Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Allan Ølgaard Thomsen
|
|
Hold
|
2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Økonomi
Klassens første forløb sammen i studieretningsklassen.
Forløbet sigtede på at give eleverne en indledende forståelse for bl.a. de samfundsøkonomiske mål, konjunkturer og de økonomiske politikker; finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik.
Eleverne er også blevet trænet i udbuds- og efterspørgselsdiagrammer, Phillipskurven og det økonomiske kredsløb.
Forløbet er afsluttet med synopsisskrivning.
Omfang: Ca. 55 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lene Nibuhr Andersen, Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 2. udgave, Columbus; sider: 12-18, 85, 92-95, 98-100, 108-123, 127-129, 138-140, 143-146, 151-153, 157-159
-
Hvad er de samfundsøkonomiske mål? – Henrik Kureer forklarer
-
Ny drejning i sag om klimasvin - Foreløbig kontrolrapport underkender Danish Crown.pdf
-
Nationalbanken hæver renten
-
Et slaraffenland - Historisk lav svensk krone sender shoppeglade danskere til Sverige.docx
-
Synopsis 1a - Økonomi.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
25,92 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
- Regneark
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Integrationspolitik – Fra modborger til medborger
”Herskerattitude”. Sådan har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, betegnet nogle muslimers opførsel i det danske samfund. Det har for alvor tændt en debat, der har varet det meste af foråret 2024, om hvorvidt det er tilfældet eller ej.
Til dette emne hører også integration, og om hvordan man integrerer personer, der kommer til Danmark. Men hvad er integration egentlig? Ingen har et klart svar, men måske kan de tre faktorer i medborgerskabsbegrebet bruges, nemlig: 1) rettigheder og pligter, 2) aktiv deltagelse i samfundet og 3) følelsen af at høre til i det land man bor i, samt tillid til sine medmennesker.
Der er også et integrationsbarometer, hvor ni faktorer siges at måle hvordan det går med den generelle integration. Dertil kommer integrationspolitik, der som endelsen antyder også har noget med politik og ideologi at gøre. De forskellige ideologier er selvsagt ikke enige i hvad integration er, og hvilke konsekvenser det skal have at være ’uintegreret’. Venstrefløjen italesætter ofte de såkaldt ’uintegrerede’ som ofre for et eller andet, mens højrefløjen mener at man altid selv har et valg, og hvis kriminalitet er dit valg, så skal man på det første fly ud af landet. Her er der store forskelle, og her kan der også tales om aktør og struktur.
I forhold til de politiske partier og deres holdninger til indvandrere og integration har vi bl.a. set på Minerva-modellen, issue-voting, Molins Model m.v. Eleverne har fået en forståelse for, at partierne ofte mener det, de gør, for at tiltrække vælgere, lige som en tilbudsavis gerne skulle få dig til at handle i netop den butik. På den måde er politik også en konkurrence om vælgerne, især op til valgene.
Eleverne har stiftet bekendtskab med bl.a. SF’s og Danmarksdemokraternes udlændingepolitik, samt SVM-regeringens nye bandepakke.
Omfang: Ca. 50 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker - Perkerdansker, Columbus; sider: 10-16, 18-22, 77, 80-82
-
Alle snakker om integration, men ingen aner, hvad det betyder.docx
-
Derfor vil integrationen aldrig lykkes.docx
-
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens Kernestof, Columbus; sider: 18, 20-29, 34-38, 40-41, 162-164, 167-168
-
Alex Vanopslagh - Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark.pdf
-
Aflevering 4 - Sammenligning - Ideologi.docx
-
Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning: ‘Vi har ikke set mænd som et køn’
-
L 40 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven.
-
Abdel var Middelfarts første araber | TV 2 Fyn
-
Danmarksdemokraternes udenrigspolitik.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Digitale junkier?
Nutidens unge er første generation af dem, man kalder de digitalt indfødte. De er et produkt af det senmoderne samfunds teknologi, og de tjekker konstant deres mobil. En sms eller chat forventes besvaret omgående. Snapchat, Instagram, TikTok, Messenger... De unge er online 24/7.
Ovenstående har nogle klare fordele fordele for unge, men desværre også en række negative konsekvenser. Alle statistikker viser at unge i dag har det dårligere end før, og at mobilerne og de sociale medier bærer en god del af skylden. Alligevel er de unge ikke villige til at lade mobilen ligge eller til at droppe de sociale medier.
Forløbets temaer vil bl.a. være:
* De tre sociologiske tider.
* Det senmoderne samfund, herunder det, der kaldes netværkssamfundet.
* Unges identitet og identitetsdannelse.
* Unges brug og "misbrug" af sociale medier.
Der er arbejdet med en lang række sociologer, der har givet idéer til hvordan man i dag kan forklare unges digitale adfærd, og hvorfor man ikke bare stopper, når nu man ved det potentielt kan være skadeligt med for mange sociale medier og for megen skærmtid.
Undervejs i forløbet lavede eleverne en lille kvalitativ undersøgelse, der også sigtede mod at bibringe eleverne metodiske færdigheder frem mod deres SRO-opgave. Forløbet afsluttedes med fremstilling af en synopsis.
Omfang: Ca. 80 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læge og forfatter: "De sociale medier giver os ensomme børn"
-
Victor Bjørnstrup et al. "Netværkssamfundet", Columbus (2. udg.); sider: 34-35, 38-50, 60-72, 74-86, 93-96
-
Jesper er lærer og ser afhængige elever hver dag: "Vi ved, noget er galt, men ingen gør noget"
-
Børn bestormer butikker efter særligt hudplejemærke, men hudlæger advarer
-
Mød dit urmenneske (2:6, DR, 2018)
-
Mangel på dannelse stresser de unge.docx
-
De perfekte piger - S1E1 (DR, 2018)
-
Begrebet statusangst.docx
-
Alain de Botton - Statusangst.pdf
-
Debatten: Skærmfri fremtid? (25. april 2024)
-
Mette Frederiksen og Christel Schaldemose - DR's dokumentar om skærme er hjerteskærende. Tiden er inde til at hæve aldersgrænsen.docx
-
Kasper droppede sin smartphone, og han vil ikke have den tilbage.docx
-
Synopsis - Digitale junkier - 2a SA.pdf
-
Hardcore metode i samfundsfag - 5. udg (2019).pdf
-
Allan Thomsen: "Hardcore metode i samfundsfag" (5. udg.); sider: 57, 60
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
32,85 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Whiskybæltet og den rådne banan
Dine chancer for et godt liv med lang uddannelse, økonomisk sikkerhed, godt helbred og generelt færre bekymringer kan i mange tilfælde afhænge af hvor du vokser op. Det liv du får, defineres nemlig i høj grad af det sted du bor, viser en lang række statistikker og undersøgelser.
Bourdieus kapitaler (og også ressourcebeholderne) beskriver godt den ulighed, der kan spores i Lolland, hvis man sammenligner med Gentofte. Og hvad med Vejen? Hvordan er livet der?
Som det er tilfældet med Bourdieu ovenfor, så skal vi i dette forløb sammenligne folk på tværs af Danmark med faglige teorier og begreber, og vi skal fokusere på bl.a. ulighed, sociale klasser, fattigdom, social arv og hvordan man bryder den.
Den økonomiske ulighed i Danmark er svagt stigende. Det kan skabe øget fattigdom, og derfor ser vi på en række fattigdomsbetegnelser og prøver at finde frem til hvad der kendetegner fattige i Danmark. Her kommer ideologier også i spil. I den politiske del skal vi også kigge nærmere på Inger Støjberg og hendes forsvar for Udkantsdanmark, langt fra de ”fine saloner” inde i København.
Der er også tydelige forskelle i folks sundhed rundt om i landet, og dermed også hvor længe man lever. Alene fra Lolland til Gentofte er der 6 års forskel. Folkeskolekaraktererne, antallet af svage elever, arbejdsløshed og huspriser er yderligere parametre, hvorpå der er skævheder i Danmark.
Hvordan løser vi så dette? Hvilke politiske initiativer vil kunne gave folk langt fra de større byer. Her kommer det selvfølgelig an på hvad der er den uafhængige og afhængige variabel. Er det et dårligt helbred, der er skyld i en lavere livsindkomst, eller er det omvendt den lavere indkomst, der giver folk et dårligere helbred?
Under forløbet er der skrevet to afleveringer med geografiske forskelle og ulighed som tema, én af disse i samarbejde med religion, og vi har set videomateriale med bl.a. Rytteriet, Drengene fra Lolland og Støjbergs Stemmer.
Omfang: Ca. 110 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Henriksen m.fl. "Udkant - om det splittede Danmark", Columbus (2018); sider: 12-19, 22-23, 34-35, 76-81
-
Flest stemte i Nordsjælland mens Lolland ligger helt i bunden.docx
-
Coops madOmeter
-
Snobberne: Naturkatastrofer | Rytteriet | DR Satire
-
fuck fuck manden
-
Se tallene - I whiskybæltet er eleverne slanke, på Vestegnen er de tykke.docx
-
Jensby & Brøndum - Ulighedens mange ansigter, Columbus (2019, 2. udg.); sider: 22-24, 30-35, 37-42, 53-57, 71, 79-80
-
Drengene fra Lolland
-
På Lolland består flest ikke i dansk og matematik - men minister afviser at gøre forskel på pengebeløbet.docx
-
VIDEO 16-årige Helene bor i en fattig familie: Jeg har konstant stress
-
Brøndum & Carlsen - Vores Samfund, Columbus (2024); sider: 83-85
-
Livsformer.jpg
-
Baglandskvinde - livsformer
-
Med hoppeborg og hotdogs blev kampen mod en CO2-afgift på landbruget skudt i gang.docx
-
Kultureliten tror, den er Danmark.docx
-
Kjeld Mazanti Sørensen - Ideologier og diskurser, Columbus (2010); sider: 88-92
-
Inger Støjberg - Hvis man ikke kan se salonerne, er det fordi, man selv sidder inde i dem.docx
-
Allan Thomsen: "Hardcore metode i samfundsfag" (5. udg.); sider: 22-27
-
Fattigdomsbegrebet
-
Hvor Mange 'Fattige' Findes Der I Danmark 🤔
-
Her er grædende kontanthjælp-Milles budget.odt
-
Kun en lille lektie til denne time: Kig i dine noter eller bøger, og find ud af hvad KRAM-faktorerne står for, hvad ressourcebeholdere er, og hvad populisme gå ud på.
-
DRTV - Gintberg på kanten: Hirtshals
-
Hvordan kan vi tale om en national udkant, når alle i provinsen er på Netflix.docx
-
Indre Mission er i frit fald: "Vi må bede Gud gribe ind"
-
I Hammerum buldrer Indre Mission frem: Her er fem årsager
-
Unge i Indre Mission står over for en udfordring: Tror vi på tidsånden, eller tror vi på Jesus?
-
Indre Mission mister opbakning - hver tredje missionshus er væk | TV MIDTVEST
-
Her flytter folk til på grund af troen
-
Fra højeste til laveste medlemsprocent. Se, hvor dit sogn ligger på listen
-
HJEMME sætter du dig ind i den konflikt, som er opstået i Syrien mens vi har arbejdet med semesterprojektet. Gå ind på dr.dk/nyheder og find artikler og videoer om emnet, og sæt dig ind i hvem, der har gjort hvad. Find også én video, som du ønsker at
-
Danmarks nye elite skubber folket fra sig.docx
-
DRTV - Deadline: Storbyelitens blinde vinkler
-
DRTV - Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio
-
Ny foruroligende bog advarer om en anden slags parallelsamfund end dem, vi normalt hører om.docx
-
Du skal have opstillet de 12-15 pointer om forløbet, fra timen i onsdags.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
35,00 moduler
Dækker over:
39,69 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
- Regneark
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Velfærdsstaten under pres?
Forløbet startede ud med at kigge på partiernes/ideologiernes holdning til velfærd og hvem, der har ansvaret for den. Her brugtes bl.a. de tre velfærdsmodeller.
Et sted velfærdsstaten ofte anses som værende under pres er ældreområdet. Dette politikområde har tjent som eksempel for de teorier og begreber forløbet har budt på, f.eks. velfærdsstatens klemmer, samfundskontrakten, brugerbetaling og mange flere.
Der er også kigget på Moderaternes forslag om en "velfærdsværnepligt", hvor vi har diskuteret om det kunne løse manglen på hænder på ældreområdet.
Dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" vakte en del harme blandt eleverne, da vi så hvordan besparelser og ligegyldighed gik ud over de plejekrævende ældre, og Pia Kjærsgaard startede på samme tidspunkt en debat om klam ældremad.
Omfang: Ca. 55 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
6
|
International politik I - Hvem bestemmer?
International politik er opdelt i to halvdele, først i slutningen af 2g og den sidste del ved udgangen af 3g. Her i første del har fokus været på de store aktører som Trump og Putin og de internationale institutioner, f.eks. FN og NATO.
Krigen mellem Rusland og Ukraine har været et gennemgående tema, og har været den målestok, som mange af nedennævnte teorier og begreber er blevet afprøvet på.
Forløbet har givet eleverne en indledende forståelse for teoriapparatet inden for international politik, som tages med videre til forløbet i 3g, der kommer til at handle om Danmarks internationale rolle.
Der er bl.a. arbejdet med:
* Magt (hård, blød, klog)
* Måling af magt (determinanter, kapabiliteter og instrumenter)
* Clash of civilizations
* R2P
* FN og NATO (og forskellen på mellem- og overstatslig)
* Realisme, IP-liberalisme og konstruktivisme
Omfang: Ca. 70 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Flemming Splidsboel - Jeg har brugt tre år på at være bekymret for denne krig, men jeg er nu ved at være mere bekymret for freden.docx
-
Trump truer houthi-oprørere med total udslettelse under nye luftangreb i Yemen
-
Branner, Global Politik (3. udg), s. 16-17.pdf
-
Sørensen, International Politiks Kernestof, s. 41-44, 63.pdf
-
10 Conflicts to Watch in 2025
-
Branner, Global Politik (5. udg), s. 44-47, 49-51 (om USA og magt).pdf
-
Joseph Nye: Soft Power, Hard Power and Smart Power
-
Branner, Global Politik (5. udg), s. 64-72 (om realisme og liberalisme).pdf
-
Word for Word: President Trump Strongly Criticized Germany at Start of NATO Summit (C-SPAN)
-
Støvring - Konstruktiv pessimisme kan hjælpe os gennem vores kriser.docx
-
Professor øjner risiko for regulær krig mellem Indien og Pakistan efter massakre på turister
-
Sørensen, International Politiks Kernestof, s. 10-14.pdf
-
Amerikansk professor: Vesten har opfundet et »eventyr« for at give Putin skylden for krigen (Interview med Mearsheimer)
-
Aflevering - IP - FN og Ukraine.docx
-
Sørensen, International Politiks Kernestof, s. 118, 120-126 (om FN).pdf
-
Konstruktivisme
-
Sørensen, International Politiks Kernestof, s. 15-21 (liberalisme og konstruktivisme).pdf
-
Sørensen, International Politiks Kernestof, s. 54-61 (Huntington og Zakaria).pdf
-
Om Samuel Huntingtons “The Clash of Civilizations”
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
EU og dets energipolitik
Det danske EU-formandskab i dette efterår har været en god anledning til at afholde netop et EU-forløb nu. Både EU's og de danske formandsprioriteter har i denne periode kredset om Ukraine-krigen, klimamålsætninger og energiuafhængighed fra Rusland.
Vi har derfor i dette forløb kigget nærmere på EU og dets energipolitik. EU's energipolitik er et vigtigt middel i klimaindsatsen, hvor man vil væk fra russisk gas (2028), og så er Energiø Bornholm et godt eksempel på vedvarende energiprojekter med støtte fra EU.
Undervejs i forløbet har klassen været på studietur i Lissabon, og her foretog eleverne interviewundersøgelser med portugisiske unge. Her fik eleverne øjnene op for, at EU opfattes anderledes i andre lande, og for de portugisiske unge er EU og dets frie bevægelighed en god mulighed for de unge for at kunne væk fra Portugal.
Forløbet har kredset sig om:
* EU's opbygning, herunder magtens tredeling i EU.
* Forskellene på mellemstatslig vs. overstatslig.
* EU's indre marked
* Klimamålsætningerne i 2030, 2040 og 2050.
* Energiø Bornholm
* RePowerEU og energiuafhængighed
* Integrationsteorier (føderalisme, neo-funktionalisme, multi-level governance, liberal intergovernmentalisme og differentieret integration)
Der er skrevet en opgave i forløbet og det er afsluttet med en synopsis.
Eleverne deltog i Folketingets "EU på spil" i uge 48, hvor de i ministerrådet skulle spille en række fiktive lande med hver sine ønsker og præferenceintensitet. Her skulle de vedtage love om børn og unges skærmforbrug på sociale medier.
Omfang: Ca. 110 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen kiggede på hinanden, inden de svarede på spørgsmålet - 'Hvad gør Europa nu'.docx
-
Det Konservative Folkepartis EU-program 2024-2029
-
Hans Branner: Det Politiske Europa, Columbus; sider: 36-39, 41, 43-46, 101-111
-
Om Den Europæiske Union
-
Denmark's EU Presidency Explained: A Danish Model for Europe?
-
Hardcore metode i samfundsfag - 5. udg (2019).pdf
-
Allan Thomsen: "Hardcore metode i samfundsfag" (5. udg.); sider: 6-12, 30-32, 54-57
-
Lars Frederiksen: "EU's Udfordringer" (2020); sider: 13-24, 77-82, 84-85, 87-88, 185-194
-
Hvad laver EU?
-
Dit Demokrati | EU’s historie
-
EU-love, som påvirker dit liv
-
Dit Demokrati | Hvad bestemmer EU?
-
Dit Demokrati | Hvem må være med i EU?
-
Folketingets EU-Oplysning: "EU på kryds og tværs" (2025); sider: 11-19, 41-46, 171-177
-
Holdninger til EU - DF og RV.docx
-
EU på kryds og tværs (3. udg, 2025).pdf
-
Video - How the EU is fighting climate change
-
Europa-Parlamentet erklærer klimakrise (2019)
-
Klimasparekrav for Danmark
-
Kæmpe kontrakter indgået til Energiø Bornholm
-
Lars Frederiksen - EUs udfordringer, s. 185-194.pdf
-
Aflevering 4 - EU og klimaet.docx
-
Statsministerens tale om hybride angreb
-
Flere lande vil udvinde mere kul, gas og olie – sætter klimamål i fare
-
Lars Frederiksen - EUs udfordringer, s. 72-82, 84-85, 87-91 (integrationsteorier).pdf
-
Alteiro Spinelli - En ubøjelig føderalist.pdf
-
Den nye verdensorden kalder på et føderalt Europa.docx
-
Why Does the European Union Exist?
-
Synopsis - EU - 3a SA.docx
-
Frede og Lise - EU-synopsis.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
32,62 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- IT
- Tekstbehandling
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
8
|
Kommunalvalget 2025
Kort, specifikt forløb om efterårets kommunalvalg, hvor vi har haft fokus på ideologier, partier og Vejen Kommunes kandidater.
Eleverne tog bl.a. en kandidattest, og vi havde besøg af den meget unge kandidat for Moderaterne, Ida Lilballe, der holdt et oplæg om hvordan det er at være ung i politik, samt hvad hun ønskede at arbejde for i et kommende byråd.
Omfang: Ca. 35 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
9
|
Make America trade again
Et kort økonomisk forløb, der har til formål at belyse konsekvenserne af Trumps mange forslag om straftold.
I løbet af efteråret 2025 kastede Trump straftold efter alt og alle, selv en ubeboet ø, hvor kun pingviner holder til. Så kan de lære det!
Forløbet kastede et blik på de amerikanske økonomiske nøgletal, for at give eleverne et blik på en økonomi, der ikke helt ligner den danske, som det blev gennemgået i økonomiforløbet i 1g. Særligt den store amerikanske gæld - vist på den såkaldte US debt clock, hvor pengene i real time fosser ud af statskassen. Og det er også i det lys, vi skal forstå tolden.
Sammen gennemgik vi de økonomiske konsekvenser af en straftold, hvem der vinder derved og hvem der taber.
Omfang: Ca. 40 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lene Nibuhr Andersen, Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 2. udgave, Columbus; sider: 109-111, 115-116, 166-168, 210-212, 215-216, 219-222, 226-230
-
Har Trump en pointe, når han taler om unfair handel?
-
Australsk forbud mod sociale medier nærmer sig: Meta giver unge to uger til at redde deres Instagram-liv
-
27 europæiske ministre vil skærme børn bedre mod ulovligt indhold, hadtale og grooming på sociale medier
-
Danmarks Eksport- og Investerinsfond: Globalisering er en kæmpe fordel for dansk økonomi
-
Importtold
-
Eksperter: Sandsynligt, at Trumps nye toldsatser blev fundet ved hjælp af chatbot
-
Penguins2.jpg
-
Fædrelandsøkonomi - Viden om Økonomi, s. 167, 171-174.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- IT
- Regneark
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
10
|
Kriminalitet og straf
Dette forløb har handlet om det danske retssystem, straffeteori og simpel juridisk metode.
Hvorfor straffer vi? Der er to tilgange til dette; den relative og den absolutte - eller genopdragelse (re-socialisering) versus hævn og retsfølelse. Eleverne er blevet introduceret til disse og der er kort lavet koblinger til politiske udtalelser og ideologiske tilgange til de to straffeteorier.
Ideologi har også en betydning for synet på straf. Der er blevet gennemgået forskellige partiers straffesyn, og det er blevet klart, at argumenterne for og imod straf varierer på tværs af det politiske spektrum.
Det danske retssystem er gennemgået mht. opbygning af retsinstanser og gennem en dokumentar har eleverne fået indblik i hvordan en retssag forløber. Tre former for fortsæt er blevet gennemgået; direkte fortsæt, sandsynlighedsfortsæt og dolus eventualis.
Undervejs i forløbet har eleverne anvendt simpel juridisk metode for at afgøre skyldsspørgsmål i en række sager ved brug af udvalgte cases og paragraffer.
Dokumentar: "Med døden til følge", DR (2011)
Forløbets hovedtemaer er:
• Viden om domstolenes og retssystemets opbygning og opgaver.
• Forståelse for hvorfor et samfund har brug for at straffe sine borgere, herunder brug af relativ og absolut straffeteori.
• Viden om motiverne for at begå kriminalitet, samt hvilke personer og grupper, der hyppigst begår kriminalitet.
• Anvendelse af simpel juridisk metode, herunder vurdere om en handling er strafbar eller ej.
Omfang: Ca. 55 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
11
|
International Politik 2 - Danmark som småstat
Andet IP-forløb har fokuseret på Danmark. Hvor ligger Danmark i det internationale magthierarki? Og hvor meget magt har vi egentlig? Kan vi gøre noget, hvis Trump ønsker Grønland, og i så fald hvad?
Danmark havde lige lavet en ny udenrigspolitisk strategi, da Rusland angreb Ukraine. Vi måtte derfor have en ny, og strategien "Pragmatisk idealisme" blev derfor vedtaget, og Lars Løkke har som udenrigsminister et stort aftryk på den.
I kølvandet på Trumps anden præsidentperiode og ønsket om Grønland har Danmark (og flere andre lande) foretaget massive investeringer i forsvaret, de største investeringer i flere årtier. De har vi kunnet se i dokumentaren "I forreste linje" (DR, 2026), hvor vi har set første og sidste afsnit på klassen. Den har desuden omhandlet værnepligten, som eleverne jo selv står over for her med udgangen af 3g.
Til sidst i forløbet læste vi en artikel, der foreslog en nordisk føderation, og vi legede derefter med tanken om et samlet Norden, og målte dets kapabiliteter, determinanter og instrumenter op mod flere andre lande, og her fandt vi ud af, at vi nok samlet set var en mellemmagt, hvis vi slår os sammen.
Omfang: Ca. 40 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jacob Graves Sørensen: International Politiks Kernestof, Columbus; sider: 43, 50, 217-222
-
DRTV - I forreste linje: Den største oprustning
-
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023 - Pragmatisk idealisme.pdf
-
Dansk verdenspolitik - Derfor er Ilulissat-erklæringen vigtig.pdf
-
Toprådgiver - Glem alt om love, FN og diplomatiets spilleregler. Verden styres i dag af politiske rovdyr.docx
-
Obama: Denmark punching above its weight
-
Dansk udenrigspolitik er mere eller mindre kollapset.docx
-
DRTV - I forreste linje: Fremtidens soldater (afsnit 4)
-
Det er tid til at skabe en nordisk føderation.docx
-
Længe leve Grønland og vores venskab: Macron kom, så og gav Grønland lige det, man havde bedt om
-
Et paradigmeskifte, siger Mette Frederiksen - Danmark skal have langtrækkende våben.docx
-
Troels Lund vil jagte ubåde nær Grønland - det, der bliver sagt mellem linjerne, er ikke til at tage fejl af, vurderer forsker.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
12
|
Repetition
Opsamling på diverse emner + skriftlighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d81354756412",
"T": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d81354756412",
"H": "/lectio/1186/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d81354756412"
}