Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Herlev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Morten Bøge Truelsen
|
|
Hold
|
2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Antikken
Materiale:
Fokus 1, s. 33-63
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Velfærd og dansk demokrati (DHO)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Middelalderen, kulturmøder og korstog (eksamen)
Materiale:
Fokus 1: s. 102-111+132-137
Forløb: Middelalderen, kulturmøder og korstog
Overordnet problemstilling
Hvordan kan middelalderens kulturmøder og korstog forstås som både religiøse konflikter, politiske magtkampe og kulturelle udvekslinger mellem kristne, muslimer og jøder?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med middelalderen med fokus på samfundsorganisering, kristendommens betydning, korstogene og mødet mellem forskellige religiøse og kulturelle fællesskaber i Europa og Mellemøsten.
Centrale problematikker har været:
Middelalderens verdensbillede: Hvordan prægede religion menneskers forståelse af samfund, magt, krig og frelse?
Feudalisme og samfundsorden: Hvordan var middelalderens europæiske samfund organiseret, og hvilken rolle spillede kirken og adelen?
Korstogenes årsager: I hvilken grad kan korstogene forklares religiøst, politisk, økonomisk eller socialt?
Kristne og muslimske perspektiver: Hvordan blev korstogene forstået og fremstillet forskelligt af samtidige kristne og muslimske aktører?
Kulturmøder og kulturudveksling: Var korstogene kun præget af konflikt, eller skabte de også kontakt, handel, vidensudveksling og kulturel påvirkning?
Magt og legitimitet: Hvordan brugte paver, fyrster og korsfarere religion til at legitimere krig og politisk magt?
Vold, tolerance og sameksistens: Hvordan kan middelalderens kulturmøder nuanceres, så de ikke kun forstås som “kristendom mod islam”?
Historiebrug af korstogene: Hvordan bruges korstogene i dag i politiske, religiøse og populærkulturelle fortællinger?
Centrale historiske begreber
Middelalder
Korstog
Feudalisme
Kulturmøde
Religiøs legitimering
Centrale historisk-metodiske begreber
Kronologi
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Kildekritik
Historiebrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DK som kolonimagt (eksamen)
Forløb: Danmark som kolonimagt
Overordnet problemstilling
Hvordan kan Danmark forstås som kolonimagt, og hvordan har kolonitiden præget forholdet mellem Danmark, Grønland, Vestindien, Tranquebar og Guldkysten fra kolonitiden til i dag?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med Danmark som kolonimagt med fokus på kolonial ekspansion, handel, mission, slaveri, kulturmøder, magtforhold og kolonitidens betydning for nutidige debatter om ansvar, erindring og historiebrug.
Centrale problematikker har været:
Danmark som kolonimagt: Hvordan og hvorfor etablerede Danmark kolonier og handelsstationer i Nordatlanten, Caribien, Indien og Vestafrika?
Kolonial handel og økonomi: Hvilken rolle spillede handel, trekantshandel, plantagedrift og slaveri i det danske koloniale projekt?
Kulturmøder og magtforhold: Hvordan mødtes danskere, lokale befolkninger, enslaved people og koloniale myndigheder, og hvem havde magten til at definere mødet?
Slaveri og ansvar: Hvordan indgik Danmark i den transatlantiske slavehandel, og hvordan bør dette ansvar forstås historisk og moralsk i dag?
Kolonialisme i Grønland: Hvordan adskilte Grønland sig fra de tropiske kolonier, og hvordan har forholdet mellem Danmark og Grønland udviklet sig fra mission og handel til rigsfællesskab og selvstyre?
Afkolonisering og selvbestemmelse: Hvorfor og hvordan ophørte Danmarks koloniale besiddelser, og i hvilken grad blev afkoloniseringen fuldendt?
Kolonitidens eftervirkninger: Hvordan har koloniale magtforhold præget identitet, racisme, økonomisk ulighed, kultur og politiske relationer efter kolonitiden?
Historiebrug og kolonial arv: Hvordan bruges Danmarks kolonihistorie i nutidige debatter om undskyldninger, erstatning, monumenter, museer, skolehistorie og national identitet?
Centrale historiske begreber
Kolonialisme
Imperialisme
Trekantshandel
Slaveri
Afkolonisering
Centrale historisk-metodiske begreber
Kildekritik
Aktør og struktur
Brud og kontinuitet
Historiebrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Oplysningstiden (Eksamen)
Forløb: Oplysningstiden
Overordnet problemstilling
Hvordan udfordrede oplysningstidens idéer om fornuft, frihed, rettigheder og samfundskontrakt de traditionelle magtstrukturer, og hvordan fik disse idéer betydning for politiske og samfundsmæssige forandringer i Europa og Danmark?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med oplysningstiden som idéhistorisk og politisk periode med fokus på forholdet mellem enevælde, fornuft, videnskab, rettigheder, demokratisering og samfundsforandring.
Centrale problematikker har været:
Oplysning og fornuft: Hvordan udfordrede oplysningstænkere religiøse autoriteter, traditioner og nedarvede magtforhold?
Enevælde og magt: Hvordan blev kongemagt og samfundsorden legitimeret før og under oplysningstiden?
Samfundskontrakt og rettigheder: Hvordan ændrede tanker om naturret, frihed og folkets suverænitet synet på stat og borger?
Reformer og oplyst enevælde: I hvilken grad kunne oplysningstidens idéer forenes med enevældigt styre?
Revolution og politisk forandring: Hvordan bidrog oplysningstidens idéer til Den Amerikanske og Den Franske Revolution?
Danmark i oplysningstiden: Hvordan kom oplysningstidens tanker til udtryk i danske reformer, fx landboreformer, trykkefrihed og Struensees reformpolitik?
Frihedens grænser: Hvem blev inkluderet og ekskluderet fra oplysningstidens idealer om frihed og rettigheder?
Oplysningstidens arv: Hvordan præger oplysningstidens idéer nutidige forestillinger om demokrati, menneskerettigheder, videnskab og individets frihed?
Centrale historiske begreber
Oplysningstid
Enevælde
Naturret
Samfundskontrakt
Oplyst enevælde
Centrale historisk-metodiske begreber
Brud og kontinuitet
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Kildekritik
Historiebrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Revolutioner, nationalisme og nat. identitet (Eks)
Forløb: Revolutioner, nationalisme og national identitet
Overordnet problemstilling
Hvordan har revolutioner og nationalistiske bevægelser forandret samfund, magtforhold og forestillinger om national identitet fra slutningen af 1700-tallet til i dag?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med revolutioner, nationalisme og national identitet med fokus på, hvordan politiske idéer, folkelige bevægelser og historiske konflikter har skabt nye opfattelser af stat, folk, nation og medborgerskab.
Centrale problematikker har været:
Revolution som historisk forandring: Hvad kendetegner en revolution, og hvornår kan politisk og social forandring betegnes som revolutionær?
Den Franske Revolution og moderne politisk kultur: Hvordan ændrede revolutionen synet på folkets suverænitet, rettigheder, stat og borger?
Nationalismens fremkomst: Hvordan opstod forestillingen om nationen som politisk og kulturelt fællesskab?
National identitet og fællesskab: Hvordan skabes nationale fortællinger gennem sprog, historie, kultur, symboler og fjendebilleder?
Danmark og national identitet: Hvordan blev dansk national identitet formet gennem bl.a. 1848, grundloven, krigene mod Preussen og nederlaget i 1864?
Nationalisme som samlende og splittende kraft: Hvornår virker nationalisme frigørende, og hvornår virker den ekskluderende eller konfliktskabende?
Revolutioner og politisk legitimitet: Hvordan begrunder revolutionære bevægelser brud med eksisterende magtordener?
Historiebrug og national identitet: Hvordan bruges revolutioner, krige, nederlag og nationale myter i nutidige fortællinger om folk, stat og fællesskab?
Centrale historiske begreber
Revolution
Nationalisme
National identitet
Folkets suverænitet
Statsdannelse
Centrale historisk-metodiske begreber
Brud og kontinuitet
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Periodisering
Historiebrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Industrialiseringen (Eksamen)
Forløb: Industrialiseringen
Overordnet problemstilling
Hvordan forandrede industrialiseringen menneskers levevilkår, samfundets organisering og de politiske magtforhold, og hvordan kan industrialiseringen forstås som både fremskridt og social konflikt?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med industrialiseringen som en grundlæggende samfundsforandring med fokus på teknologi, produktion, urbanisering, klasseforhold, politiske ideologier og arbejderbevægelsens fremkomst.
Centrale problematikker har været:
Teknologi og produktion: Hvordan ændrede nye maskiner, fabrikker og energiformer måden at producere og arbejde på?
Urbanisering og levevilkår: Hvordan påvirkede industrialiseringen menneskers boligforhold, arbejdsliv, familieformer og sundhed?
Klasse og social ulighed: Hvordan skabte industrialiseringen nye sociale grupper og konflikter mellem arbejdere, borgerskab og stat?
Industrialisering og politiske ideologier: Hvordan bidrog industrialiseringen til udviklingen af liberalisme, socialisme og konservatisme?
Arbejderbevægelse og demokratisering: Hvordan organiserede arbejderne sig, og hvordan ændrede kampen for rettigheder forholdet mellem stat, arbejdsgivere og lønarbejdere?
Industrialisering i Danmark: Hvordan adskilte den danske industrialisering sig fra den britiske, og hvilken betydning fik andelsbevægelse, landbrug og byvækst?
Fremskridt eller udbytning: Var industrialiseringen først og fremmest en forbedring af levevilkår eller en periode præget af social nød og udnyttelse?
Industrialiseringens arv: Hvordan præger industrialiseringen nutidens velfærdssamfund, arbejdsmarked, miljøproblemer og globale ulighed?
Centrale historiske begreber
Industrialisering
Urbanisering
Kapitalisme
Arbejderklasse
Socialisme
Centrale historisk-metodiske begreber
Brud og kontinuitet
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Kildekritik
Periodisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Imperialismen og optakt til 1. VK
Fagligt fokus:
Forløbet undersøger den europæiske imperialisme i perioden 1850–1914 med vægt på årsager, former og konsekvenser af den koloniale ekspansion. Eleverne arbejder med centrale udviklingslinjer i Europas relation til resten af verden og undersøger mødet mellem kolonimagter og koloniserede samfund.
Forløbet lægger vægt på diskussion og refleksion over:
Hvordan og hvorfor imperialismen opstod – økonomiske interesser, magtpolitiske hensyn, ideologisk overlegenhed (f.eks. raceteori og civiliseringsmission)
Hvordan imperialismen blev mødt – modstand, samarbejde og konsekvenser for de koloniserede befolkninger
Hvordan imperialismen fremstilles og diskuteres i dag – herunder spørgsmål om erindring, ansvar og historiebrug
Eleverne skal diskutere forskellige forklaringsmodeller (økonomiske, ideologiske, politiske, strukturelle og aktørbårne) og reflektere over deres forklaringskraft. De skal også tage stilling til nutidens brug af kolonihistorien, fx i forbindelse med monumentdebatter og krav om restitution. Forløbet skærper elevernes historiebevidsthed og deres evne til at forstå, hvordan fortiden bruges i nutidens debat om identitet, magt og ansvar.
Grundbogsstof:
Fra Grundbog til historie af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg:
s. 61–90 – "Imperialismens tidsalder 1850–1914"
Kildemateriale:
Rudyard Kipling – The White Man’s Burden
Lobengulas klage til dronning Victoria
Dronning Victorias svar til Lobengula
Præsident Jackson om indianernes rettigheder
Svar til præsident Jackson
Bénédicte Savoy – Restitution og museer i postkolonial kontekst
Læringsmål:
Eleven skal kunne:
Redegøre for imperialismens udvikling og aktører i perioden 1850–1914
Analysere og sammenligne historiske kilder med fokus på motiv, ophav og tendens
Anvende begreber som magt, ideologi, kulturmøde og historiebrug
Diskutere og reflektere over imperialismens eftervirkninger i nutiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Ideologier(ml krigstid og den kolde krig (eksamen)
Forløb: Ideologier, mellemkrigstid og Den Kolde Krig
Overordnet problemstilling
Hvordan prægede ideologier det 20. århundredes politiske konflikter, og hvordan udviklede kampen mellem demokrati, fascisme, nazisme, kommunisme og liberalisme sig fra mellemkrigstiden til Den Kolde Krig?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med ideologiernes betydning i det 20. århundrede med fokus på mellemkrigstidens kriser, totalitære bevægelser og den globale konflikt mellem øst og vest under Den Kolde Krig.
Centrale problematikker har været:
Mellemkrigstidens kriser: Hvordan skabte 1. verdenskrig, økonomisk krise og politisk ustabilitet grobund for radikale ideologier?
Demokrati under pres: Hvorfor blev det liberale demokrati udfordret af fascisme, nazisme og kommunisme i mellemkrigstiden?
Totalitarisme og massepolitik: Hvordan forsøgte totalitære regimer at kontrollere stat, individ, kultur og samfund?
Ideologi og propaganda: Hvordan blev ideologier formidlet, legitimeret og mobiliseret gennem propaganda, fjendebilleder og massebevægelser?
verdenskrig og ideologisk konflikt: Hvordan kan krigen forstås som en kamp mellem forskellige samfundsmodeller og ideologiske visioner?
Den Kolde Krigs begyndelse: Hvorfor udviklede samarbejdet mellem USA og Sovjetunionen sig til en global ideologisk konflikt efter 1945?
Kapitalisme og kommunisme: Hvordan adskilte de to systemer sig politisk, økonomisk og ideologisk?
Koldkrigskonflikter og stedfortræderkrige: Hvordan kom den ideologiske konflikt til udtryk i fx Berlin, Korea, Cuba, Vietnam og Afghanistan?
Afspænding og oprustning: Hvordan kunne Den Kolde Krig både være præget af dialog, diplomati, våbenkapløb og frygt for atomkrig?
Den Kolde Krigs afslutning og ideologiernes arv: Hvorfor brød Sovjetunionen sammen, og hvordan præger ideologiske konflikter stadig verden i dag?
Centrale historiske begreber
Ideologi
Totalitarisme
Demokrati
Kommunisme
Kapitalisme
Centrale historisk-metodiske begreber
Brud og kontinuitet
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Kildekritik
Historiebrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Velfærdsstatens tilblivelse
Forløb: Velfærdsstatens tilblivelse
Overordnet problemstilling
Hvordan og hvorfor udviklede Danmark sig fra fattighjælp og social forsorg til en moderne velfærdsstat, og hvordan ændrede det forholdet mellem stat, borger, arbejdsmarked og familie?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med velfærdsstatens tilblivelse i Danmark med fokus på sociale reformer, demokratisering, arbejderbevægelse, økonomisk udvikling, køn, familie og statens voksende ansvar for borgernes livsvilkår.
Centrale problematikker har været:
Fra fattighjælp til sociale rettigheder: Hvordan ændrede synet på fattigdom, sygdom og arbejdsløshed sig fra moralsk problem til samfundsansvar?
Kanslergadeforliget og socialreformen i 1933: I hvilken grad markerede 1933 et brud i dansk socialpolitik?
Demokrati og arbejderbevægelse: Hvordan pressede arbejderbevægelsen og de politiske partier på for sociale reformer og øget lighed?
Velfærdsstat og økonomisk vækst: Hvordan hang velfærdsstatens udbygning sammen med industrialisering, urbanisering og efterkrigstidens økonomiske vækst?
Universalisme og omfordeling: Hvorfor blev den danske velfærdsstat præget af universelle ydelser og skattefinansiering?
Køn, familie og arbejdsmarked: Hvordan ændrede velfærdsstaten forholdet mellem hjem, arbejde, børn, ældreomsorg og kvinders rolle i samfundet?
Stat og borger: Skabte velfærdsstaten større frihed og tryghed, eller også øget kontrol og afhængighed af staten?
Velfærdsstatens udfordringer: Hvordan har økonomiske kriser, globalisering, demografiske ændringer og politiske ideologier udfordret velfærdsstaten?
Centrale historiske begreber
Velfærdsstat
Socialreform
Universalisme
Omfordeling
Arbejderbevægelse
Centrale historisk-metodiske begreber
Brud og kontinuitet
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Kildekritik
Periodisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Globalisering og afkolonisering
Forløb: Globalisering og afkolonisering
Overordnet problemstilling
Hvordan hænger afkolonisering og globalisering sammen, og i hvilken grad har afkoloniseringen skabt nye former for politisk, økonomisk og kulturel afhængighed i en globaliseret verden?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med globalisering og afkolonisering med fokus på forholdet mellem kolonimagter og koloniserede samfund, kampen for selvstændighed og de nye globale magtforhold, der opstod efter 1945.
Centrale problematikker har været:
Kolonialisme og imperialisme: Hvordan blev europæisk dominans over store dele af verden begrundet, organiseret og udfordret?
Afkolonisering efter 1945: Hvorfor blev perioden efter 2. verdenskrig et vendepunkt for de europæiske koloniriger?
Nationalisme og selvstændighedsbevægelser: Hvordan brugte koloniserede befolkninger nationale, politiske og kulturelle argumenter i kampen for uafhængighed?
Den Kolde Krig og afkolonisering: Hvordan blev nye stater påvirket af konflikten mellem USA og Sovjetunionen?
Politisk selvstændighed og økonomisk afhængighed: I hvilken grad blev de tidligere kolonier reelt frie, eller opstod der nye former for afhængighed?
Globaliseringens muligheder og uligheder: Har globalisering skabt udvikling, øget ulighed eller begge dele?
Kulturmøder og identitet: Hvordan har kolonialisme og globalisering påvirket kultur, sprog, identitet og magtforhold?
Historiebrug og kolonial arv: Hvordan bruges kolonitiden og afkoloniseringen i nutidige debatter om racisme, migration, erstatning, statuer, museer og national identitet?
Centrale historiske begreber
Kolonialisme
Imperialisme
Afkolonisering
Globalisering
Neokolonialisme
Centrale historisk-metodiske begreber
Brud og kontinuitet
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Kildekritik
Historiebrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
DKs internationale placering fra 1914 til i dag
Forløb: Danmarks internationale placering fra 1914 til i dag
Overordnet problemstilling
Hvordan har Danmarks internationale placering ændret sig fra 1914 til i dag, og i hvilken grad kan udviklingen forstås som en bevægelse fra neutral småstat til aktivistisk alliancepartner?
Centrale problematikker og diskussionspunkter
Forløbet har arbejdet med Danmarks placering i det internationale system fra 1. verdenskrig til i dag med fokus på småstatens handlemuligheder i en verden præget af stormagtskonflikter, ideologiske modsætninger, internationalt samarbejde og sikkerhedspolitiske brud.
Centrale problematikker har været:
Danmarks neutralitetspolitik under 1. verdenskrig og i mellemkrigstiden: Var neutralitet udtryk for selvstændig udenrigspolitik eller småstatens nødvendige tilpasning?
Samarbejdspolitikken under besættelsen: I hvilken grad kan samarbejdspolitikken forstås som realpolitisk nødvendighed, moralsk kompromis eller national overlevelsesstrategi?
Overgangen fra neutralitet til alliancepolitik efter 1945: Hvorfor blev medlemskabet af NATO i 1949 et afgørende brud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Danmark under Den Kolde Krig: Hvordan balancerede Danmark mellem loyalitet over for NATO, hensynet til Norden og ønsket om udenrigspolitisk selvstændighed?
Danmark og europæisk integration: Har EF/EU-medlemskabet styrket Danmarks internationale indflydelse eller begrænset national suverænitet?
Den aktivistiske udenrigspolitik efter 1989: Hvorfor ændrede Danmark rolle fra tilbageholdende småstat til mere aktiv militær og politisk aktør?
Danmark efter 2001: I hvilken grad var deltagelsen i Irak og Afghanistan udtryk for idealisme, alliancehensyn, realpolitik eller afhængighed af USA?
Danmark i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation: Hvordan har Ruslands invasion af Ukraine, NATO’s fornyede betydning, Arktis og Grønland ændret Danmarks internationale placering?
Historiebrug i udenrigspolitikken: Hvordan bruges erfaringer fra 1864, 1940, Den Kolde Krig, Irakkrigen og Ukraine i nutidige debatter om Danmarks rolle i verden?
Centrale historiske begreber
Neutralitet
Småstat
Alliancepolitik
Suverænitet
Aktivistisk udenrigspolitik
Centrale historisk-metodiske begreber
Kronologi
Brud og kontinuitet
Årsag og konsekvens
Aktør og struktur
Historiebrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/12/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59243886584",
"T": "/lectio/12/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59243886584",
"H": "/lectio/12/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59243886584"
}