Holdet 2024 ng/2d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Mette Rygaard Truelsen
Hold 2024 ng/2d (2d ng, 2d ng-øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arktis (DEL 1)  -opsamling på NV
Titel 2 Arktis 2  Skal Grønland og Danmark eje Nordpolen?
Titel 3 Er vulkaner farlige naboer
Titel 4 Hvorfor er vejret så omskifteligt i Danmark?
Titel 5 Hvordan har istiderne dannet det danske landskab?
Titel 6 Energi: Fra råolie til plastik.
Titel 7 Vand -hvorfor er det så vigtig en ressurce?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arktis (DEL 1) -opsamling på NV

Klimaændringer med fokus på Arktis
Albedo
Den termohaline cirkulation, med fokus på golfstrømmen og grønlandspumpen.

Øvelser:
Albedo måling med Pyranometer
Saltvandsdensitet og hvad sker der med saltvand der fryser?

Litteratur:
Kompendium med materiale fra Naturgeografi -vores verden, Viden om vand og Naturgeografiprotalen.
Naturgeografi -vores verden s. 243-247, 249
Viden om vand: 32n-34, 39-40ø, 104-113
Naturgeografiportalen: Albedo + Den termohaline cirkulation.

Verdensmål: 13, 14, 15




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Arktis 2 Skal Grønland og Danmark eje Nordpolen?

I forlængelse af nv om det arktiske klima, golfstrømmen og klimaændringer i de arktiske egne. Arbejdes der ud fra GEOdetektiven om konsekvenser ved klimaændringer i forhold til nye sejlruter og retten til Nordpolen og de politiske krav hertil.

Klimaet i Arktis (DEL 2)
Klima og plantebælter
Solens indstrålingsvinkel og dens betydning for klimaet
Albedo
Strålingsbalancen
Bredde og længdegrader.
Hvorfor smelter isen?
Havis udbredelse,
Temperaturændringer 1960-2011,
Grønlandspumpen
Sejlruter gennem Polarhavet
Kontinentalsoklen og regler for udvidelse.

Kernestof: Thomas Birk, Niels Vinther: GEOdetektiven, Praxis; 60-75
Dokumentar: DRTV - Jorden kalder: Er isens afsmeltning den perfekte katastrofe?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Er vulkaner farlige naboer

Jordens opbygning
Geologiske kredsløb
Pladetektonik
Vulkaners opbygning
Jordskælv

Kernestof:
Naturgeografiprotalen uddrag kap. 1.2 og 1.3
GEOdetektiven: 107-114
Hvorfor bliver nogle lande så hård af jordskælv 7 min explainer fra DR TV

Empirisk arbejde:
Viskositet øvelse relateret til kegle og skjoldvulkaner.
Bjergarters densitet
Japan -epicenter ved Triangulering og fjederøvelse med p-s bølger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor er vejret så omskifteligt i Danmark?

Naturgeografi C, Nørrekjær, Vinter og Ladegaard- Pedersen  3. udgave
Kapitel 3: Klimatologi side 41-79.

Atmosfærens opbygninger, Årstidersvariation, Strålingsbalancen, Temperatur, Nedbørsdannelse, Vinde, Globale vindsystem
Klima og Plantebælter.

Empirisk arbejde med indtegning af frontsystem over Nordeuropa,
Øvelse med karse i selvvalgt klima og plantezone.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan har istiderne dannet det danske landskab?

Forløb om geomorfologi med fokus på  istidslandskabet.
Det meste af forløbet er foregået over Teams.

Dannelses processer
Isensbevægelsesmønstre
Det danske istidslandsskab.

Øvelse:
Eleverne har i grupper lavet istidsprocesser/aflejringer med is, sand, sten, papir eller ligende og lavet en videofremlæggelse heraf.
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Kimaændringer GENSTART podcast og konsekvenser hvis AMOC når tippingpointet.

Læst litteratur til forløbet:
Nørrekjær mf. Naturgeografi c s. 99-115

Film: The History of Ice Age Era
Samt you tube klip:
https://www.youtube.com/watch?v=Go5QqJDKIZs
https://www.youtube.com/watch?v=cb5gBY_Jo9s&list=PLenKZsl_wCkuJ6JLcz3Cy945f5nqbFcSj&index=4
Genstart: Hvis strømmen går:  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/hvis-stroemmen-gaar-11802550014

ca. 30 sider ialt

Øvelse: Eleverne lavede små selvvalgte istidslandskaber i miniudgave og forklarede på video og landskabsdannelserne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Energi: Fra råolie til plastik.

-Hvad er energi og hvad bruger vi det til.
-Hvordan dannes kul og olie ( Eleverne skev et eventyr om kul dannelse og lavede en oliefælde)
-Alternative energiformer ( Projekt hvor eleverne arbejde med forskellige alternative energiformer og hvordan vi kan udnytte disse)
hvorfor er det vigtigt at vi fokusere på vedvarende energikilder?
Plastik -forbrug og havsupper.

Kernestof: Naturgeografi C Nørrekjær mf. Kap 6 Energi 131-151
Plastik: Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem 157-177

Sådan virker atomkraft (DR3)
https://www.youtube.com/watch?v=WjHOFE8A_cU: Atomkraft Ja TAK.
https://www.youtube.com/@plasticchange5159: Hvor bliver plasticen af?
https://www.youtube.com/watch?v=9GMbRG9CZJw: A brief history of plascic


Empirisk arbejde:
Kuleventyr - Skriv et eventyr, hvor kulsdannelsesprocesser indgår.
Kalk som resevoirbjergart og olies migration
PP om alternativ energi -ud fra egen data indsamling.
Hvorfor er plastik blevet et mijlø problem. Individuel arbejde med videofremlæggelse om plastiks historie, mikroplads, dannelsen af plastikgyroer.


Kernepunkter:
Jordens og landskabernes processer
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Vand -hvorfor er det så vigtig en ressurce?

Vandet på planeten jorden, vandets kredsløb, vandbalanceligningen, Grundvandsdannelse, Jordbundsforhold i forhold til nedsivning. Global vandforsyning, med fokus på Californiens vandproblematikker.

Kernestof:
Naturgeografi C bogen: Hydrologi kap 4 s. 81-97
Naturgeografiprotalen.dk Kap: 5.11.2 Vandkonflikter i Californien
60. min uddrag om vand CFU  ( 25.11.2014)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer