Holdet 2024 sa/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Ea Thornæs Ankergren
Hold 2024 sa/b (1b sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Ulighed og fattigdom
Titel 2 Forløb#2 Køn og ligestilling
Titel 3 Forløb#3 Økonomiske prioriteringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Ulighed og fattigdom

Undervisningsforløbet ”Ulighed og fattigdom” bygger ovenpå det fælles grundforløbet ”Demokrati og medborgerskab”, hvor eleverne bl.a. blev introduceret til noget af det kernestof, som også vil stå centralt i dette forløb. Det drejer sig eksempelvis om de politiske ideologier. Derfor vil eleverne i dette forløb ikke skulle gennemgå ideologierne grundigt, men snarere repetere og forsøge at anvende deres ideologiske viden på temaet om ulighed og fattigdom.
Selvom omdrejningspunktet for forløbet specielt vil handle om levevilkår og social ulighed, så starter forløbet ud med, at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstile bl.a. ved brug af Minervamodellen.
Fra viden om livsformer og livsstile bevæger vi os ind i temaets centrale omdrejningspunkt, nemlig ulighed og fattigdom i Danmark.
Eleverne styrker i forløbet deres evne til at kende forskel på eksempelvis ulighed (social og økonomisk) og fattigdom i Danmark. Desuden er det ambitionen at styrke elevernes evne til at kunne træde ind i en faglig diskussion om, hvorfor både økonomisk og social ulighed og fattigdom opstår, og hvad vi kan gøre for at reducere den, såfremt vi finder udviklingen negativ (læs: bliver for stor). Foruden begreberne ulighed og fattigdom vil eleverne også blive introduceret til en række centrale sociologiske begreber som fx social mobilitet, social arv, social marginalisering, social stratificering, mønsterbryder, ligesom de vil stifte bekendtskab med henholdsvis Pierre Bourdieus teori (kapital, habitus og felt) og Basil Bernsteins sprogkodeteori. Teorier, som det er ambitionen, at de skal forsøge at bringe i anvendelse i forhold til at kunne deltage i en diskussion og evt. komme med forslag til, hvad der kan gøres for at ændre på uligheds- og fattigdomsudviklingen i Danmark.

Kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
Politologi
- Politiske ideologier
Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle
mønstre.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
-  Luk Samfundet Op! 3.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021., s. 89-106, 118-123
- Afsnit 1 i DR-dokumentaren ”Syg forskel” omhandlende forskelle i sundhed imellem to
geografiske områder i Ålborg (Hasseris og Ålborg øst).
- Forskellige artikler og statistiker og uddrag fra rapporter (se nedenfor).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Køn og ligestilling

Formål med forløbet (aktualitet, problemstilling): Forløbet undersøger: Ligestilling mellem mænd og kvinder med hhv. økonomiske, politiske og sociologiske briller? – Dvs. på hvilke områder mangler hhv. kvinder og mænd ligestilling?

Kernestof (markeret med fed):
• Identitetsdannelse og socialisering
• Social differentiering og kulturelle mønstre
• Politiske ideologier og skillelinjer
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• EU's betydning for den økonomiske udvikling mellem kønnene og ligestilling mellem kønnene i Danmark, i privatlivet og på arbejdsmarkedet

Kernestoffet sættes i spil på følgende måde:
Forløbet undersøger de klassiske & traditionelle forventninger til kønnet m/k og hvordan det delvist er i opbrud i det 21. århundrede. Dette kobles til de forskellige samfundstyper. I forlængelse heraf undersøges hvilke klassiske forventninger der opretholdes i kønnet, hvilke der i højere grad bliver sat til diskussion, med inddragelse af kønsteori og i forlængelse heraf diskuteres det hvordan man fremadrettet kan styrke ligestillingen (mål og midler) mellem mænd og kvinder på de områder, hvor kønnene hver især står svagt.
I forløbet er problemstillinger forbundet til arbejdsmarkedet, kulturelle forventninger til kønnet og politiske tiltag for styrke ligestillingen søgt belyst og debatteret.
I forløbet indgår to moduler til "uge 6" med fokus på "hvad er samtykke", "hvordan kan man give samtykke" mm. og samtykkelovgivningen bestemmelser.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Fagbegreber og teori:
- Socialisering; primær, sekundær og dobbelt
- Normer; formelle vs. uformelle
- Kønsnormer, kønsrollemønstret
- Køn som social konstruktion (Simone de Beauvoir)
- Biologisk determinisme
- Patriarkatet
- Mål og midler i ligestillingspolitikken: formelt lighedsbegreb vs. resultatslighed, positiv særbehandling, blød vs. hård kønskvotering

Materialer:
Luk Samfundet Op! 3.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021., s. 30-38, 43-45, 63-74
Køn og ligestilling, 2. udg. af Storr-Hansen, Ditlevsen & Strudstrup, 2022 - uddrag svarende til s. 63-65 og 158-163

Andre typer af supplerende materialer:
- IG-profiler; Dittoditto & everydagsexismprojektdenmark
- forum for mænds sundhed
- statistisk materiale
- diverse artikler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundstyper og kønsteori 24-02-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Økonomiske prioriteringer

Forløbet undersøger: Hvilke prioriteringsudfordringer står det nuværende velfærdssamfund overfor for at sikre et bæredygtigt velfærdssamfund for næste generation?

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvalitativ og kvantitativ metode

Kernestoffet sættes i spil på følgende måde:
Forløbet starter med at undersøge sammenhængen mellem levestandard og lykke, for at diskutere hvor i velfærdstrekanten velfærd kommer fra afhængig af hvilket land man bor i og hvordan det er koblet til ideologisk ståsted.
Derfra arbejdes der med den klassiske økonomiske teori, som sættes i spil ved inddragelse af aktuelle økonomisk og politiske beslutninger, nationalt og internationalt.
Som eksempel på struktur arbejdes der i grupper med det danske dagpengesystem og hvilke tilpasninger systemet har gennemgået i forbindelse med velfærdssamfundets udvikling og økonomiske prioriteringer.
I den sidste del af forløbet er den økonomiske viden og viden om prioriteringer i de forskellige velfærdsmodeler brugt til at fokusere ind på hvilke udfordringer og mulige løsninger det danske velfærdssamfund står overfor, nu og i fremtiden, hvis vi som samfund vil opretholde vores velfærdsmodel. Her har eleverne arbejdet med forskellige empiriske eksempler på hvordan det danske samfund har prøvet/prøver at udvide arbejdsstyrken.
Undervejs i hele forløbet har elever i grupper af 3-4 personer startet undervisningen med at præsentere "Dagens aktuelle nyheder", hvor et afsnit af DR podcast-serien "Tiden" er fremlagt og koblet til teori hvor muligt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Faglige fokus:
- De klassiske ideologier og deres forgreninger (rep)
- De tre velfærdsmodeller, hvordan de afspejler ideologierne og hvilke konsekvenser det har for borgerens velfærdsmuligheder (rep)
- De økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, konjunktursvingninger
- Finanspolitik, pengepolitik & strukturpolitik (pisk eller gulerod)
Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer:
- Den demografiske udfordring, forventningspresset, stigende individualisering
- Økonomisk globalisering, outsourcing, produktionsomkostninger, stordriftsfordele, social dumping
Mulige løsninger for velfærdsstaten
- Nedskæringsstrategien - udlicitering, brugerbetaling, empowerment
- Udvidelsesstrategien - øget arbejdsstyrken

Materiale:
- Luk samfundet op! 3. udgave, af Brønnum og Banke Hansen, 2017, s. 174-198, 201-216

Diverse supplerende materiale:
- partivideoer fra luksamfundetop-hjemmeside
- artikler om strukturpolitiske tiltag
- Tiden, DR podcastserie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer