Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anna Kathrine Høg Eriksen, Gorm Duus Gjessing, Laura Garne Kjeldsen
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks hi, 1r ks re, 1r ks sa, 2r ks, 2r ks hi, 2r ks re, 2r ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid og historiebrug
Titel 2 Det antikke Grækenland
Titel 3 Besættelsen 1940-45
Titel 4 Dansk politik
Titel 5 Kristendom
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Indvandringens historie (kulturmøder)
Titel 8 Islam (KS: Kulturmøder)
Titel 9 Hinduisme (KS: Indien)
Titel 10 Indien - KS sa
Titel 11 Særfagligt forløb: Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid og historiebrug

Forløb om vikingetiden med fokus på at få et overblik over de centrale udviklingstendenser i perioden. Herunder hverdagslivet, magtens centralisering under Harald Blåtand, religionen og trosskiftet samt togterne. Både plyndring og handel. Der har også været fokus på kildegrundlaget til perioden. Her er der arbejdet med Jellingestenene, Trelleborgene og beretninger fra udlandet. Herefter er der blevet arbejdet med historiebrug af vikingetiden og vi har taget debatten om perioden bør skifte til et andet navn end "vikingetiden".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det antikke Grækenland

Forløbet omhandler det antikke Grækenland med hovedvægt på Athen i den klassiske periode i 400-tallet f.v.t. I forløbet har der været fokus på styreformer- specielt demokratiet i Athen. Derudover er der blevet arbejdet med Perserkrigene, den peloponnesiske krig samt hellenismen og synet på det antikke Grækenland i eftertiden og i dag. Her har vi snakket om og debatteret direkte og repræsentativt demokrati. Analytisk er der blevet arbejdet med kildekritik og retorisk analyse af taler (Perikles' gravtale).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsen 1940-45

Klassen har skrevet historieopgave i forløbet.

Forløb om den danske besættelse og modstandsbevægelse. Forløbet har fokus på at få et overblik over besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig og samtidig undersøge, hvordan den danske modstandsbevægelse udviklede sig i løbet af besættelsen. I historieopgaven er der blevet arbejdet med samarbejdspolitikken og erindringshistorie og historiebrug i form af en analyse af Anders Foghs tale d. 29.8.2003. Her har vi set på hvordan historie kan bruges til at fremme en nutidig politisk dagsorden.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk politik

I samfundsfag har vi arbejdet med:
- Ideologier og ideologiske forgreninger
- Partierne, viden om partiernes politik og placering på skillelinjerne
- Politiske skillelinjer
- Partiadfærd - Molins model og Kaare Strøms model
- Lovgivningsprocessen
- Demokrati og deltagelse
- Rettigheder, pligter og medborger
- Ligestilling og repræsentativitet i Folketinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom

Kristendom

Enkeltfagligt forløb i religion om kristendom.

Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster.
- Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
- Religionsfaglige metoder.


FAGLIGE MÅL

- redegøre for forskellige livsanskuelser (…) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning.


MATERIALE

”Religion – Kort og godt” af Allan Poulsen, Forlaget Columbus 2018 s. 88-119 (kapitlet om kristendom) samt om Ninian Smarts dimensioner

”Religion – Kort og godt” s. 12-16

”Religion – Kort og godt” s. 27-29

https://www.kristendom.dk/guide-til-folkekirken/guide-p%C3%A5-vandring-gennem-kirkerummet

https://www.bibelselskabet.dk/brevkassen-hvad-er-et-relikvie

”Nikolaj, Nicholas og ham der Gud” af Tonie Yde Mørch, Berlingske Tidende, 2005 (uddrag)

”Præst søger Paradis”, DR-udsendelse


Fra Bibelen:

Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 1-2: Verdens skabelse

Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 3: Syndefaldsmyten

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 2 ”Jesu fødsel”

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 24 ”Jesu opstandelse”

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 10, 25-37: ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner”

”De unge præster” (afsnit 1), DR tv-udsendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

Det første flerfaglige forløb i KS.
I samfundsfag har vi sat fokus på integration, hvad integration er, hvad der skaber integration og kulturmødet i minoritetens perspektiv, særligt i et sociologisk perspektiv.
Centrale begreber i forløbet:
- Samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne
- Socialisering
- Integrationsformer: Segregation, assimilation, pluralistisk integration
- Identitetsformer: Rene identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet
- Hofstedes kulturdimensioner
- Honneths anerkendelsesbegreb
- Fordomme og stereotyper
- Ideologi og integration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Indvandringens historie (kulturmøder)

Forløbet er en del af første fællesfaglige forløb i KS under temaet kulturmøder.

Forløbet har fokuseret på de lange linjer i dansk indvandrings historie med fokus på perioden fra 1960'erne til 2001.

Her har vi set på tendenser og brud i de enkelte årtier, der har påvirket udlændingedebatten i Danmark.

I KS projektet skulle de undersøge følgende spørgsmål:

Problemformulering:
“Hvilke udfordringer møder indvandrere, når de skal integreres i det danske samfund, og hvordan tackler de disse udfordringer?”

PROBLEMSTILLINGER:
- Hvem er indvandrerne - hvor kommer de fra, hvornår og hvorfor?
- Hvordan har danskernes holdning til indvandrere ændret sig fra 1960’erne til nu?
- På hvilke måder prøver indvandrere at forholde sig til de udfordringer, som integrationen giver?

I projektugen var klassen på ekskursion til Gellerupparken i Århus, hvor vi besøgte Fredens Moske og Gellerup Kirke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Islam (KS: Kulturmøder)

Islam

Islamforløb i religion som del af et flerfagligt KS-forløb under overskriften ”Kulturmøder”.

Forløbet er struktureret efter Ninian Smarts syv dimensioner.


Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster.

- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.

- Religionsfaglige metoder.



FAGLIGE MÅL

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark (…)
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (…) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning.


MATERIALE

Kapitel om islam i ”Religion – kort og godt” af Allan Poulsen s. 121-145

Hadith om Muhammeds udseende kopieret fra Kopieret fra Deniz Kitir: ”Klassisk og moderne islam”, Systime ebog

Koranuddrag om gud:
- Sura 1, 1-7
- Sura 4, 79


Tre hadither kopieret fra Andreasen m.fl. ”Mennesket og magterne” (2006) s. 101 og 104
- Hvordan være sikker på at komme i paradis?
- Om grænserne for det tilladte.
- Om tilgivelse

https://www.islam.dk/skal-eller-skal-ikke/

”Er det islamisk set tilladt at ryge”, eksempel på internetfatwa

Om muslimske idealtyper (traditionalist, modernist, sekularist, fundamentalist) kopieret fra ”Grundbog til religion C”, Systime ebog

Præsentation af Demokratiske Muslimer (uddrag)

Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet (uddrag)

Begreberne minimalisme og maksimalisme

Klip fra udsendelsen ”Hvad betyder det at være … muslim”

Tv-udsendelse: "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka"

Statistik vedr. muslimer i Danmark kopieret fra ”Grundbog til religion C”, Systime ebog

Genstande: Et bedetæppe, en bedekrans, wudu-strømper, et kompas, en meget lille koran

Klip fra udsendelsen ”Reformisten – den kvindelige imam”

Matrixgruppearbejde:
- Aminah Tønnsen: ”Tørklædet er malplaceret i Danmark” (uddrag)
- Fatih Alev: ”Guds påbud at kvinder skal dække sig til” (uddrag)
- ”Dansk model med hijab” (uddrag)

Projektmateriale til flerfaglig KS-prøve om ”Kulturmøder”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hinduisme (KS: Indien)


Hinduisme

Hinduismeforløb i religion som del af et flerfagligt KS-forløb under overskriften ”Indien”.  

Forløbet er struktureret efter Ninian Smarts syv dimensioner.

Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Udvalgte sider af yderligere én religion (hinduisme).
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
- Religionsfaglige metoder.


FAGLIGE MÅL

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i (…) andre lande.
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (…) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af (…) global kultur og tænkning.



MATERIALE


”Religion – Kort og godt” af Allan Poulsen, Forlaget Columbus 2018 s. 146-175 (kapitlet om hinduisme).

Undersøgelsesopgave om Indien, hvor eleverne har ledt efter svar på faktaspørgsmål her: https://globalis.dk/lande/indien

Billeder fra https://www.religion.dk/hinduisme/billedserie-hinduismen-mangfoldighedens-religion  

”Purusha-hymnen” fra Rig Veda.
Kopieret fra ”Hinduisme i Danmark og i verden” af Marianne Qvortrup Fibiger, Aarhus Universitetsforlag 2022 s. 67-68

Uddrag fra to forskellige Upanishade-tekster:
- Maitrayaniya-Upanishad I, 3-4: Krop og forgængelighed
- Brihadaranyaka-Upanishad IV, 4

Klip fra udsendelsen: ”Hvad betyder det at være: Hindu”

Videoanalyse af selvfundne puja-videoer

Uddrag fra Manus Lovbog kap. 10, stk. 4,46, 51-56

Klip fra animeret udgave af Bhagavad Gita

Minileksikon:
- Helligt og profant
- Rent og urent

Genstande fra skolens samling:
- Et puja-sæt
- Mandir (hjemmealter)
- Ganesh-murti (figur af guden Ganesh)
- En aum-figur
- En mala (bedekrans)
- Shiva-murti (figur af guden Shiva)

Tekst af M.S. Golwalkar (hindunationalisme)

Tekst af Gandhi. Uddrag fra ”Hindu Dharma”, 1950.

Om kvindesynet i Indien fra bogen ”Religion på kryds og på tværs” af Bodil Juncker m.fl. Forlaget Columbus s. 58-61. Herunder uddrag fra Mahabharata og Manus Lovbog 9, 2-9.

Tv-udsendelse: "Indefra med Anders Agger: Tamiler", DR

Materiale til projektprøve i KS-forløbet om Indien

Klip fra "Kvinder i Indien. Fra tæsk til chefjob", DR Horisont
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Indien - KS sa

Samfundsfag:
I forløbet har vi haft fokus på følgende hovedområder:
- De økonomiske mål: økonomisk vækst og arbejdsløshed. Vi har set på danske forhold og set på, hvordan den økonomiske udvikling er i Indien og hvad det betyder for Indien
- Behovsopfyldelse og levevilkår: Maslows behovspyramide og HDI-indekset
- Fattigdom og ulighed: Absolut og relativ fattigdom. Vi har set på, hvordan fattigdom ser ud i DK, herunder en dokumentar om at være relativ fattig i DK. Vi har set på forskellige mål for fattigdom og ulighed: Gini-koefficient, HDI og MPI. Vi har også set på Bourdieus begreber til at forklare ulighed.
- Vi har berørt forskellige ideologiske syn på ulighed
- Kastesystemet: Vi har set på by/modernitet og land/tradtionelle samfund, herunder læs Tönnies begreber.
- Køn og ligestilling: Vi har arbejdet med forskellige køns-begreber: Den biologiske, den sociale og den konstruktivistiske kønsopfattelse. Vi har set på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i Danmark. I forhold til ligestilling i Indien har vi set på struktur- og aktørforklaringer.
- Til sidst har vi arbejdet med demokrati, demokratibegreber - repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Vi har set på demokratiets tilstand i Indien, blandt andet med korruption som en udfordring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer