Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Herlev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Carl Fuglsang-Damgaard
|
|
Hold
|
2025 2h SaF2 (2h SaF2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kriminalitet og straf
Med udgangspunkt i en konkret sag (Lasse Petersen) gennemgås og anvendes forskellige teorier og modeller for, hvorfor unge mennesker bliver kriminelle. Vi undersøger også, hvad der især går banderne attraktive.
De politiske partiers stilling til problematikken gennemgås og eleverne forholder sig til forskellige løsningsforslag til, hvordan samfundet kan holde unge væk fra kriminalitet og til hvilke sanktioner, der virke på hvilke måder.
Kernestof:
Sociologi: identitetsdannelse og socialisering
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politik: politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Anvendt materiale:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: Fra drengestreger til bandekrig, Forlaget Columbus. s. 18-37, 49-61 og 88-110 (også læst som IBog)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
To valg og demokratiets udfordringer
Forløbet tager udgangspunkt i den kommunale valgkamp med fokus på, hvordan man får flere unge kandidater. Hvad holder unge (kvinder) tilbage?
Vi gennemgår teorier for parti og vælgeradfærd og ser om vi kan genfinde dem i konkrete eksempler fra valgkampen.
Vi ser også på, hvad der udfordrer demokratiet.
I forbindelse med folketingsvalget blev der afholdt et politikermøde på skole, hvor eleverne havde mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne. Folketingsvalgets resultat blev gennemgået og problemerne med at få dannet en regering blev kort berørt.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger,
sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet er:
Sociologi
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Anvendt materiale:
Ibøgerne:
Byrådet afsnit: 2,1 og 2.2, 3, 4.2, 8 og 8
Samf C: Afsnit 6
Vores samfund: Tema 3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økonomi og velfærd
Forløbet gennemgår de de økonomiske grundbegreber i form af de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb og sætter dem sammen med mulighederne for at føre en virksom økonomisk politik, der kan modvirke konjunkturudsving.
Den økonomiske viden føres derefter over til at se på den danske velfærdsstat, hvordan den fungerer og hvilke kræfter, der vil kunne true den fremadrettet.
Vi har arbejdet med:
De økonomiske mål
Økonomiske konjunkturer
BNP
Økonomisk vækst
Arbejdsløshed (Grundene til den)
Inflationen (Grundene til den)
Økonomisk politik. Ekspansiv og kontraktiv
Finans og pengepolitik
Indkomstpolitik
Strukturpolitik og produktivitet
Velfærdsmodellerne og den offentliges sektors forskellige rolle.
Fordelingspolitik og social arv
Kernestof:
Økonomi
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Anvendt materiale: IBøger
SamfNU B. Kap 7 Velfærdsstaten og kap 8 Økonomi
Luk samfundet op Kap 8
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Køn, er det så vigtigt?
Forløbet behandler hvilken rolle køn spiller for individets muligheder i samfundet. Det ser også på hvordan kønsnormer opstår og hvorfor de kan være svære at bryde. Det kommer også kort ind på hvordan kønsnormerne er under forandring og inddrager forskellige kønsteorier.
Teorier om køn: de Beauvoir, patriarkatet, diskursivt køn (Butler), intersektionalitet.
Kernestoffet er:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politik
politiske ideologier og ligestilling mellem kønnene
Anvendt materiale: Kap 2 i Mortensen, H., Petersen, S. P., Adriansen, G. C. & Larsen, T. P. (2026). Flere sider af køn. Frydenlund. https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk
Afsnit 1.7 - Teorier om køn i Storr-Hansen, A., Ditlevsen, K. & Studstrup, T. (2026). KØN OG LIGESTILLING. Columbus. https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#0
Kursisterne må benytte alt tilgængeligt materiale på inernettet - undtagen AI og opgavebanker.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/12/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71487229770",
"T": "/lectio/12/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71487229770",
"H": "/lectio/12/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71487229770"
}