Holdet 2h psF1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Rikke Præstmand Hansen
Hold 2h psF1 (2h psF1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mig selv - alene og med andre
Titel 2 Udvikling og livsforløb
Titel 3 Ondskab og onde handlinger
Titel 4 Læring, motivation og trivsel (Livet i skolen)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mig selv - alene og med andre

Forløbet handler om hvem vi er og hvordan vi bliver det som individer og i sociale sammenhænge med fokus på ungdomsårene.

Gruppe-perspektiv (socialpsykologi):
- Konformitet og Asch's eksperiment
- Grupper og forskellige typer af grupper
- Tajfel og Turners sociale identitetsteori
- 3 undersøgelser om venskabers betydning
- Cases: udsendelser om positive og negative fællesskaber.

Identitets-perspektiv:
- Eriksons jeg- og social identitet (kort)
- Giddens' senmoderne vilkår, sociale arenaer og identiteten som refleksivt projekt (den narrative identitet)
- Cases: Kortdok om unge med udfordringer ift. identitet
- Sociale medier som social arena, herunder flertalsmisforståelser og udsendelse om FOMO.

Selvvalgt tema: Afhængighed
- De 4 kendetegn ved afhængighed
- Biologisk-evolutionært aspekt: hjernens belønningssystem og dopamins rolle. Herunder eksperiment-undersøgelser med rotter
- Individuelle og sociale risikofaktorer. Herunder skumfidustesten om  evnen til selvbeherskelse og impulskontrol.
- Hari-TED-talk om Rat Park: kritik af rotteforsøgenes ensidige dopamin-forklaring.

Fagpakkedag (m. samfundsfag) med besøg på Christiania og oplæg med Simon Lundt Hansen, som er tidligere bokser, har afsonet dom for Hash-smugling, manager for professionelle boksere og nu selv arbejder med udsatte unge.

Forløbet afsluttes med træning i eksamenslignende opgave.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
UV mundtlig besvarelse 10-09-2024
Træningsopgave 1 24-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Udvikling og livsforløb

Forløbet omhandlede den tidlige udvikling i barndommen, og hvad der har betydning for en god udvikling.

Forløbets psykologiske problemstillinger
Hvordan knytter et barn sig følelsesmæssigt til sine forældre? Hvordan skabes der en god tilknytning? Hvilke problemer kan der være, hvis et barn ikke knytter sig til sine forældre? Hvilke konsekvenser kan det få for at barn hvis det oplever omsorgssvigt i den tidlige barndom? Hvordan skabes en god resiliens? Hvad beskytter et barn mod negative konsekvenser af omsorgssvigt?

Forløbet inddrog også materiale fra brobygningsforløb på Københavns Professionshøjskole bl.a. Thinglink-platformen hvor holdet kunne arbejde med case i forhold til pædagog-professionen.

Begreber, teorier og undersøgelser
Eriksons teori om udviklingskriser (specielt de to første faser), kritik af faseteorierne, forskellen mellem psykoanalytisk udviklingsteori og empirisk udviklingsteori.
Bowlbys tilknytningsteori.
Ainsworths fremmedsituationstest, tilknytningstyper.

Omsorgssvigt og typer af omsorgssvigt (Elsa Christensen), konsekvenser af omsorgssvigt.
Resiliens samt risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer ved omsorgssvigt. Kort om mønsterbrud, det at bryde en negativ social arv.

Tekster
Udviklingspsykologi: Erikson, Bowlby og Ainsworth fra: Psykologiens veje, Schultz Larsen, Systime 2017 s. 75-77, 82-84, 96-100.
”Omsorgssvigt, social arv og mønsterbrud” fra “Psykologi - fra celle til selfie”, Ravn og Wolf, Columbus 2015, s. 12-17ø, 153-154

Udsendelser
Klip fra “Kærlighed - Det første år”, Netflix (2021)
“Er du mors lille dreng?” (TV2 1999)
Små film om Ainsworths fremmedsituationstest
Klip fra “Er du mors lille dreng - 10 år senere” (TV2 2008)
Ted Talk om børns behov, hjernens udvikling etc.
Klip fra “Mors lille dreng på egne ben” (TV2 2017)

Træningsopgave:
”Børnepsykolog: Hold dig fra mobiltelefonen når dit spædbarn er vågnet” (uddrag), dr.dk, 5/9 20218
"Længdesnitsundersøgelse om resiliensskabende faktorer i og uden for børn – Kauai-undersøgelsen", PsykC s. 96-97

Projekt-praktik-forløb:
I et projekt-praktik-forløb var holdets fagpakkefag samfundsfag og psykologi udgangspunkt for en praktikdag på lærer- og pædagoguddannelserne på Københavns professionshøjskole. På praktikdagen arbejdede holdet med en case om børns relationer og inklusionsbegrebet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt praktik pædagog 2 21-11-2024
Træningsopgave 2 17-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ondskab og onde handlinger

Forløbets psykologiske problemstillinger
Hvad vil det sige at handle ondt? Hvad kan få en person til at begå onde handlinger?
Er personer med dyssocial personlighedsstruktur (psykopati) onde?
Kan man påvirkes af en autoritet til at skade andre, selvom man egentlig ikke vil?
Kan en gruppes dynamik skabe onde handlinger?
Kan stereotype forestillinger og fordomme mellem mennesker og grupper skabe grobund for onde handlinger? Hvordan kan konflikter mellem grupper opstå og nedbrydes?
Hvilke etiske og metodekritiske spørgsmål skal man stille i forhold til de klassiske socialpsykologiske eksperimenter?

Begreber, teorier og undersøgelser
Naturlig og moralsk ondskab. De fire former for moralsk ondskab: sadistisk, instrumentel, idealistisk og dum.
Individ-forklaringer på ondskab: Goldbergs 5 faktorer i opvæksten, fravær af empati (Baron-Cohen), manglende selvkontrol og årsager hertil (Gottfredson og Hirschi).
Den dyssociale personlighed (psykopati); kendetegn, symptomer og udvikling heraf.
Milgrams lydigheds eksperiment som eksempel på en autoritets påvirkning af en persons handlinger + etiske problemer ved psykologiske eksperimenter.

Gruppepsykologiske forklaringer på ondskab:
Stanford fængselseksperiment (herunder metoder i psykologi og kritiske overvejelser i forbindelse med socialpsykologiske eksperimenter. Den nye kritik af Stanford eksperimentet), moralsk frakobling (Bandura); dehumanisering, distancering, retfærdiggørelse og ansvarsfralæggelse. Indlært hjælpeløshed (Seligman).

Stereotype forestillinger, fordomme, diskrimination.
Forskellige forklaringer på fordomme: evolutionspsykologisk, social-kognitiv og mediemæssig (diskurser).
Social identitetsteori; ud- og ind-gruppe, italesættelse af udgruppen, gruppepolarisering.
Kontaktteori og kriterier for den gode kontakt, så fordomme mellem grupper forsvinder

Derudover besøgte holdet også Politimuseet i København og fik deres undervisningsforløb om ondskab.  

Tekster:
“Ondskab og onde handlinger” og “Individ forklaringer på onde handlinger” fra: Psykologiens veje, Schultz Larsen, Systime 2017 s. 464-465, 465-467 (red.), 468-470m (red.), 481-486

Fra "Undersøgelser i psykologi", Jensen og Quorning, Systime 2018
"Metode og kritiske overvejelser" (s. 7-16), "Gør du som alle andre?" (s. 26-29) og "Ville du give stød til en fremmed?" (s. 45-49), "Ville du misbruge din magt?" (s. 53-57)

“Tekst Stereotyper, fordomme og gruppekonflikter”, fra "PsykC - Grundbog til psykologi på C-niveau", Magnus Riisager, Frydenlund 2021,193-196, 198-199, 202-203, 204-205, 207.

Artikler til træningsopgave 3: ”Reality-Tv om liv og død”, Aske Munck, Jyllandsposten 19/3 2010 + “Danske hooligans mødes i skoven og slås”, PsykC s. 205n-206

Udsendelser:
“The iceman tapes - Inside the Mind of a mafia hitman”
“Lydighedens dilemma” (DR1 2002)
“Stanford fængselseksperiment” + udsendelselse med kritik (Mindfield, episode 4)
Den danske dukketest
Forenet med fjenden; del 1 (Hadet mellem Brøndby og FCK)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsopgave 3 19-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Læring, motivation og trivsel (Livet i skolen)

Psykologiske problemstillinger i forløbet
Hvad skal der til for at lære noget? Hvordan lærer man bedst? Hvilken betydning har hukommelsen for vores læring? Hvorfor er multitasking et problem i læringssituationer?
Hvad skaber motivation hos elever i skolen? Hvilken betydning har ens mindset for læring og motivation til læring?

Hvorfor taler mange om at unge ikke trives? Hvor kommer mistrivslen fra? Hvordan opleves stress hos unge?

Begreber, teorier og undersøgelser
Kognitive skemaer som begreb til at forstå tænkning, hukommelse og læring.
Bartletts hukommelsesforsøg
Forskellige typer af hukommelse, her særlig fokus på forholdet mellem arbejdshukommelse og langtidshukommelse.
Langtidshukommelse: Episodisk (øvelse og foredrag med positive og negative erindringer), semantisk hukommelse (vores kognitive skemaer/faktaviden)

A.G.E.S - læringsmodel. 4 begreber fra film om læring (*)
Hvad der har betydning for læring: Mulighed for koncentration og fordybelse, opmærksomhed, repetition, cues (stikord) til genkaldelse, aktivitet, involvering af følelser.
Edgar Dales læringspyramide.
Hvad kan forhindre/hæmme læring: Dårligt miljø, multitasking, afbrydelser.
Neuropsykologisk vinkel på læring: Hjernens plasticitet, kommunikation mellem neuroner, hippocampus og amygdalas betydning for læring.

Ydre og indre motivation, selvbestemmelsesteori (kompetence, autonomi, tilhørsforhold), kontekstens betydning for motivation.
De to typer mindset (Carol Dweck)

Akut og kronisk stress, konsekvenser af kronisk stress (fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer), betydning af stress for hjernen og nervesystemet, krav-kontrol-modellen, individuelle forskelle i udvikling af stress (høje idealer, forklaringsstil. Social kapital, OAS (begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed)).
Coping og forskellige typer her af: passiv/aktiv, problemfokuseret/følelsesorienteret.
Kønsforskelle i stresshåndtering.

Tekster:
”Hvad husker du fra i går?” fra “Undersøgelser i psykologi”, Quorning og Tieka Jensen, systime 2018, s. 67-70
Typer af hukommelse - Mind map
”Læring og hukommelse” fra ”Psykologi - fra celle til selfie”, Ravn og Wolf, Columbus 2015, s. 250-256,259-260 (redigeret)
”Motivation og læring” fra ”PsykC”, Riisager 2021, s. 124-126 + 129.
”Stress hos unge i skolen” fra ”PsykC”, Riisager 2021, s. 164n-168m, 169m-171ø, 172-173

Tekster til træningsopgave 4:
“Lærere glemmer at arbejde med elevers hukommelse”, Kristeligt Dagblad, 21/11 2011
“Videbegærlige børn: Det er sejt at være dygtig”, Vejle Amts Folkeblad, 7. juni 2017

Øvelser
"Åndernes krig" - hukommelse og kognitive skemaer, Bartletts forsøg
Chunking
Cues (links) til hukommelse
Erindringer - husker vi mest de positive eller de negative?
Opmærksomhedstest
Test af evne til multitasking

Film
Små you-tube-film om læring, hukommelse og hjerneprocesser (*)
Viden om Superhukommelse (DR2 2013)
Videoforedrag om positive og negative erindringer
Foredrag om mindsets betydning for læring (Carol Dweck)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsopgave 4 12-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer