Holdet 2cd ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2cd ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Mette Rygaard Truelsen
Hold	2025 ng/2cd (2cd ng, 2cd ng-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til geografi
Titel 2	Vand -hvorfor er det så vigtig en ressurce?
Titel 3	Hvordan har istiderne dannet det danske landskab?
Titel 4	Energi -dannelse, forbrug, konsekvenser og plastik
Titel 5	Geologi og pladetektonik
Titel 6	Hvorfor er vejret så omskifteligt i Danmark?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til geografi Intro til figuranalyse, kortlærer og basis viden om kontinenter, lande og haves placering. Atlas og Google Maps Materiale: Kartografi Naturgeografi C 3. udg. s 173-187
Indhold	Kernestof: Verdensdele og oceaner Velkommen til geografi. Bordplan 2dc aug-sep 2025.docx description Online Geoguessr 8Metode og eksamen \| NaturgeografiGrundbogen C HUSK mappe/ udleveret papir og noget at skrive med.
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Vand -hvorfor er det så vigtig en ressurce? Vand, vandets kredsløb og vandbalanceligning. Herunder også betydning af aktuel og potentiel fordampning. Nedbørsdannelse, dugpunktstemperatur, luftens mætningskurve, mættet og umættet luft, absolut og relativ luftfugtighed Vandressourcer Det fluviale landskab Jordbundsforhold i forhold til nedsivning. Istidslandskabet Typer af grundvandsforurening. Vandforbrug og indirekte og virtuelt vand Vand i fremtiden - klimaforandringer og ændret nedbørsmønster Global vandforsyning, med fokus på Californiens vandproblematikker. Kernestof: Naturgeografi C bogen: Hydrologi kap 4 s. 81-97 + Geomorfologi 99-118 Naturgeografiprotalen.dk Kap: 5.11.2 Vandkonflikter i Californien 60. min uddrag om vand CFU ( 25.11.2014) Virituelt vand: Waterfoodprint https://www.waterfootprint.org/resources/interactive-tools/product-gallery/ Digitalt undervisningsmateriale om klima og bæredygtighed til ungdomsuddannelserne https://sustainable.dk/2-vand/3-hvad-bruger-vi-vand-til/ Er der vandmangel i verden? Hvad kan forurene vandressourcerne? Hvilken betydning har klimaændringerne for vandressourcerne i verden? Hvem bruger ferskvandsressourcen - og til hvad? Hvad menes med begrebet "virtuelt vand"? Materiale: Andet materiale Naturbrande skaber behov for mere klimatilpasning i Los Angeles (TV2) https://nyheder.tv2.dk/klima/2025-01-10-naturbrande-skaber-behov-for-mere-klimatilpasning-i-los-angeles Første år over 1,5 °C opvarmning (DMI) https://www.dmi.dk/nyheder/2025/copernicus-foerste-aar-over-15-c-opvarmning Hvorfor Californien løber tør for vand (YouTube) https://www.youtube.com/watch?v=jJVtLbg98Yk (16.5 min) Californiens vandproblem (neo -Ypu Tube) https://www.youtube.com/watch?v=I821oI3Ezjs (9,5 min)
Indhold	Kernestof: 15 min af "60 min" fra nov 2014, om overforbrug af vand i Californien mv. tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 81-97 Dagens fagtermer og en central figur: Vandets kredsløb: Vandets kredsløb - flipped learning Vandbalanceligningen København -elevudgave.docx description Dagens spr: Hvordan bevæget vand sig i vandetskredsløb? Vandets kredsløb og vandbalanceligningen Balanceligningen i København. (Øvelse) Struktureret noter til vand .docx description Kildevand TED:Are we running out of clean water? - Balsher Singh Sidhu Naturgeografiprotalen Gruppeprøve-øvelse: 5. Striden om vandet \| Sustainable Supplerende stof: Vand modul 1 ngc.doc description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvordan har istiderne dannet det danske landskab? Forløb om geomorfologi med fokus på istidslandskabet. Det meste af forløbet er foregået over Teams. Dannelses processer Isensbevægelsesmønstre Det danske istidslandsskab. Øvelse: Eleverne har i grupper lavet istidsprocesser/aflejringer med is, sand, sten, papir eller ligende og lavet en videofremlæggelse heraf. Kernestof: Jordens og landskabernes processer Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund Kimaændringer GENSTART podcast og konsekvenser hvis AMOC når tippingpointet. Læst litteratur til forløbet: Nørrekjær mf. Naturgeografi c s. 99-115 Film: The History of Ice Age Era Samt you tube klip: https://www.youtube.com/watch?v=Go5QqJDKIZs https://www.youtube.com/watch?v=cb5gBY_Jo9s&list=PLenKZsl_wCkuJ6JLcz3Cy945f5nqbFcSj&index=4 Genstart: Hvis strømmen går: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/hvis-stroemmen-gaar-11802550014 ca. 30 sider ialt Øvelse: Eleverne lavede små selvvalgte istidslandskaber i miniudgave og forklarede på video og landskabsdannelserne.
Indhold	Kernestof: Danmark og istiderne Istidslandskabets dannelse.pptx description Det Danske Istidslandskab - Bundmorænen tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 76-79, 99-106 Istider og landskabet i Danmark Istiden – Danmark i de seneste 140.000 år Struktureret noter Istidslandskab i DK.docx description Tippingpoint: Er vi på vej ind i en ny istid? \| KLIMAX Genstart \| Hvis strømmen går \| DR LYD Naturlige og menneskeskabte klimaforandringer - Københavns Universitets Videoportal EKSTRA I MODULET:Danmark under sidste istid tekst og forståelsesramme. LEKTIE: Naturgeografi C 3. udg.: side 112-115 Projekt: Vælg et område og dybdegående forklar dets glacialmorfologi.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Energi -dannelse, forbrug, konsekvenser og plastik

Hvad er energi og hvad bruger vi det til.
-Hvordan dannes kul og olie ( Eleverne skrev et eventyr om kul dannelse og lavede en oliefælde)
-Alternative energiformer ( Eleverne arbejde med alternative energiformer og hvad der er bedst i Danmark)
hvorfor er det vigtigt ,at vi fokusere på vedvarende energikilder?
Plastik -forbrug og plastikøser ( Øvelse med dannelse af "plastikøer"

Kernestof: Naturgeografi C Nørrekjær mf. Kap 6 Energi 131-151
GEOdetektiven Plastik: Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem s. 157-177

Sådan virker atomkraft (DR3)
https://www.youtube.com/watch?v=WjHOFE8A_cU: Atomkraft Ja TAK.
https://www.youtube.com/@plasticchange5159: Hvor bliver plasticen af?
https://www.youtube.com/watch?v=9GMbRG9CZJw: A brief history of plascic

Empirisk arbejde:
Kuleventyr - Skriv et eventyr, hvor kulsdannelsesprocesser indgår.
Kalk som reservoirbjergart og olies migration
PP om alternativ energi -ud fra egen data indsamling.
Hvorfor er plastik blevet et mijlø problem. Individuel arbejde med videofremlæggelse om plastiks historie, mikroplads, dannelsen af plastikgyroer.

Kernepunkter:
Jordens og landskabernes processer
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kalk og olie	07-12-2025
Plastikøer -øvelses journal	16-01-2026

Omfang

Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Geologi og pladetektonik Geologisk tid grologisk processer Jordens processer Jordens opbygning Plandetektonik Konsekvenser af pladetektonisk aktivitet Fremlæggelser af forskellige vulkaner (typer og placering), Papir-øvelse ( tidligere onlineøvelse) med bestemmelse af forskellige jordskælvs epicenter og øvelse med fjeder i forhold til p og s bølger. GEUS kuffert med magmatiske sten gennemgået fokus på granit og basalt.
Indhold	Kernestof: Geologisk tidstavle ngC udg.4. side 55.jpg De tre bjergarter description The 3 Types of Rocks tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 13-21 Der bliver ikke en ekstra prøve fro de elever der ikke var der sidst. MRT kursus Se først: You tube klippet her: https://www.youtube.com/watch?v=KtbAEYwkC1E Hvis I har svært ved at forstå de geologisk processer, så se denne: https://www.youtube.com/watch?v=hReZE6fCupI Svar derefter på spørgsmål i elevfeedback. De er til sidste ga Pladser i SAMF og GEO februar Geologiskekredsløb Naturgeografi C 3. udg.; sider: 22-28, 34-38 Tomas W. Nørrekjær mf. Kvikguide til jordskælv OBS: Kære 2d Hvorfor rammer jordskælv nogle lande så hårdt? Alle har selvfølgelig styr på elevfeedspr. fra sidste moduls elevfeedback, også de der IKKE deltog i modulet torsdag og siderne om jordsklæv er læst. ELLERS er det rigtig svært at komme i mål med dagens øvelse Flyttet til onsdag i 4. modul, da MRT er på kursus Start med at sidde på jeres egne pladser :-) Jordskælv Supplerende stof: Disney Music - Lava Jordens opbygning.pptx description ngc bogen Geologi modul 1.doc description Vore urolige jord Pladetektonik
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Pararbejde Projektarbejde

Titel 6	Hvorfor er vejret så omskifteligt i Danmark? Naturgeografi C, Nørrekjær, Vinter og Ladegaard- Pedersen 3. udgave Kapitel 3: Klimatologi side 41-79. Atmosfærens opbygninger, Årstidersvariation, Strålingsbalancen, Temperatur, Nedbørsdannelse, Vinde, Globale vindsystem Klima og Plantebælter. Empirisk arbejde med indtegning af frontsystem over Nordeuropa, Øvelse med karse i selvvalgt klima og plantezone.
Indhold	Kernestof: HUSK BØGER Naturgeografi C; sider: 41-54 Thomas Wast Nørrekjær mf. FN verdensmål 13 Hvad sker der i atmosfæren Dugpunktskurve HUSK jeres arbejdspapir fra sidste modul Sørg for at I er færdige med papiret fra sidste modul i onsdags og dermed har styr på nedbørstyper. Vind celler Vejrkorset - sommervejrets fire hjørner: DMI Globale vindsystem Lavtryk og højtryk (dannelse af termiske tryk) Fremlæggelser på baggrund af jeres afleveringer fra i onsdag, det skal bare være kort og konkret: tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 54-59 Termisk tryk \| Undervisningslokalet Sø- og landbrise \| Undervisningslokalet Globale Vindsystem \| Undervisningslokalet Medbring høretelefoner og BOGEN!!!! Naturgeografi C 3. udg.; sider: 59-65, 74-79 Tomas W. Nørrekjær mf. Efter sidste modul er der lidt rettelser efter ønsker fra jer om prøven, den er uden hjælpemidler primært omkring vores forløbe om klimatologi og så bliver der et nogle spr. Om jordskælv, pladetyper, pladegrænser. Problemstilling:Hvordan kan klimakonsekvenserne mindskes i Danmark? LAR løsninger: https://www.laridanmark.dk/ 3.5 Danmark rammes af klimaforandringer \| NaturgeografiGrundbogen C Naturlige klimaændringer: Milankovitch effekt - istider hvorfor kommer de Supplerende stof: Nedbør ngC 49-54ø .doc description Klimazoner og plantebælter arb.ark.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb