Holdet 2024 2h SaF2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Ea Thornæs Ankergren
Hold 2024 2h SaF2 (2h SaF2, 2h SaF2 SK)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 2 Forløb 2: Valg og vælgere i USA & DK
Titel 3 Forløb#3 Kriminalitet
Titel 4 Forløb#4 Velfærd
Titel 5 Forløb#5 Økonomi
Titel 6 Forløb#6 Bæredygtighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Identitet i det senmoderne samfund

I forløbet undersøges det: Hvilke faktorer påvirker identitetsdannelsen i det senmoderne samfund?

I dette forløb undersøges sammenhængen mellem socialisering og identitetsdannelse, med et bredt fokus på hvilke faktorer der påvirker identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.
Eleverne introduceres til centrale begreber inden for sociologien og der arbejdes med tekst- og artikellæsning, simpel tal- og tabelbearbejdning og begrebsanvendelse.

Forløbet starter med at have fokus på hvordan socialisering og identitetsdannelse hænger sammen. Med udgangspunkt i dette, tager vi efterfølgende fat på hvordan socialiseringen er med til at påvirke og forme os som individer. Både i forhold til de sociale arenaer vi færdes i, de sociale roller vi påtager os og de normer og værdier vi følger i forskellige sociale grupperinger. Vi undersøger hvordan identiteten har flere niveauer og tilpasses til de sociale omgivelser både mht. kultur og på de sociale arenaer.

Derefter kobles identitetsdannelsen til de tre samfundstyper.  Vi undersøger hvilke karakteristika de tre samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne) har, og hvordan det påvirker individets identitetsdannelse. Hovedfokus ligger på det senmoderne samfund, der bliver belyst ud fra teoretikerne Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Hartmut Rosa.

Forløbet inkluderer en fagpakkedag, hvor Sa B og Psyk C  først var på ekskursion til Christiania med fokus på identitetsdannelse i et alternativt mikrosamfund, ændring af narrativet om Christiania og det at være christianit. Efterfølgende havde eleverne et fagligt oplæg med en tidligere kriminel og de faktorer der havde påvirket vedkommende identitetsdannelse, livsvalg og ændring af livsvalg.

Faglige mål:
➢ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
➢ Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
➢ Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
➢ Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer (med brug af digitale hjælpemidler)
➢ Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
➢ Argumenter for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
➢ Identitetsdannelse og socialisering
➢ Kulturelle forskelle

Stikord (teorier og begreber):
Kende til, redegøre for og anvende følgende begreber og teorier:

- Identitet, socialisation (primære, sekundære, tertiære og dobbelt), normer (formelle & uformelle), sanktioner,  internalisering, social kontrol, social arena, social struktur, sociale mønstre, sociale roller, rollekonflikt, referencegruppe
- Familietyper; teamfamilien, svingsdørsfamilien, den patriarkalske familie & socialt akvarium
- Karakteristika ved de 3 samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne)
   - herunder Tönnies teori om 'Gemainschaft' & 'Gesellschaft' & Georg Simmels 'Syn på storbyen'
- Giddens & hans begreber: aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, refleksivitet.
-Ziehe & hans begreber formbarhed, kulturel frisættelse, potensering, subjektivisering, emblematisering (ontologisering).
- Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet herunder de tre former for acceleration (den teknologiske acceleration, acceleration af social forandring og acceleration af livstempoet - nødvendighedsdiskurs) og accelerationens drivkræfter: konkurrencelogikken & social kappestrid, præstation

Materiale:
➢ Skov, Oliver Boserup, Matthiesen, Tobias & Bjørnstrup, Victor,  Samf på B – Din grundbog om sociologi, politik og økonomi, 3.udg., 2022, Columbus, s. 13-21, 23-36, 38-43

Artikel:
Mosbech,  Hakon; "Tidens største løgn, er at vi kan, hvad vi vil", Zetland, d. 25.marts 2021
Trads, Tor Birk; "I kampen for at blive til noget, har vi glemt at blive til nogen" 29. august 2014, Information


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Valg og vælgere i USA & DK

I dette forløb har vi - med udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg - arbejdet med, hvad der kendetegner det politiske system i USA og DK, de politiske partier og deres vælgerne. Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering, hvor eleverne øver sig i at udarbejde og problemformulering og tre problemstillinger, ud fra et ukendt bilagsmateriale.

Forløbet har været struktureret om følgende spørgsmål:

Hvordan foregår det amerikanske præsidentvalg? Hvilke forskelle er der på USA og DK?
Kernebegreber: Folketinget vs. Kongressen og dens to kamre, parlamentarisme vs. præsidentialisme, valgmåder - flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. forholdstalsvalg

Hvem er partierne? Og hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Kernebegreber: højre-venstre-skala, fordelingspolitik, værdipolitik, ideologi, polarisering (de klassiske og moderne)

Hvem er vælgerne? Og hvad former deres holdninger?
Kernebegreber: vælgertyper og vælgeradfærd (kernevælger vs. marginalvælgere, parti-identifikation, rational choice, den sociologiske, vælgervandringer - svingvælgere)

Hvordan fører partierne kampagner? Hvad har været deres mål og strategi i valgkampen?
Kernebegreber: Downs model (medianvælgermodellen) Molins model, Kaare Strøms model.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd  
-magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Materiale:
Grundbogstekster:
Skov, Oliver Boserup, Matthiesen, Tobias & Bjørnstrup, Victor,  Samf på B – Din grundbog om sociologi, politik og økonomi, 3.udg., 2022, Columbus, s.147-158, 192-200, 203-205
- Brønnum mfl., USA udfordringer, Ibog, afsnit 2.5.1 & 2.6
  
Andre materialer:
Oldager, Mathias; "Stærk Trump" har vundet alle svingstater, d. 10.11.24, dr.dk
Diverse videoer fra www.dr.dk - explainers - "Forstå det amerikanske valgsystem"
Diverse artikler fra temaet "Valg i USA" - www.dr.dk
Podcast:
- Genstart: "USA mod undergangen", 3. november 2022
- DR Tiden, d. 08.01.25 - MAGA Grønland Ret?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis 1 19-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Kriminalitet

Forløbet undersøger hvilke årsager der bedst forklarer, hvorfor der begås kriminalitet og hvordan man bedst kan forebygge og bekæmpe den?

Forløbet har et gennemgående empiri-teori kobling via cases fra Socialstyrelsen, 2012, Veje ind og ud af kriminalitet – tidligere kriminelle unges erfaringer, Damgaard-Jensen (uddrag). Dette suppleres af den nyere DR-dokumentar-serien "Exit bandeliv", hvor afsnit 1 og 2  inddrages.  Casene bruges gennemgående til at undersøge hvordan teori og statistik også kan aflæses af og bruges til at forklare empirien og omvendt.

Det undersøges hvilke sociologiske faktorer om arv og miljø, der er afgørende for hvorfor nogle personer har en højere risiko for at ende som kriminelle. De sociologiske faktorer suppleres af kriminalitetsteori af hhv. Robert Merton, Edward Sutherland og Travis Hirschi. Endelig har eleverne i mindre grupper sat sig ind i og fremlagt sociologiske teorier om forklaringer på bandekriminalitet (Honneth, Bourdieu, Csikszentmihalyi, Maffesoli).

Forløbet arbejder undervejs med problemstillinger som den retfærdige straf vs. den nyttige straf & resocialisering og hårdere straffe vs. forebyggelse. Forløbet rundes af med at belyse hvordan det danske retssystem er opbygget og fungerer i praksis.


Stikord:
• Baggrundsfaktorer; arv og miljø
• Primær og sekundær socialisering
• Positiv vs. negativ social arv, mønsterbryder, social mobilitet
• Sociologiske teorier: Honneth, Bourdieu, Csikszentmihalyi, Maffesoli
• Kriminalitetsteorier; SNAP-modellen, Merton (inkl. Maslow), Sutherland, Hirschi
• Økonomiske konsekvenser ved straf vs. forebyggelse
• Den retfærdige straf vs Den nyttige straf
• Resocialisering
• Social stigmatisering
• Socialt brændemærke
• Magtens tredeling
• Retsystemet opbygning: Byretten, Landsretten og Højesteret
- Præcedens
- Objektivitetsprincipen
- Fængselsstraf (betinget/ubetinget)
• Retspolitiske skillelinjer ifht. fordelingspolitik og værdipolitik

Kernestof
• Identitetsdannelse og socialisation i Danmark
• Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
• Magt- og demokratiopfattelser, med fokus på opbygningen og betydningen af retssystemet
• Politiske ideologier, med fokus på retspolitiske skillelinjer
• Kvalitativ og kvantitativ metode
• Statistiske mål for udviklingen af ungdomskriminalitet


Materialer
• Bjørnstrup, Matthiesen og Skov, 2017, Fra drengestreger til bandekrig, Columbus, s. 11-26, 27-37, 38-50, 51-64, 67-76, 77-87, 92-98, 102-105

• Socialstyrelsen, 2012, Veje ind og ud af kriminalitet – tidligere kriminelle unges erfaringer, Damgaard-Jensen (uddrag)
- DR dokumentar, Exit Bandeliv, afsnit 1 og 2
• Claus Meyer (uddrag) https://www.dr.dk/nyheder/indland/claus-meyer-forsvarer-ansaettelse-af-voldsmand
• Malene Duus (uddrag)  https://politiken.dk/debat/art5454732/F%C3%A5r-offeret-ogs%C3%A5-en-chance-til

www.dr.dk: "Analyse: Dét bliver afgørende for, om domstolene siger "bye bye, Bandidos"
af Trine Maria Ilsøe & Louise Dalsgaard, d. 15. januar 2025
https://www.dr.dk/nyheder/indland/analyse-det-bliver-afgoerende-om-domstolene-siger-bye-bye-bandidos

Statistik - kap. 5 kriminalitet tabeller - hvem er de kriminelle?

DR EXPLAINER: https://www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-forst-hvad-den-raserende-bandekonflikt-gr-ud-p-og-hvem-der-kmper-mod-hvem
af Frederik Hagemann-Nielsen, Retsreporter, DR Nyheder

www.dr.dk: Bande-kender: Forbuddet mod Loyal to Familia kan være grunden til, at svenske unge hyres som lejemordere.
af Olivia Høj & Joshua Ursin Hollingdale, d. 09. august 2024

https://www.horten.dk/nyhedsliste/2023/februar/vanvidsbilisme-hoejesteret-afgoer-6-principielle-sager-om-beslaglaeggelse
20. februar 2023
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse/vodcast 19-02-2025
Synopsis 2 Kriminalitet 16-03-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Velfærd

Vi starter med at repetere og koble de klassiske ideologier med velfærdsmodellerne, samt hvilke lande man ofte vil finde eksempler på velfærdsmodellerne.
Derefter fokuserer vi på hvilke udfordringer og mulige løsninger den danske velfærdsmodel står overfor, for at kunne overleve.
Som en del af diskussionen, inddrages forskellige syn på ulighed i velfærdsstaten.
Endelig tilføjes den klassiske diskussion det aktuelle perspektiv om "Hvordan får DK råd til de øgede forsvarsudgifter?"
Forløbet indeholder et besøg som publikum til "DR debatten" d. 13.03.25, hvor følgende emne blev diskuteret "Krig om freden".

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark, i global sammenhæng
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Grundbog
Samf på b: s. 148-183

Diverse supplerende artikler og statistiker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med dansk økonomi og økonomisk politik. I forløbet har vi set på dansk økonomi i en global og europæisk kontekst og undersøgt, hvordan den økonomiske globalisering påvirker dansk økonomi og hvad medlemskabet for EU betyder for Danmark.     

Med inddragelse af næstens daglige økonomiske udmeldinger fra USAs præsident Trump, har vi undersøgt diverse konsekvenser for dansk økonomi og økonomiske handlemuligheder. Vi har kigget på de grundlæggende økonomiske sammenhænge (det økonomiske kredsløb) og de enkelte økonomiske mål – og centrale målkonflikter (herunder økonomisk vækst og inflation samt økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, men valgt at have fokus på sidste målkonflikt i næste forløb).
Vi har derudover set på, hvad politikerne egentlig kan gøre for at styre økonomien (herunder inflationen) gennem forskellige økonomiske politikker og på indretningen af det danske markedsmarked (og den danske model).


Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Materialer:
Samf på B: 129-136, 211-265
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 Bæredygtighed

Det sidste, korte forløb bygger videre på forrige økonomiforløb, med fokus på målkonflikten mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling.

Der stilles skarpt ind på paradokset mellem økonomisk vækst og bæredygtighed og undersøger mulighederne for at tænke nyt og anderledes, for at imødegå fremtidens miljø og klimaproblemstillinger. I denne del arbejder eleverne konsekvenserne af forbrugeradfærd og forskellige økonomiske tanker om grøn vækst vs. økologisk økonomi.
Endvidere undersøges den værdipolitiske skillelinje på det klima- og miljøpolitiske område. Dette kobles til forholdet mellem FNs klimamål (Parisaftalen), EU's klimamål og Danmarks egne.


Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.
- politiske ideologier, med fokus på klimapolitiske skillelinjer

Grundbog:
Kihl & Cour, 2021,"Bæredygtighed - en samfundsfaglige temabog om verdensmålene", s. 10-21, 24-27, 58-89, 92-97
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt - Hvilke konsekvenser har vores adfærd? 01-05-2025
Synopsis 4 Bæredygtighed 13-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer