Holdet 2024 ke/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Lars Bjørn
Hold 2024 ke/c (2c ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stoffer, atomer og ioner
Titel 2 Ionforbindelser
Titel 3 Molekyler
Titel 4 Hvor meget stof?
Titel 5 Alkohol
Titel 6 Opløsninger
Titel 7 Syrer og baser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stoffer, atomer og ioner

Fokuspunkter:
-Opskrive atomsymboler korrekt, fx kende forskel på CO og Co.
-Forklare forskellen på et tal skrevet foran en kemisk formel og et tal skrevet inde i en kemisk forbindelse.
-Afstemme et reaktionsskema ud fra givne reaktanter og produkter.
-Forklare forskellen på begreberne et grundstof og en kemisk forbindelse.
-Forklare, hvordan atomet er opbygget af protoner, elektroner og neutroner, og hvad ladningen er på hver af disse elementarpartikler.
-Redegøre for sammenhængen mellem et grundstofs atomnummer (Z), antal protoner, antal neutroner (N) og massetallet (A) .
-Forklare, hvad isotoper er og give eksempler.
-have kendskab til, hvordan et grundstofs atommasse beregnes ud fra kendskab til grundstoffets isotopsammensætning og isotopmasser.
-Beskrive Niels Bohrs atommodel.
-Opskrive elektronfordelingen i skallerne for de første 18 grundstoffer.
-Udpege grupper, hovedgrupper og perioder samt metaller og ikke-metaller i det periodiske system.
-Forklare, hvad grundstoffer i samme hovedgruppe har til fælles og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles.
-Forklare forskellen mellem et atoms opbygning og en ions opbygning.
-Redegøre for iondannelse af simple ioner af atomer fra hovedgrupperne ved brug af ædelgasreglen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Iondannelse 25-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ionforbindelser

Fokuspunkter:
-sammensætte en formelenhed ud fra en positiv ion og en negativ ion
-navngive ionforbindelser, som består af simple ioner
-kende formel og navne på følgende fleratom-ioner: Ammonium, carbonat, fosfat, hydroxid, nitrat og sulfat
-navngive ionforbindelser, som indeholder de nævnte fleratom-ioner
-forklare, hvad krystalvand er og gøre rede for formler som fx CuSO4·5H2O (fire-tal og to-tal skal være sænket skrift).
-forklare, hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter
-forklare processen, hvor en ionforbindelse opløses i vand
-redegøre for om en ionforbindelse er let- eller tungtopløselig ud fra tabel
-forudsige om der ved sammenblanding af to opløsninger af letopløselige ionforbindelser (salte) kommer bundfald
-opskrive ionreaktionsskema for en fældningsreaktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jernvitriol 23-10-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekyler

I dette forløb skal vi se på, hvordan atomer kan binde sig sammen ved at dele elektroner med hinanden.

- Forklare hvad man forstår ved en elektronparbinding
- Tegne elektronprikformler for molekyler
- Navngive molekyler, der er opbygget af to ikke-metaller
- Forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
- Forklare forskellen på bindingstyper i molekyler og ionforbindelser
- Forklare begrebet elektronegativitet
- Bruge tabel 4-7, side 78 til at afgøre bindingstyper
- Give eksempler på, hvordan molekylets form kan have betydning for om molekylet er polært eller upolært
- Forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand
- Forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas
- Forklare hvilken betydning elektronegativitetsforskellen i en binding har for smelte- og kogepunkt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvor meget stof?

Ved afslutningen af dette forløb bør du kunne:
- Forklare, hvad der menes med formelmasse og molekylmasse.
- Forklare, hvad "et mol" er.
- Beregne den molare masse for en kemisk forbindelse ud fra det periodiske system.
- Opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: Masse, stofmængde og molar masse.
- Kunne angive symbol og enhed for masse, stofmængde og molar masse.
- Forklare begreberne "ækvivalente mængder", begrænsende mængde" og "overskud".
Kunne udføre simple mængdeberegninger med rene stoffer, ved brug af beregningsskema.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Natriumhydrogencarbonats omdannelse 17-12-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Alkohol

I dette forløb skal vi se nærmere på en stofgruppe inden for organisk kemi, nemlig alkoholer. Vi besøger også stofgrupperne alkaner og alkener.
Blandt andet opbygning, anvendelse og egenskaber.

Det kan du læse om i Kend Kemien 1, side 104-121.


Ved afslutningen af dette forløb bør du kunne:

- Gøre rede for alkaners opbygning (struktur) og navngivning.
• Forklare, hvad der menes med strukturisomeri.
- beskrive reaktionstyperne: addition og substitution og give eksempler på reaktionsskemaer med disse reaktioner.

- Gøre rede for alkoholers opbygning (struktur) og navngivning.
• Kunne tegne eller bygge model af et alkoholmolekyle ud fra navnet.
• Navngive et alkoholmolekyle ud fra formel eller model.
- gøre rede for alkoholernes fysiske egenskaber, f.eks. kogepunkter og opløselighed i vand.
- Redegøre for udvalgte alkoholers anvendelse i dagligdagen.
- beskrive reaktionstypen: oxidation af en alkohol og give eksempel på reaktionsskema.
- opskrive og afstemme reaktionsskemaet for en forbrændingsreaktion og forklare forskellen på en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding.

- kunne forklare, hvad en hydrogenbinding er og give eksempler på hvor de findes.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktioner med carbonhydrider 09-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opløsninger

I dette forløb arbejder vi med ionforbindelser og molekyler, der er opløst i vand.

Det kan du læse om i Kend Kemien 1, side 144-155.

Ved forløbets afslutning bør du kunne:

- Forklare de tre størrelser: Stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration samt kende deres enheder.
- Lave beregninger, hvor en af ovenstående størrelser skal beregnes, når de to andre er kendte.
- Forklare, hvorfor man i praksis kan lave f.eks. 250 mL 0,200 M opløsning af Mg(NO3)2  ud fra det faste stof.
- Forklare, hvordan man beregner de aktuelle stofmængdekoncentrationer af ionerne i en opløsning, hvor den formelle koncentration er kendt. Fx beregne koncentrationen af magnesium- og nitrationer i en 0,100 M opløsning af Mg(NO3)2
- Gøre rede for, hvordan man udfører en fældningstitrering og laver de efterfølgende beregninger.
F.eks. bestemmer indholdet af natriumchlorid i saltvand ved hjælp af titrering med sølvnitratopløsning.
- Gøre rede for, hvordan masseprocent og volumenprocent beregnes.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Havvand 20-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syrer og baser

I dette forløb skal vi se nærmere på syrer og baser og deres egenskaber.

Vi læser i Kend kemien side 158-179.


Efter dette forløb bør du kunne:

- Definere en syre, en base og en syrebasereaktion.
- Forklare forskellen på syre og sur opløsning samt forskellen på base og basisk opløsning.
- Forklare hvorfor en base indeholder et ledigt elektronpar.
- Give eksempler på syrebasereaktioner og kunne opskrive korrekt reaktionsskema for en syrebasereaktion.
- Give eksempler på korresponderende syrebasepar.
- Forklare, hvad en amfolyt er og give eksempler på en sådan.
- Forklare forskellen på en stærk syre og en svag syre.
- Forklare forskellen på en stærk base og en svag base.
- Forklare, hvordan man beregner pH i en opløsning af en stærk syre.
- Forklare hvad en syrebasetitrering kan bruges til og give eksempler på udregninger i tilknytning til titreringer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eddike 28-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer