolonialisme og folkedrab.

Problemstillinger undersøgt i forløbet:
Hvad var forudsætningerne for imperialismen?
Hvilke motiver lå til grund for imperialismen?
Hvad var Berlinkonferencen?
Hvorfor fik kong Leopold frataget fristaten Congo?
Hvordan var synet på imperialisternes opgave?
Hvordan var synet på de koloniserede?
Hvordan forløb koloniseringen af Matabeleland/Rhodesia (i dag Zimbabwe)?
Hvordan forløb afkoloniseringen?
I hvilken grad skyldes udfordringer i de tidligere kolonier i dag arven efter imperialismen?

Imperialisme:
- Peter Frederiksen m.fl. "Grundbog til historien: Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", s. 74-83, 106-109, 117-121
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2", Columbus, 2019, side 181-182.
- TED-talk - The danger of a single story, https://www.youtube.com/watch?v=D9Ihs241zeg&t=22s
- Taylor Swift: Wildest Dreams, https://www.youtube.com/watch?v=IdneKLhsWOQ
- Tegning fra 1899 med titlen "The White Man´s Burden"
- Rudyard Kipling  "The White Man´s Burden", 1899
- Cecil Rhodes "Om den engelske race"
- Salmonsens leksikonartikel, 1890'erne
- https://www.youtube.com/watch?v=FTjBNppdk-M
- https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/belgiens-sorte-fortid-i-dr-congo-11032115382 (uddrag 00:00-20:30)
- Dokumentar "Maskingeværets historie", del 1,  DR2, 2009
- Dokumentar: Den hvide konge (om Kong Leopold og Congo)

Syn på imperialismen:
- Niall Furguson: "Imperialismens økonomiske og politiske arv" i Thorkil Smitt Verdenshistorie 2, 2015 (side 88-89)
- John A. Hobson: "Imperialismen, et studie", 1902

Søren Vrist Christensen: Baggrunden for første verdenskrig https://www.youtube.com/watch?v=gD8DJH-9hDM

Afkolonisering, nation, civilisation postkolonialisme
Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", s. 145-146, 153-154, 158-159
"Den europæiske koncert", afsnit om "A civilizing mission" og "Kolonialisme. Imperialisme. Civilisation".
"På sporet af historien", afsnit om postkolonialisme og postkolonial teori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten

I forløbet har vi arbejdet med etableringen af den danske velfærdsstat i Danmark. Vi har taget udgangspunkt i synet på fattigdom og fattighjælp i 1800-tallet og ellers lavet nedslag i slutningen af 1800-tallet, 1930'ernes socialreformer, økonomisk højkonjunktur og udbygning af velfærdsstaten i 1960'erne, krisen i 1970'erne og 1980'erne, samt den politiske nyorientering fra 1990'erne til i dag.

Problemstillinger:
Hvorfor ændredes synet på fattigdom i slutningen af 1800-tallet?
Hvilken betydning fik Steinckes socialreform for den danske velfærdsstats udvikling?
Hvad kendetegner den danske velfærdsstat?
Hvordan har sociallovgivningen ændret sig fra 1800-tallet til i dag?
Hvilken betydning har Socialdemokratiet haft for velfærdstatens udvikling?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for i dag?

Materiale:
Fokus 3, s. 47-49, 63
https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattighj%C3%A6lp_og_tab_af_rettigheder_1849-1933_-_fra_Grundlov_til_Socialreform
Hansen, Bent m.fl.: Danmark i tusind år; "Fattigforsorg i 1700- og 1800-tallet" (s. 196-197), "Sociale reformer 1890-1892" (s. 204).
Frederiksen, Peter: "Vores Danmarkshistorie", s. 204-209, 248-253, 264-266, 273-275.
Brixtofte, Peter: Den liberale vej ud af krisen, 1977
Socialdemokratiets principprogram, 1977
Bennike, Christian: "Velfærdsstaten skaber ikke lighed", Information 03.04.2017
Eric, Caspar: Rosenkrantz-Theil vil undskylde for ugerninger begået mod mennesker med handikap. Imens hyldes overgrebenes arkitekt i hendes ministerium, 16. marts 2023
Dahl-Nielsen, Søren: K.K. Steincke var racehygiejniker. Og ophavsmand til velfærdsstaten, 25. april 2023
Klip fra "Historien om Danmark": https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374 (38:34-45:55)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hitlers vej til magten og holocaust

Et forløb om Hitlers vej til magten og holocaust, hvor vi har haft fokus på folkedrab. I forbindelse med en studietur til Prag har eleverne besøgt Theresienstadt samt det jødiske kvarter i Prag.

Problemstillinger:
Hvad er nazisme?
Hvad er folkedrab?
Hvordan og hvorfor kom Hitler til magten i Tyskland i 1933?
Hvordan forbedredes økonomien i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse?
Hvordan konsoliderede nazisterne deres magt efter 1933?
Hvordan var jødernes forhold i Tyskland fra 1933-39?
Hvordan blev jøderne fremstillet i nazistisk propaganda fra 1930'erne?
Hvordan udviklede jødeforfølgelser i Tyskland sig til folkedrab?

Materiale:
Berlau, Solvej og Stine Thuge: ”Vejen til folkedrab”, s. 24-29, 32-39, 205-217
Frederiksen, Peter: ”Det tredje rige”, s. 30-32, 75-79
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-holocaust
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust
https://amnesty.dk/amnesty-derfor-vurderer-vi-at-det-er-folkedrab/
Dokumentar om Hitlers inderkreds, fokus Heydrich: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000113964&s=44833422&n=2&o=hits  
Holocaust-benægtelse gennem tiden (Dokumentar)


Kildetekster:
De 25 punkter
Bemyndigelsesloven, forkortet version
Rigsborgerloven
Görings ordre til Heydrich om den endelige løsning

Faglige mål i fokus
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  Holocaust og andre folkedrab
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Et forløb om den kolde krig, hvor vi har undersøgt, hvorfor den kolde krig brød ud, eksempler på konflikter hvor krigen var ved at blive varm, og hvorfor den kommunistiske blok brød sammen. Eleverne har i grupper arbejdet med et kildesæt om cubakrisen, hvor de selv har formuleret problemstillinger og fremlagt besvarelsen.
I forbindelse med en studietur til Prag har vi besøgt det kommunistiske museum samt en bunker fra den kolde krig.

Problemstillinger:
Hvordan startede den kolde krig?
Hvorfor opførte DDR Berlinmuren, og hvilke syn var der på den?
Hvordan blev hhv. Berlin (1961) og Cuba (1962) centrum for begivenheder, hvor de to stormagter var tæt på at nå til væbnet konflikt?
Hvordan var forholdet mellem USA og USSR i 1980'erne?
Hvorfor brød den kommunistiske blok sammen?
Hvilke forskellige syn er der på, hvem der var skyld i den kolde krig?
Hvorvidt er vi på vej ind i en ny kold krig?

Materiale:
Adam Holm: Iagttagere hævder, at vi er på vej ind i en ny kold krig – men det er snarere 1930erne, denne tid minder om, Berlingske, 29. august 2024
Per Stig Møller tror ikke på en storkrig: Men den gamle verdensorden er væk (uddrag)
Berlingske 24. januar 2024
Peter Frederiksen: "Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering", s. 15-22, s. 40-42, s. 25-28, s. 74-81, s. 83-84, s. 161-171,
OneNote-side om Cubakrisen baseret på Frederiksen: "Grundbog til historie: Fra kold krig til globalisering", s. 78-80 + Kai Barner: "Den kolde krig", s. 77-82.
https://www.youtube.com/watch?v=QwOfphFsUwM&t=17s
"På sporet af den kolde krig", s. 75-81, s. 93, s. 113-118
Kai Otto v. Barner: Den kolde krig, s. 163-170

Film: Thirteen Days

https://www.dr.dk/drtv/se/jagten-paa-danmarkshistorien_-danmarks-hemmelige-front_553084 (sæson 1, afsnit 1)


Kildetekster:
Trumandoktrinen (s. 40-42 i "Grundbogen")
”Berlin-muren fra vesttysk synsvinkel” + "Berlin-muren fra østtysk synsvinkel" (s.83-84 i "Grundbogen")

Kildesæt om Cubakrisen:
Foto taget over Cuba (0,5 ns.)
Kai Otto Von Barner: Den Kolde Krig (iBog). Systime 2012.
Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus (1963) i:
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden (iBog). Systime 2022
Kort over de russiske missilers rækkevidde fra Cuba i:
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden (iBog). Systime 2022.
Khrusjtjovs erklæring om krisen (1962) i:
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden (iBog). Systime 2022.
Kennedys erklæring om krisen (1962) i:
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden (iBog). Systime 2022.

Pjecen "Hvis Krigen Kommer"  fra 1962
David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965

(65 ns.)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark i verden

Et forløb om Danmarks internationale placering, hvor vi har haft særligt fokus på forsvarsaftalerne med USA om Grønland, arktis og tiden efter den kolde krig.

Problemstillinger:
Hvordan har Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder udviklet sig fra neutralitetspolitik frem mod en større grad af aktivisme?
Hvorfor ville USA gerne have luftbaser i Grønland under 2. Verdenskrig, og hvorfor gik Henrik Kauffmann mon med til en aftale, der reelt var uopsigelig?
Hvordan blev Danmark optaget i NATO?
Hvordan blev Grønland og Thulebasen et centralt element i Danmarks tilpasningspolitik under den kolde krig?
Hvordan kan det diskuteres, hvorvidt Danmarks samarbejde med USA under den kolde krig var tilpasning eller aktivisme?
Hvordan har Danmark samarbejdet med USA i krigen mod terror?
Hvordan ser Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder ud i fremtiden?

Materiale:
Fokus - Fra oplysningstid til europæisk integration; afsnittene "I Tysklands skygge", "Danmark i verden efter 1945" samt "En ny udenrigs- og sikkerhedspolitik".
Bo Lidegaard: I Henrik Kauffmanns fodspor - Dansk udenrigspolitik fra 1864-1958, s.
Film: "Idealisten"
"Historien om Grønland og Danmark" (afsnit 4)
Spiralkampagnen og Eksperimentet som case-eksempler
Debat: Man kan sige, at Danmark dengang besatte vores livmodere ved at sætte en spiral op imod vores vilje
Niels Geckler: Danmark som global aktør efter den kolde krig, s. 106-107, 147-148, 145-155, s. 109-119, s. 157-169

Kildetekster:
Erik Scavenius: Forhandlingspolitikken under besættelsen (1948)
Per Hækkerup: Dansk Udenrigspolitik (1965)
Per Stig Møller: Regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik (2003)

Kildesæt:
Kauffmanns telegram til Udenrigsministeriet, 11. april 1941 i: Bo Lidegaard: I Henrik Kauffmanns fodspor (iBog). Systime 2021.
Kort over Arktis, Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk, ”Arktis”.
H.C. Hansens uformelle svar til Val Peterson, 16. november 1957 i: WINNIE FÆRK: Undskyld? (iBog). Systime 2025.
Jens Otto Krag, dagbogsnotat, 25. august 1959 i: Bo Lidegaard: I Henrik Kauffmanns fodspor (iBog). Systime 2021.
Filmplakat ”Idealisten”, 2016
Emil Eller; Stort flertal ser nu USA som modstander - ikke som allieret, 2026

Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (26. marts 2003)
Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (21. maj 2003)
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning tirsdag den 4. oktober 2011

(ca. 60 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer