Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Allan Ølgaard Thomsen
|
|
Hold
|
2023 Sa/2h3v-HK (2h3v-HK Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Danmark - Verdens bedste økonomi?
Danmark har en god økonomi. Meget god. Kan man måske endda tale om, at Danmark har verdens bedste økonomi?
I løbet af dette forløb er eleverne blevet introduceret til bl.a. de syv samfundsøkonomiske mål, udbud & efterspørgsel, høj- og lavkonjunktur, det økonomiske kredsløb og de økonomiske politikker.
Inflation har også været et mindre tema, og ligeledes hvordan man så afhjælper den førhen høje inflation. Udbuds- og efterspørgselsdiagrammer har været benyttet til grafisk at vise hvad der kan ligge bag prisstigninger, hvilket også er blevet knyttet til Adam Smiths tanker om ”den usynlige hånd”.
Inflationen, der igen er kommet under kontrol, har også givet anledning til at arbejde med Danmarks konjunktursituation. Til dette har vi bl.a. brugt konjunktururet, der skal anskueliggøre om vi er på vej mod en begyndende lavkonjunktur og dermed måske også udsigt til en lavere grad af velfærd, når flere mister sit job og skal forsørges af staten.
Økonomiske politikker, som pengepolitik, finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik, er blevet gennemgået for at finde en måde hvorpå en økonomi kan forbedres. Har spiller de samfundsøkonomiske mål også en rolle i forhold til at identificere hvad en sund økonomi består af. Eleverne har i forløbet læst en håndfuld artikler, der omhandler dansk økonomi, for at vurdere om artiklerne er udtryk for en god økonomi eller ej.
Der er skrevet en synopsis om Danmarks økonomi i slutningen af forløbet.
Omfang: Cirka 75 sider
_ _ _ _ _ _
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Kreativitet
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
2
|
Unge i netværkssamfundet
Nutidens unge er første generation af dem, man kalder de digitalt indfødte. De er et produkt af det senmoderne samfunds teknologi, og de tjekker konstant deres mobil. En sms eller chat forventes besvaret omgående. Snapchat, Instagram, TikTok, Messenger... De unge er online 24/7.
Ovenstående har nogle klare fordele fordele for de unge, men desværre også en række negative konsekvenser. Forløbets temaer vil bl.a. være:
* De tre sociologiske tider.
* Det senmoderne samfund, herunder det, der kaldes netværkssamfundet.
* Unges identitet og identitetsdannelse.
* Unges brug og "misbrug" af sociale medier.
* Indledende samfundsfaglig metodebevidsthed.
Der er arbejdet med en lang række sociologer, der har givet idéer til hvordan man i dag kan forklare unges digitale adfærd, og hvorfor man ikke bare stopper, når nu man ved det potentielt kan være skadeligt med for mange sociale medier og for megen skærmtid.
Undervejs i forløbet lavede eleverne en lille kvalitativ undersøgelse, der også sigtede mod at bibringe eleverne metodiske færdigheder frem mod deres SSO-opgave. Forløbet afsluttedes med fremstilling af en synopsis.
Omfang: Ca. 75 sider
_ _ _ _ _ _
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Demokrati og medborgerskab: Rettigheder og pligter
Dette forløb har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af det danske demokrati og borgerens rolle i samfundet. Centralt i forløbet står sammenhængen mellem rettigheder og pligter, og hvordan disse er med til at skabe og opretholde et demokratisk fællesskab.
Eleverne arbejder med centrale demokratiske rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og stemmeret samt med pligter som skattepligt, pligten til at overholde loven og værnepligt. Gennem aktuelle politiske debatter, bl.a. om værnepligt og ligestilling, undersøges det, hvordan rettigheder og pligter italesættes på Christiansborg. Her kommer ideologierne også i fokus. Kan man både tilgodese individets frihed og fællesskabets interesser, når der skal lovgives?
Forløbet inddrager T.H. Marshalls teori om medborgerskab, hvor civile, politiske og sociale rettigheder ses som vigtige forudsætninger for borgernes deltagelse i demokratiet. Teorien bruges til at analysere det danske velfærdssamfund og diskutere, i hvilken grad alle borgere har lige muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet.
Ligestilling indgår som et gennemgående tema i forløbet, blandt andet gennem diskussioner af køn og politisk deltagelse, værnepligt og sociale rettigheder. Forløbet skal gerne styrke elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekteret til deres rolle som medborgere i et moderne demokratisk samfund.
Udvalgte faglige begreber:
* Pligter og rettigheder i et demokratisk samfund
* T.H. Marshalls medborgerskabsteori
* Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
* Det deliberative demokrati (Habermas)
* Den politiske proces i Folketinget
Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B; sider: 70-73, 89-100, 105-109, 111, 117-121, 124-127, 148-158, 162, 184-185, 189-196, 206-210
-
Democracy Index, 2024
-
Demokrati og medborgerskab
-
Alex Vanopslagh og medborgerskab.docx
-
L 221 Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love.
-
Stort studie: Kvinder tjener 7 procent mindre end mænd for det samme job på den samme arbejdsplads
-
Risiko for skilsmisse efter mænds og kvinders indkomst.png
-
Selvfølgelig mener mange unge mænd, at ligestillingen er gået for vidt.docx
-
Ligestilling statistik.jpg
-
Minervamodellen.png
-
Udenrigsministeren | TV 2 Play
-
Løkke og Pia Olsen Dyhr giver alle baghjul i ny måling
-
Alex Vanopslaghs grundlovstale.docx
-
Civilsamfund og foreningsliv – Det Konservative Folkeparti
-
Et opgør med den ekstreme individualisme er den konservative bevægelses kardinalpunkt.pdf
-
Kandidattest Folketingsvalg 2026 | Valgtest fra DR | FV26 | DR
-
DRTV - Ansigt til ansigt: Hvem skal lede Danmark? (Debat mellem Mette og Troels)
-
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Kriminalitet og straf
Dette forløb har handlet om det danske retssystem, straffeteori, simpel juridisk metode og sociologiske forklaringer på hvorfor nogle bliver kriminelle.
Hvorfor straffer vi kriminelle? Der er to tilgange til dette; den relative og den absolutte - eller genopdragelse versus hævn. Eleverne er blevet introduceret til disse og der er kort lavet koblinger til politiske udtalelser og ideologiske tilgange til de to straffeteorier.
Det danske retssystem er gennemgået mht. opbygning af retsinstanser og gennem en dokumentar har eleverne fået indblik i hvordan en retssag forløber. Tre former for fortsæt er blevet gennemgået; direkte fortsæt, sandsynlighedsfortsæt og dolus eventualis.
Undervejs i forløbet har eleverne anvendt simpel juridisk metode for at afgøre skyldsspørgsmål i en række sager ved brug af udvalgte cases og paragraffer.
Til sidst i forløbet har vi anvendt SNAP-modellen, der med fire faktorer prøver at forklare hvorfor nogle mennesker bliver kriminelle og andre ikke gør. Der er lavet en kobling mellem de sociologer vi arbejdede med i sociologiforløbet og SNAP-modellen, da de fleste sociologer også kan være med til at forklare om mennesket ønsker at blive kriminel eller ej.
Dokumentar: "Med døden til følge", DR (2011)
Forløbet er afsluttet med en synopsis omkring brandattentatet i Ry i 2017, hvor fire unge drenge angreb en jævnaldrende dreng med en brandbombe.
Forløbets hovedtemaer er:
• Viden om domstolenes og retssystemets opbygning og opgaver.
• Forståelse for hvorfor et samfund har brug for at straffe sine borgere, herunder brug af relativ og absolut straffeteori.
• Viden om motiverne for at begå kriminalitet, samt hvilke personer og grupper, der hyppigst begår kriminalitet.
• Anvendelse af simpel juridisk metode, herunder vurdere om en handling er strafbar eller ej.
Omfang: Ca. 70 sider
_ _ _ _ _ _
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Ansvarlighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80287373645",
"T": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80287373645",
"H": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80287373645"
}