Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Birgitte Frid Pihlkjær, Emma Nørgaard Petersen
Hold 2023 DA/1c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Grundforløb - retorik
Titel 2 #2 Skriftlighedsforløb: Portræt
Titel 3 #3 Intro til tekstlæsning og genrer (VÆRK 1, film)
Titel 4 #4 DHO - Velfærdsstaten og ungdomsoprør
Titel 5 #5 Tematisk forløb: Kropumulig (VÆRK 2) (Lyrik)
Titel 6 #6 Familie, slægt og ære + værk 3 (roman)
Titel 7 #7 Blik for køn + værk 4 (film)
Titel 8 #8 Fortællende journalistik og reportage
Titel 9 #9 Social ulighed/Det moderne gennembrud (værk 5)
Titel 10 #10 Dokumentar + værk 6
Titel 11 #11 Tendenser i nyeste tid
Titel 12 #12 Romantikken
Titel 13 #14 Den svære eksistens (eksistentialisme)
Titel 14 ❗Tilladte hjælpemidler til terminsprøven i 3.g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Grundforløb - retorik

FAGLIGT FOKUS:
Ud over en kort introduktion til faget dansk i gymnasiet, samt en samtale om lektielæsning, er der i grundforløbet fokus på:
Taler som genre, og hvad der kendetegner den gode tale. I den forbindelse arbejder eleverne med
- Talens undergenrer
- Retoriske virkemidler
- Kommunikationssituationen
- Appelformer
- Argumenttyper
- Toulmins argumentationsmodel
- Talens opbygning
- Kampagner
I forløbet har eleverne desuden skrevet et læserbrev og har analyseret udvalgte taler samt kampagner.

ANVENDTE MATERIALER:
Marie Zeuthen Helstrup & Tina Slot Simonsen: uddrag af ”Mundtlighed i dansk”, forlaget Systime 2022 (kapitel 4 ”Taler”, side 47-56 samt 70-72)
Marianne Odgaard, Ole Ravn og Marie Borregaard Vinther: "Argumenttyper" (kapitel 5 i "Mundtlighed i dansk", Systime, 2022), s. 127-129
Ole Schultz Larsen: "Disposition" og "Argumentation" i: "Håndbog til dansk" (Systime, 4. udgave, 2015-2017), s. 154 + 157-161
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Du skal forandre dit liv! - klimakampagner" i: “Perspektiver i dansk - grundbog” (Dansklærerforeningens forlag, 2018), s. 166-167
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Skriftlighedsforløb: Portræt

Eleverne har interviewet hinanden i par og skrevet et portræt ud fra interviewet.

Skriftligt arbejde har bestået af både aflevering af portræt samt genaflevering.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portræt 14-11-2023
Genaflevering: Portræt 19-11-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Intro til tekstlæsning og genrer (VÆRK 1, film)

Introduktion til tekstlæsning og fiktionsgenren (novelle, digt, spillefilm) samt analyse og fortolkning af disse + skriftlighedsforløb (den analyserende artikel)

Emne: Druk/alkohol

Eleverne er bekendt med følgende begreber o.l.: Fakta og fiktion, epik, lyrik, drama, novelle, lyrik, digte,, motiv, konflikter, ydre og indre konflikt, tid og miljø, det fysiske og det sociale miljø, personkarakteristik, indirekte og direkte karakteristisk, komposition, in medias res, fortællertyper, (jeg-fortæller, personalfortæller, alvidende fortæller, observerende fortæller), synsvinkel, fremstillingsformer, tema.

Tekster:
Håndbog til Dansk, 3. udgave, kap. 3. s. 38-63 + 67

Hele klassen har arbejdet med:
Vintermedister - Thomas Korsgaard (novelle)
Det blomstrende slagsmål - Tom Kristensen (digt)
Tømmermænd - Klaus Rifbjerg(digt)

Værk: Druk (spillefilm)

Eleverne har skrevet en analyserende artikel om Thomas Korsgaards "Vintermedister" (aflevering + genaflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 DHO - Velfærdsstaten og ungdomsoprør

DHO-forløb under emnet "Velfærdsstaten og ungdomsoprør

Eleverne er bekendt med følgende begreber o.l.: modernisme og realisme, konfrontationsmodernisme, materialisme, lyrik, moderne vs. traditionel digt, episk vs. lyrisk digt, komposition (digt og novelle), knækprosa, fortæller og synsvinkel, personkarakteristik, kontrastperson, argumentation og retorik, påstand, belæg, virkemidler, appelformer, tekstens tone, billedsprog

Eleverne har arbejdet med:
- At læse litteraturhistorisk
- At skrive en større skriftlig og tværfaglig opgave, herunder indledning og konklusion, redegørelse, analyse og vurdering, citerings- og henvisningspraksis samt litteraturliste
- Danskfaglig metode

Tekster:
- Vita Andersen "Hun ser godt ud" (digt)
- Tove Ditlevsen "Angst" (novelle)
- Klaus Rifbjerg "Livet i badeværelset" (digt)
- Poul Møller "Velfærdstaten sløver modstandskraften"
- Bent Rold Andersen "Den aktive velfærdsstat"
- "Digtere, divaer og dogmebrødre" på DR (afsnit 4 + 6)

Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 161-169
Håndbog til Dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Tematisk forløb: Kropumulig (VÆRK 2) (Lyrik)

Tematisk forløb under temaet om kroppe og normalitet

Eleverne er bekendt med følgende begreber o.l.: Autofiktion, paratekst, fiktionalisering, fakta og fiktion, nyere dansk litteratur, lyrik, komposition i digte, billedsprog, traditionelt og moderne digt, lyrisk og episk digt, prosadigt, det lyriske jeg/digterjeget, høj og lav stil, talesprog, tone/stemning

Tekster:
"Om normalitet og ny kropslighed" fra Fuck Normen
Caspar Eric - “Den handicappede krop er fremtiden” (kronik)
Tykke Ida (1) DR
Klip med Caspar Eric i Politiken
Cecilie Lind - Mit barn (uddrag)
Caspar Eric - Nike (uddrag)
Caspar Eric - Nye Balancer (værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Familie, slægt og ære + værk 3 (roman)

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan temaerne slægt, familie og ære kommer til udtryk i forskellige litterære og visuelle værker på tværs af tid og genrer. Vi startede med folkeviser, hvor ære og familieforpligtelser spillede en central rolle. Senere har vi arbejdet med mere moderne værker som Thomas Kluges portrætmaleri af den danske kongefamilie og Sara Rahmehs roman Betonhjerter, der viser nye perspektiver på familie og sociale strukturer.

Ebbe Skammelsen
Riddervisen "Ebbe Skammelsen" er en middelalderlig folkevise, der fortæller historien om Ebbe, som dræber sin egen bror for at forsvare sin ære. Visen illustrerer, hvordan ære og familiebånd kan føre til tragiske udgange, og den fremhæver vigtigheden af ære og hævn i middelalderens samfund.

Game of Thrones
I uddraget fra "Game of Thrones" har vi set, hvordan moderne fantasy også kan behandle temaerne slægt og ære. Serien, kendt for sine komplekse karakterer og intriger, viser hvordan familiebånd og ære kan forme alliancer og konflikter. Serien trækker paralleller til historiske samfund og viser, at temaerne slægt og ære er tidløse og universelle.

Thomas Kluges portræt af kongehuset er en moderne visuel fremstilling af, hvordan familiebånd væves sammen. Maleriet illustrerer, hvordan familie og slægt i vores tid også kan ses som bærere af kulturelle og historiske værdier.

"Det kolde bord" af Thomas Korsgaard er en minimalistisk moderne novelle om en ung kvinde ,der spiser frokost med sin familie. Det antydes at stedfaren har forgrebet sig på hovedpersonen og gennem novellen følger læseren pigens situation. Novellen er fuld af tomme pladser og symboler.

"Betonhjerter" er en roman der følger forskellige familier i et boligblokkvarter i Danmark. Her trækkes der tråde til mere moderne familierelationer.

Familie, slægt og ære er centrale temaer, der på forskellig vis afspejler samfundets værdier og individets identitet.

Forløbet er et litterært forløb, hvor vi har haft fokus på analyse og fortolkning af tekster.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Karakteristik af Betonhjerter 26-08-2024
Betonhjerter 26-09-2024
Analyserende artikel 29-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Blik for køn + værk 4 (film)

Forløbet handler om køn, og hvordan køn kan behandles danskfagligt ud fra en videnskabsteoretisk retning, som kaldes socialkonstruktivisme. Teorien går imod en biologisk opfattelse af køn og stiller i stedet skarpt på kønnet som en kompleks social og sproglig konstruktion. Kigger man nærmere efter, bliver det tydeligt, at køn udgør en central kampplads for forhandlinger af identitet, magt og normalitet. Ikke mindst i samfundsdebatten og medietekster, hvor emnet igen og igen dukker op. Vi har haft diskussioner om den aktuelle sexismedebat og diskuteret, hvordan kønnene er blevet italesat.  

Forløbet har taget udgangspunkt i reklamer, og vi har derfor også læst reklameteori og brugt teorien i praksis ved at analysere både billedreklamer og reklamefilm. Vi har talt om det denotative- og konnotative niveau i reklamer og talt om kønsstereotyper i forbindelse med et klart reklamebudskab.

Socialkonstruktivisme og Judith Butler har været en ramme om forløbet og her kender eleverne blandt andet begreberne den heteroseksuelle matrice, det heteronormative samfund,  kønskomponenter og subversion.

Vi har også arbejdet med litteratur, hvor vi har analyseret og fortolket
filmen Frost 2 ud fra en queer-teoretisk analysemetode. Filmen er opgivet som et værk.  Når man analyserer ud fra den queer-analytiske metode, så undersøger man, hvordan filmen udfordrer eller forstærker normative forestillinger om køn og seksualitet. Queer-metoden fokuserer ikke kun på repræsentationen af LGBTQIA+-karakterer, men også på, hvordan filmen som helhed arbejder med temaer som identitet, normer og marginalisering.

I filmanalysen har vi haft fokus på følgende:
1. Repræsentation
- Hvordan queer-karakterer og -relationer fremstilles, og om de bryder med eller bekræfter stereotyper.

2. Subtekst og kodet queerhed
- Undersøgelse af implicitte queer-temaer eller relationer, der kan læses mellem linjerne

3. Heteronormativitet
Analyse af, hvordan filmen reproducerer eller udfordrer normer omkring heteroseksualitet og binære kønsroller.

5. Performativitet
Undersøgelse af, hvordan køn og seksualitet fremstilles som sociale konstruktioner gennem karakterernes handlinger og opførsel.

6. Publikums queer-læsning
Hvordan filmen kan tolkes af queer-publikummer, ofte på måder, der går ud over skabernes intentioner.

Forløbet falder ind under det sproglige, litterære og mediemæssige perspektiv.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 10-11-2024
Kort queer-analyse af Frost 2 22-11-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Fortællende journalistik og reportage

Fortællende journalistik – virkeligheden forklædt som litteratur

I dette forløb har vi arbejdet med fortællende journalistik, hvor journalistens rolle som formidler af virkeligheden møder litteraturens teknikker til at skabe nærvær. Eleverne har fået indsigt i, hvordan journalister bruger sceniske beskrivelser, dybdegående research og strukturelle greb til at skabe troværdige og medrivende fortællinger.

Undervejs har vi diskuteret journalistens neutralitet og autoritet, analyseret brugen af litterære virkemidler som dialog og miljøbeskrivelser, og afprøvet strukturelle modeller som anslag-kerne-krop-hammer. Målet har været at forstå, hvordan fortællende journalistik kan oplyse og underholde på samme tid, og eleverne har også selv eksperimenteret med at skrive korte reportager og sceniske beskrivelser.

Forløbet har styrket elevernes evne til at arbejde analytisk med journalistiske tekster og samtidig udviklet deres egne skrivefærdigheder med fokus på både fakta og formidling.

Disse begreber har været i fokus:
Fortællende journalistik (reportage): Denne genre kombinerer "den gode journalistiks autoritet" med "den gode litteraturs fascination". Målet er at skabe en spændende og indlevende fortælling baseret på omfattende research og virkeligt kildemateriale.

Journalistens autoritet og objektivitet:  Grundig research og dokumentation er afgørende for troværdigheden. Journalisten skal være neutral og nuanceret i sin tilgang, men selve artiklen behøver ikke at være objektiv.

Scenisk beskrivelse: Journalistikken trækker på litterære virkemidler som detaljerede beskrivelser, dialog og handlende personer.
Alt skal kunne dokumenteres – der må ikke digtes noget til.

Plot og struktur: Fortællende journalistik kræver en velstruktureret fortælling for at holde læserens interesse. To modeller er særligt fremhævet:

Den tredje fortællemåde: Vekselvirkning mellem sanselige scener og faktuelle, forklarende afsnit (kaldet BBI-afsnit: boring but important).

Anslag-kerne-krop-hammer: En firetrinsmodel med fokus på at fange læserens interesse (anslag), introducere hovedproblemet (kerne), uddybe historien (krop) og afslutte med en kraftfuld pointe (hammer).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Social ulighed/Det moderne gennembrud (værk 5)

I dette forløb har vi fokuseret på litteraturens behandling af social ulighed med udgangspunkt i den litteraturhistoriske periode Det moderne gennembrud. Perioden er kendetegnet ved en ny tilgang til litteraturen, hvor samfundets problemer blev sat under debat.

Vi har arbejdet med George Brandes’ introforelæsning, der formulerede periodens program, og vi har læst centrale forfattere som Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram, Henrik Ibsen, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen. Fokus har været på de tre k’er – kirke, klasse og køn – og deres betydning i forhold til sædelighedsfejden og tidens sociale og kulturelle problemstillinger.

Forløbet har også inddraget Det folkelige gennembrud, hvor vi har læst uddrag fra Martin Andersen Nexø med henblik på at forstå, hvordan litteraturen skildrede de sociale klasser og arbejdernes livsvilkår. Gennem arbejdet med periodens tekster har vi fået indsigt i, hvordan realismen og naturalismen blev brugt som virkemidler til at belyse og udfordre tidens normer og uligheder.

Forløbet har overvejende været litterært, og vi har haft fokus på at analysere og forstå, hvordan litteraturen kan skabe en dybere forståelse af samfundsmæssige problemer og sociale dynamikker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Dokumentar + værk 6

I dette medieforløb har vi udforsket dokumentargenren med fokus på de fem typer: den dybdeborende dokumentar, den deltagende dokumentar, den observerende dokumentar, den poetiske og den dramatiserede dokumentar. Forløbet har været designet til at give eleverne en grundig forståelse særligt den dybdeborende, den deltagende og den observerende dokumentar, herunder deres karakteristiske træk og de filmiske virkemidler, der anvendes for at formidle historier og budskaber.

Den dybdeborende dokumentar:
Den dybdeborende dokumentar er kendetegnet ved en grundig og ofte kritisk undersøgelse af et specifikt emne. Denne type dokumentar går i dybden med at afdække fakta og afsløre skjulte sandheder, ofte med en journalistisk tilgang. Denne type har vi ikke arbejdet i dybden med.

Den deltagende dokumentar
I den deltagende dokumentar er filmskaberen selv en aktiv deltager i begivenhederne.

Den observerende dokumentar
Den observerende dokumentar søger at indfange virkeligheden så objektivt som muligt uden indblanding fra filmskaberen. I denne genre har vi fokuseret på teknikker som lange indstillinger, naturligt lys og lyd, samt fraværet af voice-over og musik, som er med til at skabe en følelse af autenticitet.

Vi har arbejdet med dokumentaren Skjold og Isabel som medieværk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11 Tendenser i nyeste tid

Vi har i forløbet arbejdet med den moderne novelle og haft fokus på skriftlighed (hvordan skriver man en analyserende artikel) og klassisk analysearbejde med fokus på sproglige træk.

Vi har arbejdet med følgende analysegreb:

1. Fortælleren og synsvinklen: Moderne noveller bruger ofte forskellige fortællertyper som jeg-fortællere, observerende fortællere, personbundne fortællere og i nogle tilfælde alvidende fortællere. Fokus på analysere hvordan synsvinklen påvirker læserens forståelse af handlingen og karaktererne.

2. Komposition: I modsætning til klassiske fortællinger, der ofte er bygget op omkring et spændende handlingsforløb, er moderne noveller typisk komponeret omkring en enkelt hændelse eller situation. Se efter, hvordan fortællingen er struktureret, og hvordan dette bidrager til temaet og stemningen.

3. Undertekster og tomme pladser: Moderne noveller efterlader ofte meget mellem linjerne og kræver, at læseren udfylder tomme pladser selv. Det handler om at identificer de implicitte budskaber og overveje, hvad der ikke bliver sagt direkte.

3. Fremstillingsformer: Vær opmærksom på brugen af beskrivelse, dialog og beretning. Analyser hvordan disse fremstillingsformer bruges til at skabe stemning, udvikle karakterer og drive handlingen frem.

4. Tema: Moderne noveller tager ofte fat i komplekse og måske ubehagelige temaer, der kræver dybere refleksion. Identificer de centrale temaer og overvej, hvilke evt. budskaber forfatteren forsøger at formidle.

5. Upålidelig fortæller: I moderne noveller kan fortælleren ofte være upålidelig, hvilket betyder, at læseren ikke kan tage alt, hvad fortælleren siger, for pålydende. Overvej, hvordan denne upålidelighed påvirker din forståelse af fortællingen.

6. Minimalisme: Minimalisme i litteratur er en stil, hvor sproget er enkelt og nedtonet. Forfatteren bruger få ord og beskriver kun det mest nødvendige. Følelser og konflikter antydes snarere end forklares. Læseren skal selv læse mellem linjerne og udfylde de tomme pladser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #12 Romantikken

Et forløb hvor eleverne har læst om perioden i Litteraturhistorien på langs og på tværs samt lyttet til Søren Vrists gennemgang af de romantiske understrømninger via hans Youtube-kanal.

Vi har arbejdet med Universalromantikken, Nyplatonisme, Nationalromantik, Biedermeier, nyplatonisme og kort romantisme. Vi har analyseret og fortolket tekster fra hver periode og afslutningsvis perspektiveret perioden frem mod i dag, hvor de har analyseret kampagnefilmen "Vi bliver bare i Danmark i år" og har set på tegn på, at Coronakrisen ligesom nationalromantikken har skabt en stor nationalfølelse.

Forløbet har været en blanding af medie, litteratur og sprog.

Fokusord: idealisme, nyplatonisme, universalromantik, den religiøse digtning, digter-geniet og Grundtvig, nationalromantikken, dannelsestanken, biedermeier, poetisk realisme, romantisme og sproglige billeder (besjælinger, metaforer, personifikation m.m.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 #14 Den svære eksistens (eksistentialisme)

Forløbet har været et litterært forløb med fokus på eksistentialisme. Teorien er fra Liselotte Henriksens bog Eksistentialisme i dansk, hvor vi har læst om Søren Kierkegaards eksistensfilosofi, Friedrich Nietzsche "Eksistentialisme er nihilisme", Albert Camus "Eksistentialisme er det absurde" og Jean Paul Satre "Eksistentialisme er valg og handling". Eleverne har læst tekster af Martin A. Hansen som repræsenterer  den tidlige eksistentialisme med et religiøst motiv. Vi har læst og analyseret  Karen Blixen "Ringen" og Peter Seeberg "Hjulet" (Vi har perspektiveret til Hullet som eleverne har læst i et tidligere forløb).
Peter Seeberg fungerede som et eksempel på den sene eksistentialisme, hvor det absurde fylder.
Vi har perspektiveret eksistentialismen til i dag, hvor eksistentielle valg og identitetskriser stadig er nærværende. Vi har set Nosedive fra serien Black Mirror, som tematiserer den digitale identitet og konsekvenserne af et liv der udelukkende bygger digital identitet.

Vi har talt meget om valg, angst, identitet, fremmedgjorthed, meningsløshed og S. Kierkegaards arketyper.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 ❗Tilladte hjælpemidler til terminsprøven i 3.g

❗ Tilladte hjælpemidler til terminsprøven i 3.g

Håndbog til dansk og andre fysiske bøger er naturligvis tilladt. OneNote må gerne tilgås, når synkronisering er slået fra.

Tilladte opslagsværker på nettet: (husk, at du skal åbne fanerne, før prøven starter):

• Gyldendals Røde Ordbøger: http://www.ordbogen.com

• Ordnet: http://www.ordnet.dk

• Grammatik (+ God stil): https://www.minlaering.dk

• Du må tilgå Rosborgs Skriftlighedsportal via forsiden på Lectio.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer