Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Nuka Poulsen, Casper Bangsgaard Rask, Jakob Littau Mathiesen, Lene Schou, Rasmus Callsen
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Vikingetiden
Titel 2 Religion: Introduktion til faget
Titel 3 Dansk politik
Titel 4 Forløb#3 #3forløbJødeforfølgelse1.& 2.VK DK
Titel 5 Religion: Sekularisering og afsekularisering
Titel 6 Kulturmøde og integation
Titel 7 Forløb#4 Ideologiernes kamp - den kolde krig
Titel 8 Religion: Islam  -  KS: Kulturmøder
Titel 9 Forløb#5 Kulturmøder indvandringens historie i DK
Titel 10 1. projekt: "Kulturmøder"
Titel 11 KS: Indien verdens mest ulige demokrati (Samf.)
Titel 12 Religion: Hinduisme - KS: Indien
Titel 13 2. projekt: "Indien"
Titel 14 Religion: Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Vikingetiden

Kort introducerende forløb til perioden og historiefaget generelt. Fokus har været på væsentlige begivenheder i vikingetiden, eftertidens syn på vikingetiden og via samtidige kilder, at introducere eleverne for fagets metode, kildekritik.
Vi har desuden arbejdet med hvordan vikingetiden er blevet brugt siden hen i historien og med hvilke formål. Som afslutning på forløbet har vi besøgt Kongernes Jelling, hvor vi ligeledes har arbejdet med historiebrug og historisk formidling.

Kernestof:
-stats og nationsdannelser - herunder Danmarks.
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- historiebrug og formidling.
-historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Kompendiet Hvem var vikingerne?
Martin C. Rasmussen mfl. Danmarks Historie  L&R, 2014 s.49-57.
Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal, 1990 s.6-13 + 14-23 + 70-74.
Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vikinger indsigt og udsyn. Systime, 2006 s.179-180
- Danmarkshistorien.dk: Historiebrug af vikingetiden: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/ (6 s)
- A.D. Jørgensen: "Om vikingetiden" (Carl Harding Sørensen: Vikinger og Togter, Gyldendal, 1990: s. 12-13) (2 s)


Den lille guldbog om kildekritik. Rigsarkivet 5 sider.

Film:
www.danmarkshistorien.dk Søren  M. Sindbæk Professor, PH.D  Aarhus Universitet introduktion til vikingetiden. 13  minutter.
https://www.dr.dk/bonanza/serie/410/vikingeskibets-hemmeligheder/11019/vikingeskibets-hemmeligheder.  16 minutter.
- DR: ”Historien om Danmark” afsnit 3. (5 sider)

Andet:
- Besøg på Vikingemuseet i Jelling (inkl. rundvisning på udendørsarealet)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Religion: Introduktion til faget

Enkeltfagligt forløb

Forløbet er en kort introduktion til faget. Fokus på religionsdefinitioner og på tekstlæsning som fagets metode.

Kernestof:
- religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 #3forløbJødeforfølgelse1.& 2.VK DK

Historieopgaven
Forløb om jødeforfølgelsen  og 1. og 2. verdenskrig i dansk perspektiv
materiale:
Grundbog til Danmarkshistorie Systime, 2006-2014
www.folkedrab.dk
https://annefranksdagbog.praxis.dk/10000

Film: DR TV Hitlers brutale inderkreds 52 minutter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgave 06-02-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion: Sekularisering og afsekularisering

Enkeltfagligt forløb

Religionssociologi: Fra det traditionelle til det moderne til det senmoderne samfund
Fokus på "sekularisering" og "afsekularisering"

Religion i det traditionelle samfund:
Nordisk bondereligion som eksempel på religion i det traditionelle samfund. Fokus på dagligdagens magi og kultens årstidsfester.
Begrebet "fortryllelse"

Religionskritik som en årsag til og en konsekvens af sekulariseringen i det moderne samfund
Begrebet "affortryllelse"
Klassisk religionskritik: Fokus på Nietzsches kritik og Sartres eksistentialisme
Religionskritik i dag: Fokus på Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund

Religion i det senmoderne samfund:
Begrebet "genfortryllelse"
Nutidige eksempler, der viser "synkretisme" og "pluralisme"

Kernestoffet er:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøde og integation

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#4 Ideologiernes kamp - den kolde krig

Kernestof ideologiernes kamp
perioden 1945 til idag
Fokus på den kolde krig og den ideologiske forskel på liberalisme og kommunisme.
Nedslag i perioden: Den kolde krigs begyndelse - Berlin  - Cubakrisen 1962  - op og nedrustning - den kold krigs afslutning - Krigen i Ukraine - en kold krigs tidsalder?

materiale:
Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914, Systime 30 normal sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Religion: Islam - KS: Kulturmøder

Del af flerfagligt forløb

Kernestof:
̶  islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#5 Kulturmøder indvandringens historie i DK

Kulturmøder, indvandringens historie i Danmark er den den særfaglige del af det første at to tværfaglige emner i KS. Forløbet afsluttes med tværfagligt projekt hvor eleverne arbejder tværfagligt med projekt materiale og i grupper udarbejder en synopsis, hvor resultatet fremlægges for lærerne.

Materiale:
Bejder, Peter og  Holt Kim B.; Fra Huguenotter til afghanere - indvandringens historie i Danmark, Systime 2001.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 1. projekt: "Kulturmøder"

Projekt-dagene begynder med en ekskursion til Gellerup Kirke,  Fredens Moske og Bazar Vest.

Eleverne får udleveret projektmateriale og problemformulering og problemstillinger.
Eleverne skriver synopser og fremlægger mundtligt i mindre grupper.

Bilagsmaterialet består af:  
1. Kilde: ”Velkommen Mustafa”. Kilden er en kronik, som er skrevet af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970. Uddrag.  
2. Nyhedsartikel: www.dr.dk, 2024: ”De har indtil videre været tavse – men nu tager flere S-borgmestre afstand fra Frederik Vads ord: 'Jeg blev faktisk stødt'”. Uddrag.
3. Statistik: ”Tiltag til støtte af integration af indvandrere”, Europabarometer, 2017.
4. Helligtekst: Koranen 2,185. Her fra www.tronen.dk, 2024.  
5. Nyhedsartikel: www.dr.dk, 2024: ”Isam B: Hvert år bliver det ramadan, og mange kan stadigt ikke håndtere det”.   
6. Billede: Fredagsbøn foran Christiansborg, 2019.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KS: Indien verdens mest ulige demokrati (Samf.)

KS: Indien verdens mest ulige demokrati (samf)

FORLØBSTYPE:
Tværfagligt

KERNESTOF:
• Sociale og kulturelle forskelle
• Identitetsdannelse og socialisering
• Kvantitativ og kvalitativ metode
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- politiske systemer og demokrati

Kompendium:

Kopier fra bogen: Indien - den nye stormagt, s. 8-9, s. 63 (figur 2.2) + 162-167 + 175-176 + Figur 4.4,
4.5 og 4.6 s. 177-179, Tabel 4.5 og figur 4.7 fra hhv. s. 180 og 183.
0 Kopier fra bogen: Vores samfund af Brmndum og Berg Carlsen, s. 115-120,
0 Kopier fra bogen: Luk samfundet op! 4. udg. i-bog , afsnit 8.1 "Beh0v, prioriteringer og
privat¢|<0nomi"
I lntroduktion til Bourdieu-begreber (kopi fra Ind i Samfundet, 5.31)
0 Model over Bourdieus begreber (”ldentitet og socialisering -for|¢b til samfundsfag“ af Klaus
Holleufer og Line Bjerre Kristensen, Systime).
O Kopier fra bogenz Sociologiens kernestof, i-bog: afsnit 14. Kain, konsroller og Iigestilling
0 Kopier fra bogen: Kan og Iigestilling, i-bog: afsnit 4.1: Global ulighed og kwnsligestilling
I Artikelz lndiens befolkning og okonomi vokser. Men der er kamp om selv de ringeste jobs, og
middeiklassen er utilfreds, Politiken 20.4.2023
0 Artikelz "lndiens staerke mand lover opgwr med kastesystemet, men er det valgflaz-sk?", JyllandsPosten 7.1.2024
0 Artikelz "Historisk forandring: 415 millioner fattige indere har féet bedre levestandard",
Verdensbedstenyhedendk, 6.11.22
0 Artikel: »Jeg har aldrig set det far“; Det er lykkedes Indien at udrydde ekstrem fattigdom”, Politiken
29.3.24
0 Artikel: "Indien ramt af tre pigedrab og en gruppevoldtagt pé fé dage", tv2-nyhedernes
hjemrneside, 20.04.2018.






KORT OM FORLØBET:
Indien overhaler inden længe Kina, som det land i verden, der har flest indbyggere. Indien er også et demokrati. Disse kendsgerninger gør Indien til verdens største demokrati!
Indien har i de seneste ca. 30 år oplevet en enorm økonomisk vækst, men pengene er ulige fordelt, og mange hundrede millioner lever i stor fattigdom. Ud over økonomisk ulighed er Indien også præget af andre former for ulighed: socialt (pga. kastesystemet), uddannelsesmæssigt, kønsmæssigt osv.

De centrale begreber i forløbet er:
- Fra planøkonomi til styret markedsøkonomi
- Eksportøkonomi, globalisering
- BNP, BNP pr. indbygger og vækst i BNP (økonomisk vækst)
- Økonomisk vækst vs. bæredygtighed
- Økonomisk ulighed, gældsslaver
- Social ulighed
- Kastesystem
- Bourdieu-begreber: Habitus og diverse kapitaler
- Social arv
- Social mobilitet
- Mønsterbryder
- Absolut og relativ fattigdom
- Gini koefficient
- Analfabetisme og uddannelsesfælde
- Voldtægtsproblematikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 2. projekt: "Indien"

Eleverne får udleveret projektmateriale og problemformulering
Eleverne skal selv lave problemstillinger
Eleverne arbejder og skriver synopser i grupper (2-3) og fremlægger

Bilagsmaterialet består af
1. Lovtekst: Uddrag fra Den indiske forfatning (1949)
2. Helligtekst: Manus Lovbog, kapitel 12 (uddrag)
3. Indisk plakat: Den hellige Shiva-familie
4. Historisk kildetekst: “Dadabhai Naoroji, 1871: Fordele og ulemper ved det engelske styre”
5. Fotografi: En indisk storby med slum og skyskrabere
6. Statistik: Indkomstfordeling Kina vs. Indien (2021)
7. Artikel fra Kristeligt Dagblad, 23.02.2016: “Indien kæmper stadig med det forbudte kastesystem”
8. Artikel fra Politiken, 31.05.2023: “Indiens økonomi giver Kina og Vesten baghjul”

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer