Holdet 1g bk2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Joachim Fleinert
Hold 2025 bk/2 (1g bk2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Grundforløb
Titel 3 Europæisk inspiration af japansk Edo Periode
Titel 4 Arkitektur, om Bauhaus og Dansk modernisme
Titel 5 Fotografi
Titel 6 Souvenirs, kunst og visuel kultur
Titel 7 Appropriation og Pablo Picasso
Titel 8 Eksamensprojekt - monumenter og mindesmærker

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Eleverne må bruge følgende online hjælpemidler:

- Onenote
- Links fra studieplanen, såsom fra https://ibog.dk
- i forbindelse med research til forskellige opgaver, har eleverne også brugt internet
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb

Grundforløb

Formål:
I grundforløbet har eleverne lært begreber indenfor billedkunst, når man skal tale og analysere kunstværker.

Faglige mål
- eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
- beskrive udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
- anvende relevant fagterminologi på elementært niveau
- kommunikere om og ved hjælp af visuelle og rumlige virkemidler, herunder digitale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Begreber
- Semiotik: ikoniske-, indeksikale- og symboske tegn
Farveteori:
-Farvehjul,
-Primær farver, Sekundær farver, Tertiære Farver
-’Hue’ / nuancer
-Mætning /’saturation’ og gråtoner
-’Value’/ værdi, lys & mørke
-Temperaturer/ kolde & varme farver
-Monokromatiske farver (ensfarvet farver)
-Komplementar farver (kontrastfarver)
-Splittet komplementar farver
-Triadiske farver
-Tetradiske farver

Kompotition og følelsmæssig påvirkning, igennem forløb af indhold:
Billedbeskæring:  
-Ultranær,
-Nær,
-Halvnær,
-Halvtotal,
-Total,
-Supertotal

Kompositionseksempler:
-Tredjedelsregel/det gyldne snit
-gylden spiral
-diagonal
-Pyramide
-s-curve
-L-form

Perspektiv:
Frøperspektiv ,  Fugleperspektiv, Normalperspektiv

Andre begreber lært i forløbet:
Skravering, konturstreg, kontrast, for-, mellem- og baggrund. Figurativt, abstrakt, naturalistisk, “cartoonish”, fladt, rumligt, ekspressionistisk, symbolisme, naivistisk, parafrase, retrospektivt, minimalistisk, forenklet, detaljeret, detaljerigdom, sokkel, symmetrisk, statisk/dynamisk

værktyper: 2-dimensionel og 3-dimensionel kunst, Maleri, fotografi, skulptur, installation og privat rum vs offentlig rum

TAP – Teori – Analyse og praktisk
Form (Formanalyse) undersøgelse af værkets form og virkemidler
Indhold (Betydningsanalyse) hvad handler værket om


Panofsky betydningsanalyse

Erwin Panofsky (1892-1968), tysk kunsthistoriker. Udvikler af ikonologisk analyse:
1. præikonografisk analyse: du starter med at beskrive hvad du ser konkret i værket. Såsom genstande, personer og handlinger (uden fortolkning) – denotation)
2. Ikonografisk analyse: Herefter undersøger du betydningen af de afbillede elementer (historisk og kulturel kontekst) fx symboler, mytologi osv. – konnotation)
3. ikonologisk analyse: til sidst går du i dybten med værkets overordnet idé, budskab og betydning i en bredere kulturel, filosofisk eller historisk sammenhæng. Dette niveau kræver, at du sætter dig ind i værkets kontekst og undersøger perioden eller kunstneren.


Kerneværker:
HuskMitNavn, Refugee, 2015, grafisk tryk.
Anne Marie Carl-Nielsen, Musikkens Genius, 1939, skulptur i bronze og granit.
Elisabeth Jerichau-Baumann, Moder Danmark, 1851, maleri
Johan Thomas Lundbye, Hankehøj, 1847, maleri
Hans Andersen Brendekilde, Udslidt, 1889, maleri
Allan Otte, Udbrændt, 2007, maleri
Julie Nord, Boy, girl & shadow, 2018, akvaral
Hans Christian Scherfig, Ved Skovsøen, 1977, maleri
Kirsten Justesen, Klassekampen, 1976-2009, fotografi
Michael Kvium, Rodeoscene, 1987, maleri
Simone Aaberg Kærn, portræt af Statsminister Anders Fogh Rasmussen, 2010, maleri
Anna Ancher, Småpiger til teselskab i Nordstuen i Anchers hus på Markvej, Skagen, 1919, maleri
Vilhelm Hammershøi, Interieur, Strandgade 30, 1901, maleri
Randi og Katrine, M/F Ærøskøbing, 2012, Sitespecific Public Art Work
Tal R, Profeten, 2016, maleri

Elevværker/øvelser
* Hvordan kan man på en kreativ måde skelne imellem tegn? Du skal lave et ikonisk tegn, et indeksikalsk tegn eller et symbolsk tegn på dit karton.
* Halvdelen af eleverne har arbejdet med selvportræt, hvor de har skulle skabe deres eget portræt, med forskellige virkemidler, tegn og symboler, der viser hvem de er.
* Billedanalyse lej: Eleverne har i grupper (to og to), hvor en elev har skulle beskrive et billedet (se kerneværker) printet på et a4 og den anden har skulle genskabe billedet på et papir, uden at kigge på værket. Formålet med øvelsen er at øvet sig på at formulere indholdet af udvalgte kerneværker og brugt begreber lært i grundforløbet til give den anden elev mulighed at tegne/male værket.

Uddelingskopier og powerpoint præsentationer se: Forløbsmateriale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk inspiration af japansk Edo Periode

Formål:
At vise den europæiske indflydelse af Japan og især Edo Perioden (1603-1868)  efter landets genåbning.   

Faglige mål
At forstå japansk kulturel kunstopfattelse i form af komposition (europæisk lav eller japansk høj horisontlinje), trykkunst og brugen af organisk former og objekter i kunstobjekter. Dertil har eleverne blevet introduceret europæiske billedkunstnere der har ladet sig inspirere sig af japanske traditioner. Eleverne har også lært om Katsushika Hokusai 36 views of mount fuji, og om hvordan hans tryk var skabt til at middelklassen i Japan og er blevet sammenlignet med nutidens samlekort, og hvordan han er blevet inspireret af en europæisk maletradition med en lav horisontlinje. Derudover har eleverne lært og anvendt sig af Pointillisme i forbindelse af værker.

Begreber
Pointillisme
Art Nouveau
Edo Periode

Kerneværker:
Kano Sansetsu, Old Plum, 1646, dekoreret skydedørspaneler
Katsushika Hokusai, Den store bølge ud for Kanagawa/The Great Wave off Kanagawa, 1831, tryk
Katsushika Hokusai, Mild vind, klar morgen" (Fine Wind, Clear Morning), 1830, tryk
Georges Seurat, a sunday on la grande jatte, 1884
Georges Seurat, Le Chahut (engelsk: The Can-can), 1889/1890
Vincent van Gogh, Stjernenatten, 1889, maleri
Alphonse Mucha, Zodiac, 1896, plakat i farvelitografi
Alphonse Mucha, Monaco-Monte Carlo, 1897, rejseplakat i farvelitografi
Gustav Klimt, Portræt af Adele Bloch-Bauer I, 1907, maleri
Gustav Klimt, Portræt af Elisabeth Lederer, 1914-1916, maleri


Elevværker/øvelser
1. Eleverne har været ude og tager et foto med deres mobil, ca 10 minutter. Derefter kommer de tilbage og udføre deres billede i Pointillisme-stil ved at bruge farverne: lilla blå grøn gul orange rød.
2. Eleverne har fået en lille del af Georges Seurat, a sunday on la grande jatte, og genskabt det ved hjælp af Pointillisme teknik.


Uddelingskopier og powerpoint præsentationer se: Forløbsmateriale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arkitektur, om Bauhaus og Dansk modernisme

Formål:
At give eleverne viden om arkitektur, Bauhaus og Dansk modernisme.  

Faglige mål
Eleverne har lært om hvordan Bauhaus og Dansk modernisme i arkitektur er blevet formet som et resultat af Art Nouveau, Art Deco, Shaker Bevægelsen, og ligeledes, hvordan senere arkitektur bevægelser (Brutalisme) har været inspireret af især Bauhaus og Le Corbusier. Eleverne har ligeledes lært sig om processerne i forbindelse med en arkitektur opgave, deriblandt tekniske tegninger, plantegning, tværsnit, facade tegninger og at forholde sig til omgivelser. Eleverne har dertil lært om sammensætning af materialer i forbindelse med deres modeller.

Begreber
Art Nouveau
Art Deco
Le Corbusier
Bauhaus
Dansk modernisme (i arkitektur og design)
Shaker Bevægelse/Movement
Totalkunstværk
Brutalisme
organisk

Le Corbusier liste over fem principper for en ny arkitektur:
1. Søjler som bærende skeletkonstruktion
- arealudnyttelse, fx. til parkering af biler (fremtiden)
2. Tagterrasse / fladt tag
- forbedret anvendelse af bebygget areal især inde i storbyer
3. Det frie plan og åbne rum maximal fleksibilitet, hvor bygningen nærmest kan designes indefra og mulighed for beboernes egne behov.
4. Horisontale vinduesbånd - ensartet og rigeligt med lys. i modsætning til tidligere tiders traditionelle vinduer.
5. Frit facadedesign - facaden udformes helt efter eget ønske og behov, med vægt på hvordan bygningens indre udformning. Hovedindgangen bliver mere diskret, for ikke at vise magt, hvilket ikke er i overensstemmelse med modernismens demokratiske idealer

Kerneværker:
Le Corbusier, Villa Savoye, Frankrig, 1929
Le Corbusier, Couvent Sainte-Marie- de-la-Tourette, Kloster, Frankrig
Kaare Klint og P.V. Jensen Klint, Grundtvigs Kirke, 1921-1940
Arne Jacobsens, Bellavista og Bellevue, 1934
Arne Jacobsens SAS Royal Hotel fra 1960
Herlev Hospital, 1976


faglige tekster:
Grundbog i kunst og arkitektur.
Morderne, https://ka.systime.dk/?id=137 0,5 sider
Det morderne samfund ca. 1850-1950 https://ka.systime.dk/?id=153 0,9 sider
Fremtidens hus https://ka.systime.dk/?id=154 , 0,5 sider
Det moderne i arkitekturen – "Less is more" og "Form follows function" https://ka.systime.dk/?id=155 1,7 sider
Fem principper for en ny moderne arkitektur https://ka.systime.dk/?id=156 1,9 sider
Modernismens pladser, byrum og haveanlæg, https://ka.systime.dk/?id=157 1,7 sider

Samlet 7,2 sider


Elevværker/øvelser:
Eleverne har skulle designe og bygge en model af en kommunal bygning, hvor arbejdsgiver har været Herlev Kommune. Indholdet af bygningen har været op til elevens eget valg. Krav fra arbejdsgiver: Bygningen skal indeholde en eller flere organiske former/elementer, skal have en hoved indgang og må højst være i 3 plan. Udover modellen skulle eleverne lave 3 sæt tekniske tegninger over huset, som skal indeholde mål på vægge, og refleksion over materialer (glas. beton, mursten, eller noget helt andet).
Udover modellen skulle opgaven også indeholde:
- En plantegning (hvis bygningen havde flere niveauer, skulle disse også med)
- Et tværsnit af et centralt område inde i huset
- Fire tegninger fra bygningens forskellige facader (sider)
Tegningerne skulle også indeholde forslag til omgivelserne (helhedsplan) bygningen er i.


Uddelingskopier og powerpoint præsentationer se: Forløbsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fotografi

Formål:
Eleverne har arbejdet med fotografi og lært om fotografiets historie, og fotografisk samtidskunst.


Faglige mål
Eleverne har fået en kort gennemgang af fotografiets historie, med forklaring af camera obscura, Daguerreotypi og Joseph Nicéphore Niépce, View from the Window at Le Gras, 1826, Eleverne har lært om de teknologiske udviklinger med  Louis
Daguerre. Boulevard du Temple 1838, Eadweard Muybridge The Horse in Motion, 1878 og Henri Cartier-Bresson, Behind Gare St. Lazare, 1932 og udviklingen af 35mm Leica kamera (1924). Dertil har eleverne fået kendskab til fotografisk samtidskunst (se Kerneværker). Igennem de to opgaver som eleverne har arbejdet med, har de lært om tid-aspekter i forbindelse med at lave fotokunst.

Begreber:
Kamera
studie
Daguerreotypi
camera obscura
Iscenesat fotografi
billedbeskæring
minder
Digital og analog fotografi
selvportræt
indeks/indexicality i fotografi
Roland Barthes, Det Lyse Kammer:
Operator – Den der tager billedet
Spectrum - Den der bliver fanget
Spectator – Den der ser billedet
Studium.
Punktum.

Kerneværker:
Jeff wall, In front of a nightclub. 2006
Thomas Demand, Clearing, 2003
Thomas Demand, Copyshop, 1999.
Cortis & Sonderegger, Making of ‘9/11’ (by Tom Kaminski, 2001), 2013
Cindy Sherman, Untitled Film Stills #21, 1978
Cindy Sherman, Untitled Film Still #92, 1981

Faglige tekster:
Roland Barthes, Det Lyse Kammer (pdf kan fantes i OneNote, under uddelingskopier)
kapitel 1, 1 side/ 0,5 sider
kapitel 2, 4.3 sider/2,3 sider
kapitel 3, 1.5 sider/0,8 sider
kapitel 4, 2 sider/1 side
kapitel 5,   6.3 sider/3 sider
Kapitel 10, 2 sider/1 side
Kapitel 11, 1.5 sider/0,8 sider
Kapitel 12, 3 sider/1.5 sider
Kapitel 13, 2 sider/0,5 sider
Kapitel 14, 2.5 sider/1.3 sider
Kapitel 15, 4 sider/2 sider
Kapitel 16, 2 sider/0,5 sider
Kapitel 17, 2 sider/0,5 sider
Kapitel 18, 1 side/0,5 sider
Kapitel 19, 5.5 side/2.2 sider

Samlet 18,4 sider


Elevværker/øvelser
Eleverne har skulle lave en parafrase af Thomas Demand papirmiljøer. Eleverne har skulle tage et foto af et miljø på skolen, genskabe det ved hjælp af farvet karton eller papir, og derefter tage fotografi af deres model. Sidste billede skulle forestille det endelige værk.
Foto opgave – på rejse ud i rummet. Eleverne har skulle tage 5-7 billeder af ting, personer eller følelser, som de ville savne på en rumrejse (uden retur billet)


Uddelingskopier og powerpoint præsentationer se: Forløbsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Souvenirs, kunst og visuel kultur

Formål:
Eleverne har brugt dette forløb i forbindelse med en prøveeksamen, hvor de skulle skabe en souvenir. Eleverne har skulle læse om om forskellige virkemidler til at finde ind til hvilken souvenir de ville udføre og lade sig inspirere af de forskellige begreb og udtryk nævnt i teksterne.

Faglige mål
eleverne har lært om kunst og visuel kultur som identitet bærende objekt, som det har kunne lade sig inspirere sig af i udviklingen af deres souvenirs. I forbindelse med deres research er eleverne blevet opfordret til at indblande politik ind i deres værk, dog har dette ikke været et krav. Igennem udførelsen af opgaven har eleverne også undersøgt hvilke materialer de ville arbejde med.


Begreber
Aura (Walter Benjamin)
Selviscenesættelser
Plakater vs. kunstplakater
Masseproduceret vs. unik
reklame
Marc Augés begreb: Ikke-steder
Christian Norberg-Schulz - genius loci (latin): Stedets ånd
Terrain vague: en betegnelse for øde, forladte udkantsområder i byer, som gamle
fabriksområder, jernbaneterræner, nedrivningsmodne huse m.v.

Maurice Halbwachs (1877-1945) skelner mellem tre forskellige typer af erindringer:
- Historisk erindring, som vi er fælles om at anerkende som en form for autoriseret fortælling om fx vores by eller nation i historieskrivningen,
- Personlig erindring, som er vores selvoplevede version af fortiden, som vi selv husker den.
- Kollektive erindring, som er den historie, vi skaber sammen gennem fælles minder, og som er vigtig for vores gruppeidentitet i fx en familie, en
by eller et land.

Sokkel/Postament: Den mest klassiske løsning, der adskiller skulpturen fra omgivelserne.
•Fritstående: Skulpturen står direkte i landskabet eller på gulvet uden mellemliggende støtte (rundskulptur).
•Relief: Skulpturen er en del af en flade, f.eks. en væg.

#MeToo
Black Lives Matter (2020).
Cancel Culture
Call out culture


Kerneværker:
Holocaust Mahnmal, arkitekt: Peter Eisenman, Berlin 2005
Det nationale monument for danskere i udenlandsk mission siden 1948, kunstner: Finn Reinbothe, Kastellet København 2011
Rytterstatue af Frederik den 5.  Amalienborg slotsplads, Jacques-François-Joseph Saly, 1768
I am Queen Mary, billedkunstner, Jeannette Ehlers (DK) og La Vaughn Belle (Jomfruøerne), København 2018
Monument for Inge Lehmann, Billedkunstner Elisabeth Toubros, København 2017


Faglige tekster
om Visuel Kultur:
Billedkunstbogen:
Metode, https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193 . 10,6 Sider
Temaartikler, https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194 , 0,7 Sider
8.1 Plakater råber, https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195 , 8,8 sider
8.2 Selviscenesættelser,https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196 7,2 sider
8.3 Digitale medier og kunst, https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=197 7,7 sider
8,4 Street art, https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198 5,6 sider
8,5 Stedet, https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199 6,1 sider
8,6 Mindesmærker, https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212 17,9 sider
Samlet 64,6 sider

Elevværker/øvelser
Opgaveformulering:
Udform en souvenir, der viser dit svar på Danmark og hvad det er der føles som dansk.

Souveniren må udformes ud af de materialer der er tilgængelig på Herlev Gymnasium, og må gerne tage form af figur, nøglering, øloplukker, magnet, forslag til tryk på t-shirt eller kasketter, eller blot være en plakat eller postkort.

Jeres opgave vil blive bedømt ud fra jeres kreativitet og unikhed. Derfor går opgaven IKKE ud på at lave kopier af typiske danske souvenirs/ikoner, med mindre hvis de får en ny betydning (en parafrase) end dens oprindelige fortælling.

Hvis I arbejder med 2D værker, er maks. størrelsen A3 og hvis I arbejder med i 3D, så er maks. Størrelsen H: 20 cm x  B: 20 cm x D: 20 cm.

Note: Husk der er en kæmpe forskel på hvad det officielle Danmark ønsker at fremstå sig selv som, og hvad det multikulturelle Danmark forstår af, hvordan det er at bo i Danmark.

-> Som en del af øvelsen, har eleverne haft frie rammer til at vælge hvilke materialer og udtryksforme som de vil arbejde med.

Uddelingskopier og powerpoint præsentationer se: Forløbsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Appropriation og Pablo Picasso

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til Pablo Picasso og hans måde at arbejde på. Eleverne har blandt andet fået vist få eksempler på Picassos tidligere værker og perioder (blå- og røde-perioder), som har været forløberen til kubisme, inden Picassos rejser til det afrikanske kontinent og begyndte at appropriere masker og afrikanske kulture.

Faglige mål:
At arbejde med appropriation og ikke vestlige udtryksforme. Ligeledes har målet for modulerne at introducere til Pablo Picasso og især vise, at selv én af de største kunstnere har gjort brug af appropriation, og dermed stille spørgsmål til opfattelsen af det kunstneriske geni. Igennem Picassos undersøgelser af afrikanske masker, er eleverne også blevet bekendt med kubisme, som har tydelige ligheder, med Picassos rejse til det afrikanske kontinet.  Dertil er eleverne blevet introduceret til nutidige bevægelser i forbindelse med populisme og identitetspolitik, både med venstre og højerfløjens synspunkter i forbindelse med appropriation og Kulturel appropriation. Disse tekster er valgt udfri at vise nogle af de aktuelle tematikker og dillemmaer som samtids billedkunstnere arbejder med.


Begreber
appropriation
parafraser
Kulturel appropriation
feminisme
kulturimperialisme
Minoritetskultur
Politisk korrekthed

faglige tekster
Populisme og Identitetspolitik:
Kap 8. Hvad er identitetspolitik, https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137 0,7 Sider
Kap 9. Venstrefløjens identitetspolitik, https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138 0,9 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166  0,5 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=209  1,3 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=197 2,6 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167 1,8 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168 0,5 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198 0,7 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199 1,5 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=200 0,9 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169 1,1 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 3 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156 1,9 Sider
Kap 10. Højrefløjens identitetspolitik,
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139 1 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 0,5 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203 1 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204 1 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172 0,5 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=205 1 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206 2 Sider https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173 1,3 Sider
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158 3 Sider
Samlet 28 sider


Kerneværker:
Pablo Picasso, The Old Guitarist, 1904
Pablo Picasso, Les Demoiselles d'Avignon (1907)
Pablo Picasso, Head of a Sleeping Woman, 1907
Pablo Picasso, Nu à la serviette, 1907
Brick Factory at Tortosa, 1909
three musicians 1921
Pablo Picasso, Meninas, 1957 og Diego Velázquez, Meninas, 1656


Elevværker/øvelser
Eleverne har skulle lav deres egen afrikansk eller ikke vestlig-inspireret maske. De har måtte laves maskerne i 3D (evt. af pap), men også lave deres maske ved at tagne masken.

Uddelingskopier og powerpoint præsentationer se: Forløbsmateriale
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eksamensprojekt - monumenter og mindesmærker

Formål:
I 8 moduler har eleverne arbejdet med deres eksamensprojektet ud fra den givne problemformulering. Eleverne har fået en introduktion til forskellige slags monumenter og mindesmærker og haft tid til at undersøge emne og udtryk, i forbindelse med deres endelige værk.

Faglige mål
I eksamensprojektet har eleverne arbejdet selvstændig. Der er blevet indkøbt materialer på elevernes opfordringer, men der er også elever der har købt ting selv til deres værk. Flere begreber er gået igen fra tidlige forløb

Begreber
Mindesmærker
monumenter

Maurice Halbwachs (1877-1945) skelner mellem tre forskellige typer af erindringer:
- Historisk erindring, som vi er fælles om at anerkende som en form for autoriseret fortælling om fx vores by eller nation i historieskrivningen,
- Personlig erindring, som er vores selvoplevede version af fortiden, som vi selv husker den.
- Kollektive erindring, som er den historie, vi skaber sammen gennem fælles minder, og som er vigtig for vores gruppeidentitet i fx en familie, en
by eller et land.

Sokkel/Postament: Den mest klassiske løsning, der adskiller skulpturen fra omgivelserne.
•Fritstående: Skulpturen står direkte i landskabet eller på gulvet uden mellemliggende støtte (rundskulptur).
•Relief: Skulpturen er en del af en flade, f.eks. en væg.

Kerneværker:
Monument for H.C. Ørsted, Billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, 1871, Ørstedsparken i København
Statue af Karen Blixen, Billedhugger Rikke Raben, 2019, København
Monument for Inger Christensen, Billedkunstner Kaare Golles, 2021, København
Dan Turèlls monument, Billedkunstner André Stilling, 2007, Dan Turèlls plads i Vangede
Skamstøtten, Billedhugger Jens Galschiøt, 1997, Hongkong
Monument for Inge Lehmann, Billedhugger Elisabeth Toubros, 2017
I am Queen Mary, billedkunstner Jeannette Ehlers (DK) og Billedkunstner La Vaughn Belle (Jomfruøerne), 2018, København
Holocaust Mahnmal, arkitekt: Peter Eisenman, Berlin 2005
Det nationale monument for danskere i udenlandsk mission siden 1948, kunstner: Finn Reinbothe, Kastellet København 2011
Rytterstatue af Frederik den 5.  Amalienborg slotsplads, Jacques-François-Joseph Saly, 1768

Elevværker/øvelser
Eksamensprojekt problem formulering:

Monument og mindesmærker

Hvordan kan man med forskellige virkemidler fortolke begrebet monument? Er det er personligt monument af en bedrift man måske selv har udført, eller er monumentet over en kendt personlighed eller historisk begivenhed?

Hvad er monumentets overordnet formål – er det skabt for at hylde, eller mindes noget man aldrig bør glemme? Er det et monument der sat i et privat sted (med lukket tilgang) eller i offentligt rum – og i så fald hvor og hvorfor lige dér? Dette skal være en del af jeres overvejelser.

Opgaven har ikke begrænsninger ang. størrelse. Løsningen på eksamensopgaven kan være et færdigt værk, men også bare en model eller en ’dummy’. Vigtig ting at notere sig, er at monumentet skal forholde sig den plads den skal være i. Derfor kan der bruges plancher eller illustrationer, der fortæller denne del af opgaven. Husk at gemme jeres skitser.

Eksamensopgaven kan laves ud fra de ting og midler vi har på skolen, men I må også gerne anvende jer af egne materialer.

Der er afsat 8 moduler til at løse opgaven. Første modul er d. 15. april – og sidste modul er d. 21. maj, hvor eksamensopgaven skal afleveres efter modulets afslutning.


Uddelingskopier og powerpoint præsentationer se: Forløbsmateriale
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer