Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
|
|
Fag og niveau
|
Religion B
|
|
Lærer(e)
|
Anna Kirk Dahl
|
|
Hold
|
2023 Re/3g3v (3g3v Re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Nordisk religion
BESKRIVELSE:
Forløbet giver en kort indføring i de mest centrale aspekter ved den nordiske religion og sammenligner den oprindelige religion med moderne asetro og kulturasetro. I forløbet repeterer vi desuden nogle religionsfænomenologiske termer fra Rel C., såsom myter og ritualer.
FAGLIGE MÅL:
At eleverne..
- kan redegøre for forskellen på nordisk religion og asetro.
- kender til væsentlige guder og myter i den nordiske mytologi, med fokus på Odin, Thor og Loke
- kan redegøre for væsentlige religionsfænomenologiske begreber og teorier såsom myter, ritualer og guder (med fokus på Loke, Odin og Thor)
- kan analysere og fortolke nordiske myter, ritualer i asetro og nordisk religion samt nyere tekst af/om asetroende med fokus på senmoderne aspekter.
- kan diskutere problematikken omkring de kildekritiske problemer (hvor meget kan vi egentlig vide om den nordiske religion)
- kan diskutere mytens/ritualets funktion og betydning for vikingerne og for asetroende i dag.
- kan sammenligne nordisk religion med andre religioner, herunder moderne asetro.
kan diskutere, hvorfor danskerne er interesserede i asetro/den nordiske mytologi med inddragelse af senmoderne tendenser.
MATERIALER:
Om kilderne og vikingetiden:
- Uffe Hartvig Larsen: "Vikingers Tro og Tanke", Akademisk Forlag, 2000. s. 8-19
- Serie på DR TV: "Gåden om Odin", episode 2
Om guderne (Thor og Loke):
- M. A. Jensen: "Guder og Jætter i nordisk mytologi", Dec, 2000. Kilde ukendt
Myter:
- Uddrag af 'Snorris Edda' ved Lembek og Stavnem: Afsnit 3-9 + 15 + 50
- Kap 44 i 'Skjáldskarpamal' fra; Jens Peter Schjødt: "Det førkristne Norden: religion og mytologi", Spektrum, 1999. s. 97-98
Ritualer:
- "Vikings" sæson 1, episode 8, Netflix, 2003
- Følgende kilder fra Uffe Hartvig Larsen: "Vikingers Tro og Tanke", Akademisk Forlag, 2000:
○ Adam af Bremen, 'Kulten i Uppsala'
○ Haakon den Godes saga: 'Sigurd Jarls blot'
Om senmoderne asetro og kulturasetro
- Besøg af asetroende; Finn Agger, der gennemførte et såkaldt "demo.-blot".
- Serie på DR TV: "Hedningen, heksen og hyldemor", episode 2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Islam
BESKRIVELSE:
I dette forløb arbejder vi med temaet 'Islam og demokrati" og ser nærmere på teokrati vs. demokrati. Vi repeterer kernestoffet fra C-niveau (Allah, Profeten Muhammed, Koranen, Hadith-litteraturen, trosartiklerne og de fem søjler) men tilføjer også et ekstra lag, idet vi skal undersøge, om Islam (herunder teokratiet) kan integreres i et vestligt, kulturkristent demokrati som det danske. For at undersøge emnet læser vi historiske og nutidige tekster og dykker ned i helligtekster fra både Koranen og Hadith-litteraturen. For at nuancere billedet anvender vi Hjärpes model over idealtyper.
FAGLIGE MÅL:
At eleverne..
- kan redegøre for Muhammeds liv og betydning for Islam.
- kan redegøre for islams trosartikler og den religiøse praksis (de fem søjler) med inddragelse af begreberne 'ortodoksi' og 'ortopraksi'.
- kan redegøre for, hvad begrebet sharia dækker over samt klassificere de fire kilder til sharia.
- kan skelne mellem sunni- og shia-islam og den historiske baggrund for splittelsen.
- kan skelne mellem styreformerne demokrati og teokrati og koble teokratiet til Wahabisme og nogle af de religiøse bevægelser, der er opstået i kølvandet herpå ("Hizb-ut-Tahrir" og "Kaldet til Islam").
- kan analysere og fortolke kildetekster fra henholdsvis koranen og hadith-litteraturen samt redegøre for de grundlæggende kendetegn ved de to teksttyper.
- kan sætte islam ind i en senmoderne, dansk kontekst med inddragelse af bl.a. Hjärpes religionsmodel (indhold, funktion og engagement).
- kan indgå i en diskussion om de udfordringer, der nogle gange opstår i mødet mellem (kultur)kristendom og islam i Danmark.
MATERIALER:
Introduktion:
- Malene Romme-Mølby: "I gymnasiet med Allah", Gymnasieskolen nr. 4, 2015
- Sag fra Randers Statsskole, hvor religionselverne var på besøg i en Moské:
○ Opslag fra Nick Zimmermanns Facebook-side den 30/10-2025
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=1481471166833864&id=100049129852671&set=a.340454677602191
○ Opslag fra Randers Statsskoles Facebook-side den 29/10-2025
○ Indslag i Tv2-Østjylland, hvor rektor Mogens Pold udtaler sig om sagen: https://www.tv2ostjylland.dk/randers/reaktioner-vaelter-ind-efter-skoleklassers-besog-i-moske-76c7b
Teokratiet:
- Uddrag fra koranen, der viser, hvordan Muhammed var en teokratisk autoritet, der baserede sin ledelse på guddommelige bud:
○ Sura 4, v. 59
○ Sura 5, v. 48
○ Sura 12, v. 40
○ Sura 33, v. 36
- Uddrag fra Hadith-tekster:
○ Al-Muslims Hadith-samling: Bog 33, Hadith 82, 1847:
https://sunnah.com/muslim/33
○ Al-Bukharis hadith-samling: Bog 93, Hadith 6, 1742
https://sunnah.com/bukhari/93
○ Al-Bukharis hadith-samling: Bog 93, Hadith 8, 1744:
https://sunnah.com/bukhari/93
- Kapitlet "Karismatisk ledelse" i Carsten Lykke-Kjeldsen: "Begrebsnøglen til religion", Systime (iBog).
Kalifferne:
- Lærerproduceret screencast med titlen "Sunni vs. Shia": Om den historiske baggrund for splittelsen mellem sunni og shia. Produceret med afsæt i "Grundbogen til Religion C".
- Kapitlet "Den nye religions udvikling" i Dorte Motzfeldt m.fl.: "Grundbogen til Religion C" (kopieret fra iBogen).
Sharia
- Uddrag fra koranen med fokus på kønsrollerne, som de er beskrevet i islam:
○ Sura 2, v. 228
○ Sura 3, v. 195
○ Sura 7, v. 189
○ Sura 33, v. 50
- Forskellige uddrag fra al-Bukhari og Ibn Majahs Hadith-samling:
https://islam.stackexchange.com/questions/35078/in-what-ways-did-muhammads-teachings-improve-the-status-of-women
Wahabisme
- Tarek Ziad Hussein: "Det sorte skæg ", Gyldendal, 2018, s. 140-150
- Muhammad Ibn 'Abd al-Wahab: "Bogen om Guds enhed", udgivet i 1700-tallet i Saudi-Arabien (det præcise udgivelsesår er ukendt). Oversat fra engelsk af Mette Krogstrup (Lærer på VG). Enkelte steder er sætningsstrukturen ændret for at lette læsningen.
Den engelske oversættelse kan findes her: https://archive.org/details/TheBookOfTawheed
Hjärpes model
- Afsnittet "Jan Hjärpes model" i; Carsten Lykke-Kjeldsen: "Begrebsnøglen til Religion", Systime (iBog)
- Reimick m.fl.: ""Kultur og samfund", Systime, 2010 (kopieret til OneNote)
○ Teksten: "Hizb-ut-Tahrir: Demokrati", s. 113
- VICE: "Vi snakkede med formanden for 'Kaldet til Islam" om hans forhold til demokrati og martyrer, DR3, 2015:
https://www.vice.com/da/article/vi-snakkede-med-formanden-for-kaldet-til-islam-465/
- Peter Pagh-Schlegel: "Gu fanden er det muligt at være både praktiserende muslim og demokrat" - Interview med Tarek Ziad Hussein, Jyllands-Posten, 2. august 2015.
- Anne-Sofie Hilm: "Özlem Cekic: "Troen er min følgesvend"", www.religion.dk, d. 26. september 2018:
https://www.religion.dk/ozlem-cekic-min-tro-er-min-foelgesvend
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Buddhisme
BESKRIVELSE:
I dette forløb arbejder vi med Buddhismen og dens forskellige dogmer. Vi skal repetere, hvem Buddha var, og vi skal se nærmere på hans lære (dharma), som kommer til udtryk i samsarahjulet (livshjulet).
I forløbet retter vi et særligt fokus mod den tibetanske buddhisme, og vi ser nærmere på, hvorfor vi i vesten af så interesserede i netop denne form for buddhisme. Vi skal således også repetere, hvad der kendetegner religion i det det senmoderne samfund, og vi skal undersøge, om buddhismen nu også er så fredelig en religion, som vi har tendens til at tro.
FAGLIGE MÅL:
At eleverne..
- Kan redegøre for buddhismen historiske udvikling og tilblivelse
- Kan redegøre for grundlæggende elementer i den buddhistiske tro og praksis
- Kan redegøre for særlige kendetegn ved den tibetanske buddhisme, herunder Dalai Lamas rolle som lama og bodhisattva.
- Kan anvende faglig viden til at analyse og fortolke nutidige og historiske tekster fra buddhismen
- Kan analyse og fortolke buddhistiske myter med inddragelse af relevant myteteori.
- Kan diskutere, hvorfor buddhismen (elementer fra buddhismen) er blevet så populær i det senmoderne samfund med inddragelse af Durkheim, Giddens, Bauman og Lyon.
MATERIALER:
Den historiske udvikling
- Kapitlet: "Buddhismens verdenshistorie: fra Indien til verden" i; Thomas P. Larsen m.fl.: "Religioner lever", Forlaget Praxis (online-version)
Buddhas lære (herunder myter)
- Udsendelse: 5 skarpe om buddhismen, produceret af DR-kultur i 2014. Programmet gennemgår de centrale aspekter af buddhismens historie, buddhistiske dogmer og buddhisme som en levet religion: https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme
- "Buddhalegenden", oversat af Jørn Borup, Forlaget Univers
- "Historien om Kisagotami" fra den buddhistiske tekstsamling 'Tripitaka'.
Tibetansk buddhisme
- Julie Hjerl Hansen: ”Derfor går munkene forrest i Tibet”, Information, 15. marts 2008: www.information.dk/udland/2008/03/derfor-gaar-munkene-forrest-tibet
- Dokumentaren ”Det udvalgte barn” udgivet af DR2, 2008. En dokumentar, der skildrer processen, når en Lamas reinkarnation skal findes samt hvilke omkostninger, det har (CFU)
- Miriam Risager: "De fem vigtigste ting at vide om tibetansk buddhisme", Kristeligt Dagblad, 1/11-2011: www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-fem-vigtigste-ting-vide-om-tibetansk-buddhisme
Senmoderne religion
- "Begrebsnøglen til religion", Systime s. 34-37 + 129: Om identitetsdannelse og religion med fokus på Giddens, Durkheim, Bauman og Lyon
- Udsendelse: "Himlen over Danmark: Buddha og milliardæren”, udgivet af DR2, 2006 (CFU)
- Udsendelse: "Shaolin", sæson 2, episode 1: "Jeg er ligeglad med, hvor kendte I er", TV2, Januar 2024: https://play.tv2.dk/serie/shaolin-tv2/1/jeg-er-ligeglad-med-hvor-kendte-i-er-f2293a36-5975-4591-b674-392f37599e7c
POWERPOINTS:
Lærerproducerede PowerPoints, udleveret i klassenotesbogen:
- "Dharma: Buddhas lære" (PowerPoint, der introducerer til samsarahjulet og de fire ædle sandheder.
- "Religion og identitet" (PowerPoint, der opsummerer Durkheim, Giddens, Bauman og Lyon)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Magi
BESKRIVELSE:
I dette forløb arbejder vi med magi på tværs af religioner og tid. Vi skal se nærmere på magiens historie og hvilken betydning, magi har haft for mennesker gennem tiden. Vi skal prøve nogle ting af i praksis og selvfølgelig arbejde med en række eksempler fra både gammel og nyere tid.
Under forløbet vil vi bl.a. arbejde med forskellige typer magi (Lighedsmagi/berøringsmagi, sort/hvid magi) og magiens forskellige funktioner (beskyttelse, spådom og helbredelse). Vi vil anvende etos-modellen i arbejdet med religiøse eksperter og afslutte forløbet med et besøg på Sønderskov slot.
FAGLIGE MÅL:
At eleverne..
- Kan redegøre for de forskellige tidsaldre: Magiens, religionernes og videnskabens tidsalder
- Kan redegøre for magiens historie med nedslag i vikingetiden, renæssancen og victoriatiden
- Kan redegøre for den magiske praksis, der er blevet anvendt i nordisk religion, inuitisk religion og kristendom.
- Kan skelne mellem magiens forskellige formål, herunder beskyttelse, spådom og helbredelse med inddragelse af relevante fagbegreber (såsom hvid/sort magi, ligheds- og berøringsmagi)
- Kan analysere og fortolke tekster, hvori magisk praksis beskrives, med inddragelse af relevante magi-begreber og ritual-teori.
- Kan anvende etos-modellen i en analyse af religiøse eksperter og deres praksis.
- Kan diskutere, hvorfor nogle mennesker i det senmoderne samfund er tiltrukket af magiske, spirituelle praksisser.
- Kan vurdere, hvilken forbindelse senmoderne magi har til gamle religioner og skikke, herunder ligheder og forskelle.
MATERIALER:
Introduktion
- Stationsarbejde, hvor eleverne prøver kræfter med forskellige typer magi: Englekort, håndaflæsning, magiske tal og Salomons firkant
- Kapitlet "Magi" i; Carsten Lykke Kjeldsen m.fl.: "Begrebsnøglen til religion", Systime, s. 65-68.
- Forskellige klip fra Harry Potter, fundet på YouTube:
○ Fordelingshatten: https://www.youtube.com/watch?v=z4K2F_OALPQ
○ Professor McGonagalls hamskifte: https://www.youtube.com/watch?v=zJLpssiYcqI
○ Deltagelsen i den magiske trekamp: https://www.youtube.com/watch?v=lICdHJjKWDA
Magiens historie
- Kapitlet "Magiens historie" i; Maria Østerby Elleby: "Hekseri: Den store bog om magi", Politikens forlag, 2024, s. 24-36
Beskyttende magi
- Afsnittet "Beskyttende magi" i; Maria Østerby Elleby: "Hekseri: Den store bog om magi", Politikens forlag, 2024, s. 16 + 97-98
- Mikkel Ring Jørgensen og Klaus Engelbrechtsen: "Silamiut - Grønlands forhistorie", kapitlet: "Amuletter, tupilakker og magisk ritualisme", 2016: https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=243
- Udsendelsen "Hedningen, heksen og Hyldemor", afs. 1, DR, 2022: https://www.dr.dk/drtv/se/hedningen-heksen-og-hyldemor_-fucking-underligt_324106
- Etos-modellen
Spådomsmagi
- Afsnittene "Spådom" og "Ånden i glasset" i; Maria Østerby Elleby: "Hekseri: Den store bog om magi", Politikens forlag, 2024, s. 107-108
- Gruppearbejde med selvvalgt case om "Ånden i glasset" eller "Ouija board".
- Thomas Hoffmann: "Ånden i glasset: Derfor bevæger glasset sig", videnskab.dk, 2/8-2018: https://videnskab.dk/kultur-samfund/aanden-i-glasset-derfor-bevaeger-glasset-sig/
Helbredende magi
- Tekster fra det nye testamente:
○ Luk 4: Helbredelsen af manden med den urene ånd
○ Luk 6: Jesus prædiker og helbreder
- Dokumentaren "Guds bedste børn", afs. 1, TV2, 2019 (de første 10 min., hvor Torben Søndergaard introduceres).
Sønderskov slot
- Introduktion til forskellige former for magi, anvendt gennem tiden (vikingetiden, renæssancen og victoriatiden).
POWERPOINTS:
Lærerproducerede PowerPoints, udleveret i klassenotesbogen:
- "Inuitisk religion - kort og godt"
- "Jesu karisma"
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kristendom (Værk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Projekt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80287373630",
"T": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80287373630",
"H": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80287373630"
}