Holdet 2024 sa/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Søren Johannessen
Hold 2024 sa/c (1c sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik
Titel 2 Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?
Titel 3 Økonomi og Klima
Titel 4 Ulighed og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik

I dette forløb har eleverne arbejdet med de klassiske ideologier og undersøgt hvor de danske partier har rødder. Endvidere har vi arbejdet med og fået en forståelse for ideologiske forgreninger.
I forløbet har vi også arbejdet med forskellige styreformer og undersøgt, hvad det danske demokrati er og hvad der ligger i forståelsen af et demokrati - hvilke rettigheder har man som borger? Og hvordan kan man gøre sin indflydelse gældende som borger i et demokrati?
Eleverne har også behandlet forskellige valgsystemer, herunder har der været et særligt fokus på det danske Folketing. Endvidere har vi også behandlet vælgeradfærd og politikeres valg af standpunkter (Downs og Molins model).
Eleverne har også beskæftiget sig med de forskellige aktører i politik - borger, politikere, politiske partier, virksomheder, interesseorganisation etc. I denne sammenhæng har vi arbejdet med den parlamentarisk og normative styringskæde.

Undervisningen har taget udgangspunkt i diverse artikler fra forskellige danske medier og videoer fra "Luk Samfundet Op!" hjemmesiden, samt de danske partiers hjemmesider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i
fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal
afskaffe karakterer i gymnasiet.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå ̊ . Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode

Undervisningsmaterialer:

Hele. kapitel 2 (s. 73-110) i "Vores samfund" af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Columbus, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og Klima

Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den
teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Undervisningsmaterialer:
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
• Concito (2023). ”CO2 udledning og generation” og ”CO2 udledning fra et gennemsnit dansk gymnasium”. Figurer.
• Valgundersøgelsen (2022). ”Jeg er bekymret for, at klimapolitikken vil føre til tab af arbejdspladser og forringede levevilkår”. Tabel.
• TV2.dk (2023). ”Stort prishop, nu skal klimaomkostninger betales i 2000 tyske supermarkeder”
. 02.08.2023.
• DR.dk (2024). ”Skal landbruget fylde mere?”
. Uddrag. 22.02.2024.
• Berlingske (2023). ”Debat: Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn”. 11.07.2023.
• Mandag Morgen (2023). ”At vækste eller ikke at vækste – det er spørgsmålet”. 12.06.2023
• Kraka (2023). ”De unges klimabekymringer sætter sig ikke i forbruget”. 23.05.2023.
• Klimarådet (2024). Statusrapport 2024.
• Nationalbanken (2024). ”Inflationen er på rette kurs, men der er fortsat et vist inflationspres”
. Analyse. 20.03.2024.
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
• Vismandsspillet. Interaktivt spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed og velfærd

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Undervisningsmaterialer:
• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
• Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag.
04.11.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under
fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer