Holdet 2024 ol/2d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Marie Kluge
Hold 2024 ol/2d (2d ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sófokles Antigone
Titel 2 Demokrati og retorik
Titel 3 Epos Homers Odyssé
Titel 4 KUNST - skulptur
Titel 5 Filosofi - skønheden og det godes idé

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sófokles Antigone

I dette forløb har vi arbejdet med det græske drama og især med tragediegenren.

Genren er kendetegnet ved at være struktureret om hhv dialogpartier = epeisodia og korsange = stasima. Derudover indledes tragedien med en eksposition som forekommer i tragediens prolog=prologos. Den afsluttes med et udgangsparti = exodos. Vekselsang mellem kor og skuespiller kan forekomme, og kaldes en kommos. Der var altid kun tre skuespillere, de var alle mænd (mænd spillerede altså også kvinderoller), og de bar masker.
Tragedierne blev opført ved de store teaterfestivaller især De store Dionysier for guden Dionysos i Athen var kendt for sine opvisninger af både tragedier, satyrspil og komedier.


Vi har læst Sófokles' Antigone med henblik på at kunne karakterisere hhv Kreon, Antigone og Haimon. Vi har talt om begreberne fysis (de guddommelige love) og nomos (de vedtagne love). Vi har talt om moira (skæbnen) ate (forblindelse), hybris (overmod) og nemesis (gudernes straf) og om kønsroller. Om tyranni og demokrati. Og endelig har vi inddraget Aristoteles' dramateori og anvendt begreberne: fobós (frygt) og eléos (medynk), som tilskueren gennemlever for at opnå katarsis (renselse), hvilket er selve formålet med tragedien ifølge Aristoteles (som var filosof og elev af Platon).

Statarisk læst kernetekst:
Sófokles' Antigone (v. Otto S. Due 2004)

Dramateori kursorisk læst:
Uddrag af Aristoteles' dramateori (kopi)

Anslået sider 70


Supplerende materiale:
Paideia kap. om drama

Perspektiv tekst udleveret i kopi/vedhæftet:
Jean Anouilhs' Antigone (uddrag af)
2x artikler fra Kristeligt dagblad, hhv. fra 2014, Kirken blev en kampplads og fra 2009, Kirkeasyl er juridisk balancegang (udl. i kopi)

Teater: Antigone  ved teatret ZeBu

Dokumentar: 3. mar. 2016 - (Ancient Greece) Historikeren Michael Scott rejser til Athen for at undersøge dramaets og teatrets vugge i oldtidens Grækenland.

Anslået sider 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati og retorik

Dette forløb omhandler demokrati og retorik. Vi begyndte med at se nogle små videoklip med Mogens Herman Hansen, som satte os ind i omstændighederne omkring det athenske demokrati - og demokrati overfor oligarki og monarki.
Vi har talt om polis (bystatens) stænder: Borgere (kun mænd over 21), metøker (tilflyttere), kvinder/børn og slaver. Kun borgerne havde politiske rettigheder.

Det antikke demokratis lighedsideal byggede ikke på den antagelse, at alle borgere var lige, skønt filosofferne gerne kritiserede demokraterne for dette synspunkt, men at alle boreger skulle have lige politiske rettigheder (isonomia), specielt lighed i retten til at tale på de politiske forsamlinger (isegoria) og lighed for loven. Der var intet tilløb til at udvide lighedsbegrebet til også at omfatte økonomisk og social lighed.

Et af de vigtigste redskaber i demokratiet er evnen til at tale for sin sag - derfor har vi set på forskellige typer af taler og forskellene herpå:
Den politiske tale
Lejlighedstalen
Retstalen

Af kernetekster har vi læst følgende statarisk
Uddrag af
Thukydids Perikles' gravtale (som er en lejlighedstale) over de faldne athenere 2. bog, kap. 34-46.
To retstaler af logografen Lysias:
1) Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
2) Forsvarstale mod Simon

Vi har især set på retstalens opbygning og inddelt den i:
1) Exordium,
2) Narratio,
3) Argumentatio (confirmatio/refutatio)
4) Peroratio

Vi har læst følgende kursorisk:
Platons Gorgias, 449a2-461b2, overs. af Thure Hastrup 1977, 20-37.
Aristoteles' Retorikken, 1354a- 1357a, overs. af Thure Hastrup 1996, s. 28-37.
Romersk retorik:
Ciceros Første catilinariske tale , 1-13.

Anslået sider 20-30


Supplerende materiale:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering/?no_cache=1
https://athenernesdemokrati.systime.dk/?id=132
https://dansksiderne.dk/index.php?id=2979
https://oldportalen.systime.dk/?id=414
Ciceros Pentagram

Anslået sider 20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Epos Homers Odyssé

I dette forløb har vi arbejdet med epos-genrens særegne stiltræk:
Det daktyliske heksameter, proømiet, invokationen, epiteterne, patronymika, lignelser, direkte tale, formelvers og det homeriske spørgsmål.

Vi har talt om den homeriske helts moira (skæbne), om hans kleos (ry) og timé (ære), og kydos (krigerære).Om ate (forblindelse) og hybris (overmod) og nemesis (straf).

Vi har arbejdet med Odysseens struktur, in medias res, og talt om forskellene mellem gude- og menneskeverden. Vi har mødt Telemachos og  Penelope hjemme på Ithaka. Og mødt Odysseus både hos nymfen Kalypso, hos Faiakerne, hos Polyfemos og tilbage igen på Ithaka.

Statarisk læste kernetekster:
Homers Odysseen (oversat af Otto S. Due 2002)
1. sang vers 1-305
5. sang vers 1-227
6. sang
9. sang
23. sang - genforeningen vers 153-372

Anslået sider 30-40

Supplerende materiale:
Kompendium om genren, forhistorien m.m.

Perspektivtekster:
Uddrag af Atwoods Penelopiade
Uddrag af Eyvind Johannsens Brændingens Brus

Film: The Odyssey.

Anslået sider 20-30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 KUNST - skulptur

I dette forløb har vi arbejdet med skulpturudvikling fra et moderne perspektiv og siden set på inspirationen fra antikken. Fra de tidlige arkaiske kouroi og korai over klassisk til hellenistisk og romersk skulptur.
Derudover har vi suppleret vores skulpturstudier med en tur på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor vi har arbejdet med skulpturerne in situ.

Vi har benyttet følgende fagudtryk om den antikke skulptur:
Stiliseret, naturalistisk, idealiseret og realistisk.
Stillingsmotiv: frontal, kontrapost og fri

Klassen har arbejdet med følgende kerneskulpturer - og de har valg at blive eksamineret i disse kendte skulpturer:
1.
Højklassisk: Spydbæreren/Doryforos
Sen klassisk: Demosthenes

2.
Arkaisk: Anavyssos Kouros
Tidlig klassisk: Diskoskateren

3.
Arkaisk: Frasikleia
Højklassisk: Såret Amazone
Hellenistisk: Sovende satyr

4.
Tidlig klassisk: Kritiosdrengen
Sen klassisk: Hermes med Dionysosbarnet
Romersk: Marcia Furnilla

5
Hellenistisk: Laokoongruppen
Romersk: Augustus Prima Porta

Klassen har benyttet iBogen Kunsten at se på skulptur : https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/

Anslået sider 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi - skønheden og det godes idé

I dette forløb skal vi afdække hvordan Eros/kærligheden kan hjælpe mennesket til erkendelse og hvordan Eros ikke bare er en gud, men måske to eller slet ikke en gud!

Vi dykker ned i den filosofiske udvikling fra naturfilosofferne, over sofisterne til Platon. Vi følger desuden Platons dualisme op gennem litteraturen med periodisk nedslag i romantikken hos Staffeldt.

Derudover har vi læst et eksempel på stoisk filosofi, nemlig Senecas brev 41 til Lucilius, hvori han redegøre for Gud i mennesket og den stoiske filosofis grundideer om logos i verden, om fysis vs. nomos (jf. Antigone), om moira/fatum, om ánimus(sjælen) og fortuna (tilfældet), som sjælen helst skal kunne modstå.

Vi har sammenlignet stoicismen med epikuræismen, og læst et lille uddrag af Epikurs brev til Menoikeus. Om voluptas på latin eller hedone på græsk (nydelse) og om menneskets frie vilje og "carpe diem" (grib dagen) budskabet.    


Kernetekster:
Græsk filosofi:
Platons Symposion (oversat af Garff og Hjortsø 1964) s. 37-70.

Romersk filosofi:
Epikur; uddrag af brev til Menoikeus (https://oldportalen.systime.dk/?id=736&L=0)
Seneca; brev 41 (https://oldportalen.systime.dk/?id=555)

Anslået sider 40-50

Supplerende materiale:
Paideia, kap. om filosofi
Rammetegningen (kopi)


Perspektivering:
Staffeldt; Indvielsen
Th. Mann, uddrag af Døden i Venedig
Artikel Kunstig intelligens lænker os i en hule foran et drømmespejl

Andet:
Genius of the ancient world - Socrates.
Aristophanes' tale som tegnefilm:https://www.youtube.com/watch?v=6A3o9DJ3qIA https://www.youtube.com/watch?v=4paSMqKYXtY
Nationalmuseets videoer om Det græske symposion og Platons symposion
Video om hulelignelsen

Anslået sider 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer