Holdet 2024 sa/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Kristina Pilmark
Hold 2024 sa/a (1a sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og medborgerskab (grundforløbet)
Titel 2 Unge, identitet og moderne teknologi
Titel 3 Livsstil, økonomi og bæredygtighed
Titel 4 Ulighed, køn og sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og medborgerskab (grundforløbet)

Demokrati og medborgerskab

Grundforløbet "Demokrati og medborgerskab" har været et samarbejde ml. samfundsfag, dansk og engelsk. I samfundsfag har fokus været på at introducere eleverne til de forskellige hovedområder (politik, sociologi og økonomi) ved at inddrage viden og fagbegreber fra alle tre områder i behandlingen af emnet. Derudover har eleverne prøvet at arbejde både kvantitativt, kvalitativt og komparativt.

Følgende har været fokuspunkter/arbejdsspørgsmål inden for de tre områder:

Politik:
- Styreformer, demokratiformer og demokratiforståelse
- Rettigheder og pligter i demokratiet
- Medborgerskab og politisk deltagelse

Sociologi:
- Deltagelsesformer
- Ulighed i den politiske deltagelse
- Sociale medier og Fake news

Økonomi:
- Mangelbehov og vækstbehov (Mawlows behovspyramide)
- Velfærdsmodeller

I anledning af det amerikanske valg kiggede vi i slutningen af forløbet mod USA og diskuterede hvordan det amerikanske demokrati adskiller sig fra det danske.

Som led i forløbet deltog eleverne i Ungdommens Folkemøde og havde en projektdag, hvor vi så på elevdemokrati på Herlev Gymnasium i 1970'erne.

Materiale:
Democracy index, https://ourworldindata.org/grapher/democracy-index-eiu

“Deltagelse” i: PolitikA – veje til medborgerskab, Systime (2024)

Politiken: Ung mand: Vi mænd skal til at tale med hinanden om det, der er vigtigt, 15. apr. 2024

Luk samfundet op! (3. udgave):
s. 167-169, 27, 101-104, 131-132, 174-177
(video fra LSO) https://vimeo.com/557975980

Quiz: Kan du spotte de falske nyheder?
https://www.tjekdet.dk/quiz

Explainer: Er USA's demokrati truet?
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Unge, identitet og moderne teknologi

FOKUS: I dette forløb har vi arbejdet med unge, identitet og moderne teknologi. Vi har undersøgt, hvordan den teknologiske udfordring har påvirket individet på godt og ondt - med fokus på børn og unge. I modulet har vi søgt svar på følgende spørgsmål gennem arbejdet med relevant empiri og faglig viden:

1) Hvad kendetegner unge i dag?
(kvantitative/kvalitative undersøgelsesmetoder)

2) Hvordan bliver vi formet om mennesker? Og hvad sker der når skærmene styrer familien?
(socialisering, primær/sekundær/dobbelt socialisering, "sommerfuglemodellen", multisocialiseringsmodellen)

3) Hvilke normer har indflydelse på vores sociale adfærd? På nettet og "i den virkelige verden"?
(normer, formelle/uformelle normer, sanktioner, social kontrol)

4) Hvad bestemmer vores identitet? Hvilken betydning har familien, sociale roller og internettet på identitetsdannelsen?
(identitet, jeg/personlig/social/kollektiv identitet, familietyper, sociale roller)

5) Hvilke masker tager vi på i forskellige situationer? Og er det muligt ikke at være på?
(Goffmans teori om face, settings, frontstage/backstage)

6) Hvilke teknologiske opfindelser har ændret samfundet og individet mest? Og hvordan har samfundsudviklingen generelt påvirket individet?
(samfundstyper, traditionelle/moderne/senmoderne samfund, socialkarakter)

7) Hvad kendetegner det senmoderne individ?
(Giddens teori om individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, adskillelse af tid/rum, udlejring af sociale relationer)

ARBEJDSFORMER:
Klassediskussion
Gruppearbejde
Matrixgrupper
Rollespil (Goffmans teori)
Statistik-stafet
Walk the line
Stationsundervisning
Ferniseringsfremlæggelser (af eksamenslignende spørgsmål)

MATERIALE (empiri og fagligt kernestof):

Luk samfundet op! (3. udgave), s. 31-43, 45-48, 53-56, 63-74

“Familietyper”: Samfundsfag C, Systime, 2022.

Video: "Er det nemmere at være ung i dag? (P3)" https://www.youtube.com/watch?v=QgUjWDX6RgU

DR: “Børnehavebørn bruger over halvanden time foran en skærm hver dag derhjemme” https://www.dr.dk/nyheder/indland/boernehaveboern-bruger-over-halvanden-time-foran-en-skaerm-hver-dag

Politiken: Sociale medier ændrer alt: Vores børn vil aldrig lære at have et privatliv, Ditte Giese, debatredaktør, https://politiken.dk/kultur/medier/art5550857/Sociale-medier-%C3%A6ndrer-alt-Vores-b%C3%B8rn-vil-aldrig-l%C3%A6re-at-have-et-privatliv?srsltid=AfmBOopKkQyizeVndNNm3YnTkcuO0-XtR-uFnM3wWmyTuIjTK2CtDdyr

Jyllands-Posten: Eksperter: Vores adfærd på nettet er normløs, https://jyllands-posten.dk/indland/ECE6944427/eksperter-vores-adfaerd-paa-nettet-er-normloes/

Samfundsstatistik 2023, Columbus:
Tabel 6.1: Unges sociale aktiviteter
Figur 6.3: Elevernes svar på, hvad der er vigtigst i deres ungdomsuddannelse

Børns Vilkår: Figur 21: Andelen af skolelever fordelt på køn og klasse, der ændrer billeder af sig selv, inden de lægger dem op på sociale medier, fx ved brug af et redigeringsprogram eller filtre på Instagram, Snapchat eller Facebook.  https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/06/Pres-og-stress-Krop-k%C3%B8n-og-digital-adf%C3%A6rd.pdf

Når skærmene styrer familien, dokumentar TV-2 (CFU)

- - - - -

Materiale brugt til ferniseringsfremlæggelser:

Uddrag af: ”Små børns liv med skærme”, analyse fra Børns Vilkår (november 2023)
 
Uddrag af: ”Kæmpestudie går mod ‘skærmhysteri’: Kun små fordele og ulemper ved børns skærmbrug”, Videnskab. Dk (13. nov. 2023)

(uddrag) ”Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online”, Red Barnet & TrygFonden (september 2024)

”Streaming overhaler flow-tv: Fællesskabet omkring tv er hastigt på retur”, Kristeligt Dagblad (januar 2023)

Udvalgte tabeller og figurer fra: ”Danmarks statistik, IT-anvendelse i befolkningen, 2023 brug af sociale medier” (august 2023)

(uddrag) ”Vi mister os selv, når det private bliver offentligt”, Kristeligt Dagblad (Kronik november 2019)

Figur fra afsnittet ”1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner” i: Køn og ligestilling, Columbus (2022)

Figur fra rapporten ”Kvinder rykker fra mænd på de gymnasiale uddannelser”, Dansk Erhverv (juni 2022)

”Psykolog: Børns stigende gruppeafhængighed er et problem”, Kristeligt Dagblad (januar, 2022)

Udvalgte tabeller og figurer fra Samfundsstatistik 2023:

Figur 5.1: Ægteskaber opløst ved skilsmisse efter antal år.
Tabel 5.3: Befolkning fordelt efter husstanden størrelse.
Tabel 5.10: Opdragelsesværdier
Tabel 6.3: Sammen med venner fire-fem gange om ugen
Figur 6.1: Børn i 8. klasse, der er på de sociale medier for at dyrke venskaber
Figur 7.1: Børn og forældre

Klassens fællesnoter:

https://padlet.com/stinapilmark/noter-fra-forl-bet-unge-identitetsdannelse-og-moderne-teknol-fb46eld1g6s3xjcb


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Livsstil, økonomi og bæredygtighed

OBS: Underviser = Mads

Beskrivelse:
Dette forløb – ’Livsstil, økonomi og bæredygtighed’ – har haft til formål at lære elever to elementer i Samfundsfag C, hhv. sociologi og økonomi. Et særligt fokus har været på at forstå sammenhængen mellem prioriteringer i forbrug, kulturelle/sociale forskelle og de miljømæssige konsekvenser heraf.
Undervisningen har båret præg af forskellige arbejdsformer; forelæsning, individuelt skriftligt arbejde, gruppearbejder, klassediskussioner.

Faglige mål (alle inddraget med varierende tyngde):
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå”
- ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer”
- ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
- ”formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge”
- ”formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof (alle inddraget med varierende tyngde)::
- ”sociale og kulturelle forskelle”
- ”velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund”
- ”det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter”
- ”kvantitativ og kvalitativ metode”

Centrale, faglige begreber (af elever og for elever):
BNP
Økonomisk vækst
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Taksonomi
Den taksonomiske trappe
Makroøkonomi
Mikroøkonomi
De fire sektorer
• Den offentlige sektor
• Husholdningerne
• Den finansielle sektor (banker)
• Virksomhederne
Finanskrise
Minerva-modellen
• Moderne // materialistisk
• Idealistisk // Traditionel
Det økonomiske kredsløb
Verdensmål
Topskat
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
De tre livsformer
• Den selvstændige
• Lønmodtageren
• Den karrierebundne
Udgifter
Forbrug
Løn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed, køn og sundhed

Dette forløb har haft fokus på ulighed med køn og sundhed som eksempler. Forløbet har introduceret eleverne til begreber inden for både sociologi og politik - samt i nogen grad økonomi.

Kernestof (alle inddraget med varierende tyngde)::
- ”sociale og kulturelle forskelle”
- ”Ligestilling mellem kønnene”
- ”kvantitativ og kvalitativ metode”

Centrale, faglige begreber (for elever):
gini-koefficient
klasser (overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, underklasse)
social arv (positiv og negativ)
social mobilitet + mønsterbryder
kapital (økonomisk, social og kulturel)
ideologi
de tre klassiske ideologier
ideologiske forgreninger
højreorienterede partier
venstreorienterede partier 
fordelingspolitik
værdipolitik
ligeløn
løngab
resultatlighed
lige muligheder

Materiale:
Luk samfundet op!, s. 13-19, 101-104, 108-110, 115-121
"Hvorfor er der ikke ligeløn i Danmark?" i: Samfundsfag på tværs, Sytime (2021)
"Partiernes holdning til køn og ligestilling" i: Samfundsfag på tværs, Sytime (2021)
DR: Barndom på bistand (episode 2)
Kampagne for Finansforbundet (Sverige): https://www.youtube.com/watch?v=jax54E2GWWg
Klassesamfundet.dk (AE rådet)

Statistik:
Figur 2.1 Beskæftigede fordelt på køn og branche. 2020
Kilde: Statistikbanken. Danmarks Statistik, 2022.

Figur 2.5 Disponibel livsindkomst for mænd og kvinder, fordelt på uddannelsesgruppe
Kilde: Store forskelle mellem mænds og kvinders indkomster gennem hele livet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018

Figur 2.6 Løngab i EU
Kilde: Fact Sheet on the Gender Pay Gap, EU-Kommissionen, 2020.

Figur 2.11 Barsel fordelt på køn og branche
Kilde: Kvinder og mænd i 100 år. Danmarks Statistik, 2015.

Tabel 1.4 Hjerte fuldførte uddannelse for 30-64 årige, Beskæftigelsesministeriet, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer