Holdet 2024 nf/rw - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Henrik Lomstein, Mette Rygaard Truelsen, Pernille Heick Hansen
Hold 2024 nf/rw (1rw nf-bi, 1rw nf-ge, 1rw nf-ke, 1rw nf-øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (BIO  fællesfagligt)
Titel 2 Vand (Kemi fællesfagligt forløb)
Titel 3 Vand -Hvordan bevæger vand sig?(GEO Fællesfagligt)
Titel 4 Kost og levevilkår -  (BIO)fællesfagligt
Titel 5 Kost og levevilkår (kemi, fællesfagligt forløb)
Titel 6 Kost og levevilkår (GEO) (Fællesfagligt)
Titel 7 Energi (kemi, tværfagligt)
Titel 8 Genetik (BIO særfagligt)
Titel 9 Energi  (GEO) (Fællesfagligt)
Titel 10 Sexologi (. BIO  særfagligt forløb)
Titel 11 Energi  (BIO tværfagligt)
Titel 12 Klima og Arktis (GEO) særfagligt
Titel 13 syrer og baser og redox (kemi, særfagligt)
Titel 14 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (BIO fællesfagligt)

Indhold:
Celler og deres opbygning
pro- og eu-karyote celler
Transportprocesser over membranen - diffussion, osmose, passiv diffussion, faciliteret diffussion og aktiv transport.
Vi arbejder med livet i åen og hvad der sker når åen forurenes.
Fødekæden i vandløbet og sammenspillet mellem organismerne
Dyrense tilpasning til  abiotiske og biotiske faktorer med særligt fokus på tilpasninger til tilgængeligheden af ilt.
Derudover har vi arbejdet med forureningskilder, hvordan forureningen af DOM og næringsstoffer påvirker fødekædens organismer og lidt om hvilke tiltag der kan mindske forureningen.
Vi har også  målt på forureningsgraden i Værrebro å ved bestemmelse af dets makrofauna.

Materiale:
Biologi til tiden s. 126-129 + 131-137
Artikler:
- Dambrugene slipper for foderkvote
- Gylleudslip i Liver å
- Husejernes nye kloaker skal give os renere vandløb
- Landmænd vil blæse på randzoner
- Randzoner en gave til vandmiljøet
- Renere vandløb har fået sjældent tinsekt tilbage i naturen.
- Urenset kloakvand havner i åer og søer, men ingen ved hvor meget

Øvelser:
Osmose hos vandpest.
Makrofaunaindeks
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vand (Kemi fællesfagligt forløb)

Vi ser på opbygningen af atomer og hvordan ioner dannes, samt på hvordan ioner kan danne let- og tungtopløselige ionforbindelser.

Det periodiske system:
Hovedgrupper, perioder, metaller og ikke-metller, elektroner i yderste skal, atommodel.

Ioner og ionforbindelser
Dannelse af ioner, simple- og sammensatte ioner, formelenhed og navngivning for ionforbimndelser, let- og tungsopløselige ionforbindelser, fældningsreaktioner.

Materiale:
Vandkompendium

Eksperimentelt:
Saltes opløselighed i vand
Værebro Å og rensningsanlæg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Saltes opløselighed i vand 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vand -Hvordan bevæger vand sig?(GEO Fællesfagligt)

Forløb om vandets kredsløb, vandbalanceligningen, potentiel og aktuel fordampning, hydrotermfigurer, vand i jorden, permeabilitet og porøsitet og vandløb
Jordbund i øst -vest dannelse med kort gennemgang af Istidsaflejringer. Jordbundsforhold i forhold til nedsivning. Vandbalanceligning. opgave med vandbalancen for København over året. Klimatilpasning når vandet kommer.

Materiale: Naturgeografi -vores verden s. 269-281
Jordbundsforhold, nedbør og grundvand Kap 3. 4.1, og 5 https://www.geografi-noter.dk/hf-geografi-hydrologi.asp#ressource
Film: Vandets vej


Øvelser: Feltarbejde i Værebro å med opmåling af tværsnit, og vandførsel
               Nedsivningsøvelse med sand og ler jord.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kost og levevilkår - (BIO)fællesfagligt

Indhold:
- Energien i vores kost
- Opbygningen af næringsstofferne; Kulhydrat, fedt og protein
- De officielle kostråd
- Regulering af blodsukkeret
- Diabetes type 1 + type 2
- Fordøjelsen af næringsstofferne særlig fokus på kulhydraterne og protein
- Enzymers funktion i forbindelse med fordøjelsen
- Kroppens energibalance


Litteratur:
Kompendium til NF kost og levevilkår 7-10, 12-27

Eksperimentelt:
Kostundersøgelse
Fordøjelse af protein fra æg (R)
Blodsukkermåling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kost og levevilkår (kemi, fællesfagligt forløb)

Indhold:
Om hvordan ikke-metaller binder sig sammen i molekyler med kovalent binding. Vi ser på bindingernes betydning for stoffers blandbarhed og den kemiske opbygning af de vigtigste molekyler i kosten.

Kovalent binding:
Elektronegativitet, polære og upolære bindinger, blandbarhed

Kulhydrater:
Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.

Fedtstoffer:
Triglycerider
Mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer.
Trans/ cis dobbeltbinding.

Proteiner:
Aminosyrer.

Også lidt om alkoholers opbygning og navngivning.

Materiale:
Kompendium Kost og levevikår

Film:
Fedt, fup og flæskesteg -hvem vil dræbe Kurt? (Om mættet fedt, transfedt, omegabalance, stivelse og sukker)

Eksperimentelt:
Stoffers blandbarhed
Sukker i sodavand
Fedt i chips
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blandbarhed 15-11-2024
Sukker i drikkevarer 25-11-2024
Fedt i chips 30-11-2024
Prøve ASP 15-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kost og levevilkår (GEO) (Fællesfagligt)

Hvor mange mennesker er der på jorden og hvordan brødføder vi dem i fremtiden?
Burundi og selvvalgt højindkomst land.
Befolkningsfordelingen på jorden
Erhvervsfordeling
Befolkningspyramider
Kort om fødevareproduktion og forsyning nu og i fremtiden.
KRAM faktorene

Materiale
Naturgeografiportalen kap. 3.2 Befolkning og demografi samt
Naturgeografiportalen, uddrag fra kap 5.6 Mad til milliarder.
Naturgeografigrundbogen B kap 16.6 Erhvervsstrukturer.
Folder om KRAM faktorerne.
NaturgeografiC 160-162 Forbrugmønstre og pres på naturgrundlaget


Empirisk arbejde:
Den demografiske transitionsmodel udarbejdet over to lande og billeder udvalgt på Gapmind for de to lande.
Befolkningspyramider udarbejdet i forhold til de samme lande.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den demografiske transition 08-12-2024
Befolkningspyramide 19-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Energi (kemi, tværfagligt)

Indhold:
Vi skal se på hvordan fossile brændstoffer er opbygget kemisk set og hvordan man kan regne på en kemiske reaktion. Desuden på hvorfor bioethanol er et alternativ til fossile brændstoffer.

Fokus på at kunne:
- Beregning af molarmasse ud fra det periodiske system.
- Sammenhængen mellem masse, molarmasse og mol (m=n*M).
- Den kemiske opbygning af fossile brændstoffer med fokus på alkaner.
- Alkaners kogepunkter.
- Opskrivning og afstemning af forbrændingsreaktioner.
- Beregninger på kemiske reaktioner via skemametoden.


Materiale:
Kompendium om energi s. 6-16, 20-27, 31-32

Eksperimentelt:
Lightergas
Fremstilling af bioethanol (gæring)
Destillation og afbrænding af bioethanol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lightergas 04-02-2025
Ethanolgæring 04-03-2025
Destillation 18-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Energi (GEO) (Fællesfagligt)

- Energi:
Geografi: Energi

- forstå forskellige energiformer
- forklare energiforbruget og dets udvikling over tid.
- redegøre for dannelse, udvinding og anvendelse af olie og gas
- forstå forskellen mellem oliereserver og olieressourcer
- forklare hvad fossile energikilder er
- forklare konsekvenserne ved brugen af fossile energikilder, herunder kulstofkredsløbet
- redegøre for, hvilke alternative energikilder, der findes

øvelser:
porøsitet af kalkprøve
Oliens migration
Lerskifers vandgennemtrængelighed


Literatur:
https://www.youtube.com/watch?v=poUjrNmH2xY (olie og gas)

Materiale:
Kap 3.2 Energiforsyning frem mod 2050 :
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=553
Undervist under følgende overskrifter:
3.2.1 Energiforbrug og oliepriser
3.2.1 Energipolitik og regulering
3.2.2 Oliereserver og samfundet
3.2.3 Et bæredygtigt energiforbrug og Kulstofkredsløbet – indgreb i naturen
3.2.4 Eftersøgning efter Gas og olie
3.2.5 Gas- og oliedannelse
3.2.6 Energiteknologier og vedvarende energi
3.2.6 Fjernvarme
3.2.7 Solenergi
3.2.8 Vandenergi
3.2.10 Vindenergi
3.2.11 Geotermisk varme og jordvarme
3.2.12 Biomasse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sexologi (. BIO særfagligt forløb)

Forløbet indgår i skolens samlede forløb om sexuel dannelse.
Emner:
-Mandens og kvindens kønsorganer og menstruationscyklus .
-Prævention
- Sexuelt overførte sygdomme.

Biologi til tiden s. 72-73, 75-82
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Energi (BIO tværfagligt)

Indhold
- Energiomdannelser i levende celler.
- Gær og gæring
- Fotosyntese og respiration og ATP
- Bioenergi og produktion af bioethanol

Litteratur
Kompenpendium NF - Energi s. 14-20, 25-31

Eksperimentelt
Alkoholgæring med forskellige kulhydrater (R)
Fotosyntese og respiration (R)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Klima og Arktis (GEO) særfagligt

Arktis.(GEO)

Særfagligt forløb om Arktis

Med fokus på:
Geografi: Arktis og klima

- afgrænse og forklare forskellige klima/plantebælter, fx med udgangspunkt i forskellige
  hydrotermfigurer
- forklare, hvorfor vi har forskelligt klima rundt omkring i verden, ikke mindst i relation til
  geografisk beliggenhed i forhold til ækvator og i forhold til beliggenhed tæt på eller langt
  fra havet
- forstå den globale vindcirkulation
- forstå energi- og strålingsbalancen
- forstå Golfstrømmens betydning, herunder Grønlandspumpen og dybvandsdannelse
- forstå og forklare begrebet albedo og dets betydning for især klimaet i Arktis
- forklare hvordan naturen og mennesket påvirker klimaet
- forklare, hvorfor vi oplever en global opvarmning, speceilt med fokus på Arktis
- redegøre for konsekvenserne af global opvarmning
- komme med bud på tiltag, der kan mindske udfordringerne med den globale opvarmning
- forstå og forklare albedoeffekten
- Forstå og forklare positiv og negativ feedback mekanismer

Øvelser:
Albedoøvelse (feltarbejde ved skolen)
isafsmeltning i havet og på landjorden.

Materiale:
NaturgeografiGrundbogen C
2.1.2 Mennesket påvirker temperaturen
2.1.4 Klimaets feedback – havstrømme
Figur 2.1.7 Fortidens klima har betydning for drikkevandet
2.3.1 Årstidsvariation
2.3.6 Nedbørsvariationer
Naturgeografiportalen:
2.2 Tryk og vinde
2.3.6. Den termohalecirkulation
Den arktisk havis 2012 -observationer forud for smeltesæsonen
http://polarportal.dk/havis-og-isbjerge/rapporter/rapport-0/ (uddarg)
Figur fra Information:
https://www.information.dk/udland/2015/03/golfstroemmen-taber-fart-hurtigt

FIlm:
Greenland: The Land Of Ice Embracing Climate Change
30 min dokumentar om klimaændringer på Grønland https://youtu.be/AV2DvfWKyC0

Samt You Tube videoer med forklaring af klimaprocesser i og ved Arktis.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer