Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Mette Rygaard Truelsen, Nynne Marie Rand Ravn, Pernille Heick Hansen
Hold 2024 nf/p (1p nf-bi, 1p nf-ge, 1p nf-ke, 1p nf-øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (Kemi fællesfagligt forløb)
Titel 2 Livet i vand - bio
Titel 3 Vand Hvordan bevæger vand sig? (GEO fællesfagligt)
Titel 4 Celler og liv - bio
Titel 5 Kost og levevilkår (kemi, fællesfagligt forløb)
Titel 6 Kost og levevilkår - bio
Titel 7 Kost og levevilkår GEO (Fællesfagligt)
Titel 8 Genetik - bio
Titel 9 Energi (kemi, tværfagligt)
Titel 10 Energi GEO (Fællesfagligt)
Titel 11 Energi - bio
Titel 12 Arktis.(GEO)
Titel 13 syrer og baser og redox (kemi, særfagligt)
Titel 14 Fysiologi mini - bio

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (Kemi fællesfagligt forløb)

Vi ser på opbygningen af atomer og hvordan ioner dannes, samt på hvordan ioner kan danne let- og tungtopløselige ionforbindelser.

Det periodiske system:
Hovedgrupper, perioder, metaller og ikke-metller, elektroner i yderste skal, atommodel.

Ioner og ionforbindelser
Dannelse af ioner, simple- og sammensatte ioner, formelenhed og navngivning for ionforbimndelser, let- og tungsopløselige ionforbindelser, fældningsreaktioner.

Materiale:
Vandkompendium

Eksperimentelt:
Saltes opløselighed i vand
Værebro Å og rensningsanlæg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vand 04-09-2024
Saltes opløselighed i vand 07-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Livet i vand - bio

Biologi:
Læsestof: Biologi til tiden side 117-140
Øvelser: Forureningsundersøgelse af Værebro å (makrofaunaindeks)

Forløb om:
Økosystemets abiotiske og biotiske faktorer, planters opbygning, fotosyntese  og respiration og funktion som primærproducenter og selve fødekæden/fødenettet.
Livet i vand og betydningen af ilt i vandet, vandyrenes iltoptag og konsekvenser af forurening i vandløb og søer. Hvordan kan vi bruge dyrene til at fortælle om vandkvaliteten/ forurening.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forureningsundersøgelse af Værebro å 10-09-2024
Prøve ASP 21-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vand Hvordan bevæger vand sig? (GEO fællesfagligt)

Forløb om vandets kredsløb, vandbalanceligningen, potentiel og aktuel fordampning, hydrotermfigurer, vand i jorden, permeabilitet og porøsitet og vandløb
Jordbund i øst -vest dannelse med kort gennemgang af Istidsaflejringer. Jordbundsforhold i forhold til nedsivning. Vandbalanceligning. opgave med vandbalancen for København over året. Klimatilpasning når vandet kommer.

Materiale: Naturgeografi -vores verden s. 269-281
5.4.1.2 Måling af carbondioxid på Hawaii NaturgeografiProtalen
Jordbundsforhold, nedbør og grundvand Kap 3. 4.1, og 5 https://www.geografi-noter.dk/hf-geografi-hydrologi.asp#ressource
Film: Vandets vej



Øvelser: Feltarbejde i Værebro å med opmåling af tværsnit, og vandførsel
               Nedsivningsøvelse med sand og ler jord.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Celler og liv - bio

Biologi:
Læsestof: "Kompendium NF intro til biologi (2024)" filen er på modulet 1/10
Forsøg: Osmose i kartofler

Kort forløb om celler vi gennemgår prokaryoter og eukaryoter (plante- og dyreceller) og de vigtigste forskelle mellem disse. Vi har også fokus på cellemembranens opbygning og transport. Vi snakker diffusion, osmose og aktiv transport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kost og levevilkår (kemi, fællesfagligt forløb)

Indhold:
Om hvordan ikke-metaller binder sig sammen i molekyler med kovalent binding. Vi ser på bindingernes betydning for stoffers blandbarhed og den kemiske opbygning af de vigtigste molekyler i kosten.

Kovalent binding:
Elektronegativitet, polære og upolære bindinger, blandbarhed

Kulhydrater:
Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.

Fedtstoffer:
Triglycerider
Mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer.
Trans/ cis dobbeltbinding.

Lidt om proteiner og alkoholers opbygning og navngivning.

Materiale:
Kompendium Kost og levevikår

Film:
Fedt, fup og flæskesteg -hvem vil dræbe Kurt? (Om mættet fedt, transfedt, omegabalance, stivelse og sukker)

Eksperimentelt:
Stoffers blandbarhed
Sukker i sodavand
Fedt i chips
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blandbarhed 15-11-2024
Sukker i drikkevarer 26-11-2024
Fedt i chips 04-12-2024
Prøve ASP 23-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kost og levevilkår - bio

Biologi:
Læsestof er "Kompendium til NF kost og levevilkår bio 24-25" som er på modulet 24/10

Forsøg:
Kostundersøgelse
Fordøjelse af æg
Blodsukkerforsøg

Forløbet handler om kost; her under de officielle kostråd  energibalance, BMI, de energigivende makronæringsstoffers opbygning, kulhydrat, fedt protein. Enzymer med fokus på dem der er relevante for fordøjelsen, fordøjelses-systemet og blodsukkerregulering.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kost og levevilkår GEO (Fællesfagligt)

Hvor mange mennesker er der på jorden og hvordan brødføder vi dem i fremtiden?

Den demografiske transitionsmodel med fokus på Japan og Nigeria
Befolkningsfordelingen på jorden
Erhvervsfordeling
Befolkningspyramider
Kort om fødevareproduktion og forsyning nu og i fremtiden.
KRAM faktoerene


Materiale
Naturgeografiprotalen kap. 3.2 Befolkning og demografi samt Naturgeografi, uddrag fra kap 5.6 Mad til milliarder. Grundbogen B kap 16.6 Erhvervsstrukturer.
Folder om KRAM faktorerne.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Befolkningspyramider 13-12-2024
Journal Den demografiske transition 15-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Energi (kemi, tværfagligt)

Indhold:
Vi skal se på hvordan fossile brændstoffer er opbygget kemisk set og hvordan man kan regne på en kemiske reaktion. Desuden på hvorfor bioethanol er et alternativ til fossile brændstoffer.

Fokus på at kunne:
- Beregning af molarmasse ud fra det periodiske system.
- Sammenhængen mellem masse, molarmasse og mol (m=n*M).
- Den kemiske opbygning af fossile brændstoffer med fokus på alkaner.
- Alkaners kogepunkter.
- Opskrivning og afstemning af forbrændingsreaktioner.
- Beregninger på kemiske reaktioner via skemametoden.


Materiale:
Kompendium om energi s. 6-16, 20-27, 31-32

Eksperimentelt:
Lightergas
Fremstilling af bioethanol (gæring)
Destillation og afbrænding af bioethanol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lightergas 20-02-2025
Ethanolgæring 14-03-2025
Destillation 23-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Energi GEO (Fællesfagligt)

- Energi:
Geografi: Energi

- forstå forskellige energiformer
- forklare energiforbruget og dets udvikling over tid.
- redegøre for dannelse, udvinding og anvendelse af olie og gas
- forstå forskellen mellem oliereserver og olieressourcer
- forklare hvad fossile energikilder er
- forklare konsekvenserne ved brugen af fossile energikilder, herunder kulstofkredsløbet
- redegøre for, hvilke alternative energikilder, der findes

øvelser:
porøsitet af kalkprøve
Oliens migration
Lerskifers vandgennemtrængelighed


Literatur:
https://www.youtube.com/watch?v=poUjrNmH2xY (olie og gas)

Materiale:
Kap 3.2 Energiforsyning frem mod 2050 :
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=553
Undervist under følgende overskrifter:
3.2.1 Energiforbrug og oliepriser
3.2.1 Energipolitik og regulering
3.2.2 Oliereserver og samfundet
3.2.3 Et bæredygtigt energiforbrug og Kulstofkredsløbet – indgreb i naturen
3.2.4 Eftersøgning efter Gas og olie
3.2.5 Gas- og oliedannelse
3.2.6 Energiteknologier og vedvarende energi
3.2.6 Fjernvarme
3.2.7 Solenergi
3.2.8 Vandenergi
3.2.10 Vindenergi
3.2.11 Geotermisk varme og jordvarme
3.2.12 Biomasse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kalk som resevoirbjergart og olies migration 23-02-2025
PP 04-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Energi - bio

Biologi: pensum er i kompendiet "Biologkompendium til NF energi 24-25" som er på modulet 5/3

Energi i økosystemet, fotosyntese, respiration, carbonkredsløb, klima forandringer,  bioethanol, gær

Forsøg:
Fotosyntese og respiration (vandplanten i lys og mørke)
Bioethanol (med gæring af selvvalgte kulhydrater)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Arktis.(GEO)

Særfagligt forløb om Arktis

Med fokus på:
Geografi: Arktis og klima

- afgrænse og forklare forskellige klima/plantebælter, fx med udgangspunkt i forskellige
  hydrotermfigurer
- forklare, hvorfor vi har forskelligt klima rundt omkring i verden, ikke mindst i relation til
  geografisk beliggenhed i forhold til ækvator og i forhold til beliggenhed tæt på eller langt
  fra havet
- forstå den globale vindcirkulation
- forstå energi- og strålingsbalancen
- forstå Golfstrømmens betydning, herunder Grønlandspumpen og dybvandsdannelse
- forstå og forklare begrebet albedo og dets betydning for især klimaet i Arktis
- forklare hvordan naturen og mennesket påvirker klimaet
- forklare, hvorfor vi oplever en global opvarmning, speceilt med fokus på Arktis
- redegøre for konsekvenserne af global opvarmning
- komme med bud på tiltag, der kan mindske udfordringerne med den globale opvarmning
- forstå og forklare albedoeffekten
- Forstå og forklare positiv og negativ feedback mekanismer

Øvelser:
Albedoøvelse (feltarbejde ved skolen)
isafsmeltning i havet og på landjorden.

Materiale:
NaturgeografiGrundbogen C
2.1.2 Mennesket påvirker temperaturen
2.1.4 Klimaets feedback – havstrømme
Figur 2.1.7 Fortidens klima har betydning for drikkevandet
2.3.1 Årstidsvariation
2.3.6 Nedbørsvariationer
Naturgeografiportalen:
2.2 Tryk og vinde
2.3.6. Den termohalecirkulation
Den arktisk havis 2012 -observationer forud for smeltesæsonen
http://polarportal.dk/havis-og-isbjerge/rapporter/rapport-0/ (uddarg)
Figur fra Information:
https://www.information.dk/udland/2015/03/golfstroemmen-taber-fart-hurtigt

FIlm:
Greenland: The Land Of Ice Embracing Climate Change
30 min dokumentar om klimaændringer på Grønland https://youtu.be/AV2DvfWKyC0

Samt You Tube videoer med forklaring af klimaprocesser i og ved Arktis.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 syrer og baser og redox (kemi, særfagligt)

Indhold:
Syrer og baser samt syre-basereaktioner.
pH skala og måling af pH.

Materiale:
Kompendium: Syre og baser og redox.

Eksperimentelt:
pH skalaen
Spændingsrækken
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
pH skalaen 03-04-2025
Spændingsrækken 01-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Fysiologi mini - bio

Kort fysiologiforløb om hjerte lunger og kredsløb

Forsøg:
Undersøgelse af åndedræt og puls under arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer