Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Arben Deliu, Jens Filt Elleby, Rikke Villumsen
Hold 2024 ks/1q ks (1q ks, 2q ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie: Demokratiets udvikling
Titel 2 Forløb Dansk demokrati og politik
Titel 3 Rigsfællesskabet - Danmark og Grønland Historie B
Titel 4 Grønland og Danmark To senmoderne samfund samf
Titel 5 Velfærdsstaten
Titel 6 Velfærdsstaten - det gode samfund Samf C
Titel 7 Danmark - demokrati og krig
Titel 8 Historieopgaven
Titel 9 Kulturmøder samf
Titel 10 Kulturmøder - Indvandring til  Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie: Demokratiets udvikling

Historie B
Særfagligt

Demokratiets udvikling
Demokrati i oldtiden, Demokratiet i politiske tækning – middelalderen og renæssancen, Det moderne demokratiets historie – oplysningstiden og revolutionerne, Ideologierne, Ideologiernes kamp, Første verdenskrig, Den russiske revolution, Sovjetunionen, Mellemkrigstiden – Demokratiets krise og fald, Hitler (historieskabende og historieskabt ), Anden verdenskrig – fascismen og nazismens nederlag, Holocaust, Den kolde krig, Sovjetimperiet, Det amerikanske imperium, Kommunismens sammenbrud, Den nye verdensorden.

Kernestof:
- Andriansen, Inge et al. 2019. Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk integration.  København: Gyldendal (ibog) s.231-237, 239-251

Litteratur til modulerne om demokratiet i oldtiden, Demokratiet i politiske tækning – middelalderen og renæssancen, Det moderne demokratiets historie – oplysningstiden og revolutionerne,
- Catridge, Paul. 2016. Democracy - A Life. Oxford: Oxford University Press s.275-280
- Bryld, Carl Johan.2017. Verden før 1914 i dansk perspektiv. Århus: Systime (ibog). Side id.135-136, 421-429, 464-416, 664-475
- Daley, Jason. Lessons in the Decline of Democracy From The Ruined Roman Republic. Smithsonian Magazine. 6.november 2018

- Danielsen, Kim Beck. 2019. Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion. København: Gyldendal (ibogen) s.131, 158

- Frederiksen, Peter.2009. Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund. Århus: Systime s.46-47

- Hansen, Mogens Herman. 2012. Demokratiets historie fra oldtid til nutid. København: Museum Tusculanums Forlag s.11-36
         
- Hellas, Knud et al. 2011. Overblik – verdenshistorie i kortetræk. København: Gyldendal s.119-122

- Jessen, Mathias Hein. Du kan takke Romerriget for at du skal følge loven. Videnskab.dk. 24.januar 2016
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-kan-takke-romerriget-du-skal-folge-loven

- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt.2019. Om europæisk verdenshistorie. København: Gyldendal s.151, 130

- Sophus, Helle. Anm: Genopdaget: Manden bag den fredsbevarende stat. Weekendavisen. 12.marts 2021, Sektion 2
         

Kilder:
- Kritik af Athens demokrati (uddrag)
Kilde: Aksel Damsgaard Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 127-129
https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p289
- Vi skal ikke være så bange for folket det er klogere, end man tror.
Bennike, Christian. Vi skal ikke være så bange for folket det er klogere, end man tror. Information.dk 29. oktober 2017
https://www.information.dk/moti/2017/10/vaere-saa-bange-folket-klogere-tror

- Otto Dietrich: Med Hitler til magten, 1933
Bryld, Carl Johan. 2019. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime: Århus (ibog) https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p344
Tysk politikers udtalelser om mindesmærke skaber vrede
https://www.dr.dk/nyheder/udland/tysk-politikers-udtalelser-om-mindesmaerke-skaber-vrede (uddrag)
Merkel udtrykte dyb skam under første besøg til Auschwitz(uddrag)
06.12.2019
https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE11806830/merkel-udtrykte-dyb-skam-under-foerste-besoeg-til-auschwitz/

Billede:
Denkmal für die ermordeten Juden Europas



Dokumentarfilm:
Tilintetgørelsen af Europas jøder
Dokumentarfilm: Berlinmurens fald


Faglige mål:


- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- ̶kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Omfang 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb Dansk demokrati og politik

Overordnet om forløbet:
Forløbets overordnede formål er at udgøre et særfagligt forløb i samfundsfag, samt at opfylde kravene i læreplanen vedrørende politik.

Pædagogiske mål
Der er flere pædagogiske mål med forløbet. 1)Vænne eleverne til læsning af fagtekster, 2)Vænne eleverne generelt til lektielæsning.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.  
̶  argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶  kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶  politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Bog/bøger:
Kauffeldt, Søren: C-bogen, Columbus.

Film/TV/web:
-Podcast: Jonas Thorøe Olesen & Jens Filt Elleby: „Fortid & Nutid. Undervisningspodcast i samfundsfag og historie” (Spotify: https://open.spotify.com/show/4xKSckHtYggqFT4zvakIED?si=cafcc8fc8ede448f)
Video:
Socialisme Enhedslisten Mai Villadsen 1.maj 2021
(https://drive.google.com/file/d/1JzuBw2EV1OEwCnaUn9766RaHk2r6h4s-/view?usp=sharing)
(Minuttal: 03:28-11:48)
Video:
Reformsocialisme/Socialdemokrati,
(https://drive.google.com/file/d/1wwX4C285jQvmgMjNVx5k70RgfTZIoFxW/view?usp=sharing)
(Minuttal: 00:00-11:28)
-Film Magtens treadling Det borgerligt liberale demokrati (Jens Elleby) (https://www.youtube.com/watch?v=yQIhFd87_ws&t=4s)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for begrebet ideologi, samt for ideologityperne regressiv, legitimerende og progressiv.
2.Gøre rede for de klassiske ideologier socialisme, socialdemokratisme, liberalisme og konservatisme.
3.Gøre rede for danske, politiske partiers funktion og rolle i det politiske system.
4.Gøre rede for forskellige former for politisk deltagelse, dvs. gennem politiske partier, gennem interesseorganisationer og gennem græsrodsbevægelser.
5.Gøre rede for fordelings- og værdipolitik, samt ligheder og forskelle mellem disse.
6.Gøre rede for begreberne ”progressiv skat”, ”flad skat” og brugerbetaling og sætte dem i relation til politiske ideologier.
7.Gøre rede for partiadfærd med særligt henblik på Molins model.
8.Gøre rede for lovgivningsprocessen i Folketinget i hovedtræk.
9.Gøre rede for begrebet ”magtens tredeling”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rigsfællesskabet - Danmark og Grønland Historie B

Historie B:
Rigsfællesskabet - Grønland og Danmark
Grønland og Rigsfællesskabet - Hvad ved vi om Grønland og Grønlandsforhold til Danmark?,
Grønland før danske kolonisering og danske kolonisering, Rigsfællesskabet, hjemmestyre og selvstyre, Kampen om historien – selvstyre og selvstændighed, Det Grønlandske eksperiment og undskyldning - erindringshistorie og historiebrug, Grønlandske unge og Danmark,
Rigsfællesskabet, Arktis og Rigsfællesskabets fremtid


Kernestof:

Augustensen, Rasmus og Krister Hansen. 2023. Grønland – Historie, samfund, religion. Århus: Systime (ibog)s.180-184


Kilder:
· Billede af vandaliseret statue af Egede i Nuuk.
· Statue af missionæren Egede udsat for hærværk i København. DR.dk 30.juni 2020
· Artikel: Hansen, Frederik Gjersen. Undskylder til ”eksperimentbørnene”: ”I blev fremmede i jeres eget liv”. Altinget.dk 9.marts.2022
· Dahlin, Ulrik. Efter FN-kritik af Danmark: ”Grønlands usynlige spøgelser” skal ind fra kulden. Information.dk 14.februar 2023
· Høegh-Dam, Aki-Matilda. Simut: Der eksisterer ikke noget rigsfællesskab, kun dansk herredømme. Altinget.dk 19.maj 2021.
· Stormagtsrivalisering i Arktis kan forskubbe magtforholdet mellem Danmark og Grønland. Diis.dk 9.december 2021
· Mouritzen, Kristian. Frederiksens melding om Grønland og Arktis vækker opsigt. Berlingske. Sektion 1 s.8. 12 juni 2021



Dokumentarfilm:
· VIDEO Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?
· afsnit 4 Det nye Grønland
· Kampen om historien – selvstyre og selvstændighed
DR2, sæson 3, afsnit 4
· Video: Grønlændere, der fik frataget deres sprog – Mød tre af de tidligere børn fra ”Grønlandseksperimentet”
Skibsted, Heidi og Rasmus Agger. Grønlændere, der fik frataget deres sprog – Mød tre af de tidligere børn fra ”Grønlandseksperimentet”. dr.dk 22.oktober 2015
· De unge Grønlændere – Kultursplittelsen.
- Deadline: Har Danmark forsømt relationen til Grønland?

Faglige mål:


- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- ̶kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:

- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug
Omfang 100 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mindmap 28-10-2024
Mundtlig oplæg om kristen mission i Grønland 17-12-2024
Synopsis- Grønland 03-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønland og Danmark To senmoderne samfund samf

Overordnet om forløbet:
I samfundsfag vil vi arbejde på tværs i fagets genre for at undersøge hvordan nationalisme, manglende kulturforståelse, socioøkonomiske udfordringer og mistrivsel blandt befolkningen står i kontrast med håbet om udvikling, international anerkendelse, respekt og vækstmuligheder. Forløbet har hertil et sociologisk fokus hvor eleverne er blevet præsenteret for teori, som Anthony Giddens og Pierre Bourdieu, som eleverne har skulle bruge til at belyse Forskellige udfordringer ved at være ung grønlænder i det senmoderne samfund.

Faglige mål:
-diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶  sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
̶  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.  

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
kvantitativ og kvalitativ metode.

Bog/bøger:
Luk samfundet op. 3 udg. 39-43, 67-74, 44-49, 95-98
Grønland: Historie, Samfundsfag og religion (grundbog): 85-89 & måske 56-61
Grønland i tal (s 7-9) Grønland i tal 2021.pdfGrønland i tal

Tekst og materiale:
Artikler der er blevet brugt i undervisningen:
https://sermitsiaq.ag/kamp-accepteret

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

https://fyens.dk/nyborg/ung-groenlaender-folk-spoerger-om-jeg-drikker-vodka-hver-dag

Grønlands statistisk: Grønland i tal: ”Kultur” (https://stat.gl/publ/da/GF/2023/pdf/Gr%C3%B8nland%20i%20tal%202023.pdf) (sidst set 19/11 – 2023)

Artikel Hun insisterede på at tale grønlandsk i folketingssalen DR (https://www.dr.dk/nyheder/politik/hun-insisterede-paa-tale-groenlandsk-i-folketingssalen-og-saa-blev-karsten-hoenge)

Film/TV/web:
Dokumentaren: Kampen om Grønland - Dokumentaren kan hentes på MitCFU.dk

Film Aki-Mathilda Høegh Dam Tale på grønlandsk i Folketinget (https://drive.google.com/drive/folders/1_fSknz9pucJxfaelaQn1wid8XrAbrUI2?usp=sharing)

Film Aki-Mathilda Høegh Dam Danske og grønlandske unge misforstår hinanden (https://drive.google.com/file/d/1BcA8bAH6q2KNNDHFx_kjb4pgHVWeF_Em/view?usp=sharing)

Film Ideologier og partier vs 2 (https://www.youtube.com/watch?v=-YP-PNSKNs8&t=10s) (Jens Elleby)

Klip med den grønlandske rapper ”Tupilak” fra filken ”Lykkeland”
(https://vimeo.com/375660102/dc030780a5)

DR Explainer: ”Hvorfor vil grønlænderne gerne løsrive sig fra Danmark?” (https://drive.google.com/file/d/15g8Yoe2xiOK3PHLh4ue5n-GqRT3QWRKI/view?usp=sharing)

Film Borgen, nyeste sæson, afsnit 7, ”Just make it go away”, minuttal: 30:40 – 33:49
(https://drive.google.com/file/d/1szYUjymPzYK2eT6qs_iM5ZctgzUkCQHB/view?usp=sharing)

Film Borgen – Riget, Magten og æren: ”Ministeren ønsker ikke at udtale sig..”, afsnit 4.
(Minuttal: 37:43 – 55:38) (https://drive.google.com/file/d/14kNxV1tli-eAmKixX_ykl7r8pxNG0FAb/view?usp=sharing)


Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
2.Gøre rede for David Riesmanns og Dominique Bouchets dyresymboler i forhold til forskellige samfundsudviklinger, dvs. ”Myren”, ”sneglen” og ”kamæleonen”.
3.Anvende Riesmanns og Bouchets dyresymboler i en diskussion og karakteristik af forskellige samfund.
4.Gøre rede for Anthony Giddens’ begreber om individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, ontologisk usikkerhed, ekspertsystemer, udlejring af sociale relationer.
5.Gøre rede for begreber indenfor socialisering og identitetsdannelse dvs. primær-, sekundær-, dobbelt- og tertiær socialisering, jeg-, personlig-, social- og kollektiv identitet.
6.Gøre rede for hvad det vil sige at være en moderne grønlænder.
7.Gøre de for sprogforskeren Robert Petersens karakteristik af hvad det vil sige at være ”en rigtig grønlænder”.
8.Gøre rede for forskellige årsager til kulturforskelle mellem grønlændere og danskere.
9.Gøre rede for Benedict Andersons begreb ”forestillede fællesskaber”.
10.Gøre rede for integrationsbegreberne assimilation, kulturpluralistisk integration og segregation
11.Gøre rede for begreberne ren-, bindestregs- og kreolsk identitet.
12.Gøre rede for Gordon Allports ”kontaktteori” i forhold til stereotyper og fordomme.
13.Anvende punkt 1-12 i forbindelse med analyser og undersøgelser af tekst-, tal-, billed- og filmmateriale.
14.Gøre rede for de grønlandske, politiske partiers fordelingspolitiske grundholdninger og til forholdet til rigsfællesskabet.
15.Gøre rede for de vigtigste indtægtskilder og udgifter i grønlandsk økonomi.
16.Anvende punkt 14-15 i forbindelse med analyser og undersøgelser af tekst-, tal-, billed- og filmmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstaten

Historie B
Velfærdsstaten
Fattigdom i 1800 tallet, Fattigdom og socialpolitik 1849-1919, Socialreformen og velfærdsstatens rødder 1919-1945, Velfærdsstaten 1945-1973,  Bagsiden af velfærdsstaten - Racehygiajne og eksperimentet på Grønland, Velfærdsstaten i krise 1973-1993, Velfærdsstaten 1993-2001, Velfærdsstaten 2001-2013 De nødvendige reformer, Fra velfærdsstaten til konkurrencestaten 2013-?, Velfærdsstatens udformninger og udfordringer, Moralen og velfærdsstaten, Stigende sociale ulighed,

Kernestof:

Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration. København: Gyldendal (ibog) s.138-261
1. Kühle, Ebbe. 2015. Global historie – 500 års forandringer og dilemmaer. København: Gyldendal s.181-185
2. Thorkil Smitt. 2006. Danmarks historiske oversigt. Århus: Systime s.102-105
3. Siderne om Velfærdsstatens bagside er skrevet udefra
Augustensen, Rasmus og Krister Hansen. 2022. Grønland – Historie, samfund, religion. Århus: Systime s.359
https://groenland.systime.dk/?id=c359
Dahlin, Ulrik. Først da Helene Thiesen var 46, forstod hun, at hun som barn havde været del af et eksperiment. Information.dk 19.oktober 2019
https://www.information.dk/indland/2019/10/foerst-helene-thiesen-46-forstod-barn-vaeret-del-eksperiment
Nguyen, Vu og Sonja Furu. Slotte til idioter. Weekendavisen.dk 09.12.2021
https://www.weekendavisen.dk/2021-49/samfund/slotte-til-idioter
Rasmussen, Morten. Da Danmark var i kamp mod undermålerne. Kristelig Dagblad.dk. 14.02.2004


Kilder:

4. Løn og arbejdstid i København 1872
5. Grundplan over lejlighed i typiske spekulationsbyggeri til den voksende arbejdsklasse
6. Grundplan af en 330m2 stor borgerskabslejlighed
Schou, Lotte og Susanneb Ørnstrøm. 2011. Danmark i verden – fortid nutid fremtid. København: Forlaget Columbus s.125, 130, 132

· Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden. (1908)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.350
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p350
· En demokratisk forsørgelseslovgivning. (1915)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.351
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p351

· Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’ erne
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.352
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p352
· Arbejdsløshedsprocenten for en række fag 1929-39
Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm. 2011. Danmark i verden – fortid nutid fremtid. København: Forlaget Columbus s.143

· Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet. (2005)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.356
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p356
· Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd - vores valg. (2005)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.357
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p357
· Den danske velfærdsstat i verden
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.358
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p358



• Konkurrencestaten erstatter velfærdsstaten
Grubb, Ulrik et al. 2013. Magt & mennesker. Gyldendal: København s.28



Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶  forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶  redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶  reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Forløbet bruges også som rammen om historieopgaven og lejlighed, hvor eleverne øver de forskellige taksonomiske niveauer igennem målrettede skriveøvelser

Metode
Eleverne skal kunne:
̶  kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶  formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶  argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶  kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.


Faglige indhold:
Kernestoffet er:
̶  dansk historie og identitet
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug.

Omfang 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten - det gode samfund Samf C

Overordnet om forløbet:
Forløbets overordnede formål er at bidrage med samfundsfagsdelen til det tværfaglige forløb ”Velfærdsstaten – det gode samfund”.

Pædagogiske mål
Der er flere pædagogiske mål med forløbet. For det første; et fokus på at opøve elevernes evner i notatteknik, for det andet; træne eleverne i mundtligt samfundsfag og, for det tredje, opøve elevernes evner i at anvende samfundsfaglige begreber, teorier og modeller på empiri.

Faglige mål (KS-læreplanen):
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
̶  forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
̶  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  

Fra KS-lærerplanen:
Samfundsfag C, kernestof:
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Bog/bøger:
Kauffeldt, Søren (2014): C-bogen. Din grundbog til samfundsfag C, Columbus.
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2017): Luk samfundet op! 3.udgave, Columbus.

Film/TV/web:
-Film En syg forskel, afsnit 1 og 2 (CFU) (begge afsnit er på 42 min.)

Web:
Vismandsspillet (DK-spillet) (http://www.vismandsspillet.dk/) (Simulering af økonomiske sammenhænge)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for Maslows behovspyramide, herunder mangel- og vækstbehov.
2.Gøre rede for begreberne marked og markedsmekanisme, udbud og efterspørgsel.
3.Gøre rede for begreberne velfærdstrekant og velfærdsagenter, herunder stat, marked og civilsamfund.
4.Gøre rede for de økonomiske systemer markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi.
5.Gøre rede for modellen ”det økonomiske kredsløb”.
6.Gøre rede for økonomiske mål og nøgletal dvs. vækst, BNP, produktivitet, inflation, balance på statens budget og betalingsbalancens løbende poster.
7.Gøre rede for begrebet ”arbejdsstyrken”
8.Gøre rede for forskellige former for arbejdsløshed, herunder konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløs og sæsonarbejdsløshed.
9.Gøre rede for økonomiske politikker herunder; finanspolitik (ekspansiv, kontraktiv), pengepolitik og arbejdsmarkedspolitik (herunder opkvalificerings- og stramningsstrategien).
10.Gøre rede for velfærdsstatsmodellerne universelle, residuale og selektive/kontinentale/kooperative/konservative model.
11.Gøre rede for centrale udfordringer/”klemmer” for den danske, universelle model herunder finansierings- og finansieringsklemmen, demografisk udfordring, indre og ydre pres på velfærdsstaten.
12.Gøre rede for begrebet konkurrencestat herunder ”konkurrencestatstabere” og ”konkurrencestatsvindere”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark - demokrati og krig

Danmark- demokrati og krig
Den danske enevældes endelig, Junigrundloven, Forfatningskampen og systemskiftet i 1901,1915 Demokrati styrkes,  Grundloven 1953, Ungdomsoprør og kvindernes kamp for ligestilling, Danmark under den kolde krig, Danmarks udenrigspolitik og demokratiet i verden,

Kernestof:
· Andriansen, Inge et al. 2019. Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk integration.  København: Gyldendal (ibog) s.134, 185-195, 267-269
- Andriansen, Inge et al. 2019. Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk integration.  København: Gyldendal (ibog) s.269-272 (Teksten er blevet forsimplet ved hjælp af AI.)
-  Nyeng, Ole. “Dagen ifølge Ole Nyeng.” Weekendavisen. Adgang via: https://www.weekendavisen.dk/udland/dagen-ifoelge-ole-nyeng.
- K. Villemoes, Søren. “Dagen ifølge Søren K. Villemoes.” Weekendavisen. Adgang via: https://www.weekendavisen.dk/samfund/dagen-ifoelge-soeren-k-villemoes-28.
- Trump II. “Trump II.” Weekendavisen. Adgang via: https://www.weekendavisen.dk/avistid/trump-ii.


Dokumentarfilm:
· Historien om Danmark, afsnit 8
· Deadline 17 august 2021 - Debat om det danske engagement i Afghanistan med tre tidligere ministre: Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF) og Claus Hjort Frederiksen (V).


Faglige mål:


- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- ̶kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:

- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
Omfang  61 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Historieopgaven

Historieopgaven

Arbejde med historieopgaven indenfor forløbet "Velfærdsstaten".

Opgaveformulering:

Velfærdsstaten 1849-1933
Redegør for velfærdsstatens udvikling i perioden 1849-1933.

Analyser Jacob Knudsens og K.K. Steinckes fortolkning og forståelse af offentlig forsørgelse i de første årtier af 1900-tallet, som de giver udtryk for i hhv. "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" og "En demokratisk forsørgelseslovgivning".

Diskuter i forlængelsen af analysen og din viden fra redegørelsen om velfærdsstatens udvikling, hvorvidt K.K. Steincke og Jacob Knudsen har ret i deres argumenter for og imod offentlig forsorg. Inddrag vedlagte bilag "Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930´erne" og "Arbejdsløshedens procent for en række fag 1929-39" i diskussionen.

Vurder om holdningen til arbejdsløse har ændret sig fra mellemkrigstiden til i dag. Inddrag selvfundet materiale.

Fagligt indhold:
Kernestof:
-dansk historie og identitet
-natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
-forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
-historiefaglige metoder

Metode:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
-faglig opgaveskrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
-historiefagets identitet og metoder.

Forløb:
1.modul Historie – Intro til historieopgaven

· Opgavens dele
· Materialesøgning og troværdighed
· Citater, Henvisninger og fodnoter
· Litteraturliste

- Eleverne finder deres arbejde fra forløbet Velfærdsstaten og genlæser det de har lavet - Redegørelse

Redegørelse: Redegør for velfærdsstatens udvikling i perioden 1849-1933.


3.modul Dansk – Intro til historieopgaven
- Danskfagets rolle
- Dansksprogligt arbejde med redegørelsen

1.modul Historie –  Analyse: Analyser Jacob Knudsens og K.K. Steinckes fortolkning og forståelse af offentlig forsørgelse i de første årtier af 1900-tallet, som de giver udtryk for i hhv. "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" og "En demokratisk forsørgelseslovgivning".

Kilderne med forklarende noter
AIs forklaring på Steincke og vejledning til hvordan I selv kan anvende det.


3.modul Dansk:
- Dansksprogligt arbejde med analysen

3 modul Dansk
- Dansksprogligt arbejde med analysen
4 modul Dansk
- Arbejde med sproget i forhold til diskussionen

1.modul Historie - Diskussion og vurdering
Diskuter i forlængelsen af analysen og din viden fra redegørelsen om velfærdsstatens udvikling, hvorvidt K.K. Steincke og Jacob Knudsen har ret i deres argumenter for og imod offentlig forsorg. Inddrag vedlagte bilag "Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930´erne" og "Arbejdsløshedens procent for en række fag 1929-39" i diskussionen.

2.modul Historie
Vurder om holdningen til arbejdsløse har ændret sig fra mellemkrigstiden til i dag. Inddrag selvfundet materiale.

2. modul: Dansk
– Arbejde med sproget i forhold til vurderingen.

4.modul ½ modul Word kursus
- Skrifttype og -størrelse, margin og linjeafstand
- Overskri6er (og indholdsfortegnelse)
- Fodnoter, anslagstæller, sidetal, sidehoved

Skrivedag
3.modul: Virtuel vejledning i grupper
1.Vejledning (virtuelt)
Vejledningsark til 1.vejldning udfyldes inden vejledningen

Skrivedag
2-3.modul: Virtuel vejledning
2.Vejledning
Vejledningsark til 2.vejledning udfyldes inden vejledningen
1 og 4 modul anvendes til at skrive historieopgaven.


Aflevere historieopgaven kl.18 den 31/8


Kort evaluering af opgaven i uge 43
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøder samf

Overordnet om forløbet:
Det overordnede formål med forløbet er at bidrage med samfundsfagsdelen til det fællesfaglige forløb ”Kulturmøde”. Forløbet skal ses i tæt sammenhæng med klassens studietur til Grønland

Pædagogiske mål
Faglige mål (læreplan):
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen.
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

I forløbet indgår klassens studietur til Stockholm:
Studieturens hovedindhold:
-Kulturmøde i Sverige: indvandreproblematikker

Kernestof (læreplan):
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale (Studietur, kvartersanalyse)
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse (Studietur, kvartersanalyse)
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi (mundtlige oplæg efter studieturen)

Rosborg Gymnasium & HF’s globale kompetencer:
Arbejde globalt med faget:
- Forstå aktuelle globale problemstillinger
- Se faget i et større perspektiv
- Bruge materialer fra forskellige lande og kulturer
Være interkulturelt dannet
- Deltage i ansigt-til-ansigt møder og virtuelle møder
- Forstå og respektere kulturelle normer og forskelle
- Kommunikere med folk med en anden baggrund

Have en global horisont
- Se verden med andres øjne
- Være nysgerrig efter at forstå andre kulturer
Handle i kaos
- Samarbejde og lave projektarbejde

Metode:
Eleverne skal kunne:
̶  kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶  gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶  formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi

Bog/bøger:
Thorndahl, Morten: Ærkedansker og Perkerdansker, 2. udgave, Columbus.
Eskelund, Klaus & Kristian Gustavussen: Blik på Byen, Columbus.

Film/TV/web:
Århus Festuge: Stemmer fra periferien, del 2.
-TVA DR Deadline ”Er forbud mod tørklæder at skyde gråspurve med kanoner?”, 25 aug 2022
(link: https://drive.google.com/drive/folders/1hBkxnr1z38kSp8J6QMHpA9gacQ2nCb43?usp=sharing) (10 min.)

Tekst og materiale:
-Artikel Støjberg og Henriksen har ret Jeg er ikke dansker Information (4 sider)
-Artikel Martin Henriksen Man skal føle sig dansk i hjertet Berl Tid (3 sider)

Kompetencer jf. bekendtgørelsen (globale kompetencer):
-Interkulturel viden
-Viden og kundskaber om globale forhold, sammenhænge og forandringsprocesser
-Kunne agere som demokratiske borgere

Eleverne skal kunne til eksamen (samfundsfag):
1.Gøre rede for integrationsbegreberne assimilation, kulturpluralistisk integration og segregation (Charlotte Hamburger) samt for Finn Aabergs definition af ”reel integration”.
2.Undersøge forskelligartet materiale indenfor forløbets emne og anvende integrationsbegreberne i undersøgelse.
3.Diskutere forskellige udsagn (holdninger m.m.), der kommer til udtryk i forskelligartet materiale (empiri) og vurdere hvor velegnet integrationsbegreberne er til diskussionen.
4.Gøre rede for de socialpsykologiske begreber om identitetsdannelse og socialisering for etniske minoriteter; ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet.
5.Undersøge forskelligartet materiale indenfor forløbets emne og anvende begreberne socialisering og identitetsdannelse i en undersøgelse.
6.Diskutere forskellige udsagn (holdninger m.m.), der kommer til udtryk i forskelligartet materiale (empiri) og vurdere hvor velegnet de socialpsykologiske begreber er til diskussionen.
7.Gøre rede for forskellige integrationsstrategier, som etniske unge kan vælge (Yvonne Mørck Olsen) og anvende dem i en samfundsfaglig undersøgelse af forskelligartet materiale.
8.Gøre rede for begreberne push- og pull-faktorer og anvende dem i en undersøgelse og diskussion.
9.Gøre rede for Pierre Bourdieus begreber felt, habitus kapital og kunne anvende dem i en samfundsfaglig undersøgelse af forskelligartet materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder - Indvandring til Danmark

Historie B
Kulturmøder - Indvandring til  Danmark
Nationale identiteter, Indvandring til Danmark 1760-1973, Indvandring i krisetider, Indvandring som trussel 1983-1993, Indvandring og integration 1993-2001, Indvandring i terrorens tidsalder 2001-2011, Indvandring og Flygtningekrisen 2011-2022, Forskel på flygtninge?
Oplæg af en flygtning




Kernestof:

• Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s. 174, 176,
• Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. 2022. Den ny indvandring. Århus: Systime (ibog)  s.135-138, 144-148, s.159, 169-171, 180-185, 194-198 207-2011



Kilder og fremstillinger

· Fremmedarbejderen – en konkurrent
· Om indvandring
Bejder, Peter og Kim Boye Holt. 2003. Fra Hugenotter til Afghanerne. Systime: Århus s.138, 140-142
· Vestergaard, Thomas og Thomas Vibjerg.  Syrerne gik på motorvejen - ukrainere får en togbillet. Hvorfor den forskel? Jyllands-Posten. Sektion 1, s.12. 3.marts 2022
· Jama, Sofie. Sofie Jama: Med krigen i Ukraine brister
illusionen om, at vi alle skulle være lige. Information.dk 24.marts 2022



Dokumentarfilm:
Dok.film: Sending back Aya
https://www.theguardian.com/world/ng-interactive/2022/may/25/sending-aya-back-the-syrian-teen-facing-deportation-in-denmark-documentary




Video:
· Jens Philip Yazdani i debat med DF Martin Henriksen - Dansk Statsborger

· Videointerview: Mattias Tesfay
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=p249
Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. 2022. Den ny indvandring. Århus: Systime (ibog) s. 249




Faglige mål:


Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.



Faglige indhold:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Metode:
- Udsagnskraft og udsagnsevne
- Historiebrug
- -Erindringshistorie


Eleverne har læst 85 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer