Holdet 2023 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Carl Fuglsang-Damgaard
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Afrika og den transatlantiske slavehandel
Titel 2 Der er et yndigt land - Dansk nationalisme
Titel 3 Jugoslavien historie og voldsomme sammenbrud
Titel 4 Romerriget - storhed og sammenbrud
Titel 5 Korstogene - Middeladerens kulturmøde
Titel 6 Japan - en ikke-europæisk stormagt
Titel 7 Den store Krig - Civilisationens sammenbrud
Titel 8 Modstand eller ro og orden - Danmark besat
Titel 9 Den kolde Krig i Øst og Vest
Titel 10 Demokratiet opfundet og genopfundet
Titel 11 Forløb#0

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Afrika og den transatlantiske slavehandel

Forløbet handler om den transatlantiske slavehandel og dens afskaffelse. Vi ser på de afrikanske kongedømmer på Guldkysten og deres interesser i handlen, på de europæiske interesser og på hvilke grunde der var til slavehandlens ophør.
Til sidst ser vi på debatten om, hvordan Danmark bør forholde sig til fortiden som slavenation.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Periode:
1500-1900

Europa & de andre; Ulrik Grubb et al
Gyldendal 2012
findes ikke som Ibog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Der er et yndigt land - Dansk nationalisme

Forløbet danner det historisk faglige grundlag for da.hi-opgaven.

Den politiske og nationale udvikling i Helstaten belyses ved arbejde med fremstillinger og udvalgte kilder.
Der inddrages samfundsfaglige teorier om nationalisme og dens opståen: Primordialistisk, modernitetsteorien, Etno-symbolisterne og "de forestillede fællesskaber"
Indførelse af demokratiet i Danmark med Grundloven i 1848-49 bliver behandlet og knyttet sammen med udbruddet af 1. Slesvigske krig og dens forløb.
Optakten til og forløbet af 2. slesvigske krig bliver også gennemgået - med særligt fokus på den 18.  April

Forløbet afsluttes med en studietur til Sønderborg, hvor vi ser på udstillingen om de Slesvigske Krige på Sønderborg Slot og sammenligner dens virkemidler, fortællinger og genstande med Historiecenter Dybbøl. Vi ser også Det tyske Museum.

Boss, Walter m.fl.: Nationalisme, krig og demokrati., Gyldendal
findes ikke som Ibog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jugoslavien historie og voldsomme sammenbrud

Forløbet har hovedvægten på tiden efter ca. 1900 men går helt tilbage til Middelalderen for at finde baggrunden for modsætningerne i mellem de jugoslaviske befolkningsgrupper og tager udgangspunkt i Europas historie.
Hovedvægten har ligget på Jugoslaviens storhed og fald og på hvordan og hvorfor etniske og regionale forskelle kunne bruges til at fremskynde landets opløsning. Vi ser også på betydningen af Den kolde Krigs afslutning for Jugoslaviens sammenbrud.
Vi har set på historiebrug og på hvordan områdets lange og indviklede historie og de kulturelle forskelle er blevet brugt til at retfærdiggøre borgerkrigene.

Vi har hovedsageligt brugt bogen Jugoslaviens sammenbrud. Balkankrigene 1991-2001 og undervisningen har vekslet mellem fremstillinger og kildearbejde.

Faglige mål og fagligt indhold

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Der indgår materiale på engelsk

Tidsperioder:
Hovedvægt efter 1900
men også 500-1500 & 1500 - 1900

Anders Bjørn: Jugoslaviens sammenbrud, Frydenlund; findes ikke som Ibog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget - storhed og sammenbrud

I dette forløb om Romerriget fokuserer vi på:
De politiske systemer i Rom. (Aristoteles statslære). Især på principatets opståen under Augustus
Den romerske ekspansions forudsætninger og konsekvenser
Det romerske slavesamfund
Udviklingen der førte til, at kristendommen blev romersk statsreligion.
Hvorfor Romerriget brød sammen? Var det pga bly, klimaændringer eller en økologisk katastrofe.
Romerrigets arv til nutiden

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Vi ser på Gladiatorfænomenet i en BBC  og forholder os historisk metodisk til de skriftlige kilder der omtaler fænomenet.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Verdenshistorie fra klassisk til førmoderne tid. Verdenshistorie 1. findes ikke som Ibog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Korstogene - Middeladerens kulturmøde

Korstogsforløbet behandler den europæiske middelalder og det kulturmøde mellem kristen og muslimsk kultur korstogene også var.

Forløbet afsluttes med at vi ser filmen ”Kingdom of Heaven”, som vi vil forholde os metodisk, kritisk og dokumenterende til og bruge som eksempel på både brug og misbrug af historien.

Eleverne arbejder med remediasering af Urban 2s tale. Her forsøges bla brugt Chatbot.

Vi behandler bla følgende spørgsmål:
Hvornår kan en krig være retfærdig?
Hvad var baggrunden for korstogene både i Mellemøsten og i Europa?
Hvad er et korstog?
1. korstogs forløb og Jerusalems fald til muslimerne i 1187
Hvordan var forholdene i de kristne korsfarerstater?
Hvordan opfattes korstogene i nutiden?


Faglige mål og fagligt indhold
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet har hovedvægten på perioden mellem 500 og 1500 og tager udgangspunkt i Europas historie.

Tidsperiode: 500 - 1500

Hansen, Lars Peter Visti: Korstogene - Idé og virkelighed, Systime; findes ikke som IBog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Japan - en ikke-europæisk stormagt

I forløbet ser vi nærmere på dannelsen af den moderne stat Japan.
Hvorfor blev Japan aldrig en europæisk koloni? Hvordan havde japanske magthavere igennem 300 år forberedt Japan tit at kunne udvikle en nation, der skulle blive den stærkeste og rigeste i Asien i mere end 100 år? Hvem bestemte i Japan? Kejseren eller shogunen?
Vi ser også på teorier for statsdannelse.

I forløbet sammenligner vi løbende årsagsforklaringer i fremstillingen og i dokumentarserien: Japan: Memoirs of a Secret Empire (2004)(DRKultur 2011)

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestoffet er:
hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats-og nationsdannelser
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner

Tidsperiode: 1500-1900

Ulrik Gubb mf: Magt & mennesker. Historie på tværs. Gyldendal findes ikke som IBog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • IT
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Den store Krig - Civilisationens sammenbrud

Imperialismen og den vestlige civilisations grænseløse selvtillid danner baggrunden for en gennemgang af 1 Verdenskrig.
Krigens forløb og konsekvenser for de mange forskellige aktører gennemgås sammen med dens kulturelle og politiske arv.
Vi kommer bla ind på
Grundene til 1. verdenskrigs udbrud
Forholdene ved fronten og fremkomsten af nye våbentyper
Hjemmefronten og kvindernes rolle i Den totale Krig.
Årsagerne til krigens afslutning
Krigens betydning for udviklingen i Mellemkrigstiden
Hvordan 1. verdenskrig huskes i dag (erindringshistorie)

Forløbet bindes sammen af klip fra historiske optagelser og spillefilm.


Faglige mål og fagligt indhold
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
Globalisering (Tidlig)
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Der indgår materiale på engelsk

Forløbet har hovedvægten på tiden efter ca. 1900 og tager udgangspunkt i Europas historie

Bogen Krigens historie findes som IBog. Teksten er afsnit 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Modstand eller ro og orden - Danmark besat

Med besættelsen som omdrejningspunkt arbejder vi med historisk metode og ser især på hvordan historien bliver brugt i spille- og dokumentarfilm.
Vi ser på samarbejdspolitikken, dens sammenbrud og modstandsbevægelsen.
Vi ser på historiebrug ved løbende at undersøge, hvordan den 9. april bliver brugt i diskursen om Trumps krav på Grønland og Danmarks muligheder for at imødegå det.

Kernestoffet er:

dansk historie og identitet
nedslag i Europas historie fra antikken til i dag,
herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
-styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiefaglige metoder -historiebrug.

Materiale især:
Hansen, Niels Erik: Ro og orden, Columbus: 18-53 - findes ikke som IBog
Film: 9. april, Under sandet

Kilder - udover div relevant statistik og kortmateriale
Hvervefilmen Frikorps Danmark 1942 - https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/frikorps-danmark-i-iii
Amerikansk tegneserie om Churchill-klubben. http://www.befrielsen1945.dk/temaer/modstandskamp/sabotage/kilder/kildea.html
Statsminister Buhls radiotale 2. sept 1942 (tekst 34)
John Christmas Møllers radiotale 6. sept 1942 (tekst 35)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde Krig i Øst og Vest

Vi skal i dette forløb arbejde med:
- to af det 20. Århundredes store ideologier: kommunisme og liberalisme
- kampen mellem ideologierne og forskellige styreformer: demokrati og diktatur
- årsagerne til den kolde krig og Europas deling
- Den kolde Krigs fire faser
- Forholdene i DDR
- årsagerne til Murens fald og den kolde krigs afslutning.

Årsagerne til Den kolde Krigs afslutning blev som opsamling remedieret til en bageopskrift. (opgaven blev præsenteret men aldrig realiseret)

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Tidsperiode: efter 1900

Verden efter 1914. findes ikke som IBog
DDR 1949-1989 - Den virkeliggjorte socialisme? findes ikke som IBog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Demokratiet opfundet og genopfundet

Forløbet tager udgangspunkt i demokratibegrebet. Formålet er at vise, hvordan det langt fra er entydigt og vise dets fortidige og nutidige betydninger (begrebshistorie). Forløbet viser hvorledes opfattelsen af demokrati skifter mellem positivt og negativt, alt efter menneskenes erfaringer og livsvilkår. Forløbet afsluttes med at give eleverne mulighed for at tage stilling til, hvad demokrati kan og bør være i fremtiden.
Derudover er formålet, at give eleverne mulighed for at inddrage de forskellige historiske periode, som de har arbejdet med tidligere. - kronologiforløb

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
politiske og sociale revolutioner̶
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
historiebrug og -formidling ̶
historiefaglige teorier og metoder.

Da demokratiet blev opfundet og genopfundet findes ikke som IBog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#0

Eleven må tilgå de links, der hører til ibøgerne vi har benyttet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer